Estland.

Er der tale om RC-135

1. RC-135U Combat Sent
2. RC-135W Rivet Joint
3. RAF RC-135W Airseeker.

Hvad er der under opsejling fra russernes side?

De fly kommer ingen steder uden begrundelse.

Så er mulighederne begrænsede for hvem det kan være.
Det kan kun være den russiske regering.

Hvor den skulle hen? Det er jo ikke godt at vide!

While the Russian aircraft was flying with its transponder switched on, it had not presented a flight plan to Estonian Air Navigation Services by the time the airspace violation took place and there was no radio contact with the aircraft.

Der var ingen flightplan og man ønskede ikke at besvare spørgsmål over radioen.

Jeg tror så småt ikke, at de andre fly kan flyve mere. Overhængende fare for at falde ned.

Mit gæt er (og det er et vildt gæt), at der er tale om teknikere mm., der skal reparere og vedligeholde de Fencer, som for et par uger siden fløj til Königsberg. Uden flightplan så er det lidt vanskeligt at lande udenfor Rusland.

Hele lortet bryder stille og roligt sammen.

Set ud fra mit synspunkt, så er det rimeligt omkostningsbevidst.

Altså en fuldt mobiliseret brigade havde i sin tid - foruden 3 kampbataljoner - en logistisk bataljon og en let infanteribataljon.

Den lette infanteribataljon havde til opgave at bevogte brigaden mod overraskelser og sabotage, således at brigaden i Beredskabsområdet kunne hvile, genforsyne og få vedligeholdt og repareret mindre skader.
Det er som sådan ikke en opgave, der er afsindigt krævende og i det øjeblik brigaden bevæger sig taktisk, så bliver infanteribataljonen efterladt - det er kun under forskydning, at infanteribataljonen skal følge med brigaden.

Nu er truslen reelt så meget mindre - rent mængdemæssigt - at vi taler om kampgrupper af bataljonsstørrelse - og disse kun på højere niveau er sammen fattet i brigader. Det er så også udmærket, forudsat, at disse kampgrupper har en tilstrækkelig taktisk mobilitet.
Denne mobiltet kan nås ved at have beskyttede fremrykkeveje. Det være sig terrænmæssigt, det være sig at fremrykkevejen er sikret af allierede styrker.

Det er så her, at det estiske hjemmeværn kommer ind: Kan det estiske hjemmeværn sikre fremrykkevejene?
Dernæst, da vi nu ikke taler brigader men kampgrupper af bataljonsstørrelse, så når vi til at bevogtningskravet reduceres til et let infanterikompagni, mens bataljonen ligger i kantonnement (ikke nødvendigvis telt; men i lader og på andre måder under tag - og i skjul med køretøjer etc.).
Det skulle være muligt, at et estisk hjemmeværnsdistrikt kan stille med en enhed af kompagnistørrelse til sådan en opgave - uden samtidig at opgive område overvågningen, som giver sikringen af fremrykkevejen.

Det alene vil betyde at en sådan kampgruppe af bataljonsstørrelse ikke har 5 kompagnier; men kun 4 - vi slipper kun i begrænset omfang for trænelementet, hvis man kan klare sig med brændstof oplagt i depoter - det er såmænd kun en ekstra tank hos den benzinstation, der forsyner de lokale bondemænd med diesel.

Det jeg så også ser er, at dette trænkompagni vil nok så meget have til opgave at forsyne civilbefolkningen med fødevarer etc. snarere end kampenhederne. Det er jo "civilbefolkningen", der i sidste ende stiller med hjemmeværnsenhederne.

Den egentlige genforsyning vil jeg overlade til Spartans, der flyver ammunition ind - faktisk i beredskabsområdet. Et beredskabsområde for en bataljonskampgruppe vil have en størrelse på ca 150 km². Det jeg ser her er, at Flyverhjemmeværnet kunne oprette en landingsplads - og bevogte den med assistance af det lokale hjemmeværn - og gå hjem igen med transportflyet, når det har afleveret sit gods.

Hvis vi for alvor går ind i den tanke, så bliver det umådelig meget lettere at opretholde en betydende styrke, der udskiftes med enheder fra andre Nato-lande. Altså den faktiske kampkraft forøges med 20-30% ifht. det antal tropper, der rent faktisk er til stede.
Det er noget, jeg faktisk mener afspejles af forskellen i plantallet på en bataljon, der normalt angives til 1.000 mand, men hvor virkeligheden nok ligger på 7-800 mand, hvor kun noget af den ringere personelnormering er rationaliseringer i form af, at man har køretøjer.

Vi ser, at forstærkningerne til iflg. de seneste offentliggørelser bliver (kampgrupper af btn-str.):
1 USA, 1 britisk, (1 fransk?), 1 dansk.

Nu kan man så sige, at der "kun" er tale om en BDE. Men kigger man lidt nærmere:

• Der mangler 200 mand el. 1 kompagni i f.eks. den danske kampgruppe. Det er formentlig infanterikompagniet til nærsikring af enheden i hvil.
  Jeg formoder, at det er fordi den opgave løses af det estiske hjemmeværn. Det er så også den rigtige måde at gøre det på. Nærsikringen bliver langt mere i dybden frem for at være en rimelig banal portnerfunktion. Patruljer med hunde 1-2 km fra objektet (gruppens beredskabsområde) er langt mere effektiv end et hegn - specielt hvis den er tilknyttet lokalbefolkningen og lytter efter sladder.
  
• Briterne har Challenger 2 kampvogne (der bliver opdateret - får nyt fjernsyn?). Challengeren er med sine knap 70 tons ikke det hurtigste og dens riflede 120 mm. kanon er britisk - glatløbet har aldrig været deres store lidenskab. Meeen når opgave er at sætte sig i en stilling og glo ned på fjenden med kampvogne der vejer lige godt det halve, så må fjende tænke: Den ekstra vægt kan ikke være fedt - ikke alt sammen. At motoren er - som er reglen i britiske kampvogne - problematisk, det kunne give en indikation af at man så sandelig ikke har i sinde at flytte sig ret meget: "Og hvad har Du så tænkt Dig at gøre ved det?" Ja, altså udover at melde Dig ind i de varme øren og røde numser's klub?
  I gamle dage satte russerne altid deres bedste panser overfor briterne - fordi de altid har haft de mest hårdføre kampvogne: Det galt for Centurion, Chieftrain og nu Challenger - og de kan ramme.
  Det betyder, at:
  
  
  
  • I russernes små julelege med at trykke snart i Georgien, Ukraine eller de Baltiske lande - så kan russerne ikke flytte sig. Bruger russerne deres bedste panser til at true med - som de har for vane: Det var derfor, at USA overvejede at give Ukraine Javelin - ret så tydeligt endda.
    Russerne kunne lige vove på at sætte deres bedste kampvogne ind i Ukraine. Estland har også Javelin.
    
  • Alternativet er, at ved et angreb et vilkårlig andet sted, så pløjer Challenger 2 sig igennem det udtyndede forsvar - som de gjorde i Iraq II - og er totalt ligeglade med de småsten, der bliver smidt efter dem. Briterne flytter sig ikke langt; men fjenden kommer ikke derfra i live.
    Danskerne har så den diametrale filosofiske modsætning:
    
    
    
    • Bliver er/bliver udmærket
      
    • Motoren er med massive 1500 hk 15-20% større en Challenger 2's 1300 til en vægt, der er tlisvarende lavere
      
    • Beskyttelsen er bestemt ikke ringe.
      
    
    Man kan lade Challenger slå hul på fjendens forsvar og lade Leoparderne løbe igennem - og der er ikke langt til Skt. Petersborg.
    
  
  Det synes jeg godt, at man kan tænke lidt over.
  

Forskellen til det, man har set amerikanerne lave er hjerteskærende!

Der er nok en grund til, at amerikanerne har så kostbart et forsvar.

Det er jo ganske udmærkede lastbiler og de stuves let og hurtigt - der er ikke nogen, der ser ud til at forhaste sig. De fleste danskere har kørt ombord på en færge - ikke så meget mere; men trods alt.

Jeg kunne så godt lide at se nogle flere af vognene med et tungt maskingevær over passagersædet - jeg tror en maskinkanon vil ryste for meget - og ikke ramme noget - men det kan jo komme, når de bliver frigjort fra PMV'erne. Med bare to minutters varsel under march til spredning så vil de vige ud og lade maskingeværerne stritte i alle retninger. Fjenden kan evt. ramme én lastbil; men der bliver ikke tale om sekundære eksplosioner - og det med at vende tilbage og forsøge igen? Det overlever piloten næppe.

Det er ikke en decideret kampopgave; men når den ikke virker, så mærkes det. Jeg kunne også godt tænke mig nogle Stinger på vejrdækket.

Sagt på en anden måde: At gøre forsyningstjeneste til et problem?!
Det skal naturligvis øves, men så er det heller ikke værre.

Det med at surre vognene? Det er heller ikke noget problem: Det dér holder selv i ret så slemt vejr i Østersøen. Jeg har gået ved siden af jernbanevogne, der var surrede og knirkede og knagede - ikke noget problem. Toget var rettidigt i afgangen fra havnen. Der er ikke nogen af de lastvogne, der ikke kan bruge det for hånden værende broslagningsudstyr.

Lidt underlig sammensætning.

• 2 DEL PNINF på CV9035 á 3 vogne
• 1 DEL MEKINF på M113 á 9 vogne???
• 1 DEL? Træn med lastbiler pansrede á 11 vogne.
• 1 DEL SAN 2 vogne.

Billederne viser M113 på "gummibånd".

Det kan sgu godt være alligevel, at man bruger min idé (andre kan også have fået den - der er ikke copyright). Nemlig at bruge M113 som lastbiler til mekaniserede enheder.
Det har undret mig, at man sætter gummibånd på så gamle køretøjer. Men de er rimeligt beskyttede mod artilleriild.
Det ser for mig ud som man vil afprøve (under realistiske forhold), hvordan de gamle PMV opfører sig med nye bælter. Jeg ved så ikke, hvordan man påsætter et gummibånd, der er kørt af; men et metalbælte er bestemt heller ikke uproblematisk når vognen kører af bæltet.
Fordelen ved M113 er, at vognen er forholdsvis let og den vægt, der indspares ved brug af gummibånd (jeg ved godt, at det må man ikke kalde det mere; det svarer til at kalde Simon Emil Amnitzbøl for en insolvent slangebøsse - man skal jo være så fidel overfor lummerkarle i dag - jeg kalder ham ikke skolelærer).
M113 er så p.gr.a. vognkassen er af aluminium ikke optimal i streng frost.

Jeg tror så også, man skal undersøge fremkommeligheden for hjulkøretøjer. Kan en terrængående lastbil komme frem, så kan en "Øgle" også. Det er nok så værdifuldt at finde ud af om fremkommeligheden hindres af bunden eller størrelsen mellem træerne.

Kampvogne er ikke så afgørende at finde ud af, fordi, hvad nordmændene ikke véd om kørsel i sne og på is med kampvogn - det er af begrænset interesse.

Det er så også af interesse at vide i hvilket omfang hjulambulancer er anvendelige: De Duro-vogne er interessante, fordi de dels er på Eagle 5 chassis og beskyttede, dels er på hjul: De har tydeligvis god plads til livreddende 1.hjælp, så hvis de kan bruges uden for mange begrænsninger, så slipper man for de mere forkrampede forhold på en M113.

Nyanskaffelser.

“Many Western countries are switching to the 5.56 mm cartridge. The main argument is that the weapon is lighter. The fighter can carry 30 or even 50 percent more ammunition,” said Kusti Salm, head of the ministry’s defense investments department. “Looking at operational development, this caliber should suffice for our needs.”

The Defense Forces also plans to change the way infantry squads are formed by adding a sniper with a 7.62 mm weapon capable of hitting targets 600 meters away to every squad.

Som jeg tidligere har bemærket er finskytteriflen ved at overtage maskingeværets rolle. At vi går helt ned på gruppeplan er interessant nok.

Med den lettere ammunition så kan man lige så godt fyre det af ud af riflerne. Pansergennemtrængningen af forbi'ere er alligevel til at overse. Med en moderne riffel, så rammer man alligevel på 300 m. Finskytter er fortrinsvis begrænset af frit skud, så 600 meter er rigeligt. Problemet med den riffel, forsvarschefen ligger med er, at løbet ikke er beregnet til fuld ladning i patronen, så den er reduceret og sat til 200 meter. Maskingeværammunition er fuld ladning (og dermed fladere bane).

One major upgrade next year will concern the air force that will take delivery of two C145 transport planes given to Estonia by the United States.

“These will boost the capacity of our air force considerably. These aircraft are used by special units in mission areas, but also as military transports,” Soosaar said. The six-year-old planes have better range, cargo capacity, and maneuverability than Estonia’s current AN-2 aircraft.

Det er en af grundene til, at jeg tror, at USA hoster op med de Sherpa til Flyvevåbnet. Begge fly er nemlig certificeret til 500 m bane. (i praksis en del mindre). Fidusen er, hvis deres hjemmeværn har rekognosceret et antal 500 meter baner, så kan man bruge Sherpa til forsyning og evt. evakuering.
Så taler vi immervæk 11½ tons. Det er dagsrationen til en bataljon. Det passer også med en lastvogns- Øgle. eller en M113.

Thomas skrev:.....Det er man helt sikker på, at Putin ser!

Det er så bestemt ikke gået gnidningsfrit.

Soldaterne fik værdifulde erfaringer med kamp i et koldt, skovrigt vinterlandskab.

Det kan man jo også kalde det!

Generelt giver jeg ikke meget for øvelser, der er strålende succes'er: De er enten ikke realistiske - eller rent ud sagt: Løgn.

At man så har valgt det sværest mulige er så en anden ting. At tumle et bæst som en 70 tons Challenger om vinteren..... så får man sin sag for: Skal vi sige der sådan? Det er en meget lille slange til den tørst!

Jeg tror man vil finde ud af, at nogle af de tankstationer, man anvender som depoter trænger til en væsentlig opgradering.
Man får også et problem med brændslets "cloud-point".
(dvs. udfældning af paraffiner i kulde - om man direkte skal komme benzin i diesel - en mulighed; men det er ikke noget motorerne i almindelighed er glade for - men dyserne er endnu mere kede af forstoppelse.

I Irak:

De irakiske soldater fortalte, at sidst de havde været på skydebanen var for 10 år siden. ”Der er alligevel nogen, der samler skuddene ret godt.” fortæller korporal Morten.

De har brug for al den hjælp, de kan få.

8/3 - 2018

Kommentarer:

• Jaså, så véd vi, hvor Mattis er!
  
• Da den britiske bataljon indgår i Estlands brigade, så har man med andre ord en kompetent ledelse på brigadeniveau. Det er unægteligt væsentligt, fordi hvor en bataljon omfatter ca. 1000 mand (planlægningsmæssigt), så omfatter en brigade planlægningsmæssigt 5000 mand. Der går 3 brigader til en brigade (normalt - kan være mere eller mindre). De ekstra 2000 omfatter alle servicefunktionerne, som forsyning (olie, øl og ammunition), ingeniørstøtte, signaltropper, etc.
  
• Den militære Schengen understreger, at man kan ikke være for Nato og imod EU - eller omvendt. Det opmuntrende er, at man i Polen og de baltiske lande åbenbart er foregangslande - det er så også nok dér, hvor effekten er størst rent umiddelbart - der er vel flest km nationale grænser pr. kvm.
  
• Han er opmærksom på Nordatlanten (hvilket igen peger på Danmarks centrale rolle).
  
• Det forklarer så også, hvorfor Danmark i øjeblikket stiller med træn: Det er en del af de 2000 som en brigade har ud over de 3 bataljoner. Det betyder så også, at den estiske brigade bliver en seriøs manøvreenhed. At lægge tungt panser direkte op ad Skt. Petersborg er noget af en hentydning.

Hmm.... esterne holder briterne til ilden!

Et angreb på dem vil være katastrofalt.

Det er så en "mening", spørgsmålet er så hvilke konsekvenser, der bliver trukket?

Det undrer mig bare, at de bruger en Careless til den opgave.

Muligvis fordi deres normale Coot ikke har flere flyvetimer tilbage.

Det lykkedes ikke alene Lars Løkke at blive inviteret indenfor i det gode europæiske selskab - Tulletåben skal nok holde sin kæft (ellers ryger han og Nazi-Marie i spjældet som landsforrædere); men han fik - Gud hjælpe mig - også hevet Estland med!

Jo, jeg begynder at tro på det nye kongeskib.

siger sin stilling op.

Jeg tror rent faktisk, at man har vist ham dokumentation, der viser, at han som amerikansk ambassadør rent faktisk repræsenterer Putin og Rusland - ikke USA.

Det har nok ikke så lidt med Danske Banks hvidvaskningsskandale at gøre. Det er formentlig også derfor Brian Mikkelsen fandt ud af, at han ikke skulle være minister mere.

Indkøb af 155 mm ammunition?

Russisk spion (GRU) afsløret i Estland.
Hvad har det med Søren Espersen at gøre?

Merkel mødes med de baltisk PM i denne uge. I Lithauen.

med logistik.

Et modtræk til russernes snap-øvelser.

Det er så meget fornuftigt, at man øver noget, der ellers altid går kage i.

Finansieret af kineserne?

Det er som finansieringen af Storebæltsbroen. Der er jo ikke andre steder at anbringe pengene.

Hvad skal præsident Kaljulaid til Rusland for?

Det egentlige spørgsmål er om vi nogen sinde finder ud af det?

Men forklaringerne er rent gætværk.

er ikke glad for den tidligere forsvarschef.

Han har nu ret i, at Letland er det svageste af de Baltiske lande. Derfor er det nok en god idé at placere det divisionelle hovedkvarter dér.
Letland skal stille med helt andre styrker.

Problemet er om det lettiske hjemmeværn virker?

Det jeg hæfter mig ved er:

"If you assess pain on a scale – whether it is painful for an aggressor to come into contact with the EDF – then I would say that this would be very painful," Maj. Gen. Herem told ERR radio show "Vikerhommik" Thursday morning.

Er ord til andet, hvad finnerne sagde for et par år siden.

Der er en helt anden selvsikkerhed end for - skal vi sige 5 år siden. Man skal jo lige være klar over, at det estiske terræn er ikke specielt svært at forsvare.

Skov og sump? Ikke rart.

Man er dybt inde i diskussioner omkring verden EFTER Lukashenko i Hviderusland.

EU anerkender ikke Lukashenko.
En sag, som er blevet overdøvet af Kina problematikken og Corona-fup.
Med Corona, så er disse propaganda meddelelser i aviserne til at gennemskue: De taler om personer døde AF Corona - og ikke MED Corona.
Der er utroligt mange, der dør MED tuberculose; men ikke nogen, der dør AF tuberculose i vore dage - ikke i Vesten. Helt elementær og gennemskuelig talmanipulation.

Nu da Nordatlanten er på plads, så skal den anden del af forsvaret af Danmark på plads.

Norge og Sverrig er udelukket.

Man bruger godt nok Corona som påskud, men det bliver brugt til så meget. Faktum er: Hvad svenskerne (de er jo forbrydere - sådan er svenskere jo!) mener er totalt ligegyldigt.

The government at the end of August approved exemptions to flight restrictions for six destinations – Frankfurt, Helsinki, Copenhagen, London, Riga and Warsaw – flights to where can be operated from Tallinn regardless of the infection rates in the respective countries (which the limit it in two cases at present – Denmark and the U.K. – and are just below it in the case of Germany-ed.).

Ser man det?

Nu har Spanien fortrinsvis Taifun.

Man har ikke glemt overfaldet på Ukraine.

MLRS kan affyre atomvåben.

Man har demonstreret før med F-15 Eagle fra 48th Fighter Wing, at man kan svare igen, hvis Putin laver noget "dumt" og de kan nå Skt. Petersborg fra Estland.

Både F-35 og MRLS.

Russerne skal passe morderligt på at invadere Ukraine - ja, de må  hellere trække sig helt ud. Ellers kunne det jo være, at Rusland slet ikke havde en flåde i Østersøen - overhovedet: Men skal være glad, hvis dele af Skt. Petersborg overlever - for ikke at tale om Königsberg.

Norge vil støtte amerikanske ubåde ved Tromsø.  Typisk er landsforræderne sat i publikum.

En Los Angeles klasse skulle være rigeligt til at sænke russiske ubåde. Jeg kan ikke se nogen grund til at have atomvåben om bord. De kan derimod have et pænt sortiment af torpedoer og Tomahawk missiler. Et angreb på Murmansk vil sandsynligvis starte en salve  Tomahawk - og blive fulgt op af F-35.

Det er den virkelighed russerne må forholde sig til.

Blue Spear af Israel (også kaldet Gabriel V).

Noget andet Mette Frederiksen havde med i mappen til besøget i Israel. Hvem har mon lavet den tekniske vurdering af de missiler på kundesiden?

Finland har allerede købt.

Det, jeg tænker over er: De må skulle bevæbne den næste Huitfeldt-klasse flok? Ikke at Harpoon glider ud - de kan nok sættes på Thetis-klassen.

Der bør ikke være nogen overraskelse for læseren af dette forum. Allerede for 10-11 år siden i forbindelse med det påtænkte russiske køb af Mistral-klasser, gjorde jeg opmærksom på, at en russisk invasion fra søen af Estland - bl.a. - ikke var noget problem at imødegå. Man kunne bare sætte nogle Harpoon på en lastbil - og nej, man kan ikke bare sejle udenom! Færdselspolitiet i Helsingfors vil blive MEGET knotne over et hangarskib igennem forstæderne.

Men jeg havde undret mig over søværnets manglende aktivitet. De har været rodet ind i den handel - bla. fordi Danmark har en meget dyb erfaring med kystbatterier og den slags missilsystemer - til skade for en del sommerhuse oppe ved Kniben.

Jeg vil ikke udelukke, at Danmark finansierer indkøbet gennem et statslån til Estland. Det lån skal så betales tilbage gennem leverancer til Huitfeldt'er. Muligvis er finske værfter rodet ind i bygningen af Huitfeldt'er.