Poul Krugman har endelig fattet

, hvad vi er nogen, der har været klar over i 5 år.

Så har Krugman omsider læst noget af det, jeg har skrevet.
Men han er ikke nået længere end side 2.

doctor skrev:1000 $ spørgsmålet:  Og hvem kommer det så til at gå ud over?

1: Den almindelige forbruger i Vesten, som nyder godt af billige varer fra Kina
2: Pensionskasser og andre investorer i Vesten, som har investeret i Kina
3:  Overklassen i Kina som ser deres investeringer dratte
4: Den alm. borger i Kina som ikke kan få industrijob

5: andre?

Det, der formentlig vil ske er - set fra Vestens synspunkt: Ikke noget videre. Bla. fordi der ikke er så forfærdelig mange investeringer i Kina - der er noget spekulation; men ikke noget videre, fordi kineserne ikke vil lade et vestligt selskab have kontrol i Kina.
Ellers vil Kina betyde rimelig lidt. De varer, Kina producerer, kan også laves i Vesten. Så kan Du sige, jamen ikke til den pris. Nøø.... men det kunne kineserne jo heller ikke.
Kina har jo reduceret eksporten drastisk siden 2008 og det har ikke betydet det store.

Dem i Vesten, der vil lide mest bliver i lande som Sydafrika, Australien, Brasilien - til dels Rusland, hvor en stor del af økonomien har været baseret på eksport af grus til Kina. Det vil betyde interne omvæltninger i stor stil, fordi mineindustrien for praktiske formål vil falde væk og man skal tilbage til landbrugsproduktion. Det vil ændre det politiske billede, som vi har set i disse lande ganske alvorligt.

Hvad angår Kina. Det vil gå ud over Kina - og jeg har min alvorlige tvivl. Ja, kun om hvor brutalt det bliver - følger man traditionen, så bliver det en ubeskriveligt rædselsfuld borgerkrig. Tidligere kunne man bare slagte tilstrækkelig mange bønder og så var den potte ude. Det går ikke mere, fordi bybefolkningen overstiger efterhånden landbefolkningen - og et byproletariat finder sig ikke i bare at blive slagtet.
Kina vil muligvis forsøge at lave en imperialistisk krig; men det slipper de ikke godt fra, for omverdenen er faktisk rimelig forberedt på en horde af infanteri, der vælter ud over verden med taktikker som i første verdenskrig. Det kommer til at gøre ondt på Kina; men ikke omverdenen i nævneværdigt omfang.

Kommer Kina på fode igen? Her kan man spørge sig selv om de nogen sinde reelt har rejst sig op de sidste 2000 år? Men nej, jeg kan ikke se nogen fremtid for Kina.

Det bliver begrænset hvor meget fødevareeksporten til Kina kommer til at betyde: Kina har altid foretrukket at slå befolkningen ihjel - frem for at lade sig ruinere.

Det har så ikke noget at gøre med, hvad jeg vil; men hvad, der kommer til at ske.

Man kunne jo se af Formand Mao's massakrer, der i omfang var væsentlig større end noget Europa nogen sinde har lavet: Hvad betød det for resten af verden? Ikke en hujende fis!

Frygte deflation?

Situationen er lidt mindre frygtelig end for et år siden, men stadig frygtelig. Jeg bekymrer mig stadig om risikoen for en deflationscyklus - ikke nødvendigvis bogstaveligt, men at alt for lav inflation skulle blive den langsigtede trend, lyder det fra Paul Krugman.

Hmmm....

Det er lidt svært at finde ud af, hvad han mener med deflation; men det er også svært.

For det første aner vi ikke hvilket prisniveau, vi skal regne ud fra:

Varer	Prisniveau 2013 ifht 03	Ca. årlig prisstigning
Vegetabilsk	2½	10%
Animalsk	0,8-3	-2% - 14%
Metaller	1 - 4	0% - 14%
Energi	3	12%
Løn	1,3	2½%
Bolig	1 1/3	3%

Det andet er, at vi egentlig ikke har nogen opfattelse af forbrugssammensætningen - jo, jeg ved godt, at man har forbrugsundersøgelser mm. - det jeg mener er, at forbruget af metaller nok ikke udgør samme vægt som forbruget af løn.

Inflationstakten ligger i eurozonen - og USA - omkring 1 pct. og har været nedadgående over en længere periode, selv om centralbankerne begge steder arbejder med et mål om det dobbelte.

Det er "tydeligvis" for lavt, siger Princeton-økonomen, som kalder det et "stort problem" og en "meget bekymrende situation".

Jeg er ganske klar over, at vi bevæger os i et deflatorisk scenarie. Og hvad så?
Altså hvis deflationen skyldes prisfald i importen og der samtidig kommer en prisstigning på eksporten - hvad så?

Sagt på en anden måde: Hvis Kina (og Indien for den sags skyld) overhovedet har en plads i verden, så kan det da godt være foruroligende; men har de det?
Det med "vækstende" lande - hvad rager det os? De er jo brudt sammen - det fremgår bare ikke at tallene endnu - primært på grund af indlåste markeder.

Men den justering er nemmere at lave, hvis det er via stigende lønninger i Tyskland, for det er meget, meget svært at skære i lønnen. Det kræver katastrofale tilstande, og det er kun i Grækenland, vi har set det, siger Paul Krugman.

Ja da. Men f.eks. Grækenland har jo valgt ikke at tage de tab som de vitterlig har haft: Dvs. inddrage pensionsmidler og skattemidler.
Der er så ikke nogen tvivl om, at der skal omlægninger til i hvilken beskæftigelse man har - endog voldsomme.
400 pædagoger ventes fyret. Det er så - ligesom fyringerne i banksektoren alt for lidt. Lad os vende den om: Hvis lønningerne generelt vokser med 0%, så vil det dække over at nogen får væsentlig mere og andre ingenting - det er, hvis man løser problemet med arbejdsløshed. Det gør man så kun delvis - bla. fordi bankansatte og pædagoger stort set kun gør skade.

Der var ingen straf for at bare sidde på sine penge. Der var en, der fortalte mig, at den eneste varige forbrugergode, der solgte godt i Japan, var pengeskabe, siger Paul Krugman spøgefuldt.

Tjo.. de bliver mindre værd med deflation. Ikke meget; men dog noget. Men prøv lige at spørge Torm aktionærer, hvor godt det går dem! Man kan da også blive siddende i huset - det kan bare ikke afhændes, da det er værdiløst - eftersom ingen har hverken penge eller behov. Her er der så forskelle - alt efter overbyggeriets omfang.
Det kan da godt være, at man ejer en lufthavn i Spanien; men hvad har man så tænkt sig at bruge den til: Der har været massive fejlinvesteringer, som reelt er tab.

Plyds skrev:Grunden til at deflation er et politisk mareridt er, at så kan man ikke se frem til at lønninger og skatter løbende stiger, og  hvordan skal man så finansiere staten støt stigende udgifter.

For finanssektoren er inflation også vigtig, da de jo lever af, at plukke forbrugerne for penge ved at flå dem i renter på lån til forbrug. Den pengemaskine går i stå under deflation, og det gør deres udlånsvækst også.

Der er derfor centralbankerne pumper penge enmasse ud.

For dig og mig som forbrugere er det der i mod ikke noget problem at priserne falder, så længe vi fastholder vores indtægt. Vi får mere for pengene.

Det er den vej det går. Centralbankernes pengemaskine skal først og fremmest erstatte den pengemængde, der er gået tabt.