USS John McCain
Side 1 af 1
USS John McCain
Hvad er der galt?
DDG-56 John S. McCain. 21/8 - 2017.
DDG-62 Fitzgerald. 17/6 - 2017.
CG-57 Lake Champlin 9/5 - 2017.
CG-54 Antietam 31/1 2017.
Det virker mærkeligt, der er ikke sammenfald i position eller klasse (skønt det er både gamle Arleigh Burke- og Ticonderoga-klasser).
Der synes at være et sammenfald i dårligt sømandskab.
Formentlig et ledelsessvigt på admiralsplan. Noget er der i hvert fald galt - så meget mere som den epidemi er med civile skibe - og burde have skærpet udkig'ens opmærksomhed. Tilsyneladende ikke i dårligt vejr. Det skulle alle have været ulykker, der kunne have været undgået - bare som følge af sørutine fra mandskab og officerer.
DDG-56 John S. McCain. 21/8 - 2017.
DDG-62 Fitzgerald. 17/6 - 2017.
CG-57 Lake Champlin 9/5 - 2017.
CG-54 Antietam 31/1 2017.
Det virker mærkeligt, der er ikke sammenfald i position eller klasse (skønt det er både gamle Arleigh Burke- og Ticonderoga-klasser).
Der synes at være et sammenfald i dårligt sømandskab.
Formentlig et ledelsessvigt på admiralsplan. Noget er der i hvert fald galt - så meget mere som den epidemi er med civile skibe - og burde have skærpet udkig'ens opmærksomhed. Tilsyneladende ikke i dårligt vejr. Det skulle alle have været ulykker, der kunne have været undgået - bare som følge af sørutine fra mandskab og officerer.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Amerikansk viceadmiral fratages kommando.
Ja, et eller andet er der galt.
Der er meget galt i den amerikanske flåde; men det påfaldende er de små overfladeenheder.
Det er svært at se at en Arleigh Burke destroyer eller en Ticonderoga krydser har større kampkraft end en Huitfeldt.
Det egentlige spørgsmål for Danmark er:
Det vil betyde en reorganisering af de små overfladeenheder i den amerikanske flåde, hvilket vil betyde, at de bliver trukket til Stillehavet. Hangarskibe og specielt de store betød kun noget i Atlanten under den kolde krig. Ellers er hangarskibe (specielt ikke de store) ikke specielt egnede i Atlanten - og har egentlig aldrig været det.
Der bliver med andre ord et "hul" i Atlanten, der skal fyldes. Storbritannien har allerede meldt ud, at interessen er så perifer, at det er begrænset, hvad man vil forhåndsdesignere til opgaven. Det efterlader Danmark. Holland og Norge.
Holland er en ikke u-vigtig spiller; men deres problem er, at de er for dyre i drift. Norge har mere bevogtningen af Murmansk som hovedinteresse og -opgave.
Det efterlader Danmark (med Canada?), som den eneste troværdige magt til at varetage den stærkt reducerede opgave med at bevogte Nordatlanten og sikre, at der sker der: Ingenting.
Det kan komme til at kræve et par Huitfeldt'er til; men det er sådan set ikke noget problem. USA skal lave nogle aftaler med Danmark og Island om adgang til faciliteter. Det vil koste USA nogle penge; men ikke noget, der står i et rimeligt forhold til besparelserne.
Hangarskibene: Der er en i Persergolfen - og der vil den nok blive; men ellers er det Kina og Nordkorea (så længe det varer), der optager de tunge enheder. Den kinesiske flåde er jo ikke værdig til at tage kampen op med Australiens - hvis nu sandheden skal siges.
Det bliver brug for en større masse - med reserver fra Søværnets side. Det skulle være til at finde ud af. Thetis-klassen er allerede lidt for stor til behovet, for der kommer ikke noget så langt mod nord. Det med at holde to skibe permanent er til at overse. At have en reserve på Island og Færøerne: Det er 1-2 Huitfeldter til, mere taler vi ikke om. De vil ikke koste noget videre.
Der er meget galt i den amerikanske flåde; men det påfaldende er de små overfladeenheder.
Det er svært at se at en Arleigh Burke destroyer eller en Ticonderoga krydser har større kampkraft end en Huitfeldt.
Det egentlige spørgsmål for Danmark er:
Det vil betyde en reorganisering af de små overfladeenheder i den amerikanske flåde, hvilket vil betyde, at de bliver trukket til Stillehavet. Hangarskibe og specielt de store betød kun noget i Atlanten under den kolde krig. Ellers er hangarskibe (specielt ikke de store) ikke specielt egnede i Atlanten - og har egentlig aldrig været det.
Der bliver med andre ord et "hul" i Atlanten, der skal fyldes. Storbritannien har allerede meldt ud, at interessen er så perifer, at det er begrænset, hvad man vil forhåndsdesignere til opgaven. Det efterlader Danmark. Holland og Norge.
Holland er en ikke u-vigtig spiller; men deres problem er, at de er for dyre i drift. Norge har mere bevogtningen af Murmansk som hovedinteresse og -opgave.
Det efterlader Danmark (med Canada?), som den eneste troværdige magt til at varetage den stærkt reducerede opgave med at bevogte Nordatlanten og sikre, at der sker der: Ingenting.
Det kan komme til at kræve et par Huitfeldt'er til; men det er sådan set ikke noget problem. USA skal lave nogle aftaler med Danmark og Island om adgang til faciliteter. Det vil koste USA nogle penge; men ikke noget, der står i et rimeligt forhold til besparelserne.
Hangarskibene: Der er en i Persergolfen - og der vil den nok blive; men ellers er det Kina og Nordkorea (så længe det varer), der optager de tunge enheder. Den kinesiske flåde er jo ikke værdig til at tage kampen op med Australiens - hvis nu sandheden skal siges.
Det bliver brug for en større masse - med reserver fra Søværnets side. Det skulle være til at finde ud af. Thetis-klassen er allerede lidt for stor til behovet, for der kommer ikke noget så langt mod nord. Det med at holde to skibe permanent er til at overse. At have en reserve på Island og Færøerne: Det er 1-2 Huitfeldter til, mere taler vi ikke om. De vil ikke koste noget videre.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» John Nash er død.
» Korea
» USA, Kina og Rusland.
» Hvad laver McCain i Estland?
» Man kan sige om McCain, hvad man vil; men han gør det bedre selv.
» Korea
» USA, Kina og Rusland.
» Hvad laver McCain i Estland?
» Man kan sige om McCain, hvad man vil; men han gør det bedre selv.
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum