Violiner og gamber.
Side 1 af 1
Violiner og gamber.
af Thomas Lør Jul 09, 2016 7:35 pm
Lad os gå ud fra celloen.
Men historien er længere end som så.
Forhold mellem intervaller.
Hvis vi starter med gamben. Så er strengene stemt i kvarte; men med en terts i midten - se allerede her går det galt!
Spørgsmålet er: Stemmer du fra den dybeste streng op eller fra den højeste og ned???
Begge dele er nemlig forkert!
Da man har stemmebånd på en gambe, så kan man ikke ændre mening undervejs! Ikke uden at skifte mellem dur og mol. På italiensk hedder dur maggiore og mol menore. Se det skal jo nok lave kaos i en konsort af krumhorn, når man går op og ned ad tonestigen - hvor så et (forhåbentligt) hurtigt arbejdende udvalg skal nå til et resultat.
Det er formentlig derfor treklangen er så væsentlig i europæisk musik, fordi der er man nødt til at gå over en terts. Dvs. man er nødt til at træffe et bevidst valg mellem dur og mol.
En cello er stemt i kvinter. Det vil sige, at strengen under den højeste er principielt 1½ gang så lang. Dvs. den dybeste streng er så 1½*1½*1½ af den højeste streng - vi regner her løse strenge - dvs. uden kleptomanpølserne på. Det er som bekendt 3/2 * 3/2 * 3/2 = 27/8 = 3,375 eller (3/2)3. Regner vi med at den højeste streng kan spille en kvint højere end hvad den er stemt i, så når vi en praktisk rækkevidde på (3/2)4 - jeg véd godt, at Paganini fortsatte med at spille mens tre af strengene sprang - den ene efter den anden; men skal vi nu ikke være lidt seriøse? Selvom pral og show altid er en del af musik (det har så nok lydt effektivt; men ikke alt for kønt).
Altså en spændvidde for instrumentet på (3/2)4 ~ 5 oktaver. Hvis gamben er stemt i kvarte så skal (4/3)X = 5, hvor X = antallet af strenge.
Nu er (4/3)7 ~ 4,75, som nok er så nær på, som man kan komme, hvis man ikke skal regne i halve strenge, hvilket man så nok gør alligevel, fordi den højeste og laveste del af hhv. højeste og dybeste streng nok ikke bruges til så meget i praksis.
Men læg mærke til det ulige antal. Det skulle jo være sådan at man stemte ud fra den midterste streng for at undgå, at fejl akkumulerede sig - men det er lige dér problemet kommer.
En violin er i praksis nemmere at stemme, fordi har man én streng, så beholder man håndstillingen mens man stryger buen og spiller samme tone på to strenge på én gang. Hvis man hører et orkester stemme efter oboen, så er det tydeligt, at man tager tre toner.
Går vi så på tværs i orkestret så er bratch stemt en oktav over cello - og violin en kvint over bratch. Bassen er principielt stemt en oktav under celloen. Vi har altså - regnet fra bassen: 2*2*1½ = 6 oktaver. Det er nok det, der i praksis er brug for. Violinen går så også en oktav op og bassen har 5 strenge, så det praktiske område kommer op på mellem 7 og 8 oktaver.
Læg mærke til at klaverets 88 tangenter skal deles med 12 for at få antallet af oktaver = 7 1/3
Der må jo være en grund til klaverets succes!
Den menneskelige talestemme råder normalt over 1-1½ oktav. En trænet sangstemme har hoved- og bryststemme, som egentlige ikke har andet med hoved og bryst at gøre end det er der sangeren føler resonansen. Prøv at se Elina Garanca: Hun tager sig til hovedet for at mærke at tonen sidder rigtigt. Akustikken er formentlig sådan, at hun ikke kan høre det - det er absolut rædselsfuldt, for ens stemme lyder forskelligt på bånd og hvad man selv hører.
Mænd ligger normalt en oktav dybere, så hvis vi siger en effektiv samlet spændvidde på 6 oktaver, der kan bruges. De fire høje F'er i "Der Hölle Rache" lyder grimt, hvilket nok også er meningen. Diana Damrau har jo en dejlig stemme, hvilket den arie ikke giver lejlighed til. Der er så også forskelle på stemmer, så vi kommer der op omkring.
Udtrykt mere økonomisk: Krumhorn og gamber forsvinder, fordi de simpelthen ikke giver de samme muligheder som fløjter og violiner. Man slipper af med fejlmuligheder og musikere. At vi smider dem væk er nok betingelsen for, at man kan have et moderne symfoniorkester.
Men historien er længere end som så.
Forhold mellem intervaller.
| Interval_____ | ifht laveste | ifht højeste | Lav:Høj |
| Oktav_ | 2,0 | 0,5 | 1:2 |
| Kvint | 1,5 | 0,666 | 2:3 |
| Kvart | 1,333 | 0,75 | 3:4 |
| Terts(+) | 1,25 | 0,8 | 4:5 |
| Terts(-) | 1,2 | 0,833 | 5:6 |
Hvis vi starter med gamben. Så er strengene stemt i kvarte; men med en terts i midten - se allerede her går det galt!
Spørgsmålet er: Stemmer du fra den dybeste streng op eller fra den højeste og ned???
Begge dele er nemlig forkert!
Da man har stemmebånd på en gambe, så kan man ikke ændre mening undervejs! Ikke uden at skifte mellem dur og mol. På italiensk hedder dur maggiore og mol menore. Se det skal jo nok lave kaos i en konsort af krumhorn, når man går op og ned ad tonestigen - hvor så et (forhåbentligt) hurtigt arbejdende udvalg skal nå til et resultat.
Det er formentlig derfor treklangen er så væsentlig i europæisk musik, fordi der er man nødt til at gå over en terts. Dvs. man er nødt til at træffe et bevidst valg mellem dur og mol.
En cello er stemt i kvinter. Det vil sige, at strengen under den højeste er principielt 1½ gang så lang. Dvs. den dybeste streng er så 1½*1½*1½ af den højeste streng - vi regner her løse strenge - dvs. uden kleptomanpølserne på. Det er som bekendt 3/2 * 3/2 * 3/2 = 27/8 = 3,375 eller (3/2)3. Regner vi med at den højeste streng kan spille en kvint højere end hvad den er stemt i, så når vi en praktisk rækkevidde på (3/2)4 - jeg véd godt, at Paganini fortsatte med at spille mens tre af strengene sprang - den ene efter den anden; men skal vi nu ikke være lidt seriøse? Selvom pral og show altid er en del af musik (det har så nok lydt effektivt; men ikke alt for kønt).
Altså en spændvidde for instrumentet på (3/2)4 ~ 5 oktaver. Hvis gamben er stemt i kvarte så skal (4/3)X = 5, hvor X = antallet af strenge.
Nu er (4/3)7 ~ 4,75, som nok er så nær på, som man kan komme, hvis man ikke skal regne i halve strenge, hvilket man så nok gør alligevel, fordi den højeste og laveste del af hhv. højeste og dybeste streng nok ikke bruges til så meget i praksis.
Men læg mærke til det ulige antal. Det skulle jo være sådan at man stemte ud fra den midterste streng for at undgå, at fejl akkumulerede sig - men det er lige dér problemet kommer.
En violin er i praksis nemmere at stemme, fordi har man én streng, så beholder man håndstillingen mens man stryger buen og spiller samme tone på to strenge på én gang. Hvis man hører et orkester stemme efter oboen, så er det tydeligt, at man tager tre toner.
Går vi så på tværs i orkestret så er bratch stemt en oktav over cello - og violin en kvint over bratch. Bassen er principielt stemt en oktav under celloen. Vi har altså - regnet fra bassen: 2*2*1½ = 6 oktaver. Det er nok det, der i praksis er brug for. Violinen går så også en oktav op og bassen har 5 strenge, så det praktiske område kommer op på mellem 7 og 8 oktaver.
Læg mærke til at klaverets 88 tangenter skal deles med 12 for at få antallet af oktaver = 7 1/3
Der må jo være en grund til klaverets succes!
Den menneskelige talestemme råder normalt over 1-1½ oktav. En trænet sangstemme har hoved- og bryststemme, som egentlige ikke har andet med hoved og bryst at gøre end det er der sangeren føler resonansen. Prøv at se Elina Garanca: Hun tager sig til hovedet for at mærke at tonen sidder rigtigt. Akustikken er formentlig sådan, at hun ikke kan høre det - det er absolut rædselsfuldt, for ens stemme lyder forskelligt på bånd og hvad man selv hører.
Mænd ligger normalt en oktav dybere, så hvis vi siger en effektiv samlet spændvidde på 6 oktaver, der kan bruges. De fire høje F'er i "Der Hölle Rache" lyder grimt, hvilket nok også er meningen. Diana Damrau har jo en dejlig stemme, hvilket den arie ikke giver lejlighed til. Der er så også forskelle på stemmer, så vi kommer der op omkring.
Udtrykt mere økonomisk: Krumhorn og gamber forsvinder, fordi de simpelthen ikke giver de samme muligheder som fløjter og violiner. Man slipper af med fejlmuligheder og musikere. At vi smider dem væk er nok betingelsen for, at man kan have et moderne symfoniorkester.
Thomas- Antal indlæg : 34084
Join date : 27/10/08
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum