Hvorfor samler det sig på yderfløjene?

Vi ser det alle steder: Der er en bevægelse mod ekstremerne. Den såkaldte polarisering.

Vi ser det i Grækenland, hvor der på hver sin fløj er dels en venstreorienteret/kommunistisk "bevægelse" og dels en højreorienteret/fascistisk "bevægelse". Men vi ser det alle andre steder også. Vi ser det herhjemme med Liberal Alliance/Dansk Folkparti og på den anden side SF/Enhedslisten; men vi ser det sørme også i USA, der har en helt anden politisk struktur end Europa. Jeg mener også, vi kunne have taget Japan.

Det er så måske en overfortolkning af begivenhederne at kalde det en polarisering, fordi det betyder at der skulle være tale om en egentlig bevægelse/ændring: Det mener jeg ikke der er! Tværtimod, så skyldes det at det politiske billede er statisk; men at den underliggende økonomiske organisation og økonomi flytter sig. Falder jeg ud af køjen i høj søgang, så er det ikke mig, der bevæger mig; men søen hvortil min køje forholder sig.

Vi kan egentlig se det ved at centrum - i store træk - er urørt. S+V har stadig ca. 90 mandater lidt op og lidt ned. Der, hvor forskydningerne ses er på ekstremerne: Mest karakteristisk ved den sprængning af SF, vi har set, hvor jordskælvsforkastningen går ned midt i partiet.

Jeg tror, der er to tendenser:
1) Den ene, som er de grupper/personer, som uretmæssigt i den forholdsvis nyere fortid har raget privilegier til sig uden anden begrundelse end at de skulle bestikkes for at forholde sig i ro. Helt typisk kommunisterne i Enhedslisten. De falder nu ud af køjen - ingen har brug for dem.
2) Den anden "bevægelse" er dem, der mistede noget forrige gang båden gyngede og de ligger nu og ruller rundt på dørken. Nu er de rasende over, at de ikke får det tilbage, som de mente sig berettiget til efter "gammel retfærdighed". Intet får de: De hopper ikke op i køjen, de ligger stadig og ruller rundt - og dunker det tomme hoved ind i skottet.

Og så er der Lars Løkke, der ligger og svajer komfortabelt i køjen!

Plyds skrev:Det samler sig på yderfjøjene, fordi store dele af vælgermassen, ikke føler sig repræsenteret af midterpartierne, som siger et under valgkamp, men gør noget helt andet, når de kommer til magten.

Så fløjenes fremgang er udtryk for vælgernes afmagt, mht. at blive løjet for af midterpartierne. Hvor skal de (vælgerne) så gå hen? Der er kun EN mulighed. Yderfølejene.

Sværere er det såmænd ikke.

Pointen er, at der er de altid. Der vil altid være 1/6 af vælgerne på hver fløj.