Hvorfor er de "kloge" altid år bagefter vi andre?

http://politiken.dk/erhverv/ECE1919641/stine-bosse-profitsultne-firmaer-boer-stoppe-massefyringer/

Og i mange af landets direktions- og bestyrelseslokaler er der netop en enøjet fokusering på bundlinjen, er hendes indtryk.

Hun erkender, at bundlinjen er »vanvittig vigtig«.

»Men samtidig er det er ikke okay, at virksomheder, som har meget store overskud, går ud og fyrer flere hundrede mennesker. Der synes jeg, at man som ledelse skal tænke sig rigtig godt om«, siger hun til Berlingske.

Det er da fint nok, at Stine Bosse nu kommer med denne udtalelse, MEN HVORFOR HULEN ER DE ALTID SÅ KLOGE 2-3 ÅR EFTER ALLE ANDRE ?

Gennemser man mange af de tråde, der er her på økonomidebatten, vil man finde mange indlæg, både fra 2011 og 2012, der påpeger netop dette.
Både undertegnede og mange andre har påpeget det uheldige, det usmarte, og det ledelsesmæssige svigt, ved uhæmmet blot at afskedige medarbejdere, særligt produktionsmedarbejdere.

Det er jo egentlig lidt en "freerider" Bosse kommer med nu, eftersom de fleste virksomheder allerede har skåret ind til benet.

Og konsekvensen for flere af disse, vil vise sig, den dag deres afsætning stiger, og de står med for få medarbejdere, og særligt erfarne medarbejdere, som man uden at blinke skilte sig af med.

Den ledelsesform med blind fokus på den kortsigtede bundlinie, kan gå hen og koste virksomhederne vækst i fremtiden - på lang sigt - hvor deres konkurrenter beholdte de erfarne medarbejdere, brugte krisen til at få sine medarbejdere efteruddannet, og opkvalificeret, og dermed står med en bedre uddannet medarbejdergruppe, og hvad er mindst lige så vigtig, en trofast gruppe medarbejdere, da de ikke oplevede at ledelsen så stort på den gruppe, men tværtimod værdsatte dem.

Men hvorfor er det altid 2-3 år efter denne sang skulle være sunget, at folk med bare en smule pondus, kommer ud af busken med denne kritik ?

dkguy66 skrev:Den ledelsesform med blind fokus på den kortsigtede bundlinie, kan gå hen og koste virksomhederne vækst i fremtiden - på lang sigt - hvor deres konkurrenter beholdte de erfarne medarbejdere, brugte krisen til at få sine medarbejdere efteruddannet, og opkvalificeret, og dermed står med en bedre uddannet medarbejdergruppe, og hvad er mindst lige så vigtig, en trofast gruppe medarbejdere, da de ikke oplevede at ledelsen så stort på den gruppe, men tværtimod værdsatte dem.

Man tænker umiddelbart "ejerleder" eller klassisk andelsselskab.

Du glemmer dog den anden side af historien: De ansatte skal tilpasse deres løn efter virksomheden på sigt. Ikke noget med at trække "standardoverenskomster og anden københavnersnak" ned over firmaet. Skadelig og kortsigtet berigelse kan foregå, foregår og vil foregå på begge sider af forhandlingsbordet.

En utilsvarende høj overenskomst fra de "gode" tider er nøjagtigt lige så skadelig i de dårlige tider som ledelsens enøjede fokus på kortsigtet gevinst (ned i egen lomme).

/BF