Offentlig nulvækst.

Selvfølgelig skaber det private arbejdspladser.

Om det er 10 eller 20 milliarder i skattelettelser - om det er 10 eller 20.000 jobs? Her skal man ikke forlange større præcision i skønnene end man med rimelighed kan forvente. Men, jo, effekten vil være der.

Det, der er problemet er:

a) Det vil ramme ned i regeringens vælgergrundlag - først og fremmest SF's og de venstreorienterede socialdemokraters. Det vil formentlig også skabe større afstand mellem København og resten af landet.

b) Nu er nulvækst ikke en speciel religion hos mig; men når man taler "offentlige" arbejdspladser, så skal man lige tænke over hvilke offentlige arbejdspladser. Om f.eks. DSB eller elværkerne er offentlige - det er lidt af en smagssag og dermed genstand for politisk spin. Ingen tvivl om, at rationaliseringer i det offentlige vil give arbejdsløshed og mulighed for vækst i private arbejdspladser med fastholdt arbejdsløshedstal.
Hertil kommer så bankerne, hvor de (bankerne) selv angiver at have 40.000 ansatte. Der har været en svagt vigende tendens; men man kunne nok klare sig med det halve - for nu at påpege, at alene dér er der muligheder for arbejdsløshed i størrelsesordnen som det forventede antal nye arbejdspladser.
Det er nok dér humlen ligger for regeringen! Ingen har ondt af en fyret bankansat - undtagen dem selv; men her er selvmedlidenheden til gengæld stor. Liberal Alliance (og bankerne) skal passe på hvad de ønsker sig - de risikerer at få det.
Man går jo en balancegang, hvor man ikke tør rationalisere i det offentlige af hensyn til forbruget. Det pudsige er, at virksomhederne ikke har specielt store afsætningsvanskeligheder. Overskuddet på handels og betalingsbalancen er konsistent og betydeligt. Jeg véd, at olien er en faktor; men netto er den altså heller ikke større.

c) Dem, der bliver fyret i en offentlig rationalisering (og en af bankerne) er ikke mennesker, der kommer i arbejde igen - nogen sinde. Spørgsmålet er om man fra regeringens side ikke er tvunget? Det næste er, at der kommer flaskehalsproblemer, fordi dem, der ansættes vil ikke være narkohandlende indvandrere og cand. mag. i filmhistorie. At man varmer op til det er rimelig tydeligt: Alle de historier, der dukker op om svigt i f.eks. de kommunale og statslige forvaltninger - det er jo ikke ligefrem argumenter for at beholde de arbejdspladser.

d) Skattelettelser - foretaget rigtigt, nemlig lempelser på forbrugsbeskatningen og selskabsbeskatningen - vil hjælpe både på forbruget og de private investeringer. Deflation under de betingelser er jeg ikke så bange for. Lempelserne i priserne vil formentlig opvejes af volumen. En ting, der ville hjælpe gevaldigt er dels nedsættelse af energiafgifterne, dels mindre bilskatter.
Her skal jeg så - belært af diskussionerne herinde - påpege, at det skal være lempelse af afgifterne på Golf-klassen. De billige små biler er udmærkede; men de er for spinkle i konstruktionen, fordi man har presset benzinøkonomien til det yderste. De store firhjulstrækkere er der ikke nogen særlig grund til at være nænsom overfor. Det er mellemklassebilerne, der er problemet.

e) Vil det hjælpe flextumperne? Nej.
Her skal man lige observere, at Venstre tilsyneladende har opgivet dem på samme måde som Socialdemokratiet har opgivet Dansk Folkepartis vælgere. De vælgere, der netto vil blive stillet værre er Enhedslisten/SF, Konservative, Liberal Alliance - og det har hverken S eller V noget reelt imod.

f) Det væsentlige er, at det ikke vil betyde noget - i sig selv - på pensionsområdet. Det er så heller ikke meningen, fordi penge- og finanspolitik er efterhånden skilt fra hinanden. At pensionsopsparingen kommer til at holde for i restruktureringen og afviklingen af bankerne, det siger sig selv; men er en hel anden drittel smør.
Der kommer en svag gavnlig effekt for boligejerne - bare ikke, hvor behovet er størst: I København (og til dels Århus). Bortset fra de to steder vil der muligvis være en mulighed for en stabilisering af boligmarkedet: Dels er priserne til at tale med og der er ledig boligkapacitet (også dér), dels er der tale om rigtige jobs til en normal; men ikke overdreven løn.