Værnepligt

Vi skal som sædvanlig kikke om bagved pressesludderet.

Oplysningen om at både Danmark og Norge har måttet takke nej til den opgave at stille med en bataljon VJTF og Canada i stedet må stille med styrken - det dækker over den seje død for værnepligten.

Der blev nemlig bevilget penge til opstilling af to bataljoner værnepligtige, hvor mit gæt er, at det har man ikke kunnet skaffe på frivillighedens basis - selvfølgelig kan man ikke det. Det er ikke sådan "folkeligheden" sikres i en militær styrke. Det gøres ved et hjemmeværn.

Kilden til oplysningen om, at det ikke går kommer fra ingen andre og ringere end Søren Espersen: Han er altid så usvigelig sikker idiot, at når han åbner munden, så er det oplysende om, hvorfor han er en tåbe. Nu ville han nemlig indføre værnepligt på Grønland. Et hjemmeværn er en udmærket idé; men hvor meget, det bliver til får vi se. Jeg mener: Bruge tid på at kikke på ingenting..... På Island kunne det gå mod "små grønne mænd"; men Grønland?

Hovedårsagen til den fiasko er, at det ikke kan lade sig gøre at uddanne en soldat på 12 måneder. Man kan ved et sænket ambitionsniveau klare sig med langt mindre; men uddanne en soldat, så han kan fungere i en bataljon i kamp - som et kompagni (og langt mere ambitiøst en bataljon) - nej.
Det første halve år skal bruges til at få fysikken i orden og erhvervelsen af ludo-mesterskabet på Tåberup Skole tæller - ikke.

Det næste halve år går på, at man skal have prøvet så mange ting, som man skal kunne i en bataljon. Sætte over vandløb f.eks. - uden at folk drukner af dumhed.

Kan ikke lade sig gøre!

En ting er, at det er nyttesløst, hvad værre er: Efter udløbet af uddannelsen, så kan man begynde forfra med et nyt hold og arbejdet med det foregående hold er spildt, fordi fysikken er væk igen efter 3 måneder. "Muskler forgår, fedt består."
Dvs. en mobilisering af værnepligtige tager minimum 3 måneder inden man er på nogenlunde omgangshøjde med kravene. Det er ganske enkelt for lang tid.
Et hjemmeværn kan udmærket fungere med meget mindre; men så kan de ikke løse så mange opgaver, som en kampenhed kommer ud for.
Luftmeldekorpset kunne lave et varslingsbillede i lav højde af bedre en radarkvalitet; men til gengæld kunne de ikke andet. Det gjorde heller ikke noget, for det var det varslingsbillede, der var afgørende under den kolde krig. Fordi det er begrænset betyder ikke at det er værdiløst. Ingen tvivl om, at Luftmeldekorpset havde en betydning der rakte langt ud over, hvad nogen med rimelighed kunne forvente - men det var situationen dengang.

Problemet er, at i stedet for at opstille et par åndssvage lokalforsvarsbataljoner, der er uanvendelige - under alle omstændigheder med det varsel, de skal være klar på - så kunne man have anvendt midlerne til noget mere effektivt. Det at være soldat er en tjeneste, som skal betales ordentligt og udføres under ordnede forhold - det er for farligt at overlade det til værnepligtige sergenter.

At det så bringer canadierne ind er bestemt ikke nogen dårlig ting. Canada har jo en befolkning 5 gange Danmarks.

Det næste er, at de muligheder vi har allerede er disponeret til anden side: Nordatlanten, som Danmark skal køre sammen med Norge - fordi ingen andre kan. Den blanding af isfyldt farvand og bakker på vandet - det kræver altså, at man ved, hvad man foretager sig. Det er ikke noget, man som organisation lærer på en weekend - al respekt for weekendkurser. Det bliver også det, der slår russerne ihjel, hvis de prøver at forcere sig gennem det farvand: Det er såmænd ikke våbenvirkningerne de skal være specielt nervøse ved - det er, at de sænker sig selv uden at vide det.

Tilsvarende er det spørgsmålet om at sikre søtransport og luftrum over Østersøen. Det har vi prøvet gennem 1000 år og et eller andet hænger trods alt ved.

Det er ikke fordi, jeg gennem årene ikke har fortalt, at værnepligten ikke dur - som om 1. verdenskrig ikke skulle have fortalt dem det?

At jeg så er specielt glad for, at det bliver Canadierne er ikke nogen hemmelighed, fordi det er altså væsentligt at forsvaret af det arktiske hænger sammen fra Alaska til Hammerfest. Ikke, at det kræver så vanvittig meget, hvis man ved, hvad man foretager sig; men det kræver det til gengæld også.

Det vi skal have lært er, at den ulejlighed, som canadierne gør sig - den skal naturligvis betales, her ville det så være muligt at forsyne dem med Huitfeldt-klasser, der tillader dem at få større effekt for færre penge til at forfølge deres nationale mål.

Værnepligtige dur ikke! De føler sig snydt.

Man kan ikke opretholde en slagkraftig styrke med 9 måneders værnepligt. Det, de kan klare, gør hjemmeværnsfolk bedre - og en hel del billigere.

Værnepligtige er også dyrere end konstabler og andre stampersoneller: De går mere i vejen end noget andet.

Det kan opfattes som om jeg blæser med vinden...

Hvilket til dels er rigtigt, selvom jeg vil sige, at jeg tilpasser min analyse og holdning til omstændighederne. Det er så lidt efter hvor dumt et svin, "man" synes jeg er.

Nu begynder man nemlig at kunne skimte udbygningsplanen for hæren.

Det ser ud til, at der skal opstilles en brigade til således, at man har en panser brigade (dvs på bælte) og en motoriseret (dvs. på hjul) brigade.

Planen ser ud til, at der skal tilknyttes en trænbataljon til hver af brigaderne for at give dem udholdenhed. Der er planlagt anskaffet 900 lastvogne, heraf 3-400 terrængående men upansrede og resten pansrede og terrængående.
Løseligt anslået vil der blive tale om en personelstyrke på 2000 mand. Her giver det mening med værnepligtige.

I dag har panserbrigaden i Polen 220 tildels pansrede vogne, så det kan godt passe med 300 vogne pr. brigade. Man skal nemlig tage i betragtning at den motoriserede brigade vil operere længere fra Danmark p.gr.a. den større operative mobilitet af Piranha 5.

I "gamle dage" havde en brigade 5 bataljoner - fuldt mobiliseret: En artilleri, en panser og en panserinfanteri bataljon; men hertil kom en trænbataljon og en motoriseret bataljon (dengang på lastbiler). Infanteribataljonens opgave var at nærsikre mens brigaden lå hvil, genforsynede og restituerede. Begge dele skulle kunne klares med 9-12 måneders uddannelse. Intet af det kræver det store fysiske overskud. Der skal så være værnepligtige mobilisable til to - tre bataljoner med 2 mand pr. køretøj for at kunne køre i døgndrift.
En omskoling til en lastbil kan foretages relativt let.

De egentlige kamptropper kan man bibeholde som stampersoneller.
Det lyder også fornuftigt, at de enheder har både luftværn og panserværn tilknyttet.
Endelig lyder det rimeligt at anskaffe lastbilerne - frem for at læne sig op ad udskrevne køretøjer, der ikke har nogen opfattelse af hvad man gør i tilfælde af et fly- eller artilleri-angreb. Derfor kommer man ikke uden om terrængående egenskaber i vognene.
Det giver også mening med lastbiler, der kan anvende alternative fremrykkeveje og ikke blot motorveje. De vil under alle omstændigheder forskyde med forskellig hastighed - bl.a. fordi lastbilerne skal køre en omvej.

Det giver ræson, fordi det vil give den ene - evt. begge brigader den samme kampkraft; men større udholdenhed - uden at skulle påregne forsyning med ammunition og brændsel ved lokal foranstaltning. det giver en udflæskning af brigaden målt i mand; men ikke så meget målt i kampkraft.

I den sammenhæng kan værnepligten give mening - selvom kun 20% tegner kontrakt bagefter. I løbet af 5 år (svarende til de 7 år rammeaftalen lyder på) vil det kunne give den fornødne rekruttering til stampersonelenhederne - uden dermed at udelukke andre måder at rekruttere på. Dem der ikke ønsker eller ønskes skrevet kontrakt med forbliver så mobilisable som chauffører.

Man glemmer ofte, at den typiske soldat er lastvognschauffør, hvor den væsentligste del af uddannelsen består i ikke at falde i søvn bag rattet. Der skal så også være flere lastvognschauffører og lastbiler, fordi de må påregnes at køre i transit det meste af tiden. Der kommer så nogle efterindkaldelser; men det kan et værnepligtssystem godt håndtere.

Der er i sammenhængen argumenter for værnepligt til lavere prioriterede enheder. Vi må se i øjnene, at Ruslands dødskamp kan blive langvarig - og udadrettet voldelig. Det går ikke nødvendigvis så forholdsvis fredeligt som under Gorbatjov.

I den sammenhæng skal vi være opmærksomme på, at danske styrker vil være indsat - alle andre steder end Danmark. Dispositionen er på forhånd ikke ringe: Alle de betydende infrastrukturelle anlæg vil ligge i Jylland. Flyvestationer og havne. Jernbane vil blive udbygget noget - hele togplanen lader til at rette sig mod godstrafik - fornuftigt nok. Der er så nogle ornamenter omkring strækningen nord for Århus; men det er mestendels ren kosmetik.
Skal der transporteres tungt over land, så kommer vi ikke uden om jernbane.

Polen ligger så langt væk, at man ikke må forlade sig på søtransport - alene. Fidusen med Nato i sammenhængen er: Man har både sø- og vejtransport.

Det lader til at idéen om, at Danmark er park og værkstedsområde er blevet købt. Jeg vil ikke påstå, at er "min" idé, fordi den er så ligetil, at de fleste kunne have fået det - om ikke andet så efter en kortvarig betragtning af Google Earth.

Det andet, der viser sig er: Vi bevæger os fra et taktisk plan, hvor det afgørende er om denne eller hin kampvogn er bedre end den anden. Hvad angår det tunge materiel, så har man i Nato nok det, der kan siges at være behov for. "Små grønne mænd" vil jo ikke være i stand til at indlede en seriøs diskussion med en kampvogn. Vi begynder at tale alvorlige militære operationer. Man har indset, at Rusland ikke er en mulig samarbejdspartner på sigt.

Man skal være opmærksom på, at den store svaghed ved landgangen i Normandiet var såmænd ikke selve landgangen og nedkæmpelsen af de tyske fremskudte enheder. Det var forventeligt set i lyset af den strategi, som Tyskland var nødt til at have: Nemlig et fremskudt forsvar langs kysten (Festung Europa).
Nej, problemet lå i, at man kunne rykke så langt frem, så hurtigt, at forsyningslinjerne blev - ikke så meget strukket; men de gik igennem områder, hvor det civile samfund ikke fungerede. Der var en betydelig civilbefolkning, der skulle holdes forsynet på et eller andet plan med basale fornødenheder. Det var nok så meget det, der bremsede Eisenhower. Det var det, der bremsede Patton. Det kan godt være: "My men can eat their belts, but my tanks gotta have gas!"

Patton havde som sådan ret, at der var ikke ret meget til at standse en fremrykning; men samtidig med en fremrykning steg det areal, der skulle holdes forsynet. Det er muligt, at man rent teknisk kunne være gået over Rhinen noget før, hvilket havde sparet nogle tab i forreste linje; men, men, men.....
Det havde betydet, at man skulle holde et at de tættest befolkede områder i Europa under kontrol - og holde det forsynet. Dertil kommer så, at der ville være flygtninge - ikke så meget fra kamphandlinger; men langt mere hen imod de forsyninger, som trods alt ville være der. Det ville yderligere belaste en i forvejen overbelastet infrastruktur.

I det foreliggende tilfælde, så kunne man måske nok teknisk besætte både Moskva og Leningrad; men det vil blot medføre, at der er en civilbefolkning som er lige så rationel og human, som Tysklands under Hitler - de giver sig ikke. Det kunne vi i Nato ikke drømme om, at gøre. Vi løser IKKE Ruslands indre problemer for dem. Det har Iraq og Afghanistan om ikke andet lært os, at det kommer der kun fortræd ud af.

Det, der skal til nu er: Opbygningen af den reserve, som er dispositionsenheden, hvis det går galt - og det kan gå meget galt. Vi er gået fra en betragtning om, at man nok på et eller andet tidspunkt kan få russerne til at se fornuftens kolde klare lys. Det kommer ikke til at ske!

Den reserve skal først og fremmest være mobil. At panser brigaden ikke flytter sig særlig meget - der kan blive tale om, at Königsbergs forlægning skal nedkæmpes; men det er til at overse - her faren, at lortet bryder sammen INDEN, der sker en eller anden form for desparat udfald. Med sådanne omringede byer, så er det klogeste: Lade dem være. De skal nok søge om en separat fred. Jeg tror ikke på en seriøs undsætning af Königsberg gennem Hviderusland. Det betyder ikke, at det ikke vil blive forsøgt.

Det kan godt være, at Rusland - som Breedlove bemærkede - benytter sine indre linjer til at forskyde tropperne fra Nord til Syd i Østeuropa. Selvfølgelig gør de det! Problemet for russerne er bare: Kvaliteten (og dermed hastigheden) af disse indre linjer. De har ikke nogen overbevisende kvalitet. At forsyningerne, de så skal bringe frem, hverken er særlig gode eller rigelige.
Hvor ringe, de er har vi set, da Rusland bragte forsyninger frem med deres hvide lastbiler, som helt klart var udskrevne køretøjer. En ting er, at de bragte noget nødhjælp frem - ikke at det ret beset var så meget; men jeg mener stadig, at deres egentlige opgave var at evakuere de russiske tropper (med eller uden kendetegn) i området.
Det er ikke realistisk at Rusland kan forny en offensiv mod det østlige Ukraine. Det betyder ikke, at det ikke vil blive forsøgt! På den anden side: Bare det at Mattis mumler noget om at forsyne Ukraine med Javelin missiler, det skal nok få Putin til at overveje alternater. Kæreste venner: Vi taler infanteris panserværnsmissiler (de er hurtige og lette at uddanne svagt organiserede tropper på - sådan ca. på hjemmeværnsplan eller andre former for militser) - det er ingenting.
Den russiske hær har da ikke nogen ambitioner om at løbe ind i en ydmygelse som den i Grosny. Det vil blive værre for russerne: Vi taler her om at køre panser ind i forberedte stillinger - aldrig en god idé! Det kræver, at de styrker som bryder igennem på et punkt er tilstrækkeligt pansrede og robuste til at feje forsvaret til side. Det er de mest moderne russiske kampvogne (og øvrigt materiel) ikke voksne nok til at gøre: Man kan finde ud af det med en banal vægtsammenligning:

Ca. 45 tons for en T-80 (lidt mere for en T-90) i modsætning til en 65-75 tons (Leopard 2/Challenger 2) - et eller andet sted må den ekstra vægt hænge: Det er nok på panseret?

Værnepligten er så en betragtning om, at den strategiske situation forværrer sig og der bliver brug for kampenheder på brigadeplan. Det vil tage en to til fire år, at opbygge en bevogtningsstyrke, som så evt. skal efteruddannes til at være chauffører. Det passer så nogenlunde med det planlagte (ikke bestilte) antal lastbiler. I mellemtiden kan man så klare sig med, hvad der er (og nylig hjemsendt) - suppleret med hjemmeværnsfolk, der fra Afghanistan og Irak ved, hvad de fumler med. Det egentlige træn vil tage lidt længere tid og man kan klare sig med oplagte brændselsdepoter (som er hovedparten af tonmængden).

Det forudsætter naturligvis, at russerne planmål mødes - her taler jeg ikke om Armata kampvogne, for de ligger for langt ude i fremtiden (og vil ikke kunne skaffes i fornødent antal). Det er nok ikke særlig sandsynligt; men udelukkes kan det ikke. Det vi gør med værnepligten er, at vi køber tid og sætter overliggeren det højere for russerne.
Om der bliver et militærkup i Rusland? Aner det ikke.

Det er så igen en sandhed med modifikationer.

Standardisering af våben er som oftest blot en dels af salgsargumentationen mellem fabrikanterne. Det langt mere væsentlige er standardiseringen af ammunitionen. Det er ammunitionen, som virkelig giver problemer logistisk set på indeværende tidspunkt. Det er den, der SKAL fremføres til forreste linje og som i øvrigt er nr. 2 på listen over tonmængder. Her er situationen noget anderledes.

Tager man L7 kanonen til kampvogne, så er den stort set standard. Hvis man på Piranha'erne sætter de L7 kanoner, som er blevet "til overs" fra Leopard 1, så er der masser af ammunition allerede oplagt. Tilsvarende med riffelammunitionen. Vi kan også se, hvordan Harpoon har en rækkevidde der gør, at det er tvivlsomt om der f.eks. i Østersøen - og Middelhavet - er behov for mere. Det har så den fordel, at man kan blive genforsynet.

En anden fordel er, at da Danmark nok må siges at være forsyningshavn for i hvert fald hele Nordeuropa (at få krigsmateriel gennem Rotterdam og Hamburg - jeg har min tvivl om det med moderne tonmængder ikke vil gå i guddommelig kaos). Det betyder så, at en ensartet importmængde skal fordeles til mange forskellige destinationer. Det vil betyde, at man fra trænets side skal flintre gennem hele Europa på samme skibsladning. Man kan lige så godt bruge losningen til en sortering efter destination og enhed.
Det har så også den fordel, at de lange forsyningskolonner bliver mere spredt, hvorved sandsynligheden for, at de bliver lønnende mål er noget mindre. Hvis så også kan undgå nogle omladepladser, så er det så meget desto bedre.

Underligt nok afhænger et svar af det stillede spørgsmål.
For så sent som 2014 var spørgsmålet et ganske andet.

Der har været endeløse diskussioner om Spitfire og Hurricane. Spitfire var vanskeligere og dyrere at fremstille, mens Hurricane til gengæld for den absolutte spids i ydeevne var billigere og lettere at flyve. Sandheden er, vi har brug for begge dele!

Ser man på en brigade, så er de egentlige kampenheder af de 5000 mand kun 3*1000 = 3000 mand. De resterende 2000 er "Andet". Det er ikke så langt fra at være 50/50. En division bestod (er i øjeblikket ikke aktuel) af 20000 mand og 3 brigader á 5000 mand. Efter lidt hovedregning, så kommer man frem til halvdelen.

Under den kolde krig kunne man i vidt omfang se bort fra nærsikringen af styrken i beredskabsområdet, fordi vi har/havde et rimeligt effektivt Hjemmeværn - de var ikke fremragende; men langt hen ad vejen bedre end værnepligtige. Det sparede én bataljon i styrken (målt i mandskab) og transport var en mindre overvejelse, fordi vi skulle slås på eget tæt befolkede territorium. I Danmark ligger intet ret langt fra noget.
De baltisk lande havde ikke ret meget; men de havde et hjemmeværn - hvad de stadig har, som kan klare den opgave.

Som vi efterhånden kan se, så er planen, at 2. brigade skal være den reserve, der er mobil (meget) på landevej (eller rettere: Motorvej). Alene motorvejsbetragtningen gør, at mange sammenligninger til 2. verdenskrig falder fra hinanden. Det er spørgsmålet: Hvornår er en kampvogn ikke en kampvogn? Når den ikke er der!

Hvad angår bevogtningsenheder, så kan behovet i det store hele dækkes af lokale i de lande vi kommer frem i? Polen er altid på vippen; men når det er russere der er på den anden side, så skal de såmænd nok være loyale og effektive. En mobil brigade vil som udgangspunkt ikke opholde sig længe nok ét sted til at skulle bevogtes, her er sikring af fremrykkevejen mere væsentlig. Om vi kommer i den situation, at skulle sikre en fremrykkevej? Næppe. Vi er i hvert fald ikke dér indenfor den næste periode.
Det er ikke blot muligt; men sandsynligheden for et totalt russisk kollaps indenfor de næste 5 år er ikke til at overse.

Værnepligtige kan godt oplæres til at være lastbilchauffører i trænet på 9-12 måneder. Den egentlige kampuddannelse bliver lidt vagttjeneste til at passe på lastbilerne på rastepladser. Problemer skal man i princippet køre forbi og udenom.

Det skal der nok blive hjulpet på, når man nu indfører værnepligt for trænet.

Så kommer der store kørekort i cirkulation.

Der er kommunalvalg i 2017

Hvem er nu borgmester i Skive? Venstre.
Hvor er trænregimentet ? Øhhhh.... Skive.

De nye arbejdspladser kommer i Venstrekommuner.

Derfor er jeg rimelig sikker på, at der er truffet aftale om, at man stiller et trænregiment til forsyning af amerikanerne.

Hvor er det nu lige, at Prinsens Musikkorps er?