Realkredit udlånet 2 halvår 2013

Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Nå nu opdagede han det?

Efterligning er den oprigtigste form for smiger.

Ja - desværre med den evindelige brug af procenter og sammenligning af disse på tværs af årene - hvorfor ikke opgive de reelle tal for hvert segment og så kan vi selv sammenligne deres andele på tværs af årene...

Merkur skrev:Ja - desværre med den evindelige brug af procenter og sammenligning af disse på tværs af årene - hvorfor ikke opgive de reelle tal for hvert segment og så kan vi selv sammenligne deres andele på tværs af årene...

Fordi der ikke er sket det, der burde ske - og som kridterne har fået at vide SKAL ske.

Derfor vil man blive nød til at smide ledelsen ud. Sandelig helt ned på "cheføkonom" niveau.

Interessante kurver. Hvorfor starter flexlånene først omkring medio 2000 i figur 1 og primo 2003 i figur 3? De blev indført i 1996.

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Alleroden skrev:Interessante kurver. Hvorfor starter flexlånene først omkring medio 2000 i figur 1 og primo 2003 i figur 3? De blev indført i 1996.

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Fordi det er to forskellige grafer på samme datagrundlag.

Så langt er jeg med (tror jeg). Jeg undres blot over, at flexlånene ikke har nogen vægt/værdi førend hhv. 2000 og 2003, henset til at de blev indført allerede i 1996. Jeg havde forventet, at de ville have en værdi allerede fra 1996 og dermed en væsentlig vægt/værdi omkring 2000 hhv. 2003 i nævnte figurer.

Thomas skrev:

Alleroden skrev:Interessante kurver. Hvorfor starter flexlånene først omkring medio 2000 i figur 1 og primo 2003 i figur 3? De blev indført i 1996.

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Fordi det er to forskellige grafer på samme datagrundlag.

Alleroden skrev:Så langt er jeg med (tror jeg). Jeg undres blot over, at flexlånene ikke har nogen vægt/værdi førend hhv. 2000 og 2003, henset til at de blev indført allerede i 1996. Jeg havde forventet, at de ville have en værdi allerede fra 1996 og dermed en væsentlig vægt/værdi omkring 2000 hhv. 2003 i nævnte figurer.

Thomas skrev:

Alleroden skrev:Interessante kurver. Hvorfor starter flexlånene først omkring medio 2000 i figur 1 og primo 2003 i figur 3? De blev indført i 1996.

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Fordi det er to forskellige grafer på samme datagrundlag.

Fordi der er en revurdering af et lån som ellers kun blev ydet til absolut kreditværdige kunder - flexlort var aldrig tænkt som et boliglån.

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Bemærk punktet for det samlede udlån ca. midt 2008: Her går grafen fra at være konveks til konkav: Ved dette punkt går ejendomsmarkedet fra at bidrage til BNP'et til at trække BNP'et ned.

Med en vis rimelighed, og nu er jeg ikke økonom, kan man vel påstå at ejerbolig-udlånet er den væsentlige parameter. At folk bytter huse og gæld er jo egentligt ligegyldigt. Men byder muligheden sig for at man kan forøge, eller formindske, gælden ved en af disse bolig-byttehandler-kæder så vil man have tilført, eller frataget, penge til økonomien.
Hastigheden dette (kan) ske(r) ved, vil udtrykke vækst-bidraget.

Betragtes Thomas grafer kan man så sige at: boligmarkedet gik fra en netto bidrager til en netto "forbruger" af BNP midt 2008.
I 2005 var der særdels godt gang i pengemaskinen, som birdrog maks til BNP'et (grafen er konveks og meget krum).
I løbet af 2006 de-accelereres, og det er ganske tydeligt i 2007, som forløberen og herolden til sammenbruddet i 2008/2009.

Hvis man skulle være i tvivl, kan vi altså se at det ikke var det store stygge udland der påførte os boligkrisen, den udviklede vi helt selv - der gik bare hul på bylden, da amerikanske finansinstitutter gik i gulvet, af grunde uafhængig lille Danmark.

Kigger vi fremad, så må vi konstatere at boligmarkedet stadigvæk er i krise (udlånsgrafen er konkav=negativt vækstbidrag) og det ser ud til at den stadigvæk de-accelererer, og vil blive ved med det.

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:Udlånsstatistik

Intet er der sket - lidt længere løbetid på flexlortet; men intet, der peger på at realkreditinstitutterne overlever Folketingets åbning. Man kan passende bruge tiden på at kante kysen på Harry Potter og tåberne i LA (det sidste kan nu være ligegyldigt).

Intet er der sket! Intet!

Så sendte man Søren Holm fra Nykredit i TV for at lyve.

Der ÉR ikke to år.

Man har med opkøbet af eget flexlort gjort det DIREKTE modsatte af, hvad der skal til: Nemlig at sænke den korte rente. Det skal være den lange rente, der sænkes og den korte, der hæves: Vi SKAL i invers rentestruktur, som jeg så tit har sagt.

Bemærk punktet for det samlede udlån ca. midt 2008: Her går grafen fra at være konveks til konkav: Ved dette punkt går ejendomsmarkedet fra at bidrage til BNP'et til at trække BNP'et ned.

Helt rigtigt! Den anden afledede er negativ!

Jomsviking skrev:Med en vis rimelighed, og nu er jeg ikke økonom, kan man vel påstå at ejerbolig-udlånet er den væsentlige parameter. At folk bytter huse og gæld er jo egentligt ligegyldigt. Men byder muligheden sig for at man kan forøge, eller formindske, gælden ved en af disse bolig-byttehandler-kæder så vil man have tilført, eller frataget, penge til økonomien.
Hastigheden dette (kan) ske(r) ved, vil udtrykke vækst-bidraget.

Betragtes Thomas grafer kan man så sige at: boligmarkedet gik fra en netto bidrager til en netto "forbruger" af BNP midt 2008.
I 2005 var der særdels godt gang i pengemaskinen, som birdrog maks til BNP'et (grafen er konveks og meget krum).
I løbet af 2006 de-accelereres, og det er ganske tydeligt i 2007, som forløberen og herolden til sammenbruddet i 2008/2009.

Hvis man skulle være i tvivl, kan vi altså se at det ikke var det store stygge udland der påførte os boligkrisen, den udviklede vi helt selv - der gik bare hul på bylden, da amerikanske finansinstitutter gik i gulvet, af grunde uafhængig lille Danmark.

Enig - flextumper er deforme misfostre af egen indavl.

Kigger vi fremad, så må vi konstatere at boligmarkedet stadigvæk er i krise (udlånsgrafen er konkav=negativt vækstbidrag) og det ser ud til at den stadigvæk de-accelererer, og vil blive ved med det.      

Ja, vi når fra anden afledede er negativ, til første afledede er det. Så når vi til nulte afledede - hvilket er at lånene vil falde ved dødsfald og tvangsauktioner. Mest det første.