Det er det, jeg har sagt siden slutningen af juni: Lokummet brænder.

Fy for Satan!

Men læs hellere hvad Onkel Nils dekreterer:

Der er brandsår på ballerne

Belåningsværdien udvides efter Nationalbankens skøn med op til 400 mia.kr.

Det er flextumpernes refinansiering. Man TØR ikke gå ind i decemberkonverteringen uden det helt store beredskab.
Alene beløbsstørrelsen siger, at det Danske Bank, der er noget så guddommeligt i klemme.

Ja, svier ganske enormt

Se bilag:
Løbende gennem 2009 lukkede man for misbruget af de penge politiske udlån - problemet er bare, at bankerne ikke kan stå på egne ben. De KAN ikke.
At bankernes indskud i Nationalbanken er blevet mindre skyldes nok så meget, at der er kommet flere statsobligationer. Det kan ses af næste diagram: På det seneste er bankernes beholdning af statsobligationer øget - samtidig med at indskudsbeviserne er faldet. Det er ikke så mærkeligt, for principielt er et indskudsbevis en statsobligation med f.eks. en uges løbetid. Det er så lidt mere praktisk at lave statsobligationer fremfor at fise frem og tilbage og veksle til 25 ører hele tiden.

Nu medgiver man, at man kan ikke klare sig uden pengepolitiske udlån i stor stil:

Nationalbankens sikkerhedsgrundlag udvides pr. 1. oktober 2011 med pengeinstitutters udlån af god bonitet. Udlån vil således kunne indgå som en del af Nationalbankens sikkerhedsgrundlag og kan anvendes i forbindelse med de sædvanlige pengepolitiske operationer samt som sikkerhed for intradag kredit. Belåningsværdien udvides efter Natio-nalbankens skøn med op til 400 mia.kr.

Det virkelig alvorlige er, at bankerne ikke kan finansiere købet af egne obligationer (prøv at se sidste graf!) Bankernes beholdninger af realkreditobligationer falder: De kan ikke låne pengene til at købe deres egne obligationer.

Det vi oplever i øjeblikket er et storstilet stormløb på bankerne ("bankrun"). Der er ikke tale om nervøse pensionister, der hæver deres sparepenge: Nej, det er sgu alle investorerne, der går i kontanter - fremfor alle pensionskasserne, der vil have statsobligationer.

De obligationer, der ligger i udlandet, er nok en lidt broget flok:
a) Statsobligationerne er meget populære i lyset af bl.a. den gryende græske statsbankerot.
b) Men om realkreditterne ligger i firkantede repo forretninger af kortere eller længere varighed - det kan jeg ikke gennemskue.
Der ligger en 400 mia. - der er nok en grund til at valutareserven nærmer sig de 500 mia. Flextumperne og deres banker er på nippet til at køre landet i sænk.

Nationalbanken udvider det pengepolitiske instrumentarium med en lang udlånsfacilitet, hvor de pengepolitiske modparter kan optage 6-måneders lån mod sikkerhed i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag. Faciliteten tilbydes månedlig, og første gang fredag den 28. oktober 2011. Renten på 6-måneders-faciliteten er variabel, fastsat til Natio-nalbankens 7-dages pengepolitiske udlånsrente ved de ugentlige markedsoperationer.

Læg mærke til hvilke udlån, Nationalbanken vil belåne:

Omfattede lånetyper
Nationalbanken accepterer simple fordringer og trukne kassekreditter denomineret i kroner eller euro. Debitor skal være en ikke-finansiel virksomhed, en offentlig myndighed eller en husholdning. Debitor skal være hjemmehørende i Danmark.

Udlån til banker og kreditforeninger REGNES IKKE!

Overvågningen vil blandt andet have fokus på, om de udlån, der indgår i instituttets låneliste, lever op til ordningens krav om at være udlån i bonitetskategori 3 og 2a efter Finanstilsynets bonitetskategorier.

Dvs. Platugler, fallenter og banker regnes for usolide og dårlige betalere.

Nationalbanken udvider det pengepolitiske instrumentarium med en lang udlånsfacilitet, hvor de pengepolitiske modparter kan optage 6-måneders lån mod sikkerhed i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag. Faciliteten tilbydes månedlig, og første gang fredag den 28. oktober 2011. Renten på 6-måneders-faciliteten er variabel, fastsat til Nationalbankens 7-dages pengepolitiske udlånsrente ved de ugentlige markedsoperationer.

Dvs. rentelempelse til illikvide banker.
Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis den sikkerhed overtages fordi banken ikke kan indfri sine forpligtigelser - så må lånerne i banken vel skylde Nationalbanken penge, men på hvilke betingelser?

Det er ren semantik om Danske Bank ER nationaliseret.

Ja, man er efterhånden temmelig dum, hvis man har andet end flexlån. Der gives en masse hjælp og støtte til denne låntype, så alle andre typer lån er da fuldstændig uinteressant.

Newfido skrev:Ja, man er efterhånden temmelig dum, hvis man har andet end flexlån. Der gives en masse hjælp og støtte til denne låntype, så alle andre typer lån er da fuldstændig uinteressant.

Det tror du? De traditionelle fast forrentede annuiteter skal nok klare sig; men flexlånene de bliver dyre so-oder-so.

Ja jeg får sku også svære og svære ved at forsvare fastforentet realkredit over for venner, og specielt, kone..

Remind me again; Hvorfor er det at jeg IKKE skal hoppe på Flex og farver?
(udover det svært tillokkende 3%ér der titter hårtoppen op over horisonten med mellemrum )
Et lavrente, deflations scenarie er vel efterhånden det eneste realistiske udkomme af den her tragedie..

R

Flexrenten i Irland gik f.eks. fra 2% til over 10%. i 2009 var den danske også oppe på 5.2%.
Selv i dag er 15årige irske obligationer stadig billigere end 2årige.

Du skal huske på der stadig skal en køber til flexobligationer, med F1 enda hvert år (Faktisk hver 3. måned i Danmark.). I Japan (Hvis man tænker deflation osv.) har man f.eks. ikke flex. Der skal nok være købere til de faste anuiteter som altid.

Lavrente/deflation betyder langt fra at flex er lav rente. Hvilket nationalbanken reelt også lige har vist.

(Hugger lige lidt fra en anden tråd.)

½ årig: til 1,55% i Nationalbankens udlånsrente.
2 årig statsobligation: 0,74%
5 årig statsobligation:1,32%
10 årig statsobligation:2,14%

Sammenhold det med interbankrenterne på 1/4 år:
Sikret: 0,642%
Usikret: 1,27%

Deflation ville også udhule boligpriserne og derved pantet voldsomt. Hvilket igen ville gøre refinanceringer nærmest umulige da sikkerheden er væk.

Jeg kan da godt se, at det kan være svært at se flex er skidt når man kigger lidt tilbage. Problemet er blot at besparelserne på flex er minimale. Konsekvenserne når det går den anden vej er ofte folk må gå fra hus og hjem.

Dertil kan lægges de potentielle kursgevinster du kan indløse på den fastforentet. Det glemmer folk også.
Man kunne yderlige tilføje at bidragssatserne for flexlånere stiger og stigere og er betydeligt højere. Den lavere flexrente er jo blevet spist op af øget bidragssatser. Så det bliver stadig dyrere og dyrere at være flexlåner.

ren_øko skrev:Ja jeg får sku også svære og svære ved at forsvare fastforentet realkredit over for venner, og specielt, kone..

Remind me again; Hvorfor er det at jeg IKKE skal hoppe på Flex og farver?
(udover det svært tillokkende 3%ér der titter hårtoppen op over horisonten med mellemrum )
Et lavrente, deflations scenarie er vel efterhånden det eneste realistiske udkomme af den her tragedie..

R

Korriger mig, hvis jeg tager fejl - men betaler du ikke på nuværende tidspunkt stort set det samme i administrations-bidrag på dit flexlån, som du betaler i rente ?

Og har realkreditinstutterne ikke alle efterhånden udskilt flex-lånene fra resten af forretningen til deres egne kapitalcentre ?

Mvh
Cirb

ren_øko skrev:Ja jeg får sku også svære og svære ved at forsvare fastforentet realkredit over for venner, og specielt, kone..

Remind me again; Hvorfor er det at jeg IKKE skal hoppe på Flex og farver?
(udover det svært tillokkende 3%ér der titter hårtoppen op over horisonten med mellemrum )
Et lavrente, deflations scenarie er vel efterhånden det eneste realistiske udkomme af den her tragedie..

R

Fordi med et fast forrentet lån med afdrag betaler man en præmie, der beviser, at man har evnen og viljen til at betale over et langvarigt forløb - hvilket er fidusen ved en boliginvestering. Hvis man ikke er i stand til det, så skal man være lejer - hvilket også er en udmærket løsning. Købe fast ejendom på kredit under uddannelsen er tåbelig; man aner ikke hvor i verden man ender.

Denne præmie vil blive betalt tilbage, fordi enten falder renten eller også stiger renten!
Det kan man ikke forudse - som Lars Rohde fra ATP sagde til Ane Arnth Jensen: "Hvis man, da jeg studerede, havde sagt at renten ville falde til 3%, så var man blevet indlagt - hasteindlagt!"

Hvis renten stiger så falder kursen og man kan konvertere: Købe sine egne obligationer til en billig penge og optage et nyt til en højere rente: De månedlige betalinger er uændrede - stort set - men gælden er mindre. Hvilket giver den indirekte gevinst, at administrationsbidraget (som bliver en stadig større del af ydelsen) kan nedsættes, fordi kreditor får større sikkerhed.
Det ved investorerne godt: Det betyder nemlig, at det er begrænset hvor meget kursen på deres obligationer kan falde: Der står en 1/4 million grådige husejere klar til at købe deres egne obligationer på tilbud.

Reelt er en gammeldags fast forrentet, konvertibel realkreditannuitet en SIKRERE investering end GULD.
Det vil alle fjolserne komme til at se - alle dem, der har ævlet om guld altid stiger i pris - vrøvl. Guldpriserne skal nok falde - sølv også - molybdæn: Alt sammen gammeldags jord i hovedet - godt nok omsmeltet og raffineret; men JORD.
Sålænge man troede på betalingsevnen og -viljen hos flextumperne, så balancerede gevinst og tab på fast forrentede og flex efter ca. 10 år som er den tid, et gennemsnitligt realkreditlån løber. Faktisk temmelig præcist endda.

Falder renten, så stiger kursen (men ikke meget over pari), fordi der står 1/4 mio. grådige boligejere klar til at konvertere til den lavere rente - som de stryger ved at indløse lånet på stedet og erstatte det med et nyt lån (derfor stiger prisen IKKE over pari).

Hvis kredit vurderingen er korrekt - bare nogenlunde - så skal investors langsigtede afkast ligge UNDER en statsobligation, for der er ikke nogen, der kan vide om tante Helle og Onkel Nils ikke i en gevaldig brandert ødelægger statsobligationerne: Hvordan er renten liiiiiige nu på græske statsobligationer???

Problemet med flexlån er, at man kan ikke komme derfra, når det går galt. Når ejendomspriserne falder, så falder sikkerheden bagved. Det betyder, at renten vil stige: Hurrah siger de fast forrentede! Så konverterer vi så sikkerheden rykker tilbage igen og risikopræmien dermed også.

Flextumperne, de kan ikke gøre noget: De hænger på hele restgælden - da vi står i en deflation (negativ realrente), så bliver restgælden opskrevet. De bliver insolvente og illikvide, for de bliver også arbejdsløse.

Der er selvfølgelig en træghed i detteher; men vi taler en investering over 20-30 år. Med så lang tidshorisont vil debitor være den sikre vinder i sidste ende - hvis de har fast forrentede konvertible realkreditannuiteter.
Alene fordi, der kommer en flugt - af bobleagtige dimensioner - over mod gode obligationer.

De eneste, der vil købe flexlortet er dem, der har lavet det. De kan siden juni måned ikke låne pengene til det.
Denne flugt - som allerede er i fuld gang - vil trykke prisen på de fast forrentede - investorerne vil være lykkelige, hvis de ser bare en lille smule af deres penge igen.
Jeg mener det lykkedes at refinansiere Storebæltsbroen - tror jeg det var - da der gik panik i de japanske investorer - til 0,1% i rente.

Redningen af flextumperne bliver dyr - meget dyr - for flextumperne.

At en flextumpe går konkurs betyder jo ikke at han/hun slipper for restgælden.

Cirb skrev:

Korriger mig, hvis jeg tager fejl - men betaler du ikke på nuværende tidspunkt stort set det samme i administrations-bidrag på dit flexlån, som du betaler i rente ?

Og har realkreditinstutterne ikke alle efterhånden udskilt flex-lånene fra resten af forretningen til deres egne kapitalcentre ?

Mvh
Cirb

Jo, kridterne er ved at være obduktionsklare!
Det er i øvrigt ikke særlig svært at gøre, at skille snot fra skæg i en realkreditportefølje. Der er et underliggende pantebrev, som kan blive sorteringsgrundlag. Det er bøvlet; men det vil blive gjort: De gode lån vil blive solgt fra.

Det interessante er ikke så meget, hvem der bliver finansminister - der bliver ikke meget at lave der - rammerne er så snævre. Det er økonomi- og erhvevsministeriet, der kommer til at lave nyordningerne.
Der sidder for mange idioter der, og det kommer til at tage tid at rydde op på den dødsgang.

Thomas skrev:At en flextumpe går konkurs betyder jo ikke at han/hun slipper for restgælden.

Jo da, det skal bare gå galt nok, så er banen kridtet op til en gældssanering.

He he, ja mit spørgsmål var nu også mest en retorisk øvelse, da jeg allerede ligger i fastforentet, MEN; tilbage står altså også det faktum at min bidragssats OGSÅ stiger (senest til 0,6) OG at det er en forudsætning for den gode langsigtede forretning i fast; er at renten "på et tidspunkt" stiger ret markant.

R

Newfido skrev:Jo da, det skal bare gå galt nok, så er banen kridtet op til en gældssanering.

Der tager du helt fejl:

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/6462.html

ren_øko skrev:He he, ja mit spørgsmål var nu også mest en retorisk øvelse, da jeg allerede ligger i fastforentet, MEN; tilbage står altså også det faktum at min bidragssats OGSÅ stiger (senest til 0,6) OG at det er en forudsætning for den gode langsigtede forretning i fast; er at renten "på et tidspunkt" stiger ret markant.

R

Hvor meget udgør restgælden - og hvilken kridte er det? hvilken rente har dit nuværende lån?

ren_øko skrev:He he, ja mit spørgsmål var nu også mest en retorisk øvelse, da jeg allerede ligger i fastforentet, MEN; tilbage står altså også det faktum at min bidragssats OGSÅ stiger (senest til 0,6) OG at det er en forudsætning for den gode langsigtede forretning i fast; er at renten "på et tidspunkt" stiger ret markant.

R

Sorry, læste ikke dit indlæg ordentligt. Prøver lige at svare lidt mere uddybende...
1) Jeg er enig med dig i, at vi er på vej ind et deflationsscenario, men det betyder ikke at flexlånene nødvendigvis er risikofri, fordi
2) SDRO problematikken - hvis det bagved liggende pant falder i værdi så belåningsgrænsen overstiger 80 %, skal realkreditinstitutterne lægge ekstra sikkerhed i form af statsobligationer. Og du får ikke et deflationscenario uden fortsat faldene ejendomspriser. De er selv motoren, både på vej op og ned. Pengene til til ekstra sikkerhed kan realkreditten idag kun hente på administrationsbidraget. Flexlånene er formodenlig mere udsatte for behov for øget sikkerhed da hovedparten af dem er afdragsfri, der er ikke blevet spist af hovedstolene i konverteringsrunder og endelig fordi de er sidste station for bankkunder på vej ud i illikviditet.
3) Refinansieringsrisikoen. Er helt reel, selvom realkredit og diverse banksendebude prøver at give det modsatte indtryk. Hvis renten af den ene eller anden grund under en finansierings-runde stiger til et niveau, hvor der kommer tvivl om realkreditinstitutternes betalingsevne kan det sige en, to, tre grækenland i løbet af et døgn. Og glem alt om at staten kan redde foretagnet, hvis der kommer et rigtigt run - det var det irerne prøvede, og derovre er staten fallit og flexrenten 10 %.....
4) Salgsproblematik i forbindelse med den nye Basel pakke der formentlig kommer til at gøre danske flexlån væsentligt mindre attraktive for investorer.

Mvh
Cirb

Shintai skrev:
Der tager du helt fejl:

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/6462.html

Enig. Jeg tror ikke gældssanering er vejen - slet ikke for 1/4 mio insolvente flextumper.

Shintai skrev:
Der tager du helt fejl:

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/6462.html

Lige præcis, der er gode muligheder for en gældssanering.

Newfido skrev:

Lige præcis, der er gode muligheder for en gældssanering.

Jeg tror ikke rigtig på det: Dels har man ikke et overblik over problemernes omfang og fordeling. De gældende regler går på dem, der uforskyldt har fået en tagsten i hovedet. I sådanne tilfælde plejer man gerne at nedsætte en kommission; men dels er der nok ikke tid, dels vil bankernes tal være suspekte - for ellers bliver de fanget i at lyve.

Newfido skrev:Lige præcis, der er gode muligheder for en gældssanering.

Blot det du har flex taler i mod en gældssanering. Hvis du har afdragsfrit flex tilmed er du virkelig uden håb her.

Du kan normalt ikke regne med at få gældssanering, hvis

1) dine økonomiske forhold er uafklarede,

2) du har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld


a) er stiftet på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at du har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til din økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) du har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed herfor,

5) du har indrettet dig med henblik på gældssanering eller

6) du stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Shintai skrev:
Blot det du har flex taler i mod en gældssanering. Hvis du har afdragsfrit flex tilmed er du virkelig uden håb her.

Det illustrerer udmærket hvor uegnet den nugældende lovgivning er til at håndtere problemerne: Derfor et nyt fallentministerium.

Thomas skrev:

Hvor meget udgør restgælden - og hvilken kridte er det? hvilken rente har dit nuværende lån?

1.0m, Totalkredit og 5% UA(har boliglån to boot).

R

ren_øko skrev:

1.0m, Totalkredit og 5% UA(har boliglån to boot).

R

Det drejer sig om at få det dyreste lå væk først - nemlig banklånet - og så skal I være glade for det 5%.
Spørgsmålet er om I overhovedet kan godkendes til en konvertering - hvis ikke så løser det problem sig selv.

Selvfølgelig skal der laves en gældssaneringsordning for de ramte boligejere, hvis (når) vi ender med masse tvangsauktioner. Og hvis de ikke hentes ind af den aktuelle lovgivning må den jo laves om. 5 år forekommer mig også at være uhensigtsmæssig lang tid.

2-3 år i en 3-4 vær. i alment boligbyggeri med buskort og cykelferier burde lære de fleste af gældsjunkierne de almene principper og deres børn vil formentlig også kunne huske oplevelsen længe nok, til ikke straks at gentage forældrenes dumheder.

Det vil være ekstremt destruktivt for samfundet med ½ million veluddannede mennesker, der fratages enhver motivation til at yde en indsats resten af livet. Bankerne skal ikke slippe godt fra at gentage nummeret med studielånene fra 70erne. Giv debitorerne syndsforladelse og lad kreditorerne gå fallit.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Selvfølgelig skal der laves en gældssaneringsordning for de ramte boligejere, hvis (når) vi ender med masse tvangsauktioner. Og hvis de ikke hentes ind af den aktuelle lovgivning må den jo laves om. 5 år forekommer mig også at være uhensigtsmæssig lang tid.

2-3 år i en 3-4 vær. i alment boligbyggeri med buskort og cykelferier burde lære de fleste af gældsjunkierne de almene principper og deres børn vil formentlig også kunne huske oplevelsen længe nok, til ikke straks at gentage forældrenes dumheder.

Det vil være ekstremt destruktivt for samfundet med ½ million veluddannede mennesker, der fratages enhver motivation til at yde en indsats resten af livet. Bankerne skal ikke slippe godt fra at gentage nummeret med studielånene fra 70erne. Giv debitorerne syndsforladelse og lad kreditorerne gå fallit.

Mvh
Cirb

Hovedproblemet er, at det er svært at lade den for store gæld gå ud mod den for store opsparing. Det er nemlig forskellige mennesker.

Debitorerne er de unge børnefamilier og deres banker. Bankerne er kreditorerne som ejer obligationerne.
Men de egentlige kreditorer - pensionskasserne - er løbet fra boligejergælden.

Cirb skrev:Selvfølgelig skal der laves en gældssaneringsordning for de ramte boligejere, hvis (når) vi ender med masse tvangsauktioner. Og hvis de ikke hentes ind af den aktuelle lovgivning må den jo laves om. 5 år forekommer mig også at være uhensigtsmæssig lang tid.

2-3 år i en 3-4 vær. i alment boligbyggeri med buskort og cykelferier burde lære de fleste af gældsjunkierne de almene principper og deres børn vil formentlig også kunne huske oplevelsen længe nok, til ikke straks at gentage forældrenes dumheder.

Det vil være ekstremt destruktivt for samfundet med ½ million veluddannede mennesker, der fratages enhver motivation til at yde en indsats resten af livet. Bankerne skal ikke slippe godt fra at gentage nummeret med studielånene fra 70erne. Giv debitorerne syndsforladelse og lad kreditorerne gå fallit.

Mvh
Cirb

Jeg har svært ved at se at der pludselig skal gælde andre regler for de boligejere, der ikke kunne købe stort og dyrt nok, end for alle andre gældsatte, herunder tidligere erhvervsdrivende.

Reglerne skal vel gælde alle, og en bund forgældet boligejer har da så sandelig selv ansvaret for at man partout skulle købe så fint og dyrt.

Jeg husker stadig div historier fra de gode dage, hvor man tjente en mio på 1 år, til tider kortere tid, og så efterfølgende alle de hulkehistorier, hvor den ene boligejer efter den anden stod frem og beklagede sig over at de nu stod med 2 boliger, fordi de ikke lige kunne sælge til den ønskede pris.

Det mindede jo nærmest om EI debatten, når markedet falder. Alle hyler, mens de dagene før, ikke kunne få armene ned i begejstring.

Så nej, der skla ikke laves særregler for de stakkels ramte boligejere, der købte for dyrt eller for stort. Man må tage det sure med det søde.

Fik de særbehandling sidst? Der ligger svaret nok.

dkguy66 skrev:

Jeg har svært ved at se at der pludselig skal gælde andre regler for de boligejere, der ikke kunne købe stort og dyrt nok, end for alle andre gældsatte, herunder tidligere erhvervsdrivende.

Reglerne skal vel gælde alle, og en bund forgældet boligejer har da så sandelig selv ansvaret for at man partout skulle købe så fint og dyrt.

Jeg husker stadig div historier fra de gode dage, hvor man tjente en mio på 1 år, til tider kortere tid, og så efterfølgende alle de hulkehistorier, hvor den ene boligejer efter den anden stod frem og beklagede sig over at de nu stod med 2 boliger, fordi de ikke lige kunne sælge til den ønskede pris.

Det mindede jo nærmest om EI debatten, når markedet falder. Alle hyler, mens de dagene før, ikke kunne få armene ned i begejstring.

Så nej, der skla ikke laves særregler for de stakkels ramte boligejere, der købte for dyrt eller for stort. Man må tage det sure med det søde.

Jeg har ikke spor ondt af dem, jeg forestiller mig bare, at der bliver så mange af dem at det samfundsmæssigt kommer til et give en uhensigtsmæssig incitaments struktur. Ligesom de tog kronen som gidsel i 2008, holder bankerne lige nu en stor befolkningsgruppe som gidsler. Det kan godt være jeg er for pessimistisk, men nu må vi se.
Jingle-mail i USA blev heller ikke indført, fordi Roosevelt syntes det var synd for fallenterne. Det var en nødvendighed for at komme videre og sikre sig mod gentagelser.

Mvh
Cirb