F-35

Det overrasker vel ikke nogen?

Thomas skrev:Det overrasker vel ikke nogen?

Se: Med fremkomsten af missiler som Harpoon, Exocet mm. så blev hangarskibets overlevelse indenfor rækkevidde af helikoptere som CH-47 Sea Knight tvivlsom. Harpoon koster ikke noget videre (ca. 10 mio. kr./stk.) ifht. prisen på et hangarskib, så man har som forsvarer af en kyst råd til masser af dem - man kan bare sætte dem på en lastbil (som heller ikke koster noget videre) og gemme dem i stort set hvilken som helst lade eller skur - som heller ikke koster noget.

Man har med andre ord råd til at rive dem af sig i rå mængder - og nogle af vil nok komme igennem selv et godt luftværn i lav højde.

Normalt regner jeg med, at de har en rækkevidde på 50 sømil - nu postuleres en rækkevidde på mere end 60 sømil (fair nok; men ændrer ikke det fundamentale i betragtningen). I Danmark satte vi dem på lastbiler under den kolde krig, hvilket gav nogle mobile kystbatterier, der effektivt lukkede bælterne - bl.a. sammen med MTB i Willemoes-klassen osv.
Derfor var jeg knap så oprørt over russerne fik lavet Mistral-klasser. De vil ikke kunne bruges i Østersøen, fordi Finske Bugt er ikke mere end 40 sømil bred. Et invasionsforsøg af Estland fra russisk side ville efterlade den russiske flådes tunge enheder som store vellønnende mål - formentlig i sejlrenden ind til Skt. Petersborg (udenfor sejlrenden ville de om ikke andet rende på miner, som der er masser af - af forskellig dato, nogle så gamle, at de ikke virker mere; men man kunne jo være så lusket at lægge nogle nye i flokken?).
Eller sagt på en anden måde: At indvadere f.eks. Estland fra søsiden er en meget kostbar måde at begå selvmord på.

For den amerikanske flåde er det imidlertid en helt anden sag.

Disse Harpoon-missiler som enhver negerhøvding har råd til gør tung ildstøtte fra skibskanoner ganske urealistisk - de har en maksimal rækkevidde (med noget, der minder om præcision) på under 20-30 sømil. Det har så også ændret sig; men det er fra langt mindre fartøjer. En Huitfeldt-klasse kan fra Øresund ramme en robåd i Storebælt - den rigtige robåd.

Alt dette betyder at hangarskibene, som man - for Guds skyld - ikke vil have buler i, rykker længere fra kysten. Som følge heraf har V-22 Osprey været et absolut krav fra USMC for at bevare sin relevans.
Wikipedia giver en illustration af forskellen på kampradius mellem Osprey og SeaKnight (måske lidt overdrevet; men i princippet korrekt).
Osprey har ca. den dobbelte hastighed af en SeaKnight, så transittiden fra skib til kyst er ca. den samme.

Det giver så stadig et problem med tung ildstøtte, når infanteristyrken er landet. Årsagen til, at USMC anskaffede AV-8 Harrier var, at men gerne ville slippe for at padle ind med de store 8" (205 mm) kanoner i gummibåden - for ikke at tale om ammunitionen dertil.
Problemet er så at Harrier har en kampradius på 300 sømil, hvis den skal kunne have nogenlunde last med (hvilket er hele ideen med både bomber og 8" granater). Den begynder så med den stigende afstand mellem kyst og hangarskib at have problemer med produktiviteten (målt i tons i hovedet på fjenden pr. time). Derfor er F-35B en prioritet for USMC med sine ca. 450 sømil rækkevidde.

Det skulle dække behovet så længe vi ikke taler en seriøs modstander - et forsamling håndklædehoveder har ikke tunge våben og pansrede styrker. Taler vi derimod kommunistiske lande, så har de mobile og pansrede styrker! Det var den lære, man måtte drage af invasionen i Svinebugten på Cuba, som gik så forfærdelig galt.
Disse pansrede styrker skal kunne afskæres og bekæmpes: Derfor har USMC også behov for fastvingede fly som de F/A-18 C/D, som de har nu. At stole på, at flåden vil kunne klare den opgave.... hmmm.... den stoler man ikke rigtigt på - efter at flådens hangarskib under en invasion i Stillehavet under 2. verdenskrig. Tja... der stak hangarskibet af! Det havde så sunde taktiske grunde; men for USMC er det ikke helt nok! Folkene på stranden manglede stadig luftforsvar og luftstøtte, så det nummer får søfolkene ikke lov til at lave én gang til.

I denne omgang drejer det sig om, at flåden kan få skiftet de sidste af de gamle F/A-18 C/D - således, at der kan blive flere af dem til USMC. Princippet er, at hvis en invasion går galt, så efterlader man bare flyene på den flyveplads man fik taget - det er ikke det store problem. Siger angrebet på Assads flyveplads Jer noget?

Det scenarie giver så anledning til hele kontroversen med anskaffelsen af F-35 eller SuperHornet - bl.a. i Danmark. Her har spørgsmålet været om man skulle nøjes med den hurtige nødløsning og have F/A-18 SuperHornet - eller man skulle gå "full-Monty" og få F-35 til Danmark, Norge, Holland, Storbritannien og Belgien. Det sidste er så også ønskværdigt for at få bragt stk. prisen på F-35 ned.

Vi så også, at Admiral Kuznetzov nok ikke kan betegnes som nogen overhængende trussel fra Hvidehavsflåden, hvorfor den plan med Danmark, Norge og Island er den man skal arbejde med - har nedlagt XV sqn med "Tonka" på Lossiemouth.
Indtil da, så må man bruge F-16, fordi der ér levetid tilbage til, at man kan holde kommunisterne stangen indtil, man kan få frigjort ressourcer til at ibrugtage Taifun.

Selvfølgelig skal Canada have F-35!

Det er det eneste fornuftige til de lange øde strækninger, de har i det polare/subpolare.
Det er også det fly, som de skal kunne forstærke med.

Tilsyneladende letter presset også noget efter
USNavy køber flere SuperHornets.
Mange af USMarines F/A-18 er C modeller og de er nok ikke rigtigt tidssvarende.

Hovedpointen med den nye Ford-klasse af hangarskibe ser indtil videre ud til at være det forbedrede landingssystem. Løses landingsproblemerne, så vil det rent faktisk fjerne en væsentlig begrænsning.

mm

Programchef.

Som jeg ser sagen

1. Stealth er i virkeligheden sekundært. Det væsentlige er, at de kan udveksle informationerne.
   
2. • Man vil i flåden operere med ét fly i hver generation - Derfor vil man have to fly ad gangen. Det er så lidt meget lang fremtidsplanlægning.
   • Flyvevåbnet står overfor det problem, at deres mix er meget et rollemix: Nemlig F-22 som det primære luftforsvarsfly og F-35 som det offensive fly.
     
   • I en Nato-sammenhæng er sagen, at supplementet vil ligne flådens mere: Nemlig Typhoon og F-35; mens rollefordelingen vil være som flyvevåbnets.
     
   • Marinekorpset er mest interesseret i integrationen mellem skibene og flyene.

Danmark, Holland og Norge er 3-5 eskadrillers flyvevåbner. Den forøgede rækkevidde og kapacitet vil modvejes af større areal, der skal forsvares - ikke, at det er blevet sværere: Det er bare blevet større.

Under den kolde krig, så var flyvevåbnet begrænset til at være et snævert område med høj intensitet. Det gjorde så, at flyvestationerne var stort set sammenfaldende med indsatsområdet. Sådan er det ikke i dag.
Man skal i langt højere grad bruge støttepunkter.

Jeg mener stadig - for at få den tilstrækkelige masse - at man får brug for et par eskadriller Taifun.

I øjeblikket er der tale om en prioritering af hvilke opgaver, der skal løses først (sådan er det altid): Det er forbindelsen over Atlanten. Med F-16 er man rimeligt kørende et par år endnu; men Taifun fra Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er hovedflyene i Europa, så der er nogen til at tage slækket.

Det er så igen planlægningsproblemet: Man er nødt til at planlægge 20-30 år ud i fremtiden - vel vidende, at om 10 år er problemstillingen en anden.
Danmark har ikke brug for et hangarskib - vi har øer i Nordatlanten at lande på: Det er også meget billigere.

Nazi-Marie får et føl.

Det tyder på, at der skal være plads til forstærkning på 2 eskadriller. Det har man ikke haft nogen trang til at fortælle Nazi-Marie.

At det så også er om at få den udbygning, hvis man skal have Taifun senere.

Man fremrykker så dele af den operative kapacitet.

Indtil videre tyder de "ikke-eksisterende" israelske erfaringer på, at den virker ganske udmærket som bomber af russiske luftværnssystemer. Det kunne man hurtigt få brug for. Som luftforsvarsfly er den nok ikke fuldt oppe at køre; men det er på kort sigt næppe den store bekymring, for det vi har set af det russiske potentiale er bestemt ikke imponerende. Det er atombevæbnet; men ikke imponerende.

At russernes luftforsvarssystem med missiler virker fik vi jo at se i Ukraine. Dvs. det virker indtil nogen buler det.

tvivler....

Forsvarsministeriet har således undervurderet risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forudsat i beslutningsgrundlaget, fastslår Statsrevisorerne.

Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly som er højere end i for eksempel Norge og Holland, fastslår Statsrevisorerne.

Ja, selvfølgelig! Det er det, jeg har påpeget længe: Vi skal også have Taifun; men det afventer, at vi får taget F-35 i brug.

De næste par år klarer vi nok med F-16 - evt. suppleret med norske eller hollandske brugte. Et alternativ er flere F-35; men af strategiske og taktiske årsager er det hensigtsmæssigt med 2 eskadriller Taifun.

Problemet er, at vi ikke ved om Rusland består til jul.

Oplægget.
Brigaden skal stå klar til mission i 2024 og have både flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri.

Det er ikke hvad, der står; men hvad der ikke står!

En let infanteribataljon på 500 mand desuden stå klar til at kunne indsættes med »meget kort varsel« hvis dansk politi har brug for hjælp til bl.a. beskyttelses- og bevogtningsopgaver herhjemme.

Antallet af værnepligtige skal øges med ca. 500 årligt, men længden af værnepligten skal ikke ændres. Indholdet af værnepligten skal dog målrettes, så basisuddannelsen får mere fokus på bevogtnings- og sikringsopgaver.

Det er nok de to lette kompagnier på Bornholm, der skal flæskes op med Lynx? Der er jo ikke nogen, der siger, at det skal være værnepligtige.

Sikrings- og bevogtningsopgaver. Mon der er noget, der forhindrer at de skal have stort kørekort? Selvfølgelig skal en trænbataljon kunne passe rimeligt på sig selv under rast.....

Derfor skal der blandt andet oprettes en ny »slagkraftig og selvstændig« brigade på godt 4.000 soldater, som kan indsættes i tilfælde af konflikt. Brigaden skal stå klar til mission i 2024 og have både flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri.

Tja..... men en kampgruppe af bataljonsstørrelse (eller 2 for den sags skyld) kunne godt stå klar før?

Det jeg tænker på er om det panserværn er Javelin, de tænker på. Det yderligere artilleri er dels CEASAR, dels mortererne, som jeg ikke har set figurere eksplicit. Jeg har så heller ikke set at den lette bataljon (for at forklare bemandingen) skal have trukne 155 mm. letvægtskanoner?

Kampvogne.... der står ikke noget om, at de er på hjul?
Jordbaseret luftværn?...... der kan komme noget på Piranha 5 og på "Øgler". Men hvor vil man evt få CV90 chassiserne fra????

Så mon ikke Danmark kan få nogle af dem og komme i gang med introduktionen?

Bare lidt tidligere? Vi kan jo altid bytte tilbage igen senere.

De venter bare på at kunne erklære den operativ.

Det er rigtigt, at der kan vindes nogen præcision i operationerne ved at blive ved med afprøve og forgylde altertavler; men der er næppe noget, der forhindrer, at den kan gå i krig.
Det er ligesom med artilleriet i Danmark, hvor man har anvendt uhyggelig lang tid med at køre rundt med 3 gamle M109. Ingen grund til at vise fjenden, hvor klar man rent faktisk er.

Nu er det så også kommet frem, at Norge stiller deres F-35 ud i fri luft, fordi de ikke har faciliteterne til dem. Pladder.
Man skal have ført nogle F-35 til Danmark så vi kan være operative samtidig. Det vil permanent lukke Murmansk ned. Det vil sikre Nordatlanten, så den er klar til Nato-topmødet i februar - så man kan have en Atlantisk Kommando klar og fuldt operativ.

Der er meget timing i dette her. Man laver nogle øvelser og afprøvninger mens man trækker tiden ud. Briterne har allerede taget forskud på fornøjelsen ved at nedlægge XV Sqdn på Lossiemouth.

Pointen er at Rusland bryder sammen - det ved vi godt; men vi skal være forberedt på, at der kommer til at sprøjte blod fra det interne opgør - så Rusland må ikke bryde sammen før vi er klar til at holde kaos internt i Rusland. Om man har undergravende virksomhed i gang i Rusland? Det er så sandelig ikke nødvendigt.

Vago Muradian fisker så eftertrykkeligt!

Det gjorde han også overfor Petr Pavel, der sagde, at det var "premature". Dvs. det skal afgøres til februar.

Den oplysning, man får lirket ud af Sajjin er, at Canada nu overvejer 88 i stedet for 65 fly. Det er en forskel på 23. Det oprindelige tilbud til Danmark var på 24 fly - senere øget med 3 til 27.

Vi taler så nok her om, at Canada vil stille fly til Nordatlanten på lige fod med Norge og Danmark. Med andre ord: Idéen om at forskyde uden lufttankning er købt af canadierne.
Det er så en udvidelse af Canada's ansvarsområde i det østarktiske.

Det tyder på, at det er et spørgsmål om prioritering af leveringen af F-35. Dette er noget, der skal på plads med al mulig hastighed og lempe.

Man fik fornemmelsen af planen, da Obama talte i det canadiske parlament og sagde, at man havde brug for mere Canada. Tilsvarende har Mattis kritiseret nordmændene for, at det eneste, der var galt med dem var, at der var ikke nok af dem. Det er så den historie man i staben har strikket sammen. Tilsvarende har Lars Løkke spurgt om der var noget at brokke sig over??

Lad os så sige det på den facon: Det er vel ikke ganske urimeligt, at Danmark/Norge/Canada løser den opgave, når vi nu kan gøre det billigt og effektivt - i stedet for, at Storbritannien og USA skal op på de høje hæle med hangarskibe.
At den rute og Nordatlanten skal sikres er udenfor enhver tvivl.

Vago Muradian er klar over, at der skal ske noget - hvilket vi er andre, der har fornemmet. Besparelsen for USA er enorm.

Se 16,37 mia. DKK er jo et noget andet beløb end 20 mia. DKK.

Faktisk 18% mindre. USD er kun faldet med 10%.

Mon ikke Boeing kan spidse rabatblyanten på Globemaster? Man var jo klar til at snakke fornuftigt med Canada, så de kunne købe nr. 5 til en hæderlig pris.

Mon ikke Boeing gerne vil have noget arbejde til hangar 243 i Kastrup? Jeg tror det.

Problemet med de fælles Nato-fly er: Det system har aldrig virket. Jeg tror simpelt hen, at der skal stå en nationalstat bag ved.
Piloterne skal vi nok få: SAS har ikke råd til reinvestering i nye fly. Nogle kan der blive tale om - bare der ikke kommer svenskere om bord; men så vil der være reserveofficerer til at flyve dem. Militære fragtfly flyver stort set ikke.

Jeg tror så også, at Condor reelt bare kommer til at fungere som en pristrykker. Hvis de fly kommer ud at flyve igen, så bliver det fra Storbritannien. Der skal jo laves en del på dem. Selve skroget vil være rimelig værdiløst.

Det er der ikke noget mærkeligt i.

I "rigtigt gamle dage" havde man en træningseskadrille med T-33. Siden 2. verdenskrig har vi altid haft vores piloter på uddannelse i USA eller Canada.

Tornadoen havde en fælles eskadrille i Lossiemouth for alle tre lande (England, Tyskland og Italien). Det er elementært. En kampenhed har vi set koster 60 mand sendt af sted: Så er det nok lidt lettere bare at flytte piloterne, når de skal på kursus eller grunduddannes. Træningseskadrillens T-17 funktion er at sortere de uegnede fra - alle drengerøve vil jo være piloter; men ikke alle er egnede.

At der skal nogle flere fly til? Og hvad så? Der er jo også indkøbt langt flere F-16 end det originale indkøb - og tak for det! Sagen er jo, at man så under udfasningen har længere træthedsliv på vel halvdelen af flyene.

Det fortsatte indkøb skal også nok blive billigere pr. stk., fordi det nu er et fly i produktion. Det drejer sig om at få folk uddannet på maskinen - ikke bare fra Danmark.

Det næste bliver, at vi nok også skal have en international eskadrille for Typhoon, hvis vi får den. Det er der heller ikke noget mærkeligt i.

Det egentlige problem er: Hvilke opgaver skal løses?

Det er som jeg har sagt gennem flere år: Det hensigtsmæssige er, at Danmark skal have en større rolle - ud fra en banal omkostningsbetragtning. Hvor meget og hvor? Det er svært at sige! Verden ændrer sig hele tiden!

Man er bare nødt til at planlægge ud fra nogle forudsætninger - i det omfang man realiserer planerne, vil de ændre verden (eller miljøet, som de planer skal virke i). Altså: Det store dyr i åbenbaringen er hvor længe Rusland holder inden det kollapser - og hvordan det kollapser! Vil der være tale om en ordnet afvikling (nok ikke sandsynligt, at vi vil være så heldige som ved slutningen af den Kolde Krig) eller et stort rungende knald (nok heller ikke specielt sandsynligt - Rusland er for meget på hælene til det).