Nu er der en chance for at renten stiger!

Flextumper solgt til flæskesvær!

Nu bliver Kina nød til at gå ud og bruge penge. De har ikke nogen videre eksport tilbage. Importen har de skåret væk. Der er ikke brug for den. Undtagen to steder:

Olie og fødevarer.

Vi vil nok ikke opleve de store prisstigninger i Vesten - måske noget; men ikke så voldsomt endda. Her kan Danmark så kun være ligeglad:
a) Vi er netto energieksportør.
b) Vi får dyrere flæskesteg; men det klarer vi nu nok. Sagen er jo den, at der er temmelig voldsomme reserver af korn i USA. Tænk bare på det man bruger (brugte) til bio-fuel. Kan USA og Canada derudover øge produktionen med en 5-10%? Det lyder ikke urealistisk!

Kornpris målt i rå USD.
Her går vi så ud fra at næringsværdien er nogenlunde den samme pr. ton. (Det passer nogenlunde og jeg véd godt det med majs og aminosyrerne).
Se ris er allerede voldsomt overvurderet ifht. alle andre kornsorter.
Hvis der kunne produceres mere ris, så var det blevet gjort.
Kineserne kan ikke lade fødevarepriserne stige, for så ryger konkurrencefordelen med de lave lønninger til bybefolkningen. At tro at de kinesiske bønder vil producere mere til ringere priser? Vrøvl.
Næ, der kommer til at ske det at bønderne - igen - bliver pint, som i Rusland under Stalin. Derfor producerer de så bare mindre.

Nej kineserne skal ud og købe og RIGTIG bruge penge!
Penge har de masser af! Derfor vil de købe korn i USA, som kan levere - og priserne vil naturligvis gå i vejret indtil de rammer risprisen. Ris vil ikke falde i pris, fordi der er tale om en manko målt i kalorier.
I kan se, hvordan det er gået med soyabønner, som bruges til køer og dermed mælkeproduktion. Det er oppe og ringe ved risprisen.

Kina skal altså ud og bruge af formuen til mad:
Dels vil man ikke betale kinesiske bønder mere, for så har byproletariatet ikke råd til det - og så laver de ballade. Derfor laver bønderne ikke mere end højst nødvendigt. Altså må man ud og købe. Produktionen går ned og priserne går op.

Det vil betyde at enorme mængder af amerikanske statsobligationer kommer på markedet for at betale de voldsomt stigende priser og mængder.
Når så mange obligationer skal sælges, så går det begribeligvis ud over kursen. Når kursen falder, så stiger renten.

Denne bagved liggende mekanisme kan man ignorere en vis tid; men ikke al tid.
Det betyder selvfølgelig, at der bliver lidt vanskeligere at refinansiere USA's statsgæld. Derfor kan man ikke fortsat til den rente opkøbe amerikansk flexlort, hvorfor banker og flextumper bliver ruineret.
Man kan vende og dreje sig som man vil; men røven vender altid bagud.

Nu har Danmark overskud på betalingsbalancen så det er ikke meget sandsynligt at der kommer en valutaflugt - den er i øvrigt allerede sket med pensionskassernes udenlandske investeringer i tyske statsobligationer.
Her kommer så problemet for bankerne, der vil få stadig sværere ved at finansiere købet af eget flexlort.

Man siger at renten vil stige. Nå? Hvilken en af dem. Der skal såmænd nok komme noget valutauro, der vil nødvendiggøre en rentestigning. Det vil så i vid udstrækning gå uden om Nationalbanken - og det vil det så ikke - for der ikke en sjæl, der kunne drømme om at låne Danske Bank penge til på fredag. Vi ses i BIVA.... nåå.... nej...
Problemet for Danske Bank er, at de HAR ikke gode udlån at lægge som pant i Nationalbanken. Da de prøvede det, så smuttede de gode udlån sgu over i virksomhedsobligationer - og det vil fortsætte. Virksomhederne har da ikke tænkt sig at betale for flextumperne!

Så på et eller andet tidspunkt må den korte rente blive sat op.

Vejen ud af det er at nedsætte lånebehovet - dvs. lave flexlort om til rigtige obligationer - fast forrentede annuiteter. Selvfølgelig stiger den lange rente: For da flextumper hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag. Da der ER tale om flextumper, så forsøger man at sælge noget investorerne ikke vil have. Det mærkes på kursen.

Nej det, der skal gøres er at sætte flexrenten op (hvilket man ikke gør, fordi man har selv købt flexlortet, hvorfor en stigende flexrente vil betyde et kurstab, som man jo ikke har råd til). Dermed bliver de ikke helt håbløse flexlån så dyre, at det kan svare sig at lægge dem om, specielt for udlejningsbyggeri og landbrug.
Men det kan flextumper ikke, for de har ikke noget at belåne. De kan desuden ikke betale renten.
Kommer der en smule rigtige obligationer på markedet, så vil de blive samlet op til en vanvittig kurs af investorerne.

Det banker og kridter skulle gøre var, at åbne for 2½% 30 år samtidig med en flexrenteforhøjelse.

Men det har jeg jo sagt før.