Alvorligt syge skal sikres sygedagpenge

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/07/070102.htm

Endelig noget politik der dur!

Det kan dog undre det ikke har været sådan med sygedagpenge hele tiden.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64200840:regeringen-vil-halvere-manges-sygedagpengeperiode.html?forside

Sygedagpengeperioden skal for disse personer halveres - fra 52 uger til 26 uger.

Efter de 26 uger skal disse syge have understøttelse på en kontanthjælpslignende sats, der er væsentligt lavere end sygedagpengesatsen, erfarer TV 2.

Nu troede man så lige at der var et politisk lys der endelig ville støtte de de bliver ramt hårdt i livet....
Jeg var vist lidt for hurtig om at give et klap på skulderen til politikerne....
Jeg burde vide bedre efterhånden.

Hvornår regner du med at være nedslidt Gorrion?

ØV- DEt gælder ikke for nedslidningssygdomme.
For en gangs skyld må man sige politikerne har tænkt sig rigtigt godt om.
Det gælder kun for dem der er lige ved at dø, og hvor det langsommelige pensionssystem ikke kan nå at bevilge dem pension inden mødet med Sankt Peter.

så gik den plan i vasken.

Jeg kan jo ikke sætte en nøjagtig dato på hvornår mine eller andres muskler og knogler giver op.
Jeg havde, og har allerede problemer i hænder og knæ...noget jeg indtil videre kan bide i mig, med lidt hjælp fra piller.
Har dog netop fået konstateret begyndene slidgigt i venstre skulder, som jeg blot troede var en overbelastning....blev scannet i torsdags :-(.....

Jeg holder skruen i vandet så længe jeg kan, og når jeg ikke kan mere så håber jeg den vanvittige skatteprocent som jeg har lagt ryg til, giver noget igen....
Men....en ting er jeg dog ret sikker på, jeg holder ikke til den nye folkepensions alder...nok enda langtfra!.

Det er squ synd for dig Gorrion, specielt når man tænker på at du altid har arbejdet og taget 3 uddannelser, som alle hører til i kategorien der giver størst risiko for nedslidningssyndromet.

Jeg skal fra lægefaglig side komme med en indrømmelse:
De sidste 10 år har vi fokuseret meget på hjerte-kar sygdomme, lungesygdomme, diabetes, behandling af demens, stress/depression, kræft og osteoporose i almen praksis.
Vi har praktisk taget ikke beskæftiget os med nedslidningssyndromer.
Vores indsats styres centralt fra og vi honoreres ekstra godt når vi opsporer, behandler og kontrollerer disse sygdomme.

Her er en rapport om "Nedslidning på det danske arbejdsmarked", som jeg ikke har læst endnu).
Side 6 er der nogle interessante tal:
http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Velfaerdsteknologi/Den-Intelligente-Arbejdsbeklaedning/Nedslidning-paa-det-danske-arbejdsmarked---Delrapport-1.pdf

"662.000 danskere led således i 2005 af en langvarig nedslidningssygdom, hvilket er mere end forekomsten af hjerte-kar-sygdomme og sygdomme i åndedrætsorganer (såsom KOL) tilsammen."

Det er sagt før, men jeg tror det er rigtigt.
De folk der styrer, hvor pengene i sundhedssystemet går hen er ikke de folk der får nedslidningssygdomme.

Med ophævelse af efterlønnen og den gradvise øgning af pensionsalderen kommer vi til at se mange flere tilfælde end dem der bliver registreret nu.

Derfor tror jeg også, at når folk har vænnet sig senere pensionsalder, så vil man kunne bruge pengene til at sætte ekstra ind for de grupper, som rammes af nedslidning.

Jeg foreslår, at jeres fagforeninger henvender sig til PLO og kræver at der bliver sat mere fokus på problemet.

Iøvrigt Gorrion, så ved du jo hvem jeg er - så du kan altid kontakte mig, hvis du har behov for hjælp.
--- Men det er selvfølgelig nemmere for mig som aktiv udøver af erhvervet, end som senil pensionist.

Jeg foreslår, at jeres fagforeninger henvender sig til PLO og kræver at der bliver sat mere fokus på problemet

Det er forsøgt mange tiltag igennem årene.....visse af dem har da også afhjulpet skader/nedslidning...eller i det mindste udskudt det et par år.
Man har også forsøgt sig med desideret jobrotationer, som i stedet lader til at øge hyppigheden af pludselige arbejdskader, og kun i meget begrænset omfang kan afbøde nedslidning.
Det er det samme der sker når folk har været ude at bowle, eller har danset meget til en festlig aften....de uvante og gentagende bevægelser sætter sig og gør ondt, og dette prøver man så at kompensere for ved at bruge andre af kroppens muskler lidt ekstra...og derved øges risikoen for større skader....

Nej der er ikke noget at gøre ved det, sådan er det bare i visse brancer, og sådan vil det fortsat være, ligesom der er forskel på mennesker.....
Nogle (mange) bliver ramt af sygdomme og nedslidning i en relativ tidlig alder, måske også arveligt betonet, andre har stort set aldrig fejlet noget hele deres liv, og kan være meget fysisk aktive i en høj alder....
Sådan er det...
Men det er meget svært at forklare politikere....der mener at vi sagten kan arbejde til vi er oppe i halvfjerserne...
Det kan jeg kun ryste på hovedet af...det er jeg trods alt ikke for stivnakket endnu til at kunne.

Kære Gorrion:

Nu består vore arbejde af flere dele:
forebyggelse
opsporing
diagnose
behandling

Jeg tænker på, at vi skal blive bedre til at diagnosticere og behandle og beskrive sygdommene, og specielt i relation til et realitstisk billede af folks fortsatte arbejdsevne.
Socialarbejdere har overtaget vurderingen af vores beskrivelser, og i stort omfang neglgerer de de vores vurderinger mhp arbejdsevne. Muligvis er det fordi vi har været for dårlige til arbejdet. Det tør jeg ikke sige. Men det er helt klart, at bliver nødt til at være mere realistiske og ikke køre folk rundt i div. arbejdsprøvninger, efteruddannelser osv. når ALLE ved., at løbet er kørt.

I hæren og hos den kgl. ballet bliver man tvangspensioneret langt tidligere i erkendelse af, at kroppen ikke længere kan holde til strabadserne.

Selv mærkede jeg muren i midtfyrrerne. Jeg kunne ikke længere løbe rundt på de lange gange mellem afdelinger på cardiologisk afd i 24 timer i træk. Jeg sagde selv op i den erkendelse.
Nu blev det så heller ikke bedre af, at det løbehjul vi havde til formålet var punkteret, og da jeg henvendte mig til "teknikerne" som lavede den slags fik jeg at vide, at det under ingen omstændigheder kunne lade sig gøre at lappe hjulet før om nogle mdr. Ikke en gang en oplysning om, at jeg var den læge der blev tilkaldt til hjertestop på hele hospitalet og sk. st. kunne overtale ham til at lave en lille undtagelse. En faglig beslutning om at lade hospitalet mærke konsekvensen af nedskæringer lå til baggrund.
"Overlægerne trak på skuldrene og var ligeglade, da jeg gik videre med problemet"

Det offentlige og politiske og fagforeningsapparatet er en stor størrelse, der er svær at flytte rundt med.
Men HER prøver jeg alligevel.

doctor skrev:Kære Gorrion:

Nu består vore arbejde af flere dele:
forebyggelse
opsporing
diagnose
behandling

Jeg tænker på, at vi skal blive bedre til at diagnosticere og behandle og beskrive sygdommene, og specielt i relation til et realitstisk billede af folks fortsatte arbejdsevne.
Socialarbejdere har overtaget vurderingen af vores beskrivelser, og i stort omfang neglgerer de de vores vurderinger mhp arbejdsevne. Muligvis er det fordi vi har været for dårlige til arbejdet. Det tør jeg ikke sige. Men det er helt klart, at bliver nødt til at være mere realistiske og ikke køre folk rundt i div. arbejdsprøvninger, efteruddannelser osv. når ALLE ved., at løbet er kørt.

I hæren og hos den kgl. ballet bliver man tvangspensioneret langt tidligere i erkendelse af, at kroppen ikke længere kan holde til strabadserne.

Selv mærkede jeg muren i midtfyrrerne. Jeg kunne ikke længere løbe rundt på de lange gange mellem afdelinger på cardiologisk afd i 24 timer i træk. Jeg sagde selv op i den erkendelse.
Nu blev det så heller ikke bedre af, at det løbehjul vi havde til formålet var punkteret, og da jeg henvendte mig til "teknikerne" som lavede den slags fik jeg at vide, at det under ingen omstændigheder kunne lade sig gøre at lappe hjulet før om nogle mdr. Ikke en gang en oplysning om, at jeg var den læge der blev tilkaldt til hjertestop på hele hospitalet og sk. st. kunne overtale ham til at lave en lille undtagelse. En faglig beslutning om at lade hospitalet mærke konsekvensen af nedskæringer lå til baggrund.
"Overlægerne trak på skuldrene og var ligeglade, da jeg gik videre med problemet"

Det offentlige og politiske og fagforeningsapparatet er en stor størrelse, der er svær at flytte rundt med.
Men HER prøver jeg alligevel.

Det er en af de bedste jeg har hørt længe: Jeg kan ikke "løbe stærkere" - løbehjulet er punkteret!
Det var nu ellers et rimelig billigt teknisk hjælpemiddel.
Skide være med patienterne - men tænk på apparaturet, der står uudnyttet hen!

Det dybt tragiske ved den historie var at jeg mentalt levede i fortiden.

Havde jeg taktisk manøvreret teknikeren, var jeg kommet anstigende i kjole og sekretærkittel og høje hæle med en enkelt journal under armen.
Jeg havde sat mig ned, og udtalt min solidaritet med fyringer, og efter en ti minutters tid havde jeg lettet det ene ben, og set på mine tynde hæle og sagt:

Du forresten: Kunne du ikke lige reparere mit løbehjul?

Her havde han nok gjort en undtagelse - for i så fald var det jo ikke nogen stor sag, der ville have haft afgørende inflydelse på fagforeningskampen.

Kort sagt: Jeg spillede det eneste kort - der ikke skulle spilles. Min kommanderende anmodning var selvfølgelig også helt malplaceret.
Er jeg ondskabsfuld. JA

doctor skrev:Det dybt tragiske ved den historie var at jeg mentalt levede i fortiden.

Havde jeg taktisk manøvreret teknikeren, var jeg kommet anstigende i kjole og sekretærkittel og høje hæle med en enkelt journal under armen.
Jeg havde sat mig ned, og udtalt min solidaritet med fyringer, og efter en ti minutters tid havde jeg lettet det ene ben, og set på mine tynde hæle og sagt:

Du forresten: Kunne du ikke lige reparere mit løbehjul?

Her havde han nok gjort en undtagelse - for i så fald var det jo ikke nogen stor sag, der ville have haft afgørende inflydelse på fagforeningskampen.

Kort sagt: Jeg spillede det eneste kort - der ikke skulle spilles. Min kommanderende anmodning var selvfølgelig også helt malplaceret.
Er jeg ondskabsfuld. JA

Det er det, der viser, at der er tale om et organisatorisk problem.

Vores samfunds problem består i høj grad af opbygningen, hvor det er den samme myndighed, der skal træffe afgørelse OG som så hænger på regningen.
På samme måde, som tidligere beskrevet, problemstillingen på beskæftigelsesområdet. Hvor det er de samme ansatte - som risikerer at miste sit job, er de succesfulde i jobbet - som skal varetage beskæftigelsesindsatsen.

Ingen hverken offentlige eller privatansatte har jo en egeninteresse i at gøre sig overflødig, hvis det koster på indkomsten.

Alt for ofte har jeg set eksempler på nedslidte borgere, hvor den ene speciallæge efter den anden har afgivet en erklæring til fordel for en førtidspension, men hvor kommunen gang på gang trækker afgørelsen i langdrag, og liiiiige vil have en ekstra jobprøvning, en second opinion og hvad de nu ellers finder på af kunster fra værktøjskassen.

At kommuner på den måde kan underkende op til flere speciallæger er mig stadig uforståeligt.

Og på beskæftigelsesområdet, var den største politiske fejltagelse, da man opdelte det tidligere kommunale "socialområde" i et socialområde og et beskæftigelsesområde.

Tovholderfunktionen forsvand - altså borgerens socialrådgiver, med fuld indsigt i hele personens forhold, økonomi, beskæftigelse, familie etc, blev nu opdelt på flere af hinanden uafhængige personer, der alt for ofte har forskellige spilleregler, alt for ofte ikke evner at kommunikere sammen, og som et resultat alt for ofte spilder alt for mange resourcer på div. møder og koordination, uden det i sidste ende gavner den enkelte person. Og for borgeren er der pludselig ikke nogen central tovholder at gå til, og eks. beklage at der fortsat ikke sker noget. Eller at den ene siger det modsatte af den anden osv.

Men alt andet lige er det en kanon effektiv måde at sikre offentlig beskæftigelse på.

Dronningen er ramt: Slidgigt er en folkesygdom
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/09/0209175253.htm

Ja det bliver er stor klub....

Det kan gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse at efterlønnen blev afskaffet....

det bliver med sikkerhed i stedet en rigtig dyr og ubehagelig regning!.

Slidgigt giver mange sygedage....og på sigt....nok ikke engang længere sigt...men blot på få år (måske måneder), er vedkommende ikke egnet til at passe et arbejde med blot et minimum af fysisk belastning...
Sådan er det jo.