Violin

Den forklarer rimelig godt, hvorfor overtonerne i en violin falder i tre grupper. Kan også opfattes som violinen havende to "huller" i overtonerne.
Der er altså tre forskellige transmissionsmekanismer for hver flok.

1. Stemmestokken for de lave frekvenser.
2. Sjælen for mellemfrekvenserne.
3. Arealet omkring f-hullet for de helt høje.
4. Endelig bruger violinen de andre strenge som medklingende. En balalaika har tre strenge; men kun én melodistreng (principelt kompositorisk et meget mere primitivt instrument - intet ondt i det; bare begrænset og ikke særligt anvendeligt)

Det kritiske er - så vidt jeg kan se (mit øre er langt fra godt nok til at høre forskel) er princippet med at anvende forskellig masse og forskellig stivhedsmodulus: Princippet i en svingningskreds. Dvs. frekvens bestemt forstækning som han betegner som et filter, hvilket det så også er.

Det forklarer også, hvorfor violinbygning er et håndværk. Disse stivhedsmoduli afhænger af årestrukturerne i træet - så vidt jeg kan se: Årerne i bunden går på tværs og i dækslet går de på langs (hvilket man også kan se, fordi det er der skidtet revner/flækker: På langs i toppen).
Det andet er: Man kan ikke gøre noget ved ét område - ikke uden at påvirke de andre! Det er altså noget, der kræver håndelag og erfaring. Jeg tror såmænd ikke det så meget er faglige hemmeligheder: Men det er erfaringen, der kommer af at instrumentmageren sidder med høvlen og banker på træet.



Steelbands vil forblive en etnisk kuriositet - intet ondt i det; men af manglende almen interesser.
Sagen er jo, at når man stemmer én tone på en olietønde, så skal man omstemme hele resten - også. Det betyder ikke så meget at tonerne på en steeldrum ikke er placeret efter noget særligt system - som sådan: Det er noget musikere kan klare - bare tænk på klarinettens mareridt af en fingersætning.
Det afgørende er nok så meget, at overtonerne vil være falske (og i øvrigt - efter, hvad jeg kan høre - af stærkt varierende styrke, så de ikke falder i amplitude som en eller anden eksponentiel funktion af harmoniens negative nummer - det samme fænomen gør sig gældende for trompeter, tuba o.lign. Det bliver så en smagssag om man kan lide den facon på den resulterende sammensatte tone).
Klaveret har det samme problem: Stålstrenge hæver overtonerne opad - det gør så ikke så meget, når bare det gøres på en forudsigelig metode, at instrumentet er en smule forstemt.
Det er bare ikke til at styre på olietønder, hvor den hævning er uforudsigelig, fordi man ikke ved, hvilken tone de ligger i nærheden af.

Så er vi tilbage i problemet for consorter:

Krumhorn falder ud af stemning af sig selv; men på hvilken måde? Derfor kommer man aldrig op på mere end en fire instrumenter, som - i heldigste fald dækker 4 oktaver: Det samme som en fagot gør, når den strammer sig an - at der så i den høje ende af fagotten kommer et skift i tonekvaliteten, som diskuteret andet steds, hvilket gør, at det er hensigtsmæssigt at have et højere stemt instrument (engelskhorn f.eks.) til at skabe en smule kontinuitet i kvaliteten - den lader vi ligge.
Den manglende kontinuitet i en krumhorn consort skyldes at de hver for sig er falske; men ikke nødvendigvis lige meget.

Falske overtoner gør nemlig, at signal/støj-forholdet sænkes - ved at støjen bliver større.

Men klippet viser frem for alt - forskellen på den håndværksmæssige erfarings tilgang og en akademisk analytisk tilgang. Den ene er ikke bedre end den anden: Det er forskellige problemstillinger de belyser.

doctor skrev:spændende - - - sikke en tålmodighed.   Skal vi ikke lige have et frikvarter og trække lidt luft.

https://www.youtube.com/watch?v=08bDiKXW0gg

Nu er det altid en fornøjelse med Yehudi Menuhin og Bach; men prøv og hør:



For Paganini var orkestret noget hvis eneste funktion var ikke at være i vejen for violinen.

Det fortælles, at under en koncert, sprang strengene én for én for Paganini og han fuldførte (naturligvis uden afbrydelse) på den dybeste streng. Hvor godt det har fået violinen til at lyde, skal jeg så ikke kunne sige.

Det sjove ved Bach og Mozart er, at de egentlig begge var violinister.......

Bach og orgel - tja... hans bror lærte ham Claviachord

og Bach.

doctor skrev:Den her sælger huse. Jeg ved det fordi jeg som ung fra mit teen-age værelse spillede den her fra balkonen for fuld skrue , da køberne skulle komme og se på herlighederne. De var solgt på stedet.  Jeg gjorde det ellers som en "stille" trods. Men de her købere var anderledes end egnens øvrige beboere.

https://www.youtube.com/watch?v=TKthRw4KjEg

Så er vi i barokken igen.

Kontrabassen er stemt (nedefra) E,A,G,D - ligesom violinen. Altså i kvarte. Men kontrabassen er ikke en violin, for violinen er også stemt i kvinter som bratch og cello.

En cello er stemt. C,G,D,A og i kvinter, hvilket bratchen også er en fuld oktav højere end celloen.

Det er ikke fordi en violon ikke eksisterer(-ede), stemt en oktav under celloen.

Kontrabassen er familiens problembarn - som et dybt instrument siger den ikke forfærdelig meget. Den var afgået ved døden, hvis man ikke havde overspundet strengene. Alligevel har den problemer med toner under det dybe E.
Ikke at der ikke har eksisteret endnu dybere - med pedaler og lign.
Den er så et uægte barn af gamberne.
Med andre ord man har lavet "snyd" med strengene og intervallerne for at skubbe tessitura til det yderste - eller rettere nederste.

Samlet kommer vi op på de 5-6 spillelige oktaver for de fire instrumenter - mest p.gr.a. violinens enorme rækkevidde suveræne to oktaver - den kan også gå højere op - afhængig af musikeren (specielt om det er til at holde ud at høre på).
Det er ikke tilfældigt at koncertmesteren er 1. violin.
Strygekvartetter er som oftest 1. og 2. violin, bratch og cello - det dybe er ikke rigtigt med.


Paganinis dejlige violinkoncert nr. 1, som jeg ikke havde hørt i mange år.

At der ikke er så meget nyere violinmusik har nok en sammenhæng med, at violinen og familien er så relativ gammel, at man vel har været ud i hjørnerne - noget man bestemt ikke kan sige om træblæserne, der skulle have masser af muligheder.

Typisk arrangement af gamber med 6 i konsortet:

     

Str.	stemt	oktav
pardessus	G
treble	D	+1
tenor	G
bass	D	0
small violone	G
large violone	D	-1

Med hiv og sving får man 4 oktaver ud af det.
De er som ses stemt alternerende i kvarte (plus en terts med # - godt gemt væk i midten af æggedeleren - så forhåbentlig ingen opdager ulykken): D-G-c-e-a-d' og G-c-f-a-d'-g'. Altså for at komme et skridt højere op tager D, smider den væk og tilføjer et G en oktav højere. Så vidt, jeg kan gennemskue det så bliver følgen for konsortet:
([D1-G1-C2-E2-A2-D2]+[G1-C2-F2-A2-D2-G2])+([D2-G2-C3-E3-A3-D3]+[G2-C3-F3-A3-D3-G3])+([D3-G3-C4-E4-A4-D4]+[G3-C4-F4-A4-D4-G4])

Så kan man naturligvis også spille halve toner.......? Mjaahh... og nej!

Lad os tage en tone på 70 Hz = Y og så er næste tone 80 Hz = Z og tonen derimellem er således 75 Hz - eller er den????
Er den halve tone Y# eller Zb ???
Der er en forskel 5/70 for Y og 5/80 for Z eller ca. 1%. Det betyder ikke noget indenfor en oktav eller to; men går vi op på 4 - 5 oktaver, så er vi på den! Man fordobler jo for hver oktav! Der skal ikke mange fordoblinger til før forskellen på Y1# og Z5b kan høres.

Problemet er det samme for luthen (en instrumentbygger for strengeinstrumenter hedder "a luthier" på engelsk) og cembalo - Bach har skrevet tonsvis for alle dele. Sjovt nok er Brandenburg koncerterne skrevet for både de små gamber og cello! Det skal man nok ikke lægge for meget i, for antallet af musikere tilsammen i koncerterne passer præcis med det antal Bach havde til rådighed. (Jeg ville med vilje ikke skrive "stemmer med" - problemet er at lortet IKKE stemmer.)

Ovennævnte problemstilling er en som Bach tumlede meget med - uorden har altid været en anstødssten for tyskere! (se ovennævnte - man har 17 musikere - ikke noget med at lade nogen af dem dangdere den)

Han skriver bla. "Das Wohltemperierte Klavier" hvor klaveret bliver sat på plads - et præludium og en fuga for hver af de 24 tonearter - så kan de lære det!
Det tog nu sin tid! Vi véd at både Haydn, som af mange regnes for symphoniens fader, og Mozart studerede sagerne nøje - og Mozart og Haydn var mere end gode venner. Papa Haydn, som Wolfgang kaldte ham og nærede den dybeste respekt for - og det var gengældt. Bla. andet de såkaldte Haydn strygekvartetter

En ting, jeg ikke fatter et pluk af: Mozart skrev 23 strygekvartetter - hvor i Helvede bliver den sidste af? Uorden, rod og sjusk! Den må eksistere! Det vil ikke ligne ham andet - om den er gået tabt - det ved jeg ikke! Mozart skrev fløjtekoncerter for brødet; men det er ikke til at tro han ville behandle et så vigtigt emne som strygekvartter med samme lette hånd.
Den konsekvens Mozart ellers udfolder med at skrive koncert for hvad det skal være - om det så er et requiem for sin tamme stær - der er noget rav-ruskende galt! En toneart Wolfgang ikke har en mening om? Det lyder pivfalsk i mit indre øre - i slige sager fejler mit "gehør" intet.

Hvad der yderligere mystificerer mig er: Haydn skrev 14-15 operaer, som angiveligt kun sjældent opføres! Jeg har aldrig hørt noget om dem! Under hensyntagen til den gensidige respekt mellem Mozart og Haydn, så kan de ikke have været dårlige alle sammen. Vi mangler her et geskæftigt fruentimmer som Cecilia Bartoli til at kaste et blik på dem - der må være noget god musik dér. Händels operaer er kommet frem igen - til dels takket være nævnte dame.

Det mystiske har ellers været, hvorfor violinen fremkommer - tilsyneladende uden forberedende knæbøjninger - fuldt fiks og færdig. Det er ikke tilfældet med celloen.
Det får mig til at formode, at violinen af instrumentmageren er afledt af celloen - det var specielt de dybe gamber, der gav problemer: Dels har nogle af dem en ekstra streng - og kontrabassen fandtes både med 3 og 5 strenge også.
En gennembrud kan være, at man opfinder den overspundne streng af katgut og kobbertråd (at det så måske ikke er det lykkeligste at bruge kobber til det - det er noget andet: Kobber kan hærdnes og knække - som vi alle har prøvet med elektriske ledninger. Ikke så meget at de knækker; men det vil ændre elasticitetsmodulus og dermed i særlig grad overtonerne - klaveret hæver overtonerne (de høje) p.gr.a. ståls stivhed.

Næh... jeg tror problemerne omkring de dybe gamber resulterede i celloen - og så dækker man toppen af med violinen, hvis katgut strenge ikke har problemer med stivheden.

Et ps. Haydn skriver tilsyneladende koncerter i sæt på 5: Fem violinkoncerter, fem bratchkoncerter - og gud hjæpe mig - 5 koncerter for to drejelirer (hvis de opføres i dag, så er det for obo og fløjte) - det kunne måske være en idé at få Sabine Meyer til at kikke på dem - ingen grund til at lade god musik gå til spilde - bare fordi instrumentet er dybt forældet.

doctor skrev:https://www.youtube.com/watch?v=ezZdbzreNcs&list=PL4C117DC26E390376

https://www.youtube.com/watch?v=tkNzx7hXu_U&list=PLn7eUkVTc11i1usGEXqlL3pEQUBJvElH7

Hvad gjorde man egentlig for at holde rumtemperaturen konstant i gamle dage - før centralvarmen - Thomas. Man kunne jo ikke gå og stemme klaveret hele tiden, som man kan stremme de øvrige strengeinstrumenter afhængig af temperaturen.???

Det er et problem med de på forhånd stemte instrumenter.
Egentlig tror jeg, at det var et større problem med svingende luftfugtighed. Man kan se, at f.eks. violiner er limet sammen. Opstår der spændinger i træet, så knækker limen - det gør ikke så meget, for det kan en instrumentmager rimelig let og billigt udbedre.

Gamle klaverer havde trærammer - og de holdt ikke stemningen så godt som de senere med jernrammer.

Men ellers skal de også stemmes:
Stemning af cembalo.

Men de fleste kan ikke høre om et instrument er en lille smule ude af stemning - men ja, det mest af det har falsk.

Du kan også høre, hvordan der er et cembalo, der giver kontinuum. Lige inden en arie kommer en treklang - så har sangeren og de andre tonen. Bryn Terfel fløjter svagt for at fange tonen - i friluft.
Det er derfor dem med absolut gehør er så irriterende!

Det er så en af fordelene ved klaverets metalstrenge: Så meget betyder mindre temperatursvingninger ikke på - specielt stål.

Jeg tror så, at historien om Pavarotti, der kasserede en af von Karajans optagelser nok så meget var, at Pavarotti ville sætte skiderikken på plads. Sådan noget som en harpe, der har blandede strenge - både metal og katgut (eller i vore dage en polymer af en eller anden art) - vil altid have en streng eller to, der er lidt falsk. Problemet med von Karajan var bl.a. at det han kunne var at sælge plader. Som musiker var han ikke specielt god. Det var så lidt som skolelæreren, der ikke har noget væsentligt at sige - men retter stavefejl.

Du kan også se Bartoli, der under koncerter med orkester som oftest vælger at lade mindre bøffer passere - det gør man som publikummer også klogt i ellers ødelægger man det man har betalt penge for at høre. Det er så forskellen på pladeoptagelser og koncerter. På plade har man langt mere kontrol over tingene - og kan pletmale.

En anden faktor med de moderne instrumenter er, at med deres større rækkevidde, så er der det mindre, der kan gå galt. Amerikanerne har det som sædvanlig med at overdrive - the Marine band med 4! piccolofløjter til Stars and Stripes - Verdi havde vendt øjne.
Sagen er jo, at marineinfanteri som oftest har de bedste orkestre. Om bord på skibe o.lign. så har de ikke for meget at lave - og så for at holde dem beskæftiget, så får de et instrument.
I er skots regiment er sanitetsfolkene pipere. Det har så den fordel, at de er dem i bedst fysisk form - at slæbe på en voksen mand, der er såret - det kræver først og fremmest fysik. Rullebårer i pløre? Det tror jeg ikke!
Det er en af de meget væsentlige årsager til at helikoptere er blevet så populære - amerikanere lægger knebelpres på alt - manden er jo alligevel under lægebehandling (hvor lægen har værktøjet til seriøst arbejde) indenfor en time.

doctor skrev:Den her er skrevet før man kendte teorierne om lys- og lydbølger.

https://www.youtube.com/watch?v=mJ5IkHlKQrw

Man kan komme rigtigt langt uden nogen særlig teoretisk baggrund - ikke at musikere ikke kan deres teori - men øret i forbindelse med harmonier etc. er et afsindigt fintfølende instrument - også det at man kan høre overtoner, man ikke kan høre! Man kan f.esk. genkende stemmer, som man ikke har hørt i 30 år.

Rent faktisk beviste Dobbler teorien om dobbler forskydningen ved at lade en - jeg mener det var trompetist køre frem og tilbage på en jernbanevogn og så lade en med gehør skrive ned, hvilken tone han hørte. Vidunderlig enkel og billig forsøgsopstilling. Har altid kunne lide de enkle opstillinger.
Dels koster de ikke det store, så man kan afprøve dem, dels undgår man instrument fejl i meget større omfang. Derfor er jeg noget reserveret med CERN og Large Hadron Collider, hvor måleinstrumentet er så kompliceret, at der er alle chancer for at antage en forkert teori - for instrumentet har så mange fejl, at det giver falske positive resultater.

Tilsvarende har jeg heller ikke for meget respekt for BNP opgørelser, hvor specielt kvartalstal er noget på lykke og fromme. En stor del af senere revisioner gør ikke så meget, fordi en stor del af fejlene ophæver hinanden.
Jeg har mere respekt for en håndværkers klamp, det plejer at være nogenlunde rigtigt de steder, det betyder noget.

........

doctor skrev:En gang imellem tog min mor en lille pause fra rengøringspligterne og så spillede hun luftviolin og dansede til musikken.

Nu kunne hun så spille violin i forvejen , så det så meget autentisk ud.  

Man blev under alle omstændigheder i godt humør.

Min far holdt meget af Tosca; men.... hvem kan ikke lide Verdi.

Jeg mener faktisk, at Mozart var violinist.

KV 525 er dejlig uprætentiøs og alle kender den.

En god melodi, hvor man sidder med et smil .... mens kaffen bliver skænket og flødeskumskagerne sagte sætter sig på hofterne.

doctor skrev:Til gengæld har den her forårsaget stor lidelse:

https://www.youtube.com/watch?v=5AGUc1Lk-Nw

Min klaverlærer mente, at det var kultur  at divertere forældrene een gang om året med den.
Den eneste lykkelige år var det år jeg brækkede tommelfingeren to steder og desværre ikke kunne spille på triangel, men kun deltage i at spise lagkage og drikke chokolade.

Hmm... den har jeg et lidt underligt forhold til. I vores tyske læsebog i folkeskolen var komponisten angivet som Joseph Haydn, hvor vores tysklærer ikke regnede fodnoten, der angav Leopold Mozart (Wolfgangs far) som komponisten. Jeg var desværre nødt til at præsentere ham for den argumentation, at Leopold Mozart rent faktisk underviste børn, så ud fra den betragtning var fodnoten antagelig korrekt.
At det så skulle være Michael Hayden, der har komponeret Kindersinfonie, er så nyt for mig.

Det bedste af det hele er for mig, at se Anne Sophie Mutter på et blæseinstrumet - hun har altid været køn; men hun har altså mere charme end jeg troede. Cecilia har sunget Papagenoduetten med stort set alle - det er sådan set hendes selskabstrick.

Jeg forstår så ikke helt, at skalderne kører hver sin vej rundt. Det må give instrumentmagerne problemer at lave venstre- og højrehåndsskralder. Jeg tror så ikke det kan lade sig gøre at strenge en violin til venstre hånd. Indeni er en violin nemlig alt andet end symetrisk - jeg tror ikke på, at det gøres med evt. flytte stemmestokken - elasticitetsmodulus må være anderledes, da sjælen går fra venstre mod højre i modsatte side af stemmestokken.

Det påpeger så Mozarts aversion mod guitaren (i Nozze omtales den ganske omfattende og anvendes IKKE).
Også her må jeg give Wolfgang ret.

Som instrument er guitaren kedelig. Ikke at den ikke er stemt i kvinter som violiner, hvilket den er så vidt jeg har kunnet finde ud af. Næææ, det jeg har imod guitaren er at den på set og vis et barokt fossil, hvor violinen som afløser for gamben slap af med båndene på gribebrædtet.
Dermed kommer man udenom approksimationen, der ligger i det veltemperede - og man slipper for et par strenge. Violinen er så vanskeligere at spille på - det har så den uvurderlige fordel, at en masse talentløse undlader det - andre desværre ikke.
At guitaren i sig selv ikke siger ret meget er så i den forbindelse nærmere en velsignelse, som moderne teknologi har frataget os.

doctor skrev:  Ja jeg troede det var Haydn, men i 1952 fandt man tilsyneladende ud af at det var Leopold Mozart - altså Mozarts far der havde komponeret den.

https://da.wikipedia.org/wiki/Leopold_Mozart

Det siger trods alt noget om Mozarts talent, at han overlevede den som barn.  

For god ordens skyld bliver jeg nødt til at tilføje. Jeg var ikke engang født i 1952 - hvis nogen skulle få den horrible tanke. hehehehe

Ja, den er såmænd udmærket - også til at lære bare en lille smule sammenspil.

Men ja, Niclas Senn og Lisa Stoll i koncert for Hackbrett og Alpenhorn synes direkte af almen interesse......

Anne-Sophie Mutter




Jeg sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad er det han leder efter?