Det landsskadelige flexlort.

Valutareserven og flexlort

Den blå linje er valutareserven.

Den røde linje er flexlort i udlandet!

Den dobbelte blå linje er valutareserven MINUS flexlort i udlandet.

Den grønne linje er de gode annuiteter.

Den tredobbelte blå linje er valutareserven MINUS alle realkreditter i udlandet.

Det, der sker i oktober 2008 er, at udlandet begynder at sælge de gode realkreditter tilbage til Danmark - det gør sådan set IKKE noget, det giver bare investorerne et kolossalt blåt øje, så det skal de nok holde op med!

Problemet er bare at i oktober, så véd man, at der skal refinansieres flexlort, hvorfor man stensikkert ved, at der skal bruges valuta, fordi de BLIVER solgt tilbage. Beløbet kender vi også: 60 mia.

Derfor må Statsministeren gå tiggergang til Washington og Berlin. Her låner han som nødforstrækning 5 mia. USD eller ca. 25 mia. DKK og 5 mia. EUR eller 37½ mia. DKK i alt 62½ mia. DKK.
Hvis Fogh Rasmussen IKKE havde gjort det eller ikke fået de nødlån, så havde Danmark standset betalingerne.

I december 2010 får man indlåst for ca. 60 mia. flexlort i udlandet (RD = 41 mia + 19 mia. formentlig BRF/DLR og senere 34 mia. NYK formentlig) altså ialt 100 mia. Det foregår hen over året.
Det gør man ved at låne kridterne pengene til så lav en rente at kursen bliver så høj, at de ikke kan sælges tilbage - ikke uden et ruinerende kurstab.

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Thomas skrev:Valutareserven og flexlort

Den blå linje er valutareserven.

Den røde linje er flexlort i udlandet!

Den dobbelte blå linje er valutareserven MINUS flexlort i udlandet.

Den grønne linje er de gode annuiteter.

Den tredobbelte blå linje er valutareserven MINUS alle realkreditter i udlandet.

Det, der sker i oktober 2008 er, at udlandet begynder at sælge de gode realkreditter tilbage til Danmark - det gør sådan set IKKE noget, det giver bare investorerne et kolossalt blåt øje, så det skal de nok holde op med!

Problemet er bare at i oktober, så véd man, at der skal refinansieres flexlort, hvorfor man stensikkert ved, at der skal bruges valuta, fordi de BLIVER solgt tilbage. Beløbet kender vi også: 60 mia.

Derfor må Statsministeren gå tiggergang til Washington og Berlin. Her låner han som nødforstrækning 5 mia. USD eller ca. 25 mia. DKK og 5 mia. EUR eller 37½ mia. DKK i alt 62½ mia. DKK.
Hvis Fogh Rasmussen IKKE havde gjort det eller ikke fået de nødlån, så havde Danmark standset betalingerne.

I december 2010 får man indlåst for ca. 60 mia. flexlort i udlandet (RD = 41 mia + 19 mia. formentlig BRF/DLR og senere 34 mia. NYK formentlig) altså ialt 100 mia. Det foregår hen over året.
Det gør man ved at låne kridterne pengene til så lav en rente at kursen bliver så høj, at de ikke kan sælges tilbage - ikke uden et ruinerende kurstab.

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Ganske interessant - men:

Hvor trækker du tallene fra? og hvorledes passer de overens med den seneste melding fra nationalbanken? http://www.nationalbanken.dk/C1256BE20056CC48/side/PFI20130107Nyt

Kan du forklare hvorfor nationalbanken øger reserven I efteråret 2008 – så det matcher udlandets beholdning af realkreditobligationer? Er det for at kunne støtteopkøbe hvis udlandet pludselig ikke vil købe ved de årlige flexaktioner – og hvor stammer de godt 500 mia som reverne er på egentlig fra (de må jo mangle et andet sted)

Jeg kan godt se at reserven stiger de knap 60-70 mia I efteråret 2008, men hvis de er brugt til køb af flexobligationer som udlandet har solgt, hvorfor falder reserven så ikke tilsvarende?

Jeg kan godt se at reserven stiger fra 150 til 250 I løbet af 2010, men hvad mener du med “indlåses” – og hvem er de udenlandske køber af de 100 mia flexobligationer?

Findes der nogen dokumentation for at det er Nordea Sverige som har købt for godt 50 mia flexobligationer ultimo 2012?

Merkur skrev:

Thomas skrev:Valutareserven og flexlort

Den blå linje er valutareserven.

Den røde linje er flexlort i udlandet!

Den dobbelte blå linje er valutareserven MINUS flexlort i udlandet.

Den grønne linje er de gode annuiteter.

Den tredobbelte blå linje er valutareserven MINUS alle realkreditter i udlandet.

Det, der sker i oktober 2008 er, at udlandet begynder at sælge de gode realkreditter tilbage til Danmark - det gør sådan set IKKE noget, det giver bare investorerne et kolossalt blåt øje, så det skal de nok holde op med!

Problemet er bare at i oktober, så véd man, at der skal refinansieres flexlort, hvorfor man stensikkert ved, at der skal bruges valuta, fordi de BLIVER solgt tilbage. Beløbet kender vi også: 60 mia.

Derfor må Statsministeren gå tiggergang til Washington og Berlin. Her låner han som nødforstrækning 5 mia. USD eller ca. 25 mia. DKK og 5 mia. EUR eller 37½ mia. DKK i alt 62½ mia. DKK.
Hvis Fogh Rasmussen IKKE havde gjort det eller ikke fået de nødlån, så havde Danmark standset betalingerne.

I december 2010 får man indlåst for ca. 60 mia. flexlort i udlandet (RD = 41 mia + 19 mia. formentlig BRF/DLR og senere 34 mia. NYK formentlig) altså ialt 100 mia. Det foregår hen over året.
Det gør man ved at låne kridterne pengene til så lav en rente at kursen bliver så høj, at de ikke kan sælges tilbage - ikke uden et ruinerende kurstab.

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Ganske interessant - men:

Hvor trækker du tallene fra? og hvorledes passer de overens med den seneste melding fra nationalbanken? http://www.nationalbanken.dk/C1256BE20056CC48/side/PFI20130107Nyt

Kan du forklare hvorfor nationalbanken øger reserven I efteråret 2008 – så det matcher udlandets beholdning af realkreditobligationer? Er det for at kunne støtteopkøbe hvis udlandet pludselig ikke vil købe ved de årlige flexaktioner – og hvor stammer de godt 500 mia som revserne er på egentlig fra (de må jo mangle et andet sted)

Jeg kan godt se at reserven stiger de knap 60-70 mia I efteråret 2008, men hvis de er brugt til køb af flexobligationer som udlandet har solgt, hvorfor falder reserven så ikke tilsvarende?

Jeg kan godt se at reserven stiger fra 150 til 250 I løbet af 2010, men hvad mener du med “indlåses” – og hvem er de udenlandske køber af de 100 mia flexobligationer?

Findes der nogen dokumentation for at det er Nordea Sverige som har købt for godt 50 mia flexobligationer ultimo 2012?

Tallene er fra Nationalbanken via DST.

Ja gu er der interesse i obligationerne i udlandet! Hvis ikke Nordea Sverrig køber deres eget flexlort, så garanterer jeg for at de kommer til skade! Nordea er som bekendt en svensk statsbank!
Hvis den svenske stat - gennem sin bank - ligger og leger med den danske valuta med at sælge deres flexlort frem og tilbage, så tigger man om at få knust fjæset.
Det var her statsministeren stod på tæer i stiletterne! Hvis Nordea tror at man kan true den danske stat til at punge ud for SAS, så tager man fejl - en SAS-konkurs havde ikke alene ramt den svenske stat hårdere end den danske og norske; men nok så meget hovedkreditorerne Nordea og SEB.

Hvis Nordea tror, at man bare kan forlange at den danske Nationalbank vil låne dem pengene så de kan købe deres eget flexlort - så tager de fejl! Det ER og BLIVER Riksbankens problem - hvordan Nordea Sverrig og Riksbanken klarer det problem - det er deres sag; men en ting er sikkert: Ethvert forsøg på at sælge ud af flexlortet vil medføre et kurstab der virkelig kan mærkes - derfor er flexrenten så lav. Derfor vil renten stige en smule!

Lige præcis! Flexlortet SKAL jo købes hjem en gang om året.

Hvor valutareserven stammer fra? Ja f.eks. fra salg af Danske statsobligationer i udlandet - eller valuta som eksportvirksomheder skal have vekslet til DKK.

Vi har jo ca. 41 mia. som Danske Bank har lånt i ECB - det er det første.

Dokumentation?

Vi har to pengepolitiske udlån på noget der minder om 50 mia. Det må være de andre kridter som BRF (som Danske Bank har lånt penge til at købe for at lægge disse obligationer som sikkerhed for lånet - man kan nemlig IKKE bruge egne udstedelser som sikkerhed - sjovt nok). Det er altså ikke hverken BRF eller Nykredit.

Dokumentation: Jo, der er den dokumentation, at Riksbanken har hævet valutareserven med 100 mia. SEK - opkrævet fra svenske banker - hovsasa, hvad fanden skal de bruge dem til?).

Nationalbanken har NEMLIG ikke villet yde pengepolitiske lån til Nordea: Det kunne lige passe, at man skulle låne den svenske stat penge til at spekulere mod den danske krone! Det kunne sateme være kønt!
Nej, vi passer vores psykopater - I passer jeres.

Det er simpel udelukkelse.

Du kan også se at beløbet til RD obligationer matcher NOR ganske præcist - der er så en yderligere 50 mia. i svensk valutareserve: Den eneste forklaring jeg kan komme på er, at man skal kunne dække et mageskifte med Danske Bank i Sverrig (der ligger på en bob-bob 600 mia SEK).

Årsagen til at Sverrig ikke vil med i bankunionen er, at så SKAL man ud af Finland - og Finland har ikke banker i Sverrig at mageskifte med.

Desuden vil svensk medlemskab af bankunionen i praksis betyde at HELE den svenske finanssektor er under ECB. Der er de 4 store, der hver for sig er større i Sverrig end Danske Bank.

Dokumentation? Det skal man sgu nok lade være med at lade offentligheden vide - så kollapser Sverrig.

Nationalbanken trykker pengene, der behøver ikke at mangle noget noget andet sted

Det er bare alle med opsparing der betaler ved at kronen lider af inflation.

Thomas skrev:

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Men det betyder vel så at der nu ligger 100-110 milliarder og skal "indfries" hvert år ved flexauktionerne ? Og at et svensk/finsk kollaps (kast et blik på deres ejendomsmarked) vil give den danske realkredit et grimt problem ?

Mvh
Cirb

Uffe skrev:Nationalbanken trykker pengene, der behøver ikke at mangle noget noget andet sted

Det er bare alle med opsparing der betaler ved at kronen lider af inflation.

Vås!

Man sælger for 100 mia. statsobligationer i udlandet og køber et tilsvarende beløb af dem.

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Men det betyder vel så at der nu ligger 100-110 milliarder og skal "indfries" hvert år ved flexauktionerne ? Og at et svensk/finsk kollaps (kast et blik på deres ejendomsmarked) vil give den danske realkredit et grimt problem ?

Mvh
Cirb

Ja, det er så svenskernes problem - de er nød til at købe til samme høje kurs. Det Nordea Danmark evt. vinder, det taber Nordea Sverrig - hvis de ikke køber, så falder kursen på Nordeas flexlort som en sten. Det er pointen.

Hvis det svenske boligmarked brister, så er det i første række et problem for Nordea Sverrig, der vil lide tab på deres boliglån.

Nej det er en benlås.

Der er en del antagelser - men hypotesen passer meget godt med iagttagelserne - bla. andet af hvordan Danske Bank har trukket sig ud af Irland.
Det passer også med, at svenskerne er lige så vilde med at få Danske Bank ud af Sverrig som Danmark er med få svenskerne ud.

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Men det betyder vel så at der nu ligger 100-110 milliarder og skal "indfries" hvert år ved flexauktionerne ? Og at et svensk/finsk kollaps (kast et blik på deres ejendomsmarked) vil give den danske realkredit et grimt problem ?

Mvh
Cirb

Ja, det er så svenskernes problem - de er nød til at købe til samme høje kurs. Det Nordea Danmark evt. vinder, det taber Nordea Sverrig - hvis de ikke køber, så falder kursen på Nordeas flexlort som en sten. Det er pointen.

Hvis det svenske boligmarked brister, så er det i første række et problem for Nordea Sverrig, der vil lide tab på deres boliglån.

Nej det er en benlås.

Der er en del antagelser - men hypotesen passer meget godt med iagttagelserne - bla. andet af hvordan Danske Bank har trukket sig ud af Irland.
Det passer også med, at svenskerne er lige så vilde med at få Danske Bank ud af Sverrig som Danmark er med få svenskerne ud.

Tidsperspektiv ?

Det lyder som noget, der skal ske snart.

Dels er det ikke hver dag både venstre og socialdemokraterne har nogenlunde tilregnelige mennesker på formandsposterne, dels begynder det at klemme til hvis man skal have realkreditten skilt ud og refinansieret inden udløbet af de afdragsfrie for alvor begynder at slå igennem (vel senest ultimo 15), dels kan vi som samfund ikke holde til være låst ned af uerkendte tab i længere tid (spørg bare japanerne), dels så haster det lidt med få inddraget 68ernes pensionsformuer hvis de ikke skal nå at bruge dem først (det kan gå meget stærkere end nogen forestiller sig...) og endelig forekommer die Margrethe mig ikke at være typen der i længden er tilfreds med at behandle en tandbyld med varme omslag og medlidende ord.

I år ?

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Det, der sker i de sidste måneder af 2012 er, at Nordea og den svenske stat får sat kniven på struben.
Nordea Sverrig bliver nød til at købe Nordeas flexlort for ca. 40-50 mia. Igen til en kurs, der gør, at ethvert salg vil ruinere Nordea - omgående; men alligevel er Riksbanken nød til at forhøje valutareserven med 100 mia. SEK så købet kan foretages. Der er så også andet, hvor der skal handles med Nordea - for Nordea skal ud af Danmark.

Men det betyder vel så at der nu ligger 100-110 milliarder og skal "indfries" hvert år ved flexauktionerne ? Og at et svensk/finsk kollaps (kast et blik på deres ejendomsmarked) vil give den danske realkredit et grimt problem ?

Mvh
Cirb

Ja, det er så svenskernes problem - de er nød til at købe til samme høje kurs. Det Nordea Danmark evt. vinder, det taber Nordea Sverrig - hvis de ikke køber, så falder kursen på Nordeas flexlort som en sten. Det er pointen.

Hvis det svenske boligmarked brister, så er det i første række et problem for Nordea Sverrig, der vil lide tab på deres boliglån.

Nej det er en benlås.

Der er en del antagelser - men hypotesen passer meget godt med iagttagelserne - bla. andet af hvordan Danske Bank har trukket sig ud af Irland.
Det passer også med, at svenskerne er lige så vilde med at få Danske Bank ud af Sverrig som Danmark er med få svenskerne ud.

Tidsperspektiv ?

Det lyder som noget, der skal ske snart.

Dels er det ikke hver dag både venstre og socialdemokraterne har nogenlunde tilregnelige mennesker på formandsposterne, dels begynder det at klemme til hvis man skal have realkreditten skilt ud og refinansieret inden udløbet af de afdragsfrie for alvor begynder at slå igennem (vel senest ultimo 15), dels kan vi som samfund ikke holde til være låst ned af uerkendte tab i længere tid (spørg bare japanerne), dels så haster det lidt med få inddraget 68ernes pensionsformuer hvis de ikke skal nå at bruge dem først (det kan gå meget stærkere end nogen forestiller sig...) og endelig forekommer die Margrethe mig ikke at være typen der i længden er tilfreds med at behandle en tandbyld med varme omslag og medlidende ord.

I år ?

Mvh
Cirb

Vi har nogle frister, der skal holdes: Bankunion med inspektion og fælles kapitalisering SKAL være på plads inden (er det marts?) 2014. Det er tidspunktet for renoveringen af Frankrigs banksektor.
I mellemtiden kan vi komme ind og i det omfang vi kan tage hovedparten selv komme på nogenlunde plads. Problemet er imidlertid nok Holland, for den banksektor ser bestemt ikke godt ud - det kan du se på ejendomspriserne.
Sverrig kan nok ikke reddes og England heller ikke. Finland skal reddes - og dér skal opbygges en finansiel sektor.

Det haster altså med den yderkant på primo 2014.
Det andet tryk er at flextumpernes afdragsfrihed udløber fra i år af og allerede fra næste år kan det ikke holdes længere. Jeg mener jeg så, at problemet i 2014 er ca. 10 gange større end det er i år. Man kan nok holde renten i bund i år - huspriserne oppe; men meget længere går det ikke - Frankrig eller ikke Frankrig. Der skal altså være en løsning på plads inden da - helst inden sommerferien - gerne inden påske.

Det er slet ikke boligejerne, man har i tankerne: Flextumperne er fortabt - du kan bare se sådan en som Uffe - forbruget trykker (børn bliver større og dyrere): Det er systemet med den fast forrentede konvertible annuitet, der skal reddes. Det vil blive gjort ved at løfte dem ud af "finanssektoren" som sådan - ud i gammeldags kreditforeninger, hvilket for de fleste EU lande vil være et fremskridt. De slås jo alle med pensionsordninger, der ikke kan finde papirer at investere i.

Anne E Jensen

De danske realkreditobligationer viste sig at være ekstremt eftertragtede og derfor likvide, så de selv på de sorte dage efter kollapsen af storbanken Lehman Brothers i september 2008 kunne handles. Det har gjort indtryk i EU,

Gu har det ej, de ved jo alt om at flexlortet blev købt op af Nationalbanken.

Men de fast forrentede annuiteter: De kunne bruges.

Man blander med vilje tingene sammen.

De første planer placerede ellers de danske papirer med sikkerhed i røde mursten og tegltage i samme kasse som græske statsobligationer.

Og det bliver flexlortets skæbne. Hvor dumme tror I egentlig de er?

Den endelige fredning af de danske boligejeres lån sker først, når EBA, European Banking Authority, har gennemgået de forskellige aktivtyper med en tættekam og endeligt fastslået deres status og vægtning i bankernes kapital.

»Den endelige definition af aktiverne sker forhåbentlig i løbet af 2013, og først derefter er realkreditobligationernes status helt sikker,« siger kontorchef i Finansrådet Morten Frederiksen.

Her vil man skelne mellem skæg og snot.

Det vil betyde, at det er usandsynligt at bankernes forsøg på at få lusket flexlort ind som værende et acceptabelt papir er meget små. Til gengæld vil den fast forrentede annuitet nok kunne reddes.

EBA Her sidder så Nødgaard, som jeg ikke har for megen fidus til.

Vi skal håbe på BaFin

Det er derfor ejendomspriserne skal "pumpes" til index 80; man håber på at luske flexlortet med - det tror jeg nu ikke at det lykkes.
Hvis jeg skulle overtales til en eksplicit omtale af Danske realkreditobligationer - så ville jeg forlange at se en opdeling på type af realkreditobligationer og se deres dækning i ejendomsværdier - hver for sig. Her vil det så afsløres, at de fast forrentede annuiteter - de er sgu gode nok, dem kan vi godt undtage fra junkstatus ved en eksplicit omtale; men der bliver ved: Fast forrentede konvertible annuiteter. Resten er lort.

En ting er, at man ikke kan komme ind under den generelle positive betegnelse - det er jo mislykkedes så åbenlyst. Det man nu satser på er en specifik nævnelse som UNDTAGELSE for en generel JUNK status.
Men sådan en positivliste kræver en præcis definition af de enkelte papirers karakteristika.
D'Herrer er jo ikke dummere end de ved, at det danske boligmarked kan kollapse i morgen og - i hvert fald BRF reelt er konkurs. Når man så tigger dem om at vise særlige hensyn, så ligger bevisbyrden hos tiggeren.
D'Herrer er udmærket klar over at de får "friserede" oplysninger, hvorfor man - hvis man skal vise velvilje - vil spørge ind i detaljerne: Man GIDER ikke høre på Ane Arnth Jensen. Man vil måske nok høre på Lars Rohde, der nok er den, der ved mest - ikke så meget fordi han er Nationalbankdirektør (han er nok blevet Nationalbankdirektør fordi han er den, der kan redde stumper af realkreditten - Bernstein var lidet overbevisende i de fora på det emne).
Hvis jeg tolker Rohdes udtalelser (de få af dem) og gerninger (som ikke har kunnet skjules), så vil hans anbefaling være:

- En udskillelse af de fast forrentede annuiteter - de vil være gode nok - uanset prisudviklingen på ejendomsmarkedet. De kan eksplicit nævnes på en positivliste.

- Udskillelse af Fast forrentede (dvs. formentlig F5 - og derover) uden afdrag - Deres status vil afhænge af hvor meget man tror på, at ejendomspriserne er stabiliserede - så deres status er stærkt dubiøs. Man véd jo godt, at man bliver løjet for - dødsdømtes løfter tager man ikke særlig højtideligt.

- Variabelt forrentede med afdrag: De vil nok også kunne komme med (de vil nok se nogenlunde ud i loan/value brøken); MEN under forudsætning af og i det omfang, at de konverteres - til fast forrentede annuiteter.

- Variable afdragsfrie - under ingen omstændigheder. Det vil man blandt andet gøre under henvisning til, at den danske (og svenske) valutareserve er dimensioneret til at håndtere et massivt tilbagesalg af lortet: Dvs. at Ane Arnth Jensen vrøvlet - det tror vi jo end ikke på selv.

- Alt SDO/SDRO vrøvl har man opgivet, hvis jeg ikke tager fejl - med de gennemgange, der er af ejendomsværdierne over hele Vesteuropa - så er ejendomspriser stærkt overvurderede og upålidelige - ejendomspriserne afhænger af BANKERNES tilstand - ikke boligmarkedets.

Det tror jeg er det realistiske resultat.

Hvorfor tror jeg på det, som en realistisk mulighed:

1) Det vil formindske bankproblemet - gennem en udskillelse - med noget, der minder om 500 mia. Samtidig kan man tvinge - gennem en selektiv forhøjelse af flexrenten på obligationer med afdrag - disse over på fast forrentede annuiteter. (Det der pis med tolagsbelåning - glem det - det er ikke kreditforeninger man vil redde: Det er obligationerne!). Det vil yderligere reducere problemet med 600 mia. Det betyder, at man halverer problemstillingen med halvdelen.

2) Det er muligt præcist at beskrive undtagelsen fra den generelle regel. Det vil hæve halvdelen ud af alle realkreditdebitorerne ud af bankproblemet.

3) Det vil uomgængeligt betyde en opsplitning af bankerne - specielt Nordea og Danske Bank; men også den idelige indblanding fra Nykredit - med deres interne manipulationer omkring långivning til sig selv.
Det springende punkt vil blive - i min vurdering - de flexede med afdrag. Skal de falde til den gode side og kunne konvertere til faste annuiteter - eller i lokumstønden til flexlortet? Optimistisk slag på tasken 50-50. Fidusen er, at disse obligationer vil være temmelig ligeglade med ejendomspriserne. Man kan aldrig sælge; men skidt med det så længe man betaler.

4) Man vil forholde sig til det indbyggede solide i realkreditsystemet, der går uden om bankerne og de nuværende realkreditinstitutter - de reddede skal nemlig udskilles total fra bankområdet - det er hele strategien i opdelingen af bankerne. De områder kræver nemlig heller ikke den store egenkapital, fordi betalingsduelige debitorer hæfter for hinanden.

Det er så bare mine formodninger. Det vil ikke hjælpe bankerne eller flextumperne - for de flextumper, der går over på fast forrentede, de kommer til at betale kassen i administrationsbidrag. Jeg kan forestille mig en løbende tilpasning af administrationsbidraget til de løbende ejendomsvurderinger. De store, store tabere bliver bankerne, der bliver efterladt med 250 mia. i ejerboligudlån - som rene tab.