Violiner er stemt:

Men de er nok mere vildledende end vejledene.

Man kan se, at der er et spring mellem 3. og 4. streng. Det må der nødvendigvis være, fordi en gambe ikke er veltempereret.
Den har bånd så tonen er låst! Derfor må man opdele strengene i to grupper - ellers spiller den falsk, så man kan høre det.

Det, der sker med violinen er, at når man opgiver båndene, så kan man klare sig og stemme dem med en oktavs forskel - med undtagelse af springet mellem violin og bratch.

Man kan også se kontrabasser, der har en 5. streng, fordi man kommer i problemer med det dybeste, hvor man for at få plads skal gøre strengen tykkere og tungere. Det er nok også det, der gør, at bassister ofte anvender underhåndsgreb på buen ("tysker-greb"). Det bliver så ikke en "stryger"; men en "saver".
Typisk bruger jazz også næsten udelukkende pizzicato - det er ikke til at få tovet i svingninger uden anvendelse af grov vold.
(Helt typisk er Beethoven ligeglad, han kan ikke høre noget alligevel).

Violinerne er egentlig en consort; men det er de så ikke alligevel, fordi de principielt er stemt en oktav forskelligt og ikke en kvint.

Der er så også det ved det, at tonedannelsen i violinen sker 3 steder:

1. Gennem stemmestokken ned på bunden.
2. Ved at vride omkring broen.
3. Gennem hullerne på oversiden, hvor "flapperne".

Der er så huller i overtonerne, så det ikke bliver den vejede sum af eksponentielt aftagende overtoner. Men det rettes op på gennem, at violin, bratch, cello og (til dels) bas spiller samtidig.
Jeg tror så ikke det spiller nogen rolle med bassen og stemmestokken på bunden - kontrabassen har flad bagside som gamberne, så det ikke er så afgørende at bunden er fri - noget, der klares på celloen med den for damer noget uskønne skrævende spillestilling - man kan jo ikke få det hele.

Til gengæld gør det, at man kan komme ned på 4 strenge, at toppen ikke behøver at være så hvælvet og broen så krum (for at undgå at anslå mere end én streng) - man kan placere noden (dvs. den del af et svingende legeme, der IKKE bevæger sig) hensigtsmæssigt ved kanten.
Man kan se, det er et problem for bassister, der må dreje instrumentet for at få ordentligt og præcist fat i den dybeste streng.

Hermed også sagt, at jeg har ikke det mindste imod transskription af barok-komponisters gambe-musik til violin. Det lyder lidt anderledes; men bedre (for gamber siger ikke ret meget).

Det hele skyldes, at tallet e er trancendent (ligesom pi) - dvs. det kan ikke skrives som en brøk af to hele tal. Det var noget Bach ikke kunne vide, for det bevises først efter hans død. Derfor går det veltempererede på kvadratrod 1/12. Det er så nok en bedre approximation end de fleste brøker. Kvadratrod 2 kan IKKE skrives som en brøk af to hele tal - ligesom e heller ikke kan. Problemet er bare at det rationale tallegeme inkluderer kvadratrødder; men ikke trancendente tal som e og pi.
Om man vil ændre klaverets stemning ud fra mine betragtninger - Nej, da. så meget betyder fejlen heller ikke - man kan høre den; men det er ikke specielt generende. Slet ikke i forhold til kvadratrodstilnærmelsen, som er rimelig god - det er formentlig så lidt, man ville kunne opnå med yderligere korrektion.