Det er jo det, jeg har sagt hele tiden

21 banker ikke checket i flere år.

Der er alt for længe mellem tilsynsbesøgene, og flere sager har vist, at man ikke kan stole på regnskaberne fra bankerne selv, siger John Norden til avisen.

Uden tilsyn kan flere banker være på randen af krak, skriver Politiken.

Det er lige det, der er sagen: Bankregnskaber skal som udgangspunkt betragtes som et falsum.

Det skal alle regnskaber egentlig. Det er det væsentlige i regnskabslæsning: Hvor har man gemt de ubehagelige ting?
Det er derfor nøgletalsbetragtninger og bankøkonomanalyser ikke dur til en hujende fis.
Det tager tid og indsigt at vurdere regnskabet fra en virksomhed - og det kræver en kompetent organisation at vurderer 4-500 virksomheders regnskaber konstant. Før kan man nok ikke kvalificeret sammensætte en aktieporteføjle.
Man taler om, at man med 20 papirer har diversificeret sig ud af den usystematiske risiko, hvor tilfældigheder svinger lidt op og ned - det er så det mindste af det hele: Kan vel give ½% mere afkast på sigt; men ikke mere.

Men hvert af disse 20 papirer er hver for sig udvalg blandt 20 papirer, hvor man IKKE interesserer sig for de 19 - udover på orienteringsplanet.

Merkur skrev:Jeg har også hele tiden sagt, at netop "prisstigninger" på boligerne kan være det som redder i hvert fald realkreditten - når du der skal til at betales højere ydelser (afdragsfrihedens udløb). Man har jo gjort alt hvad man kunne for at få priserne til at stige med de negative realrenter - det ser dog bare ikke ud til at være nok. Og - selvom det skulle lykkedes - at ride storme af ved at puste endnu en bobbel op, så er det vel yderst tvivlsomt om vores venner i ECB køber den - og dermed tillader vores realkreditobligation at regnes så sikker som vi ønsker. Men inden vi når dertil griber Nationalbanken formegentlig ind - præcis som vi ser nu (når man kraftigt advarer imod at rulle afdragsfriheden - opfordrer til yderligere stramninger mv.)

Der er jo det ved det, at negativ (real) rente er jo en negativ amortisation. Altså en opskrivning af restgælden. Det er så lidt problematisk for selv i "sunde" kredittilsagn var der jo regnet med en ganske betydelig stigning i reallønnen.

Det jeg så siger er, at det kan ikke lykkes at ride stormen af - uanset hvor højt ejendomsværdierne stiger - så nytter det ikke noget, fordi ejendommene er usælgelige til prisen og dem, der kan kreditgodkendes til dem kan få en bedre løsning billigere som lejebolig - eller finansieret på anden måde til en højere rente og lavere pris.

Du har også ret i, at ECB aldrig godkender realkreditobligationer på linje med statsobligationer. ECB er til de grader inde i problemstillingen, at salgsargumenterne ikke tæller. Jeg fatter så ikke, at Vestager ville stille op til den præmieydmygelse, det var at blive grinet ud af forhandlingslokalet.

Det næste er at man fra ECB's side ikke finder sig i at man fra - specielt - Danske Banks side forsøger at skubbe egne problemer over på andre lande. Danske Bank skal nok komme ud af Irland (og Ulster); men det bliver efter hver en krone i tab er taget. Tilsvarende med Estland.

Henvisninger til at svenskerne også er nogle dumme svin - de overbeviser ikke. Der vil kun komme en opfordring til, at man selv løser det problem bilateralt. Der kommer ikke én euro i hjælp fra EU - det er nemlig os der skal betale de andre for de problemer vi har påført dem.

Den problemstilling med at få specielt Danske Bank skåret ned til passende størrelse er set fra EU's side betydelig højere prioriteret end sundhedstilstanden af danske realkreditobligationer.

Selvfølgelig griber Nationalbanken ind. Her overser man hvorfor netop Lars Rohde blev nationalbankdirektør. Det var jo noget, han blev bedt om, for han kunne da have siddet stille og roligt og gjort ATP til nationalbanken. Rohde har jo på intet tidspunkt lagt skjul på sine betænkeligheder - og at det vil få konsekvenser, hvis man ikke følger gode råd.
Det er nok også en af grundene til at Danmark, men ikke Danske Bank, beholder AAA rating.
Rohde har IKKE glemt Danske Banks optræden i FIH sagen.

Læg mærke til én ting med Lars Rohde: Han har KUN talt om realkreditobligationen .- ikke realkreditsystemet eller realkreditinstitutterne.
Flexlånet som Rohdes opfindelse er i virkeligheden en beskæring af bankerne - og vil blive anvendt til samme.

Problemet med en virksomhedsobligation er, at den er meget lidt likvid og kursfastsættelsen afhænger af en omfattende kreditvurdering. P.t. er det vel kun APM og virksomheder, der har været igennem møllen som sikkerhed for pengepolitiske udlån (og det er ikke alle, der er sluppet godt fra det), som kan bruge virksomhedsobligationen som finansieringskilde.
Her er realkreditten en udmærket mulighed for virksomheder til - ud fra en ejendomsvurdering - at få gjort ejendomsværdien likvid, så man slipper for kassekreditter og bankernes generelt elendige kreditvurdering. En - i øvrigt gældfri - håndværksmester, hvorfor skal han have en kassekredit? Han kan jo lægge ejendommen som sikkerhed for sin løbende kredit.

doctor skrev:Men hvem kommer så ind fra sidelinjen med guldrande under øjnene: Lars Erik Skovgaard

http://www.business.dk/oekonomi/tre-tegn-paa-at-opsvinget-er-paa-vej

og sørme om så en anden gammel kending ikke dukker op: Ben Bernanke.

http://www.business.dk/investor/aktiefald-paa-udsigt-til-reduktion-af-feds-opkoeb

Er vi på vej væk fra 0-rentescenariet.

Det begynder at blive helt spændende igen.

Jeg har haft en lignende fornemmelse.

Det man har gjort - og EU frem for alle - er at isolere tabene og mere eller mindre mure dem inde. Det er der sådan set ikke noget nyt i.
Men samtidig bygger man på stumperne en økonomi op ved siden af - med investeringer, som giver et afkast.

Det kan man gøre i EU, fordi der er så forholdsvis stor en offentlig sektor, der dels producerer en stor del af varer og ydelser, dels forsyner forbrugerne med disse ydelser. Her er der så nogle ret lavt hængende frugter, fordi man tidligere brugte det offentlige til konjunkturregulator, hvorfor der ikke var det store rationaliseringspres.

Den anden ting er, at man kommer nærmere hvem, der egentlig skal betale for tabene. Her er de lavthængede frugter skattesvigere og skattearbitrører - de er ikke nok; men det er de nemmeste at gå til.
Den vanskelige del kommer, når pensionsformuerne skal til at betale, hvilket de allerede gør i kraft af et negativt afkast.
Det betyder ikke at flextumperne slipper; men at resten af samfundet kører videre uden dem.