Valuta 22/7 13 GULD stiger!!!!!

Hvor torskedum kan man være?

USD er jo faldet - uden nogen grund, så stiger guldprisen.

Sølv hakkede mod 20 USD/oz og er nu for nedadgående.

Kobber stiger også, hvilket der heller ikke er noget mærkeligt i.

Nej sagen er den, at de kinesiske spekulanter er gået på røven, hvorfor bankerne ikke har andet valg end at låne dem flere penge, så deres "sikkerhed" kan loppes op i pris. Selvfølgelig uden rente. At de så ikke kan sælge lortet igen er noget andet.

Aluminium, bly, zink og nikkel har ikke noget egentligt. Så virkeligheden reagerer med en inderlig gaben.

Nu får vi se om Bundesbank synes, at det bliver noget for broget. Jens Weidmann er ikke kendt for sin humoristiske sans.

Thomas skrev:Hvor torskedum kan man være?

USD er jo faldet - uden nogen grund, så stiger guldprisen.

Sølv hakkede mod 20 USD/oz og er nu for nedadgående.

Kobber stiger også, hvilket der heller ikke er noget mærkeligt i.

Nej sagen er den, at de kinesiske spekulanter er gået på røven, hvorfor bankerne ikke har andet valg end at låne dem flere penge, så deres "sikkerhed" kan loppes op i pris. Selvfølgelig uden rente. At de så ikke kan sælge lortet igen er noget andet.

Aluminium, bly, zink og nikkel har ikke noget egentligt. Så virkeligheden reagerer med en inderlig gaben.

Nu får vi se om Bundesbank synes, at det bliver noget for broget. Jens Weidmann er ikke kendt for sin humoristiske sans.

Ikke overraskende.

Som Nordea har opkastet ud over medierne, hvor billig flexlort er, så vil det sige, at de har købt der egne lokumspapirer dyrt, hvilket de så håber at tjene hjem igen ved at købe i billige DKK. Den har vi lissom set før.

Men mon ikke man på salgstidspunktet kommer op omkring kurs 90 DKK/100 SEK - det har Nordea brændt snydeskaftet på før.

Og Bundesbank havde ikke lyst til at give guld et hak i tuden? Dybest set kan man jo også være ligeglad, man står jo ikke overfor at skulle indkøbe råvarer.

FED har ikke nogen interesse i at shorte guld.

USD falder og fødevarepriserne stiger (ikke meget - de skal lige vænne sig til den lavere USD), det kunne ikke være bedre: Regningerne i sidste måned er betalt. Den amerikanske udlandgæld er faldet med 3½% i denne måned - ja ikke målt i USD. Det kan man da kalde et afdrag.

Kina gør præcis det forkerte!

I stedet for at revaluere - når man nu kun skal købe og ikke sælge, så fastholder man en lav RMB kurs og EUR stiger, hvorved de europæiske leverandører stryger profitten gennem valutaen og de amerikanske gennem priserne.

Det er en kamp Kina ikke kan vinde.

Råvarepriserne vil falde, for der er lissom en vis produktionsmæssig overkapacitet. Det koster bla. ikke noget at få fragtet selv jernmalm til den anden side af kloden; men hvorfor skulle man dog det? Gammel jern har vi sgu nok af - der ligger om ikke andet et par russiske flåder og ruster - sådan rundt omkring - for ikke at tale om amerikanske fra 2.verdenskrig.

Det flyver til højre og venstre med politianmeldelser og beretninger om livsvarigt overbetalte direktører.

Pengepolitisk udlån på 6 mdr. til 3,39 mia.
Ugeudlån på 0,3 mia. - tilsyneladende flere forskellige - som nok har systemiske aktier som sikkerhed - det tyder beløbsstørrelserne på.

Den med agurketid og sommerferie tror jeg ikke på.
Jeg tror snarere, at man ved småbankerne er stødt på problemer, som ikke kan finde en umiddelbar løsning.

Andre småbanker får de løftede pegefingre fra Finanstilsynet.

Hvis det er fordi man vil udskille ejendomsspekulationen fra Landbruget, så skal man nok skæve til "ejerlejlighedspriserne" og den besynderlige funding som er blevet foretaget med Jeudan (de ejendomme er købt alt for dyrt - og så store idioter er Jeudan ikke). Endelig har jeg svært ved at se, at de 3,39 mia. kan være ret meget andet end BRF - hvis det da ikke er DLR, for her skulle være en chance for en rekonstruktion; men det vil betyde at de 12,9 mia. er BRFkredit via Danske Bank, som tidligere antydet.
Endelig er der 0,9 mia. i lån - via Danske Bank - tilbage i marts 2012. Det kunne være BRFBank.

Det værste er, at det rør sig ikke ud af flækken - officielt.

Det eneste, der ikke har en umiddelbar forklaring i "verdensbegivenhederne" er den måde SEK bevæger temmelig præcis stik modsat USD. Men det er formentlig fastlåsningen af Nordeas flexlort.

Der sker to ting lige i øjeblikket:

Valuta

1) Guld og sølv holder prisen; men USD falder. Europa er tilsyneladende flintrende ligeglad: Helt klart en fallent indlåsning. Man kan vælte Kina, hvad øjeblik det skal være; men det er man ikke interesseret i.

2) SEK stiger beskedent; men det skulle også være rimelig sikkert, at Nordea ikke sælger flexlortet tilbage - ikke med kursen i det leje. Muligvis vil den stige endnu mere: Under SAS balladen var den oppe og hakke i 90 DKK/ 100 SEK.
Har vi ellers noget af vores, som vi skal have købt tilbage?

Nationalbank

Valuta

Det mest bemærkelsesværdige er, at der ikke er sket det store med Kinas sammenbrud - dels betyder metalliske råvarer ikke det store for Danmark - ikke direkte, dels er det for tidligt at se effekten slå helt igennem på fødevarepriserne.

Dernæst er de store lovforslag stadig ude til høring.

Det mest bemærkelsesværdige er vores stadige slagsmål med svenskerne om at smide Nordea ud. Det giver nogle absurde valutabevægelser, der er modsat rettede EUR-områdets.

Man har heller ikke set effekten af, at man strammer likviditeten. Sverrig har kun - f.s.v. angår Danmark påbegyndt afmonteringen af Vattenfall, hvor det formentlig er Nordea og den svenske stat, der ikke forsat vil finansiere underskudsforretninger. Det må dog forudses, at likviditetsstramningerne kan få nogle dankort problemer til følge.

Tilsyneladende er Nordea's situation en noget anden: Hvor Danske Bank går fallit på at holde flextumperne oven vande, så er Nordea's belastning, at man holder fallerede virksomheder i live med lån - uden det fører til afskrivninger i virksomhederne.
Vattenfall peger på - i sin parallelitet med SAS - at det er erhvervsudlånet, der er problemet i Sverrig. Om det er banken - eller bankens fallerede kunder, der trækker sig ud af Danmark, det kommer lidt ud på ét. Sverrig vil i hvert fald ikke betale for driftsunderskud opstået uden for Sverrig.

Valuta

Det, der sker nu er at USD falder EUR holder sig konstant ifht. råvareleverandørerne.
Spekulantlandene dvs. SS (Schweiz og Sverrig) kan ikke komme ud af deres udenlandske fordringer, for veksler de til egen valuta, så vil der komme et valutakurstab på salget. De er låst gennem den lave rente, som gør papirerne usælgelige - uden et betydeligt papirkursfald - og valutaen, som gør at de ikke kan veksle hjem uden tab.

Det er så den situation, som man vil have Nordea i. Nu er Danmark så den mindste i det spil (det er derfor, jeg mener det drejer sig om at få smidt Nordea ud af landet - inden Helvede bryder løs i Finland og de baltiske lande.

At Nordea så priser shipping, hvor det ene rederi efter det andet bryder sammen - det kan ikke have sin rigtighed. Det må være en bekymring i Riksbanken, at ikke nok med at Nordea har smidt penge væk i udlandet; men de har også lånt ud til fallerede rederier.

Tilsyneladende spekulerer Kina og Indien mod USD via guld for at holde guldprisen oppe. Det kommer så nok USA meget tilpas - forudsat at prisen på deres eksportvarer også stiger.
Hvis FED bliver sur, så skal der ikke storsalg af guld til for en kraftig justering.

Men indtil videre lever man med det: Problemet er bare, at USD er ved at komme ned i 560 DKK/100 USD og nærmer sig dermed vendepunktet i sidste måned. Årets bund var 545 DKK/ 100 USD i januar.

Thomas skrev:Valuta

Det, der sker nu er at USD falder EUR holder sig konstant ifht. råvareleverandørerne.
Spekulantlandene dvs. SS (Schweiz og Sverrig) kan ikke komme ud af deres udenlandske fordringer, for veksler de til egen valuta, så vil der komme et valutakurstab på salget. De er låst gennem den lave rente, som gør papirerne usælgelige - uden et betydeligt papirkursfald - og valutaen, som gør at de ikke kan veksle hjem uden tab.

Det er så den situation, som man vil have Nordea i. Nu er Danmark så den mindste i det spil (det er derfor, jeg mener det drejer sig om at få smidt Nordea ud af landet - inden Helvede bryder løs i Finland og de baltiske lande.

At Nordea så priser shipping, hvor det ene rederi efter det andet bryder sammen - det kan ikke have sin rigtighed. Det må være en bekymring i Riksbanken, at ikke nok med at Nordea har smidt penge væk i udlandet; men de har også lånt ud til fallerede rederier.

Tilsyneladende spekulerer Kina og Indien mod USD via guld for at holde guldprisen oppe. Det kommer så nok USA meget tilpas - forudsat at prisen på deres eksportvarer også stiger.
Hvis FED bliver sur, så skal der ikke storsalg af guld til for en kraftig justering.

Men indtil videre lever man med det: Problemet er bare, at USD er ved at komme ned i 560 DKK/100 USD og nærmer sig dermed vendepunktet i sidste måned. Årets bund var 545 DKK/ 100 USD i januar.

Så røg der lige 100-150 mio kr. ekstra på de korte pengepolitiske udlån - endnu en mikrobank.
Det tegner til en større oprydning blandt små landbrugsbanker i "provinsen".

seddelpressen??

Næppe.

Det er USD, der allerede ER trykt; men som ligger i Kina - evt. offshore fra Kina - for at komme uden om de kinesiske valutarestriktioner.

I øjeblikket sælges USD for at skaffe likviditet til at købe bl.a. guld for at holde guldprisen oppe. Det gælder så også for andre råvarer. Holdes prisen IKKE oppe, så går spekulanten hjemme i Kina fallit!

Mest tydeligt er det på de stigende oliepriser: USD er undervurderet ifht. det meste - og Kina nægter stadig at revaluere (og dermed nedskrive Kina's fordringer på USA). Den fornødne kompensation kommer så på stigende oliepris.

Olieprisen er (målt på West Texas i USD) steget med 12% på en måned og USD er faldet ifht. EUR med 3 1/3%.
Fødevarepriserne halter bagud, fordi Kina foretrækker at lade folk sulte frem for at tabe penge, det har de altid gjort.
Siden marts er soya steget 4-5%.

Panik redningerne i de kinesiske banker har nok trykket kursen på USD med ca. 5% i løbet af denne måned.

De nytrykte dollarsedler bruges til opkøb af statsobligationer, og den svækkede dollar er en afledt effekt. Chefanalytiker i Danske Bank Arne Lohmann Rasmussen siger, at det primære formål er at sætte gang i amerikansk økonomi.

Næh det er nok de obligationer, som kineserne sælger for at købe guld, sølv mm. - om det så er zink! Lige nu bliver 2 ugers omhyggelig prismanipulation rullet tilbage.

Man kan se, at det ikke har så forfærdelig meget med USA at gøre, fordi BÅDE guld og USD falder SAMTIDIG.

Guld lukkede i 1333,20 USD/oz, sølv i 19,97 USD/oz.

Se det har ikke noget med "psykologi" at gøre; men er ganske enkelt den pris som spekulanternes banker vil acceptere i værdisættelsen af deres belåningsgrundlag. Det er ligesom boliger herhjemme: De er det værd, som banken siger - virkeligheden, den er sgu da ligegyldig. Det spændende bliver om de kan holde den pris.

Dem, der egentlig ligger bag ved er nok de kinesiske banker, for guld er ikke så stort ellers - og så er de kinesiske banker så store, at de kan lade hinanden vide, hvad "markedet" mener. Altså:

Au 1333,20 $/oz
Ag 19,97 $/oz
Ni 13700 $/ton
Al 1744,53 $/ton
Pb 2043,92 $/ton
Zn 1815,08 $/ton

Hvorfor tror jeg nu, at det er kineseren, der har besluttet, hvad "markedet" mener.

1) De er tilstrækkeligt centraliserede og kontrollerede til at kunne aftale en prisfixing mellem sig - i alles (dvs. bankernes) interesse.

2) Den bygger på et forhold mellem USD og EUR på 0,75 $/€.

3) Tallene er så runde på Au, Ag og Cu. De lidt "kedeligere" metaller er lidt mere usikre - man har nok ikke gidet gøre noget ved dem.

4) Det er noget vi har set forsøgt så mange andre steder - stålkartellet f.eks., som har medført, at der ikke kan komme en stålpris - og ikke har været noteret en i et år.

Vil de have held med den indlåsning?

A) En tid lang vil de, fordi der er så store lagre i forhold til behovet, der er blevet markant mindre.

B) Den periode man kan fixe prisen vil være meget afhængig af hvad det er for noget.
"Sjældne jordarter" gik ikke så godt, fordi alene skrotmængden holder hånden over prisen.
Stål er fløjtende ligeglad med, hvad bankerne mener - og da der ikke skal bygges noget i den overskuelige fremtid, så vil alene skrotmængden i verdens flåder være styrende samt de få stålværker tilbage uden for Kina.
Aluminium går slet ikke: Tænk på, at man laver øldåser af det.
Zink, Nikkel og bly? Tja et års tid måske? Alene den omstændighed, at det er legeringsmetaller, der bare kan smides i smelten og mange af de mest almindelige legeringer er ret ufølsomme overfor variationer.

Guld, Sølv og Kobber. Det kan vare ganske længe, fordi udvindingsprisen er drevet derop, hvor selv en velfungerende mine af rimelig lødighed ikke kan køre med overskud. Det er kineserne, der har fortsat langt ud over økonomiske rentabilitetsbetragtninger af hensyn til deres forfærdelige sværindustri - og den er godt nok styg.

Det er man så meget parat til at leve med i USA og Europa på én undtagelse nær: Forholdet mellem USD og EUR.

i) Det er nemlig ikke noget, der bestemmes i Peking.

i.a) Det niveau man har fixet på, er som udgangspunkt forkert. I øjeblikket ligger forholdet mellem $/€ på mellem 0,78 og 0,765 - det vurderet på perioder med nogenlunde stabilitet det sidste halvandet år. Derfor er fixingen sket på for lav en USD. 2-4% for lav, hvilket på kort sigt er meget.
Vi kan også se, at det dur ikke, fordi guldpriserne er hoppet op og ned med solen eftersom folk kom på kontoret rundt om kloden. Forholdet mellem € og $ er det afgørende, som andre retter sig efter, hvilket kineserne er meget utilfredse med, da de med barnagtig stædighed fastholder, at de skal have en rolle i denne verden - hvilket intet rationelt tyder på har en begrundelse.
Tilbage virkningen på råvarepriserne er, at de vil være udsat for konstant pres eftersom arbitage sætter ind.
Skal man lave en indlåsning under lille handel og til overvurderet pris ifht. udvindingsomkostningerne, så kræver det at valutaen er sat fornuftigt.
Det kompliceres så af, at man rent faktisk har 2 reservevalutaer i dag: Tyske EUR og US dollar.

i.b) Forholdet mellem valutaerne vil være dynamisk eftersom den politiske realisme relativt set implementerer - med forskellig hastighed - de nødvendige reformer. Her har trangfølgen også en betydning. Der er stor; men ikke hurtig dynamik i spil.

i.c) Når man så prøver at centralisere en gang matadorpenge (RMB) og beslutter ud fra hvad idioter synes, så vil det gå galt - og det kan til gengæld gå meget hurtigt.

ii) Der er en fundamental omvurdering i gang i forholdet mellem metalråvarepriserne og fødevare priserne. Noget firkantet udtrykt kan man sige, at $ er fødevarebaseret og € er industribaseret. Forenklingen er meget grov; men giver dog en indikation af retning. Fødevarer har været groft undervurderet i forhold til industrivarer, fordi fødevarer udgør så lidt af en vestlig indkøbskurv og med en velstandsstigning har udgjort en stadig mindre del, hvilket har ført til en nedgradering af priserne - man spiser ikke dobbelt så meget flæskesteg, hvis man tjener det dobbelte.
Den væsentlige del af velstandsstigningen i Europa (men også reelt i USA) har gået til offentlige ydelser - hvorfor der er dér er væsentlige ret så lavthængende rationaliserings-frugter at plukke, der kan opfange prisstigninger på fødevarer og prisfald på industrivarer. Europa og USA er i langt højere grad i stand til at absorbere de små stød livet giver.

Men i denne kortsigtede forbindelse går det på prisforholdet - ikke mellem $ og € - men mellem hvede og kobber. Valutaerne skal først igennem det økonomiske apparatur før der kommer en rimelig oversættelse mellem valutaerne og de relative værdier, de måler.

Men summen er, at der sker et skift fra industrivarer til fødevarer simpelt hen fordi de kinesiske forbrugere skal bruge fødevarer. Som jeg så rammende har sagt så mange gange: Kineserne sidder på pengekassen; mens USA sidder på madkassen - og i sidste ende vinder madkassen altid.

iii) Energipriserne betyder ikke en hujende fis i denne sammenhæng. Energipriserne - dvs. olien - er fastsat ud fra sikkerhedspolitiske hensyn. Det er balancen mellem, hvad Rusland kan leve med og hvad Kina kan tåle. Med den kommende ret så voldsomme tilbagegang i Kina, så kan Kina tåle ret så meget, for de behov kommer til at skvatte sammen.
Det kan man se af, at kulprisen er faldet 40% det sidste par år og olieprisen - skal vi sige - 10%. Det kan godt være at vindmøller, atomkraft og solceller er gigaflop, som kommer til at koste os penge; men pyt med det, hvis det betyder at Europa kommer ud af den dyre klemherke mellem Rusland, USA og Kina. Det gør vi nok.
Et godt gæt bliver at energipriserne vil være regulatoren, der sørger for reallønsfremgangen i Europa - lønningerne kommer ikke til at stige; men energipriserne vil falde.

Men det ligger nogle år ud i fremtiden, for lige nu står vi i det kinesiske sammenbrud.
Det pudsige er, at de råvare eksporterende lande også er fødevare eksporterende - det vil sige, at den omsætning, de mister på råvarer, den får de på fødevarer - det vil så give interne politiske omvæltninger; men egentlig ikke noget, der kommer resten af verden så forfærdelig meget ved.

Den indbyrdes relation mellem sølv, kobber, tin og bly er den sammen som den var for 10 år siden - indrømmet på et niveau, der er 4 gange større - temmelig præcist endda.

Guld skal ned yderligere 10% i 1200 USD/oz. Ellers holder forekomst relationen ikke - og der vil komme et udbud af guld fra kobberudvindingen, hvor kobber vil være "affald". Da guld er så lidt i mængde så behøver det ikke at gå hurtigt.

Men sølvprisen fordobledes 2010-12, hvor guld kun gik op med 1/3 - og det var mildt sagt ikke holdbart.

Det alvorlige er, at de kinesiske (og andre) banker kan åbenbart ikke holde til en guldpris på 1200 USD/oz.

Man kunne naturligvis manipulere USD derned; men det ville betyde, at fødevarerne ville stige med tilsvarende 10%.

Det andet er, at man er ikke specielt glade for et USD/EUR forhold på 3/4=0,75 - den skal nok op i 0,765. Det er ikke helt ligegyldigt, fordi Rusland afregner formentlig energi i EUR - og der er de ikke glade for, at de får så lidt for dem.
Skal USD så falde yderligere 10% til 0,675 USD/EUR, så går bytteforholdet mellem EU og Rusland sig en tur.

Det tror jeg ikke Bundesbank eller de italienske og franske centralbanker finder sig i. Frankrig og Italien skal jo levere til den eksport til Rusland. Spørgsmålet er om man kan gøre noget ved det?

Ja, selvfølgelig kan man gøre noget ved det! Det er ikke mange kilo, guld skal shortes med for at bringe det på plads. - vi taler rigtigt guld - ikke guldceritifikater og andre glansbilleder.

Det vil sige at guld - p.gr.a. valutaspekulation skal falde yderligere 15% til en pris på 1050 $/oz.
Nu begynder det at blive svært for de små kinesere: Der skal pumpes penge ud - på dette forholdsvis inferiøre område i meget store mængder for at holde guldprisen oppe på de 1333,33 $/oz. som PlingPlong og TjuBang i deres uendelige visdom har dekreteret. Det holder ikke!

Resultatet vil nemlig være et tilbagesalg af US statsobligationer i mængder, der vil give USA en kursgevinst og som vil hæve renten. Bernanke har allerede påpeget, at man vil IKKE støtte renten med yderligere obligationssalg.
Nu - igen - er guld forholdsvis inferiørt, så det holder USA såmænd nok til uden de store problemer; men det gør de kinesiske banker IKKE.

Et sådant fald vil nemlig betyde, at værdien af de amerikanske statsobligationer i Kina med et slag kan blive - bom-bom (lidt svært at sige, for ingen kender den reelle kurve mellem guld og USD og EUR her) - 10% mindre værd.

At Kina ikke skulle købe lange amerikanske 0 kupon statsobligationer til pålydende? - selvfølgelig gør de det, ellers nedskriver de jo deres formue! Det fortsætter da med at købe med arme og ben.
USA er sådan set ligeglad: Det er Kina, der skal købe fødevarer - ikke USA. Alene resultatforbedringerne i landbrugssektoren vil give et beskatningsgrundlag, der kan give skattelettelser andre steder.

Det korte af det lange er, at jeg tror ikke de kinesiske banker - og PBofC kan styre det. De skal snyde så mange steder (og det vil - som vi ser - blive forsøgt) at de løber tør for bortforklaringer. Egentlig beror det på en vrangforestilling om guld, nemlig at guldprisen sætter valutaen - det er omvendt. Kommer spekulanten i klemme mellem FED og Bundesbank, så bliver han den lille.
'
Det andet er, at metalråvarerne ER groft overvurderede i forhold til markedet behovet er nemlig meget lille. Lukker man 1/4 af den samlede metalproduktion ned, så vil der stadig være rentable miner til en meget lavere råvarepris.

Vi kan meget let komme i en Tobins-Q bare på metalliske råvarer.
F.eks. Australien kunne da fint lave et stålværk - de har både malm og kul. Med moderne teknik, så kunne de nok smelte jern og lave stål med profit - bankerne skal nok sørge for at holde stålprisen indlåst. Kobber ligeså - der er ikke noget af det, der er svært. Australien har masser af steder, hvor griseri ikke gør noget.

Men nu tænker jeg et par år frem.

Indtil da er der så mange måder sammenbruddet kan rulle videre på; men ikke nogen "god løsning" for Kina.

der shortede guld.

Her er der én der påstår, det er Bank of England.

Det kan godt være, at BofE ønsker at bremse flugten fra papirpenge i Indien - må det vel være. Mængden 1300 tons lyder lidt voldsomt.

Men Bundesbank er en del større.

Det vi har set er at tidligt på morgenen - efter Kina lukker - og Indien ikke har lukket endnu, så er der en massiv efterspørgsel, der banker guldprisen op - hvorefter Europa banker den ned igen.

Guld 1325 USD/oz, sølv 19,75 USD/oz., kobber 0,2 USD/oz. Prisforhold nogenlunde normaliseret:
6000:100:1. (problemet er nok med guld, der er lidt for højt oppe set ud fra en historisk betragtning)

Men det interessante er at de udædle metaller zink, aluminium, nikkel og bly er tilbage, hvor de ramte bunden den 5 juli!

Dvs. Guld (og sølv) er rent finansielle problemstillinger, hvilket så er ubehageligt nok, fordi en flugt mod guld i Kina og Indien (evt. via offshore banker) vil trykke USD (hvilket så ikke har været specielt udpræget i dag - mængderne er nok for små) og give en renteforhøjelse; men her tror jeg ikke at bankerne i Kina vil være vildt interesserede i et kursfald - der er morsommere måder at blive fattig på.

Jeg har så også en lumsk mistanke om at Bernankes opkøbsprogram gennem nogen tid har været rettet mod obligationer andet end statsobligationer, for ikke at blive tvunget til en renteforhøjelse.

hovsa

Er det et eksempel på, at man ikke kan finde ud af prisforholdet - i Asien altså - mellem guld/USD/EUR. Der er tilsyneladende hele tiden en arbitragegevinst at hente.

Hvor det ender? Ja, det er ikke godt at vide; men England blev lidt træt af denne pose, sten, saks - leg og knaldede tilsyneladende en portion guld på markedet. Det kunne tyde på, at det er tyskerne, der stryger gevinsten.

Nu får vi se om insolvensen tvinger kineserne helt i knæ - helt tydeligt er styret i Peking skide hamrende angst, for de aner ikke hvor de har hverken opsparingen, eller valutaen eller gælden: De er godt gammeldags fuldstændig ude at skide.
Det er så farligt, fordi det betyder, at de rent faktisk har mistet kontrollen over basale kropsfunktioner....

USD står for lavt - det har svenskerne så ret i.

Problemet er bare, at kommer USD "på plads" ifht. EUR. AUD og BRL falder jo pænt meget: Mon ikke de med en heftig devaluering evt. kunne producere metaller til en lidt lavere pris.
Mængderne tilpasser de i øjeblikket ved at lukke de mest uprofitable miner. Problemet er, at de har socialdemokrater begge steder - så pengene er brugt.

Som det ser ud nu er spekulanterne og deres banker nød til at loppe prisen op - ellers er de konkurs.

Det betyder jo bare at producenterne sætter prisen ned - der er masser af f.eks. kobber - masser.

Det bras er bankerne og spekulanterne nød til at købe i et vist omfang - ellers falder prisen bare endnu mere.
Men da jukset ikke skal bruges til noget, så skal der skaffes friske penge til at shoppe for: Penge har man nok af; men når man skal veksle de penge til guld, så er man nød til at sælge under prisen på statsobligationerne.

Det forhøjer jo renten - og det er hverken ECB eller FED skide glade for heller ikke selvom der kommer en honnet lille kursgevinst.

På ét eller andet tidspunkt VIL en centralbank knalde noget guld af for at trykke guldprisen.

Det betyder naturligvis at bankerne bliver endnu mere insolvente, fordi nu skal man låne endnu flere penge ud til spekulanterne.

Hvem vinder på dette?
Ja det gør centralbankerne: Enten køber de egne obligationer tilbage med rabat - eller også sælger de guld til overpris.

Hvem taber?

Ja det gør kineserne og inderne:
Enten taber de på deres amerikanske statsobligationer, fordi FED får en kursgevinst og/eller kineserne taber på at skulle købe de amerikanske obligationer, for så laver USA da bare nogle flere. Den nedskrivning af USD gør ondt i Kina, fordi et 5% tab på formuen - det kan man da kalde et afdrag.

Hvedeprisen er skide ligeglad med USD! Det er en rimelig objektivt bestemt pris - at der så skal flere USD til for at købe den samme mængde hvede: Det er hveden da ligeglad med - så stiger prisen bare.

Samtidig skraber man til sig af guld til alt for høj en pris. Det samler centralbankerne da op igen - til en meget lavere pris.

De kinesiske banker kan da godt glo dumt på deres og "investorernes" guld - det bliver de ikke mætte af - der skal sælges USD for at skaffe til frokosten. Det - i sig selv vil loppe prisen på korn op og USD ned.

Hvordan skal det dog gå ?

Galt - helt enkelt.

Lige så snart Østkysten i USA åbner, så falder den guldpris som man har spekuleret op med så stor omhu.

Guld i 1300 USD/oz og sølv 19½ USD/oz.
At det så får det til at gynge i hele ædelmetalgruppen (med kobber) er ikke så mærkeligt. Enting er at metallerne står i samme gruppe - som sådan; men mere fordi der er tale om svovlbaserede malme. Hvor tror i al den svovlsyre kommer fra - og til? Mens overgangsmetallerne er mere oxider - også kaldet rust, når det er jern.
Det er nærmest for at knytte det til forekomsterne, som er dem, der lider mest lige nu.

Det kan da godt være at de små skidesprællere af spekulanter kan få trykket USD (men så ER råvaremarkedet heller ikke større - trods alle mulige papirtransaktioner) - det lader nu ikke til at være signifikant ifht EUR. De relativt voldsomme svingninger mellem USD og EUR (+/- 3-4%) det sidste halve års tid kan formentlig i meget høj grad henføres til sammenbruddet - ikke så meget for Kina; men for de metaleksporterende lande.

Jeg kan ikke se, at metalpriserne skal andet end kunne falde: Der kommer jo IKKE gang i væksten i Kina igen. Der er ikke brug for alt det skrammel - og efterhånden som de marginale miner bliver lukket ned, så vil det være muligt billigt at kunne forsyne behovet.

Kina har vi end ikke taget hul på endnu.

Det får vi først at se, når de af nød må købe stort ind af fødevarer - og her skal der pines nogle bønder en tid lang inden vi når så langt.

Fødevarer viser ikke noget endnu. Majs er noteret 250 USD/ton spot. Termin helt nede på 200 USD/ton. Så lang tid er der heller ikke til høst. Hvis tror, at USA's landmænd er desperate og vil sælge til dumpingpriser, så tager man sgu fejl.
Kina må køre på lagrene. Det er en farlig politik - specielt i så volatile økonomiske tider. Det vil nemlig betyde, når høsten er i hus, så skal man købe - det kan mærkes på prisen. Den franske revolution i 1789 brød ud efter at lagrene fra det elendige høstår 1788 var spist i juli måned.
Kinas økonomi og politik er så degenereret, at det får middelalderlige røverbaroner til at fremstå visionære.

Hvis kineserne tror at man gider høre på deres jammer - så tager de fejl. Skal Kina virkelig ud og købe ind så bliver der solgt USD og der kommer et tilbagesalg af obligationer, som vil skubbe renten op - og give FED en honnet kursgevinst: Men kornpriserne vil ikke alene stige som følge af den stigende efterspørgsel, den kan stige p.gr.a manglende rettidig lagerdisponering i Kina, den vil desuden stige på grund af en deprimeret USD (som følge af likviditetsbehov).

Det værste er, at EUR ligger allerede for højt. Hvis så fødevare indkøb/valutaforhold så kommer oven i, så kan der godt nok ske ting og sager - på renteområdet. Hvis vi virkelig taler en fødevareboble - og jeg har svært ved at se andet for indeværende. Det skal være en ekstremt god høst - hvis priserne ikke skal gå markant i vejret, så meget, at der fysisk ikke er plads til den - det tror jeg nu ikke bliver det store problem - lagerfaciliteter altså.

Den anden mulighed er, at Kina bare lader folk sulte - altid en mulighed i Kina.
Men nu taler vi ikke længere uvidende bønder, man bare kan pløkke ned: Vi taler industriarbejdere.

En meget ubehagelig situation kan bestemt ikke udelukkes - afhænger meget af hvor meget regeringen er i kontrol. Udmeldingerne omkring "bankeftersyn" tyder på, at de godt er klar over, at den er gruelig gal; men hvor slemt, det står til har de ikke nogen reel opfattelse af.

Der kan jo når som helst komme et tilbagesalg fra Kina.

Når det nærmer sig spisetid.

Der handles ikke det store i korn for tiden. Alle de penge Kina kan lægge hånden på skal bruges til at redde fallerede bankspekulanter.

Jeg tror rent faktisk at Kina opgiver og slår forbrugerne ihjel i stedet for at importere korn: Det er det kineserne plejer at gøre.

Guld er i 1300 USD/oz (ok 1304) og sølv i 19,50 USD/oz (ok 19,54) og der er en time til Los Angeles lukker ned for i går!

Det er såmænd ikke det morsomme!

Nej, det er:

USD står i 564,35 DKK/100 USD og når Europa åbner, så vil den nok stå i 561 USD/100 DKK. Altså ½% lavere.

Det der sker er, at kinøjserne skal have spekuleret guld op i minimum 1333 USD/oz = 2½% OP!

Det betyder, at man skal ud og låne den kinesiske variant af flextumper penge til at købe guld - ellers er de insolvente og man har IKKE sikkerhed for lånet. Ligesom BRF pumper flextumper i klamme ejerlejligheder.

Det kræver imidlertid rigtige penge - USD f.eks. - dem skal man så ud og sælge - det trykker naturligvis kursen på USD: Der er masser af kinesere - og de har deres uforholdsmæssige andel af tumper, så det bliver mange USD. Derfor vil USD FALDE - erfaringsmæssigt med ½% for en gevinst på 2½% på guld.

Fiiint: Når Europa så åbner, så siger Anders Torske Dum i Jyske bank: "Naaaaj! Hvor er USD BILLIGE, så KØBER vi nogen af dem!"
Så ryger USD op.

Så når klokken til Koldings tvillingebror i New York: "Naaaaj! Hvor er GULD DYRT, så sælger vi noget af det!"

Så falder guldprisen hele dagen.

Så når Kina åbner igen er spekulanterne tilbage, hvor de startede.

Det er en af forklaringerne på at priser og kurser "kører sidelæns". Det betyder skam ikke at kineserne ikke kommer dybere og dybere i sumpen dag for dag - det gør det skam.

Der kan det være fornuftigt, som Bank of England åbenbart gjorde: Komme med et brandudsalg, så fjolserne bliver ruineret - og derfor ikke kan lege med USD og EUR! Det havde så ikke den store effekt, for der mange USD i Kina - rigtig mange!

Thomas skrev:Guld er i 1300 USD/oz (ok 1304) og sølv i 19,50 USD/oz (ok 19,54) og der er en time til Los Angeles lukker ned for i går!

Det er såmænd ikke det morsomme!

Jeg bliver en gang imellem lidt flov over så god jeg er......

OK! ikke 1300; men 1289 USD/oz og sølv i 19,33 USD/oz efter 1½-2 timers handel i Europa.
Lad os se USD:
Jo, 564 DKK/100 USD - op ½%.

Kobber svinger daglig 3-4% - det ender sgu med, at vi skal til at bruge sølv i ledningerne. (Der er nemlig volumen i kobber, så det reagerer trægere - økonomisk altså....).
Aluminium, der har været hamrende ligeglad.

Det spændende er om zink nu flader ud, som det skal efter 3-4 bobler i løbet at de sidste to måneder.
Altså kæreste venner: Spekulere i ZINK?

Sjældent er så mange spekulanter blevet ruineret så grundigt i så meget. For slet ikke at tale om deres banker! Her kan hverken Danske Bank eller Anders Dum være med: Rene amatører - provinsielle skidesprællere og kommunistiske pædagoger.

Hvor ender vi? Tja.... guld skal ned i 1200 for at holde prisforholdet. Men det hænger på hvor meget de kinesiske banker tør loppe prisen op. Det kunne jo være, at de fik hammeren igen - denne gang af Bundesbank - og det er noget der kan mærkes, skulle jeg hilse og sige.

Aktier i rekordhumør.Det er da en panisk flugt fra obligationer.

Der er jo ikke kommet den omlægning til ordentlige papirer, som man burde have haft - siden årsskiftet. Bare fordi Danske Bank ikke kan overleve at nogen betaler deres gæld. Og så at Danske Bank aktien skal pumpes fordi spekulanternes lån skal kunne dækkes og lånene lukkes - hjemtagning af egne aktier til annullering.

Indrømmet, det er ikke et kønt syn; men ....

Det er helt andre mekanismer, der er i spil - og det er man klar over.

Jeg tror simpelt hen, man fra FED er blevet træt af, at USD i praksis bliver shortet af kinesere, der vil loppe prisen på guld op - derfor gider man ikke købe det, der bliver solgt tilbage for at skaffe kontanter til at købe guld for.

Det, der plejer spekulationen i guld er, at så længe FED køber obligationer op, så får investorerne ikke et kurstab på obligationer - får de først det, så har spekulanterne og deres banker valget mellem at tabe penge på guld (mere end sikkert) og tabe penge på at trykke prisen på USD og kursen på amerikanske obligationer.

FED er nok vidende om, at GB har solgt en 1300 kg - hvis ellers rygterne taler sandt - altså begge veje - rygterne mener jeg.
Så er man næppe heeeelt så bange for en mindre rentforhøjelse, så kineserne kan blive pænt ruineret.
Hellere det end at fødevarepriserne presses op, for så går de helt galt i Kina.

Der bliver virkelig solgt USD - der er virkelig nogen, der kæmper for at holde den guldpris oppe. Jeg tror så efterhånden mere det et Indien, der er ved at futte af.

klogeaage 35 skrev:

Thomas skrev:Der bliver virkelig solgt USD - der er virkelig nogen, der kæmper for at holde den guldpris oppe. Jeg tror så efterhånden mere det et Indien, der er ved at futte af.

Gad vide hvad der sker her,hvis artiklen holder vand  ???

Tja... så bliver der udvundet guld i Indien.
De estimater af forekomster plejer jo at være vildt optimistiske for at lokke investorer til; men der kommer så bare mere guld på markedet.

Så bliver det mere kostbart for russerne at spekulere prisen på guld op.

Det er så udmærket, fordi Rusland på den måde gør sin valutareserve værdiløs! Rusland vil aldrig kunne sælge ud af sin guldbeholdning uden at markedsprisen hamrer gennem gulvet - når/hvis det sker, så ruinerer Rusland sig selv.

Meget tyder på, at gasprisen, som følge af den amerikanske produktion, er på vej under gulvbrædderne.

Henry Hub ligger mellem 1,8 - 1,9 USD/mmBTU, hvilket er faktisk er under trenden fra 2010 (4½ USD/mmBTU) til dato, der ligger omkring 2 USD/mmBTU. Prisen dengang var 2-2½ gang højere, hvilket svarer til et årligt fald på ca. 8% - det er ikke 5½ % som en simpel division af niveauerne ville til sige.

Det er så bare et udtryk for banksvinenes skolegang og den ubeskriveligt utilstrækkelige regnefærdighed i den specielle del af befolkningen - den ligger endog en hel del under ufaglærte matroser i DSB, hvilket jeg rent faktisk konstaterede for mange år siden - alt for mange år siden.

Det mere aktuelt betænkelige ved gasprisen er, at de seneste tal i index-mundi for de russiske gaspriser er fra december sidste år. Den russiske gaspris skal ligge højere end Henry Hub, fordi der er en omkostningsbesparelse i at gasledningen er ligeglad med prisen, hvad gastankeren ikke er!
Som sådan vil russerne være i stand til at møde et amerikansk underbud og stadig tjene penge. Russerne vil hade det, fordi de naturligvis har set frem til en monopol-profit.
Det trækker ud med en lavere oliepris til Europa - javel, men et stykke af vejen kommer vi fordi gasprisen bliver til at tale med. Hertil kommer så en udpræget korttids-effekt, fordi vinteren har være ualmindelig mild. Den milde vinter vil naturligt forårsage et mindre forbrug og dermed også fyldte lagre.