Den offentlige debat drejer sig om det uvæsentlige.

På mange måder er vrøvlet om Lars Løkkes rejser en fortsættelse af Helle Thornings "skattesag". En på alle måder ligegyldig gang lirumlarum - begge dele.
Thornings "skattesag" kører jo fordi Trolex er en lort - hvilket også er medgivet fra Venstre al den stund, at Trolex er en færdig mand i politik. At Thorning så får nogen på frakken skyldes jo nok så meget, at hun ikke har haft helt styr på egne tropper - fair nok.
Den kommer nu tilbage til Løkke med tak for sidst - også fair nok - Løkke burde have haft styr på amatørpsykopaten Trolex.

Hermed undgår man at snakke om det væsentlige, nemlig dels den betydelige udrensning i Socialdemokratiet og navnlig på venstrefløjen, dels oprydningen af flextumper i Venstre og sammenbruddet af det Konservative Folkeparti.

Den politiske vej frem vil være en fortsat udrensning af gamle kommunister og andre snyltere. Lars Løkkes "oprydning" i GGGI (GakGak-Miljø) vil jo fortrinsvis være gamle kommunister og småperverse radikale, der kommer til at miste deres magelige sine cure poster, som de har tilranet sig for at holde sig helt i ro. Det er typisk også kommunisterne i Enhedslisten og korpset af journalister, der lufter deres forargelse. Det er så dumt, fordi det kunne jo være, at der kom ting frem om nogen af deres tro støtter og deres uanstændige adfærd.
Det tror jeg så ikke man gider. Folkestemningen er komplet ligegyldig.
Der kommer noget personhetz; men det hører til jobbeskrivelsen.

Ser vi på det samlede politiske billede så er der ca. 2/3 omkring midten: Socialdemokratiet, Radikale og Venstre. Den sidste 1/3 er så delt rimelig ligeligt mellem SF/Enhedslisten på den ene side og Dansk Folkeparti/Liberal Alliance på den anden. Det er mere end almindelig stabilt. Det er et par mandater, det svinger op eller ned.

Det væsentlige er, at både de fascistiske elementer i Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er uden for indflydelse. Fascistisk er så meget sagt om Dansk Folkeparti, fordi de er som ideologi udrenset, så nu rummer Dansk Folkeparti kun dem, der er decideret dumme.

Tilsvarende bliver kommunisterne i Enhedslisten - hvad de end kalder sig og befinder sig - strippet af deres privilegier og magt.
Det har været et hestearbejde for Helle Thorning og hendes ret snævre kreds. Det har hun ikke fået den ros og de point for. som hun rent faktisk fortjener.

Den svækkelse som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og i høj grad det Konservative Folkeparti har været udsat for har gjort, at bankernes kupforsøg - den måde Straarup tilranede sig magten under Finanskrisen kan kun betegnes som et forsøg på et statskup, som kom nærmere til succes end vi nok bryder os om at indrømme. Indtil videre har vi kunne nedkæmpe svineriet uden anvendelse af standretter og offentlige henrettelser - de "mystiske" dødsfald er også få.

På den anden side hos kommunisterne ligger det lidt tungere. Her er der med visse mellemrum skyderier i gaderne fra de forbrydere, man anvender som stormtropper. Det er nok den egentlige baggrund for, at Socialdemokratiet skulle have regeringsmagten. Man var nødt til at have kontrollen over politiet så man kunne drive en kile ind mellem de kriminelle indvandrerbander og de gamle kommunister. Det er rimelig tydelig, at kommunisterne har mistet kontrollen over de kriminelle, som ellers har været hjørnestenen. Det er med yderste nød, at kommunisterne fik styr på "Børnebanden" i SF og den små spruthysteriske Johanne i Enhedslisten.
Børnebanden er i vidt omfang ekskluderet (dvs. gået selv) fra SF, med forudsigelig tilbagegang og radikalisering af den gamle garde. SF følger samme mønster som Dansk Folkeparti, hvor man er nød til at have tilstrækkelig dumme - og de er sgu småt begavede - papfigurer som Villy Søvndal og Anette Vilhelmsen i spidsen til at dække tilbagetoget til Enhedslisten.
Kampen fortsætter så ad to veje:
a) Stormtropperne med de kriminelle indvandrere er blevet til en rimelig ren politisag.
b) Udrensningen af kommunister fortsætter: Den tunge del med folkeskolen er mere end påbegyndt, herunder at fagbevægelsen kan fungere rimelig effektivt. Nu har man så taget fat på NGO'erne ved hjælp af oppositionen: Her tror jeg rent faktisk, at den opgave er de borgerliges, fordi Socialdemokratiet har ikke nogen, de kan stole på på området.

Samlet kan vi nok sige, at så længe midten af dansk politik udgør 2/3 af mandaterne i Folketinget, så flytter man sig med optimal hastighed - og brutalitet. Vi ser at hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten - hver for sig - kan samle 1/6 af mandaterne - hvilket vil sige, at de permanent er uden for indflydelse. Tullemandens forsøg på at lave ballade omkring Patentdomstolen - det ser ud til at løbe ud i sandet. Der gives ikke længere bolsjer til symbolpolitik, fordi man har ikke brug for at bestikke - ikke længere.

Det væsentlige er kort og godt, at vi (folket) ikke ønsker en statsminister der har så dårlig en privatøkonomi, at han er nødt til at supplere indtægten ved at fifle med rejsebilagene, eller så dum at han bare ikke kan finde ud af at holde rede på dem.

En statsminister med en elendig privatøkonomi, er jo oplagt kandidat for afpresning eller bestikkelse, så det duer ikke.

At manden så for minimum 3. gang bliver taget i bilagsfusk, slå jo bare fast med 7 tommer søm, at han er for dum til at være et statsminisster enme.

Plyds skrev:Det væsentlige er kort og godt, at vi (folket) ikke ønsker en statsminister der har så dårlig en privatøkonomi, at han er nødt til at supplere indtægten ved at fifle med rejsebilagene, eller så dum at han bare ikke kan finde ud af at holde rede på dem.

En statsminister med en elendig privatøkonomi, er jo oplagt kandidat for afpresning eller bestikkelse, så det duer ikke.

At manden så for minimum 3. gang bliver taget i bilagsfusk, slå jo bare fast med 7 tommer søm, at han er for dum til at være et statsminisster enme.

Det er det, der er Lars Løkkes problem. Det er så også det, der har kostet Venstre 3 folketingsmedlemmer. Socialdemokratiet har så også et problem med Corydon, der om ikke andet er flextumpe.

Gad vide, hvad forbindelsen er til Løkkes GGGI

Skal vi gætte på at den Koreanske stat finansierer - på mere end lempelige vilkår?