Serielle bobler.

Tjaa

Observationen er sikkert rigtig. Om ikke andet, så fordi der ikke er så meget andet at investere i - der kan tænkes at have et positivt afkast.

Problemet er jo, at værdierne fossilerer: Ejendomspriserne er jo IKKE blevet tilpasset nedad - og det kommer til at gå langsomt. Det betyder at byggepriserne sammenlignes med urealistiske ejendomsværdier. Det byggeri, der opføres nu er jo - næsten uanset prisen - alt for dyrt i forhold til efterspørgslen. Men man kan ikke realisere tabene - og er derfor nød til at narre sig selv.

Det er en ofte gjort observation, at en økonomi først kommer ud af en depression i og med at investeringerne stiger. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at det, der investeres i er noget ganske andet end før depressionen.
Man kommer ikke ud af en depression med den samme teknologi, som man gik ind i den med.
Hvorfor spørger man ikke? Jeg har i hvert fald ikke hørt spørgsmålet - men det er nok mig.

En plausibel forklaring er, at de gjorte investeringer stadig figurerer til en eller anden anskaffelses værdi - det må de nødvendigvis gøre, fordi de penge er tabt, hvorfor deres afkast (som selv under de mest optimistiske forudsætninger -gjort på investeringstidspunktet - var marginale) er negativt.
Men man kan jo ikke realisere tab, hvorfor afdrag indstilles og forrentning sættes i bero.
Det er således ikke muligt at investere nye midler i udskiftning, fordi de eksisterende produktioner kører videre uden reelle kapital omkostninger; men med en fiktiv høj kapitalværdi.
Hvis vi så samtidig har en deflation, så går det helt galt.

Det betyder at kun investeringer, der giver driftsomkostninger af det færdige produkt, som er betydelig under driftsomkostningerne af den fremherskende teknologi har en chance. Kortene i spillet er ydermere mærket til ulempe for fornyelsen gennem, at produkter med eksisterende teknologi er begunstiget af at være fremstillet uden kapitalomkostninger. Tilmed er kapitalen knap, fordi den er bundet i urealiserede tab.

Eks. Man omtaler 2 verdenskrig som den første gennemmekaniserede krig - vrøvl langt hovedparten af hestekræfterne kom fra - heste: Forsyningstjenesten f.eks.
Sagen er imidlertid at bilerne trænger frem fordi deres driftsomkostninger er betydelig under hestevognene - allerede før 1. verdenskrig kunne man halvere folkeholdet til transport i de bedre kredse fra en kusk og en stalddreng til en chauffør (der så også skulle have nogen mekanisk snilde). Desuden var der besparelser i brændsel - en hest æder som bekendt som en - jo - hest. (I begyndelsen var udvindingsomkostningerne for drivmidler også begrænsede).
Kapitalomkostningerne for fremstilling af biler var også beskedne - mange mærker var (trods Fords industrialisering) serieproducerede - rimelig rædselsfulde - unica.
De kunne også kun produceres fordi en håndsnild mekaniker vandt en uvirksom rigmands interesse: Sir Henry Rolls og Royce var sådan et makkerpar - DeDion og Buton et andet - og disse produktioner havde transport som afgjort sekundært mål.
Altså teknologien var på plads længe før den for alvor bliver taget i anvendelse. Typisk er USA foregangsland på automobiler, for arbejdskraften har altid været dyr dér.

Altså vi har nu en forklaring på, hvorfor det kapital apparat man går ud af en krise med er et ganske andet end det man gik ind i den med. Og et kapitalapparat finansieret betydelig dyrere og i mindre omfang.
Det er tankevækkende, at de massive investeringer, der foretages i Kina nu er i en teknologi, der allerede er forældet.
Under mit besøg i Indien husker jeg den pumpefabrik vi samarbejdede med: Der var hverken kapital eller arbejdsomkostninger. Støbninger foregik i hul i jorden som støbekasse. Det, de ville have, var investeringer så produktkvaliteten gav kunden lavere omkostninger - driftsomkostninger altså.

Hvor efterlader det os? Med lange udsigter! Det er svært at pege på aktuelle teknologier, der nok er etablerede; men kun i mindre omfang. Der er som sådan ikke udsigt til f.eks. biler - og den ydelse, de producerer, bliver markant billigere: Priserne vil falde, fordi de bliver produceret uden kapitalomkostninger; men ikke noget afgørende ryk.
Der er heller ikke nogen udsigt til en større krig, der for alvor vil rydde op i realkapitalen: Investeringerne i USA kom først reelt i sving med udbruddet af 2. verdenskrig - og det var i en reelt semiforældet teknologi. De store tekniske gennembrud kommer først EFTER 2. verdenskrig: Det var de våben man skulle have brugt hvis krigen var fortsat i flere år til.
B-36'eren (populært kaldet aluminium overcast) var oprindelig tegnet til at bombe Tyskland - fra USA - da man måtte forberede sig på den situation at England faldt. Først 10 år efter krigen kommer det første deciderede efterkrigsdesign (B-52A) i operativ tjeneste (jo man havde operative jetfly under 2. verdenskrig på begge sider) - og - NB - B-52H modellen er skam fuldt operativ den dag i dag: 55 år efter.

Det er der intet nyt i: De bedste stendolke er lavet i bronzealderen - bronze var dyr - sten og arbejdskraft var gratis.

Nej, jeg er ikke optimistisk mht. investeringsdrevet økonomisk vækst: Dels er der allerede overinvesteret til lave lave afkastkrav, dels fortsættes "hul i hovedet" investeringerne i Asien, dels er der ikke meget, der tyder på gennembrud med væsentlig lavere driftsomkostninger.
Jeg er heller ikke fortrøstningsfuld mhp. at undgå deflation ud fra teknologiske nyvindinger.