Nationalbankens strategi for 2. Halvår 2017

Det lyder sådan set meget fornuftigt.

Den nye obligation, 0,25 pct. 2020, vil fra 1. juli være nyt 2-årigt benchmarkpapir. Fra samme dato vil 1,5 pct. 2023 afløse 3 pct. 2021 som 5-årigt udstedelses- og benchmarkpapir.

Det, der så kan undre er, at man ikke tager munden fuld og gør tager og åbner ¼% 2023? Det har måske en sammenhæng med, at så megen næsvished er lidt for meget af det gode?

Men mon ikke, fordi det er et problem tiden løser for én. Erfaringsmæssigt så har køberne ikke noget mod at betale overpris, hvilket man jo i Nationalbanken kun kan glæde sig over, at den bliver erlagt på forhånd. På den anden side giver det en vis sammenhæng over til forudsigelserne om forøget inflation. Jeg undrer mig stadig over, at man har kunnet skrive en inflationsforventning på 1,7% uden at fnise alt for meget. Nu får vi se, hvordan olieprisen udvikler sig.

Ved auktionerne med valør den første bankdag i september og december åbnes nye 6-måneders skatkammerbeviser.

Det vil så lukke et hul i løbetiderne fra de korte skatkammerbeviser; men nok så meget undgå at samle forfaldet af skatkammerbeviser til én dag i kvartalet. Som det ser ud, så åbner det for et mere fleksibelt indskudssystem i Nationalbanken, hvor bindingen af den alt for rigelige likviditet kan planlægges så bankerne kan købe skatkammerbeviser efter månedsafslutningen og have et forfald midt i måneden, så indestående på folio kan begrænses.
Det lader jo ikke til at nedkastet på folio er så meget værre, at det afskrækker. Samtidig er kursen så høj, at det ikke opmuntrer til spekulationssalg. Det skulle gøre styringen af valutakursen det nemmere på daglig basis.

Kontoen kan nedbringes via opkøb af statspapirer med udløb efter 2017. Den kan også anvendes til at udjævne omfanget af udstedelser i de kommende år, der bl.a. afhænger af finansieringen af almene boliger fremadrettet, jf. pressemeddelelse

Det vil så ikke gøre indestående på indskudsbeviser mindre, fordi der bliver færre midler for bankerne at anbringe i eget flexlort. Hvis banksvinene havde troet, at Nationalbanken ville redde dem ud af de selvskabte plager, så tager de meget fejl.

I 2017 fastholder staten en meget robust gældsprofil. Den forventede meromkostning ved at fastholde en høj varighed vurderes at være omkring nul, og sigtepunktet for varigheden på statsgælden i 2017 er fastsat til 11,25 år ± 0,5 år.

Tjoo..... når det er sådan at renten på lange og korte papirer fastholdes til værende - højest - ingenting, så er det robust! Der sker nemlig absolut: Ingenting.