Hvordan er din tillid til revisor?

Hej allesammen!

Vi er to studerende der undersøger befolkningens tillid til revisorer. I denne forbindelse er vi interesserede i at høre din mening. Vi vil derfor gerne bruge 10-15 minutter af din tid, til besvarelse af vores spørgeskema.
Linket til spørgeskemaet findes her:

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=XRQ84AW91PCP

Det vil være muligt at besvare spørgeskemaet indtil d. 22. juli kl. 10.00.

På forhånd mange tak for din hjælp.

Vi takker mange gange for de besvarelser vi har fået.
Hvis du ikke har besvaret, skal du være hjertelig velkommen til at besvare spørgeskemaet.

For mig at se er der en helt anden problemstilling, som nok trænger sig mere på:

Når vi taler banker er der 3 store revisionsselskaber: PwC, KPMG og Deloitte.
Det interessante er, at Ernst & Young opgiver revision af banker.

Min udlægning er, at Ernst & Young ikke tør! Der er jo rejst mere end almindelig kritik af bankrevision - og der kommer nok nogle sviende erstatninger.

Det giver så det næste problem: Der er ganske enkelt ikke revisorer, der kan og/eller vil påtage sig at revidere bankregnskaber! De er sådan set ikke fordi det er for vanskeligt - næ, det er fordi det er for let, når der eksisterer vurderingsstandarder for alle aktiverne, der er rimelig objektive.
Det er jo det, der bliver påtalt gentagne gange af Finanstilsynet, at klassificeringen af udlånskunderne er forkert!

Det næste spørgsmål er så, hvordan man som revisor skal kunne lukke øjnene fast i? Der kommer jo et objektivt ansvar for hvad revisor SKAL se efter.

Svaret er nok, at vi er nået derhen, hvor revisor ikke længere tør give de krævede blanke påtegninger.

Tilliden til revisorer er såmænd ligegyldig - det væsentlige er, at en bankrevision kan ruinere selv et stort revisionsfirma. Det er man som revisor ikke så glad for - endnu mindre den overhængende fare for en tur i brummen.

Spørgsmålet er om det overhovedet kan lade sig gøre at revidere et bankregnskab?

Tak for din interesse og indlæg.
Der er også en rigtig interessant vinkel du påpeger.

Hvis vi siger, at tilliden til revisorbranchen falder under og efter flere banksammenbrud, synes du så en løsning på dette ville være, at revisorbranchen ikke fik lov at revidere banker, og at staten (herunder fx Finanstilsynet) i stedet skulle reviderede bankerne?

studerendearhus skrev:Tak for din interesse og indlæg.
Der er også en rigtig interessant vinkel du påpeger.

Hvis vi siger, at tilliden til revisorbranchen falder under og efter flere banksammenbrud, synes du så en løsning på dette ville være, at revisorbranchen ikke fik lov at revidere banker, og at staten (herunder fx Finanstilsynet) i stedet skulle reviderede bankerne?

Næ...

Sagen er jo den, at revisor vil skrive under på hvad som helst, der ikke bringer ham selv i fare - naturligt nok.

Problemet er sådan set ikke revisorerne!

Det er nok at bankernes regnskaber er så elendige - her mener jeg ikke bogholderiteknisk - at det kan ikke lade sig gøre at give en blank påtegning og samtidig bevare blot den fjerneste tilknytning til virkeligheden.

Den nuværende situation er faktisk et ad absurdum bevis på, at bankerne reelt er konkurs. Vi så det i Amagerbankens tilfælde, hvor "egenkapitalen" var forsvundet - adskillige gange! - selv med en forstående opgørelse af aktiverne.
Aktietegning var jo DIREKTE blevet frarådet publikum.

Det, der også ER udviklingen er, at revisorerne ikke vil røre ved bankregnskaber - som nævnt vil Ernst & Young IKKE. Ganske enkelt fordi man kan ikke vide, hvad man gør/skal gøre - og så levere et for "kunden" tilfredsstillende resultat.

Jeg har sat "kunden" i anførselstegn.
Hvis egenkapitalen i en bank - eller anden virksomhed for den sags skyld - er negativ med adskillige gange et lovfæstet minimumskrav (dvs. at det uden for al rimelig tvivl ikke kan lykkes at skaffe ubehæftet ny kapital - omgående), så kan man vel næppe sige, at banken/virksomheden eksisterer - og slet ikke med en af aktionærerne udpeget bestyrelse/direktion. Aktionærerne har reelt ingen adkomst til at give bestyrelse/direktion beføjelser til noget som helst:

Aktionærerne ejer jo INTET! De sviner jo åbenlyst med andre folks penge!

Det karakteristisk er jo, at man nærmest konsekvent i Finanstilsynets rapporter kan læse om et væsentlig større solvensbehov end det lovpligtige:

F.eks. Sparekassen Faaborg: Et solvensbehov på 14,6% - som oven i købet skal opjusteres! Den overlevede jo så heller ikke. Sandheden er jo, at pengene er VÆK - og har været det i minimum 5 år!

Hvorfor er den bestyrelse ikke sat i fængsel for underslæb - eller hvad juristerne kalder det?

Det er så det Finanstilsynet ikke kan komme uden om at bemærke - de steder, man har set efter har det alle steder været mere end meget værre.

Der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på 25 af de 46 største engagementer, svarende til 58 pct. af volumen,...

Dvs. minimum 25% af udlånet kan man konstatere hverken kan eller vil betale - eller på anden måde overholde nogen som helst forpligtigelser. Realistisk betragtet er egenkapitalen tabt tre gange - og har været det i årevis.

Sparekassen har fortsat en række store svage engagementer med datterselskaber og aktionærer,...

Dvs. reelt har banken købt egne aktier - specielt, hvis disse aktier ligger som sikkerhed. Tilsvarende med datterselskaberne.
Altså jeg laver som bank et "Invest Ups", hvor tabte fordringer bankes over mod betaling af egne penge tilbage igen - og opfører Ups'ets værdi med et positivt tal - vel vidende, at de fordringer burde sætte til 0 kr.

For at vende tilbage til det egentlige spørgsmål: Hvordan vil Du som revisor revidere denne bank?
Der er kun en mulighed, hvis bogføringen skal bare være lidt rigtig. Nemlig at konstatere, at banken er konkurs og man henvender sig til Finansiel Stabilitet/skifteretten med henblik på en konkurs.

Du kan tage en bank som Sydbank, som er ådselæder.

Den opstod på ruinerne af Varde Bank i sin tid (en sindig udgave af Roskilde Bank). Siden er den vokset ved at overtage fallerede banker, hvor udlånene var nedskrevet til sokkeholderne plus lidt til - og med rabat.
Det er man så blevet træt af, fordi Sydbank har budt på forskellige - bla. sjællandske bankers udlån og filialer - dvs. man har villet have penge for at køre filialen videre i et halvt år.
Så laver Sydbank et overskud, ved at man "revurderer" debitors værdi og tilbagefører nedskrivningen! Så kører man de samme udlån frem og tilbage mellem aktiver og passiver med nedskrivning og tilbageføring. Det har man nu fået 30 år til at gå med.
På INTET tidspunkt har der været antydningen af egenkapital, hvis man skulle have undersøgt sagen.

Hvordan kan man som revisor revidere Sydbank? Det kan ikke lade sig gøre.

En bankrevisor skal jo UNDERSØGE og OVERBEVISE sig om kreditkvaliteten. F.eks. sikre sig, at pantet stadig rent fysisk eksisterer.

Realistisk vurderet ER der IKKE nogen finanssektor - der er en masse hundehoveder, der fjoller rundt og er direktører og bestyrelsesmedlemmer - og aktionærer plus garanter, der hiver penge ud som ikke eksisterer.

Nu er jeg heldigvis ikke revisionsuddannet, så det kommer aldrig på tale; men jeg kunne ikke drømme om at revidere f.eks. Jyske Bank. Anders Dum er ellers en af dem, der tillader sig at have en mening - ret så højrøstet endda; men reelt har han ikke noget at have den i.

En bank er ikke en forretning - den er.

Tak for din besvarelse.
Nyttig information, som vi kan tænke en del over  
Vores opgave handler om offentlighedens tillid til revisor, og dette ønsker vi at undersøge i lyset af de senere års mange sammenbrud, som vi også har undersøgt. Bl.a. har vi læst en del advokatundersøgelser, bestilt af Finansiel Stabilitet. Det fremgår klart at ledelsen i mange af tilfældene har svigtet, men også at revisor ikke har opfyldt sine pligter. Det er imidlertid en subjektiv vurdering hos advokaten, men ikke desto mindre, må det formodes at være grundlaget, hvis ledelsen eller revisorer af Finansiel Stabilitet bliver stævnet.
Vores postulat er, at revisorerne bliver pådraget et for stort ansvar for de mange banksammenbrud, og at offentlighedens tillid til revisorbranchen, som følge heraf, svækkes.

studerendearhus skrev:Tak for din besvarelse.
Nyttig information, som vi kan tænke en del over  
Vores opgave handler om offentlighedens tillid til revisor, og dette ønsker vi at undersøge i lyset af de senere års mange sammenbrud, som vi også har undersøgt. Bl.a. har vi læst en del advokatundersøgelser, bestilt af Finansiel Stabilitet. Det fremgår klart at ledelsen i mange af tilfældene har svigtet, men også at revisor ikke har opfyldt sine pligter. Det er imidlertid en subjektiv vurdering hos advokaten, men ikke desto mindre, må det formodes at være grundlaget, hvis ledelsen eller revisorer af Finansiel Stabilitet bliver stævnet.
Vores postulat er, at revisorerne bliver pådraget et for stort ansvar for de mange banksammenbrud, og at offentlighedens tillid til revisorbranchen, som følge heraf, svækkes.

Nårh, det er den vej rundt.

Det, der er problemet er at revisor er ansat af banken til at kontrollere at banken regnskabsmæssige fremstilling af virkeligheden ikke er i strid med sandheden - dvs. retvisende.
Hertil skal revisor bruge og kontrollere de fornødne oplysninger fra opdragsgiveren.
Det er så noget, der kun sker i meget begrænset omfang. Stein Bagger er et eksempel, hvor om ikke andet revisor skulle have haft udtaget det engagement til kontrol, som værende et stærkt risikabelt engagement.
F.eks. høj vækst, stort omfang. Åbenlys risiko for besvigelse. Kontrol af forretningsgangene, hvilket informationsgrundlag har ledelsen haft for at det kunne lade sig gøre, at blive narret af så enkle midler. Hvis man er et internationalt revisionsfirma, så skulle det ikke have været svært f.eks. at indhente oplysninger om de programmer og kunder, der lå som til grund for de leasing aftaler i det hele taget eksisterede - det må jo fremgå af dokumentationen hvem kundens kunde er.

Det er meget enkle revisionshandlinger, som revisor ikke har gennemført - formentlig end ikke stikprøvevis ud fra et væsentligheds og risikokriterie. Alle advarselsklokker SKAL ringe på de oplysninger, der kom frem i pressen.

Lad os sige det på den måde: Revisor kan ikke have foretaget de fornødne revisionshandlinger, for at overbevise sig om at udlånsbogen ikke indeholder systematiske besvigelser. Jeg ved godt, at revisor vil sige: "Revisionen er ikke tilrettelagt med henblik på at afsløre besvigelser."
Nøøø; men når de står og hopper og bider en i næsen, så er dårlig revisionsskik ikke at meddele, hvad man er faldet over til ledelsen.

En anden ting som man nok heller ikke undersøger er cross-holding. Har man sammenholdt aktiebogen med de engagementer, man har med andre banker? (Det vil så ikke fremgå umiddelbart af aktiebogen, fordi aktien er et omsætningspapir, hvorfor aktierne ikke vil være navnenoterede; men så har man da i det mindste undersøgt dén mulighed). Hvilke aktier er deponeret som sikkerhed for hvilke udlån?
Roskilde banks salg af egne aktier skulle have været kontrolleret - det kan så være lidt sværere; men omvendt: Er der tale om væsentlige engagementer - hvor debitor er også aktionær?

Helt elementære revisionshandlinger, som skal gennemføres - om ikke andet så stikprøvevis, så det i det mindste kan sandsynliggøres, at ledelsen ikke ved en fejl eller udeladelse har givet revisionen utilstrækkelige oplysninger.
I Roskilde Bank sagen har revisor formentlig også gjort det i fortrolige notater til bestyrelsen - ellers var revisor blevet henrettet på Hestetorvet.
Det er jo ikke ét år, at der kunne være tale om en "smutter", det er jo systematisk.
Det var jo så slemt, at Finanstilsynet har fået kritik for manglende agtpågivenhed.
Jeg tror faktisk ikke, at der i Roskilde Bank sagen var noget grundlag for seriøs kritik af revisor - ellers var kurator kommet efter dem. Revisor kan så fremføre sine betænkeligheder; men kan ikke tvinge bestyrelsen til at høre efter.

Nu er reglerne indenfor bankerne, at man iht. reglerne SKAL skifte revisor med jævne mellemrum: Her er så en bekvem lejlighed for revisor til at slippe for opgaven og for andre at sige: "Nej tak!"
Det er formentlig det, der er sket med Ernst & Young - ellers kan de ikke have så beskeden en markedsandel.

Offentlig tillid til revisionen? Det er altid et problem - for revisor - hvornår man i givet fald skal opsige samarbejdet. Men hvis et anmærkningsfrit regnskab er en betingelse for samarbejdet, så er svaret klart: Det er jo et løfte, der ikke kan gives på forhånd - man ved jo ikke hvad man evt. måtte finde.

Vores postulat er, at revisorerne bliver pådraget et for stort ansvar for de mange banksammenbrud, og at offentlighedens tillid til revisorbranchen, som følge heraf, svækkes

Nu tror jeg, at du mener pålagt - evt. tilskrevet.
I Roskilde Bank sagen var det helt klart et revisorsvigt, at man fortsatte samarbejdet med banken i årevis efter man burde have afbrudt det. Revisor må jo ikke påtegne i strid med virkeligheden. Revisor kan ikke have foretaget de fornødne revisionshandlinger og komme med en blank påtegning. Hermed er der al mulig grund til at have mistillid til revisoren.

Vi står i den situation, at tillid til bankerne og tillid til revisionen er uforenelige størrelser. Her må revisor så gøre op med sig selv om han tjener egne eller bankens interesser: At gøre begge dele er nemlig umuligt.
Her pådrager revisor sig (verbet er refleksivt) et objektivt ansvar. Hvilket er det, der med rette afføder offentlig mistro. Hvis man end ikke kan stole på, at revisor vil redde egen røv, hvad kan man så stole på?

Jeg gentager Dit postulat, der er rodet og selvmodsigende, hvilket gør mig ret så forbeholden - også overfor Jeres vejleder - den opgave formulering må han ikke godkende!
Det er simpelthen noget sludder, Du siger!

Vores postulat er, at revisorerne bliver pådraget et for stort ansvar for de mange banksammenbrud, og at offentlighedens tillid til revisorbranchen, som følge heraf, svækkes

Igen:

1) Revisorerne bliver ikke pådraget noget - revisorerne pådrager sig.

2) Man kan ikke tillægge revisor et ansvar, revisor ikke har (revisor må f.eks. ikke bogføre).

3) Det ansvar revisorerne pådrager sig er, at de udtaler sig i strid med sandheden: Revisor ikke - gentager ikke have foretaget de fornødne revisionshandlinger og samtidig i konsekvens heraf været nået til den opfattelse at banken er solvent og i stand til at møde sine forpligtigelser.
Det springende punkt er her de implicitte statsgarantier - og deres evt. omfang. Hvor fremgår de? Er det bare noget alle bankfolk siger. Efter Amagerbanken må man konstatere, at de disse bankgarantier er klart definerede - og omfatter f.eks. ikke store indskydere, hvorfor Nykredits forsøg på svindel mislykkedes.

4) Endelig er offentlighedens tillid til revisionsbranchen komplet ligegyldig! Dem, der skal have tillid til revisionen er interessenterne i banken, dvs. aktionærer, kreditorer og garanter - samt staten! Det er disse interessenter, der evt. kan drage revisor til ansvar - og få sat ham i buret (og hvad værre er: Ruinere ham!). For at kunne drage revisor til ansvar skal man have lidt et objektivt tab.
Man har nemlig eksplicit friholdt "offentligheden" fra overhovedet at have en mening: Der er den almindelig indskydergaranti på 100.000 EUR, hvilket har til hensigt friholde "offentligheden" - dvs. pøblen - fra at have en mening og indsigelsesret: Pøblen lider nemlig ikke noget tab - det kan staten derimod komme til.

5) Det at staten kan komme til at lide tab gør at staten - ved Regeringens foranstaltning får både en indsigelsesret og -pligt. Der, hvor pøblen kommer ind er ved stemmesedlen at undlade at stemme på det Folketing, der ikke har draget omsorg for at regeringen med politiet har de fornødne legale instrumenter til at skride ind. Det er i sig selv et interessant område: Hvorfor har man fra Regering og Folketings ikke sørget for fuldt indblik i banktransaktioner for længe side i tillid til revisionen? Det er her begrebet tillid kommer ind i billedet for "offentligheden". Er reglerne for hånden, så må det være tale om lemfældig regeringsførelse og i påkomne tilfælde en rigsretssag, som den mod Alberti.
Revisor står slet ikke til ansvar overfor "offentligheden" - postulatet er ren porno med mindreårige husdyr.

Nu er jeg ikke jurist og jeg håber ikke, at Du nogensinde bliver det, for Du har helt klart ikke styr på helt fundamentale ansvarsbegreber - og meget kan man sige om jurister (og ikke ret meget godt); men ansvarsbegreberne er én af de ting, som de kan siden Justinian (at det så går langt længere tilbage, det er så noget andet; men fra Justinian er det dokumenteret).

Omvendt har jeg meget svært ved at se, hvordan den "afhandling" kan have relevans på det national- og driftsøkonomiske område. Muligvis afsætningsøkonomi, hvor det mest hårrejsende pladder er blevet accepteret fra førsteårsstuderende? Jeg kan kun sige, at i min tid var sådan noget bavl blevet rent afvist på forhånd - og jeg har haft en vejleder, der blev underkendt af censor, så det var ikke fordi, det var betryggende forhold dengang - heller.

Det er min formodning, at der ikke er tale om en opgave på universitetsplan; men noget, der ligger og roder længere nede ad gaden overfor kirkegården på Akademiet for Bumseudklemning og Neglelakering - Institut for Bedrageriske Bortforklaringer.

Tak for Jeres besvarelser
Tidsfristen for at besvare spørgekemaet er nu udløbet.