Danske Bank lån i ECB

Der er stadig ikke én, der har set, at der røg 54 mia. DKK ind på indskudsbeviser her i denne uge!

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det kan være andet end det lån Danske Bank optog i ECB - formentlig med flexlort som sikkerhed - og med Nationalbankens garanti som bagstopper.

Det er egentlig ganske kønt gjort af Nationalbanken.

Først sørger man for likviditet til at "redde" flextumperne. Dernæst giver man mere likviditet, dog kun mod sikkerhed i de bedste erhvervsudlån - disse udlån, der nåede 53,2 mia. i 2012 er i dag reduceret til 5,8 mia. Fordi de udlån er omlagt til erhvervsobligationer: Læg også mærke til, at DFDS har netop tegnet endnu et erhvervsobligationslån på ½ mia. NOK - så de er oppe på 1,7 mia. NOK kr. - det bliver spændende at se om vi ikke i den kommende uge får en reduktion af det lange pengepolitiske lån at se på - skal vi sige ½ mia. DKK.
NOK er oppe i 92 DKK/100 NOK, hvad nok med shippingudsigterne in mente må siges at være i overkanten. Der er jo ikke nogen grund til fra DFDS side ikke at tage en valutagevinst med til at bringe finansieringsomkostningerne ned.

Denne etape har dels fjernet sunde udlån fra banken, dels bragt sunde virksomheder ud af Danske Banks klør. Det kan også ses på indtjeningen, at debitorerne har haft fordel af det tiltag - og investorerne i pensionskasserne, som nu får en lav; men ok rente.
Rent likviditetsmæssigt har det ikke haft den store betydning for Danske Bank, fordi man har balanceret nedgangen i likviditet med en tilsvarende nedgang i udlån.

Det, der halter er de små og mellemstore virksomheder, hvor det ikke har manglet opfordringer til at at lave obligationsudstedelser til dem. Det har man ikke villet fra Danske Banks side, fordi det ville være at opgive det afpresningsmiddel. Der kommer så nok noget alligevel - om ikke andet i statsligt/EU regi. En form for NYT FIH - vi får se!

Men nu er tiden så kommet til at hive likviditeten på 50 mia. fra ECB - den man fik sig afpresset til at få staten til at garantere for. Danske Bank ville - på daværende tidspunkt - ikke stille gode udlån som garanti.

Der er én vej ud af klemmen for Danske Bank - få konverteret flexlort til fast forrentede konvertible annuiteter - de kan nemlig sælges til investorerne, der har masser af likviditet men ingen reserver. De er derfor nød til at købe papirer uden tabsrisiko. Lavt forrentede annuiteter kan man jo bare låse inde. Den anden mulighed er at få konverteret de små og mellemstore virksomheders udlån til virksomhedsobligationer, hvilket Danske Bank vil gøre meget for at undgå - dels fordi det er besværligt, dels fordi det vil fjerne endnu mere indtjening.

Man har nu også fået lukket for muligheden for, at låne hos ECB på lempeligere betingelser - som f.eks. lægge eget flexlort som sikkerhed. Den går ikke hos Mario.

Realkredit udlån til landbrug, støttet byggeri og erhvervsliv kan ikke gøres billigere - uanset om man opgiver (for det skal man ikke offentliggøre) administrationsbidraget på det udlån. Flexrenten er forudsigeligt og forudset gået i nul. Det lopper så ejendomspriserne op - det er så lige meget, der er så få reelle handler udover det obligatoriske glansbilledbytteri. Banksvinene har ikke råd til at købe eget flexlort!
Man er nødt til at få omlagt til fast forrentede annuiteter - uanset hvor meget man ævler om at en længere løbetid på flexlortet og afdragsfriheden.
Danske Bank har ikke pengene til at finansiere flextumperne - de kan heller ikke lånes, fordi der ikke er mere at belåne!

Det perfide mellemspil med Nordea og deres valutamanipulationer er også ret godt lukket - læg mærke til at Nordea også var runner på DFDS lånet! Den svenske stat vil nemlig også have pillet de gode udlån fra Nordea.
Endelig er der Nykredit som ligger og leger med SEB og Handelsbanken - Nykredit er sat mat ved at timingen af lånene i Sverrig vil falde på tidspunkter, hvor valutaen er ugunstig for Nykredit. Nykredit har heller ikke flere udgange.