December 2017

5/12
NOK og SEK stiger. Ikke overraskende.

En spids på EUR. Det sker der erfaringsmæssigt ikke noget ved. Det er nationalbanken, der holder weekend.

Det er Putin, der forsøger at skaffe EUR.

Det er dyrt at kurspleje guld.

Skatkammerbeviserne er rigtigt dyre.

Der bliver formentlig en god pris på de nye statsobligationer, der sælges for at dække obligationskøbet i forbindelse med garantien for de alment nyttige boliger. Det kan ikke undre, da 4% obligationer blev indfriet. Der er bare langt op til 50 mia.

Spørgsmålet er: Hvornår åbner 0,25% 2022.

Nationalbankens strategi for låntagning.

I den nuværende situation vurderes omkostningerne ved en høj varighed at være lave. Det skyldes bl.a., at den 10-årige løbetidspræmie estimeres til at være tæt på nul.

Går vi ud fra rentestrukturens formel:


Hvor:
r = rentefoden
d = in-/deflationen
p = produktivitetsstigningen
t = tiden

Når r-d = 0 (for praktiske formål), så er produktivitetsstigningen raslende ligegyldig:

r^(0)/p = r⁰= 1 = t

Dvs. tiden er konstant og har ikke nogen realøkonomisk mening.

Der er opkøbt for 47 mia. Solgt for 95 mia. indløst for 50 mia.

Problemet er bare, at den effektive rente på 2020 er på -½%. Den 10 årige rente er på 1/3 %. Tja.... man må jo nok sige, at afkastet på statsobligationer ikke er svimlende.

Mon ikke "man" skulle få ophævet nogle af de pensionsordninger - og betalt sin skat af dem - og reduceret gælden. Hvordan man så vil betale gælden tilbage på en folkepension - tja, det melder historien ikke noget om - det går nemlig ikke.
Når flextumperne dør, så kommer tabene, fordi - uanset hvad, så er ejendommen ikke restgælden værd.

Med den rente på statsobligationer, så betaler man som pensionssparer jo skat på forhånd.

Der er jo slet ikke noget, der hedder en rentekurve i øjeblikket! Altså: Når differencen mellem 10 årig stat og indskudsbeviser er 1/3% minus - 2/3% = 1%, så regner man ikke med den store inflation. Det betyder så også, at produktivitetsforbedringer ser man ikke nogen af.