Hvorfor vinder Vesten?

Det er korrekt, at den arabiske eller muslimske enhed og fællesskab - eller hvad man nu vil kalde det - falder fra hinanden: Ikke i store klumper; men decideret synker i grus.
Teknisk set er det fordi man bygger stater op omkring kontrollen af nogle ressourcer: Det være sig olie, som i arabiske lande; arbejdskraft som i Kina, kaffe som i Brasilien eller juletræer som i Sverrig. (Det er derfor Sverrig er dødsdømt - muslimer bruger så få juletræer - sjovt nok bruger japanere en del; desuden er med anti-ryge kampagnen og engangslighteren teknologien omkring tændstikfremstilling forældet.

Når man baserer sig på én eller ganske få kritiske ressourcer opstår monopol-dannelser - i visse tilfælde kaldet "hollandsk syge", som er, at en branche i en periode har så god en profit, at det kan betale for alt andet.
Er der to brancher til stede i et land opstår en magtkamp, hvor der vil være én vinder ultimativt - det er ikke kønt; men meget almindeligt - hvorved magten koncentreres i et toppunkt.
Det er såmænd ikke, at de arabiske lande er usædvanlige - tværtimod det er de vestlige lande, der er de enestående.

Det var egentlig Henry Kissinger, der gjorde mig opmærksom på dette forhold, da han engang i spøg sagde til Deng Xiao Peng, at kineserne var os i Vesten mystiske. Hertil svarede Deng, at vi [kineserne] ikke var mystiske. Deri havde Deng ret! Det er Vesten, der er mystisk.

Det har - med rimelig sikkerhed - noget at gøre med kristendommen; men ikke noget med religion at gøre. Det, der dér er sagen er, at i det fjerde århundrede samles under kejser Justinian et sæt sædvaneregler i "romerrettens kompendium". Det står ikke noget originalt i det - romerne var ikke originale med andet end opfindelsen af beton - men det samles så det fremtræder uden alt for store logiske selvmodsigelser. Juras funktion er ikke at være retfærdig; men ikke at modsige sig selv.
Rom er på det tidspunkt reelt i forfald og har en administration, der trues af arbejdsløshed, fordi der ikke er alt for meget kejserrige tilbage at administrere (adskillige af de sene romerske kejsere er på intet tidspunkt af deres liv i Rom - administrationen kører af sig selv uden politikernes ubehagelige indblanding).
Denne administration bestående hovedsagelig af slaver og frigivne bliver kristne - om ikke andet så fordi kristendommen er hensigtsmæssig: Dyrkningen af den guddommelige tyr er upraktisk i en to-værelses på tredje, som Putins eskapader også antyder.

Det har altså noget med kristendommen at gøre; men INTET MED RELIGION. Det kan vi se med Tyrkiet og det osmanniske imperium. Den tyrkiske administration er en rimelig ligetil assimilation af den østromerske via den ortodokse kirke. (Det er så nok nærmere Konstantin den Store, der fjerner autoriteten fra kejserens person).

Se det samarbejde går helt udenom den russiske og slaviske kirke. Derfor er hele Marie Krarups argumentation om det fælles grundlag mellem Rusland og Vesten via kristendommen - forkert: Ganske enkelt forkert.
Det er kristendommen, der tilpasser sig omstændighederne - ikke omvendt.
Reelt samfundsmæssigt har vi ikke så lidt mere med de tyrkiske muslimer (og et hav af andre religioner - det hører til undtagelsen, at man i Tyrkiet forfølger på et religiøst grundlag - det er principielt et spørgsmål om magten.

Vi ser også, at Danmark som nation defineres under Harald Blåtand. Formentlig fordi han mangler en administration - og en organisation er nødvendig for at bygge de vikingeborge så ensartede, som de er. Der er antydninger af, at der også er et primitivt pengevæsen baseret på små og tynde sølvmønter, der er velegnede til afgørelse af mellemværender i den lille ende af skalaen, hvor hovedsagen af den reelt likvide pengemængde befinder sig.
Hvordan byggede Harald disse borge? Helt enkelt: Han betalte for dem! Hvordan han havde skaffet de midler havde ingen lyst til at spørge ind til - kontanter kan ikke spores.

Det går naturligvis galt, fordi administration er principielt ligeglad med hvem den arbejder for, bare den bliver betalt - formentlig derfor har vi gennem hele middelalderen opgøret mellem kirke og stat, der til sidst udmunder i reformationen (som kun er delvis) ud fra en betragtning om, at magten kun kan udøves økonomisk i længere tid over et begrænset område. Monopoldannelserne forsvinder ikke af sig selv - de afløses af andre og mere tidssvarende konkurrerende monopoler. Disse har det med at afgøre uoverensstemmelser med grov vold og ikke via bogholderi.

Det går så galt at man efter 30 års krigen i Europa. Den kostede Europa 1/3 af befolkningen - kun til dels som følge af direkte krigshandling; men nok mere sult og sygdom. Den efterlader Europa som et etnisk særtilfælde. Det har principielt intet med hudfarve at gøre; men vi finder den i vore blodtyper, hvor A og B typerne hhv. er en tilpasning til og værn mod pest og malaria¨- eller også er det omvendt, jeg husker det ikke præcist - der er så også andre arvelige værn, som bl.a. medfører sejlcelle anæmi i afrikanske befolkninger.
Det væsentlige i denne forbindelse er, at alle amerikanske indianere f.eks. er type 0. Der er også i Europa forskydninger i blandingsforholdet mellem A og B fra øst mod vest. Så udpræget, at det har kunnet observeres i selv så begrænset område som Danmark.
Det har intet med racerenhed at gøre: Tværtimod! Det er NETOP MANGLEN på racerenhed, der giver effekten.
Denne effekt - eller diversifikation af arvemassen - hvis manglende tilstedeværelse giver udslag i indavl på sigt (evt. meget langt sigt) med deraf følgende degeneration, som ses i visse jødiske sekter og på Grønland. Alleller forsvinder over generationer af sig selv. Ren Darwinisme.

Denne 30 års krig resulterer - af bitter nødvendighed, fordi hverken den katolske eller den protestantiske side har kræfter til fortsat strid - i den Westpfalske fred, hvor der opnås enighed om at stridigheder mellem suveræne nationer skal løses på et juridisk grundlag. Det er dette grundlag, som både Rusland og den islamiske verden står udenfor.
Ikke, at der ikke er jura i koranen, som håndklædehovederne refererer til - hellige skrifter er generelt også kompendier af alt muligt; men de har ikke udskilt juraen selvstændigt og er frem for alt selvmodsigende.
Buddet om, at man ikke må slå ihjel gælder jo ikke, hvis man får lejlighed til at nakke en svensker - i stedet for at lade alkoholen klare sagen.

Ser vi på USA's system, så er det i sin grundvold europæisk; men p.gr.a. omstændighederne begrænses monopoler af landets størrelse - billig flodtransport har også en del med det at gøre, fordi det tillader monopoler at vokse sig større og dermed udnytte skalafordele - uden at blive landsomfattende monopoler. Der er som regel to-tre meget store virksomheder i en branche: Burger King og McDonalds som illustrativt eksempel.

Man kan altid huske den Westpfalske fred fordi den kommer i 1648 - Chr. IV dødsår.
Vil den islamiske del af verden finde sådan et kompromis: Forhåbentligt; men meget lidt sandsynligt - der er intet, der tyder på kultur af betydning i moderne islam. Kristendommen véd vi i dag HAR været i Kina - flere gange; men uddøde (gerne ved udryddelse). I Kina har man formentlig mest baseret sig på Thomas-evangeliet, der mangler sammenhængen til en administrativ funktion som den katolske kirke.

Hvad har det så med opera at gøre?
Slet ikke så lidt! Hvis vi ser på europæisk musik, så overvinder den umådelig komplikationer i integration af instrumenter, litteratur, sang og sprog. Både Händel og Bach er født i 1685. Händel er vel den første, der med nogenlunde resultat kombinerer så forskellige instrumenter som lut, trompet og sang (der ellers ikke har noget med hinanden at gøre, fordi de vil overdøve hinanden og trompet er umulig at stemme uden at ignorere naturtonerne - der er veje udenom; men den er bundet). For at illustrere det tidsmæssige sammenfald, så er Christian V's Danske Lov dateret 1683.
Buxtehude er for tidlig og dermed falder han ikke på plads i hovedstrømningerne, selvom det at få kor og orgel til at komplementere hinanden ikke er nogen lille præstation.- den sætter sig ud over homofoniens begrænsninger - man kan ikke forestille sig Bach uden polyfoni: Prøv!

Der er nogle tidsmæssige nære sammenfald. Men at tilordne en årsag/virkning er for indskrænket skolemesteragtigt. Ikke at der ikke er en interaktion, hvilket der klart er - Händel går f.eks. på røven med det enorme krak i 1720'erne, hvorved pengene til opera falder værk.
Men at tillægge det ene eller det andet en determinisme er for barnagtigt.

Man kan ikke forestille sig opera uden kirkemusik - om italiensk er opera eller opera er italiensk er et af de uafklarede og ligegyldige spørgsmål, som skolelærere stiller - og føler sig indsigtsfulde over. Man kunne eventuelt have forstillet sig et andet grundlag eller rammebetingelse; men jeg ser ikke noget steds noget tilsvarende.
Mozart, Beethoven (selvom det kun er én opera; men det er nok), Verdi og Wagner får den rene skære Otto Leisner underholdning (intet ondt i det) koblet sammen og integreret i en relevans ud over det.
At Amerika så indtil videre er noget skuffende har måske mere med teknikkens fremmarsh at gøre. Om det kommer véd jeg ikke, men opera er så meget større end "Folket" og underlødige skolelærere.