120 mm morter

Jeg kan ikke rigtigt slippe historien.

Den principielle forskel på en morter og en kanon er, at morteren er et krumbanevåben, hvor projektilet beskriver en parabel., men kanonen som fladbanevåben har en ballistisk kurve.
Det gjorde, at med introduktionen af de moderne artilleriradarer så blev de sårbare, fordi den p.gr.a. den ret lange flyvetid ikke alene kunne bestemme affyringspunktet med stor præcision; men også få en granat fra en kanon til at træffe inden den første mortergranat ramte - og fra meget længere afstand.

Den store fordel ved morteren er dens prisbillighed og lette vægt. Jeg har fundet denne prisliste på nettet - tag det for hvad det er: Løst rygte.

120mm morter HE 13 kg $125
155mm NATO HE 43.88 kg $440 (C/S)

Rækkevidden er så også kortere for så ukompliceret ammunition hhv. ca. 7 km for morter og 20 km for haubitser. Jeg ved godt, at der findes dyrere granater, der er enten laser- eller GPS styrede. Med dem går man nok en faktor 10-20 op pr. stk.

Det andet problem med, at man bliver pløkket ned ret hurtigt er der to ting at gøre ved: Skjule sig eller flytte sig - helst begge dele hurtigt.
Skjule sig gør man netop i en skov, som rent faktisk også yder en vis dækning mod fladbanevåben. Hvis man så har en smule panserbeskyttelse, så skal der en direkte træffer til for at sætte pjecen ud af drift. Derfor er der en idé i at sætte morteren på en CV90 undervogn.
Hvis fjenden er henvist til at anvende brisantammunition, så gør det ikke det store indtryk, hvis svendene er under pansertag.

Det næste interessante er, at man så tilsyneladende kan få en tung morterdeling i et tungt infanterikompagni - på en vogn, så de kan følge med infanterikampkøretøjet (uanset om vi taler vejkørsel eller terræn). Jeg kan så heller ikke sige mig fri for at undre mig over om der så også skal være en panserværnsdeling med f.eks. TOW. De koster så noget mere ca. $50.000 stykket.

At man er dybt inde i sådanne overvejelser tyder det forholdsvis store antal granater, der blev afskudt på Kallesmærsk Hede. Jeg tror man har prøveskudt nogle stikprøver fra forskellige partier, når man nu alligevel var i gang med øvelsen. Det var det jeg ville gøre.
Det væsentlige er nemlig at nedbringe andelen af forsagere for at lette den logistiske byrde for en given ildeffekt.

Nu er priserne stærkt usikre: Vi taler jo ofte om ammunition, der har ligget på depot og som derfor er anskaffet til historiske og irrelevante priser. Det har så betydning i det omfang Nato-lande bytter med hinanden. Det er tal, der aldrig vil stå i nogen finanslov; men effekten i kampevne er bestemt ikke til at kimse ad.

Vi skal heller ikke overse den politiske effekt! Putin er jo blev stærkt fornærmet over nedskydningen af den Fencer, der fløj med våben, hvor den ikke havde noget at gøre.
Vi kan også se den opmarch som han lavede ved Ukraine - det vil være mere end dumt, at gentage det nummer - specielt overfor et Nato-land. Tilsvarende kan man nok tyde den øvelsesmæssige deployering af A-10, som en pegefinger om, at Putin ikke skulle prøve med en "humanitær" forsyningskolonne, som han lavede også til Ukraine. Jeg tror så ikke den havde så forfærdelig meget med ind - nok nærmere havde den nogen med ud! Jeg tror ikke Putin turde; men skulle lige prøve at se, hvor langt han kunne gå.

er sådan set, at vi er nede i sammensætningen af infanteriet på kompagniplan.

Rækkevidden på 120 mm morter er 2-3 gange den af den gammeldags tunge morter på 81 mm, hvilket ikke er overraskende. Pointen er imidlertid, at der er nye ammunitionstyper med væsentlig større rækkevidde. Fra 7 km til 12 km. De sidste er så en hel del dyrere.

Men billedet er det samme som ellers: Der er tale om betydelig større rækkevidde - i dette tilfælde noget, der minder om 3 gange - med større effekt sprængladningen er også ca. 3 gange større.
Det areal, der kan belægges med morterild er altså ca. en faktor 10 større - det stiller naturligvis nogle ildledningskrav.

Vi er i en situation, hvor en sammenligning med tungt infanteri under den kolde krig er irrelevant. Det er en helt anden verden.

Aldeles ikke overraskende.

Se nu har man afprøvet på 2 systemer..... Skal vi gætte på, at det drejer sig om både Piranha 5 og Eagle 5? Så mangler vi bare CV90.

Læg mærke til, at den stadig har monteret maskingevær.

Ser vi bort fra, at det er en svensk ejendomsmægler... - hvilket er svært; men måske nok ulejligheden værd.

10 120 mm granater på 10 sekunder - og så er vi GÅET. Kan godt være meget irriterende for den anden side - problemet er bare: Med den kadance risikerer man at stoppe flere granater i samme hul?

Men det er nok så meget genladningen, der er interessant 58 granater på 5 minutter - lad os sige et kvarter.

Normalt vil en 120 mm morter have en rækkevidde på 7 km. Effektivt.

Det man her taler om er 20 km - men lad os være en smule realistisk og sige 12-14 km. For praktiske formål taler vi en fordobling af rækkevidden.

Det betyder i praksis, at der vil være et stort overlap mellem tung morter og haubitzer/kanon.

Det jeg kan se praktisk er et batteri, hvor det ene halvbatteri er 120 mm morter og det andet er 4"-6" (her skulle forskelle i ladning kompensere) haubitz. Man kan evt. også gøre løbet på 105 mm. længere, osv.

Fidusen er, at artilleriild er kun effektiv 30 sekunder efter første granat detonerer. Fidusen er således at få så mange granater som muligt på målet i det tidsrum - med så få rør som muligt.

Her er fidusen så, at mortergranater har en længere flyvetid. Derfor skal de åbne ilden FØRST. De taler om et uhyrligt antal granater det første minut. I praksis vil det være noget mindre; men de 16 granater det første minut er nok lidt optimistisk. Skal vi sige 12 granater det første minut. Vi skal altså have en justering midtvejs så de første 6 granater har den højeste drivladning, den længste bane (den største elevation), hvor de næste 6 klarer sig med lavere ladning, kortere bane - højere præcision.
Når morteren er færdig og flytter sig for at undgå kontrabatteri-ild fra fjenden, så åbner haubitzeren med fladbane projektilerne og deres 6 granater pr. minut. Her vil de første 6 granater have en forholdsvis lille ladning og ret krum bane. Granaterne affyret i 2 minut vil have højere ladning og fladere bane.

Alle disse granater vil ramme målet samtidig indenfor de berømte 30 sekunder. Her taler vi 24 granater på 30 sekunder - målområdet altså. Men hvis hvert halvbatteri har 3 rør, så taler vi noget, der minder om 75 granater i luften samtidig, hvilket gør måludpegning og tilbageregnen til affyringspunkt vanskelig. Det, der ikke bliver ramt og ødelagt, har efter de 30 sekunder søgt dækning. Der er som sådan ikke nogen grund til at artilleriet bliver stående og fimser husleje af.

Det kræver godt nok en masse regnearbejde, hvilket ikke skulle være det store problem med et ordentligt ildkontrolsystem.

Morteren tilfører vægt i målet, hvor haubitzeren har præcisionen. Kontrabatteri-ild vil være en faktor; men heller ikke mere, fordi der vil være 24 granater i luften

Principielt intet overraskende.

Video'en er godt et år gammel.