Nu VIL Finanstilsynet have overblik over hvilke

engagementer, der triller rundt mellem bankerne!

Læg mærke til den korte svarfrist!

KO

Det var godt nok på tide!

Der er to problemer:

1) Det deciderede fallenttrilleri.
2) Problemer som Essex, hvor der er 20 banker involveret i samme fallit.

12 september..oO

Læs vejledningen: Det er alle de store engagementer de vil have fat i. Der er godt nok nogen der får travlt nu.

Ny bankpakke slut september?

tvivlsomt, det er ret upopulært med at finansiere bankerne i befolkningen. Det ville VK miste alt, alt for mange stemmer på før et valg var afgjort. Men det kan da være de dummer sig med det, hvem ved.

+1 finanstilsynet for at begynde at gå tingene lidt efter.


Supplement: http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/212737/finanstilsynet_vil_teste_bankerne_igen.html

Det nye er, at man nu forlanger åbne udlånsbøger overfor Finanstilsynet.
Vi er inde på en kontrol på engagementsniveau.

Det bliver ikke sjovt for Nykredit!

Ja, finaxtilsynet er på krigsstien:

http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/212796/tilsyn_mistaenker_banker_for_skoenmaleri.html

Det kan da ikke være rigtigt, at bankerne går rundt og skjuler potentielle tab

Hvis du vil begrave noget, så gør du det ikke i de største engagementer. Det er alt for åbenlyst. Man parterer det til mindre dele, og problemet er jo ikke så stort - på papiret - hvis nogen finder lidt af det.

SortKaffe skrev:Ja, finaxtilsynet er på krigsstien:

http://borsen.dk/nyheder/finans/artikel/1/212796/tilsyn_mistaenker_banker_for_skoenmaleri.html

Det kan da ikke være rigtigt, at bankerne går rundt og skjuler potentielle tab

Jeg synes det mest interessante er det forhold, der medgives: 7 ud af 10. Var det i 2008 - i foråret, at jeg begyndte at ævle om pilrådne bankbalancer?
Hvordan kan det være, at Finanstilsynet først nu medgiver, at det kan være et problem? Situationen har jo officielt ikke ændret sig til det værre.

Det problematiske er sådan set ikke så meget, at der er ubogførte tab - det er, at en stor del af udlånet - og dermed pengemængden rent faktisk ikke eksister.
Vi ved at en stor del af udlånet bliver/er blevet omlagt til langsigtede udlån til lav rente - hvilket er et andet ord for meget lille omsætningshastighed - det værste er at omsætningshastigheden aftager hele tiden.
Et flexlån har et tilbageløb svarende til renten (de er jo afdragsfrie - eller 30 årige), dvs en omslagstid på 25-40 år.
En leverandørkredit er i sammenligning vanvittig hurtig: Løbende måned 30 dage er en omslagstid på 0,15 år.
Så har vi endda ikke beregnet nogen rente - hvilken vil være betydelig, fordi den må være større end kassekreditrenten - ellers ville man ikke henvende sig til banken mhp. oprettelsen af en sådan.

Vi har med andre ord ikke nogen reel opfattelse af pengemængden - ikke ud over, at den tilsyneladende er stadig faldende.

Hvor vil jeg hen med det?

Jo ganske enkelt derhen, at en faldende pengemængde i sig selv er deflationsfremkaldende.

En anden sag er: Hvis bankerne reelt ikke har nogen egenkapital, hvem ejer dem så egentlig?
Hvilke interesser tjener banken egentlig: De har jo ikke nogen ejere for så vidt som ejerne ikke ejer noget.
I gamle dage tilfaldt ødegårde kronen.

Ja, impiri bekræfter din teori. Japan havde som bekendt en lignende boligboble for ca. 21 år siden.

Bankerne fik kæmpe tab, som de endnu ikke er kommet over, og ejendomspriserne begyndte at falde, langsomt.

De falder endnu, og jo, man har haft deflation i Japan i 21 år.

Mon ikke det samme kommer til at ske her ?

SortKaffe skrev:Ja, impiri bekræfter din teori. Japan havde som bekendt en lignende boligboble for ca. 21 år siden.

Bankerne fik kæmpe tab, som de endnu ikke er kommet over, og ejendomspriserne begyndte at falde, langsomt.

De falder endnu, og jo, man har haft deflation i Japan i 21 år.

Mon ikke det samme kommer til at ske her ?

Sandsynligvis.

Nu er jeg typen der får boret i en tand uden bedøvelse, så jeg stemmer for at vi får det overstået og lader falde hvad der ikke kan stå.

SortKaffe skrev:Ja, impiri bekræfter din teori. Japan havde som bekendt en lignende boligboble for ca. 21 år siden.

Bankerne fik kæmpe tab, som de endnu ikke er kommet over, og ejendomspriserne begyndte at falde, langsomt.

De falder endnu, og jo, man har haft deflation i Japan i 21 år.

Mon ikke det samme kommer til at ske her ?

Lige præcis.
Det er faren ved IKKE at nationalisere de store banker - tabene bliver aldrig taget.

Det forklarer også, hvorfor det er nødvendigt konstant at tilføre ny likviditet.
Når udlånene dør denne langsomme død, så mindskes omsætningshastigheden gradvis - hvilket betyder at den reelle pengemængde helt af sig selv aftager.

Tag f.eks. Grækenland: Der er da ikke nogen, der tror på, at de kan betale de nye lån tilbage heller - vel? De får et 2 årigt lån - det bliver til et 4 årigt - et 8 årigt osv.
Det er ikke mange år siden, at Storbritannien endelig fik betalt det sidste af gælden fra 2. verdenskrig tilbage til USA.

Noget jeg endnu ikke helt har forstået, det er, at man taler om at et land har brug for en hjælpepakke til sin gæld, hvis renten på obligationerne kommer på 7 %.

Hvis et land, med alle de muligheder man har for at hæve indtægten, via skatter og andre tiltag, ikke kan klare at honorerer en rente på sin gæld på 7%,

Hvordan kan en borger, en lønmodtager med et lån, forventes at honorere en rente på 12+ % ????

Personen har jo ikke på samme måde som et land mulighed for at hæve sin indkomst nævneværdigt, og med en grænse for at reducere sine udgifter.

Ville være rart at få en god forklaring på dette, eftersom jeg gang på gang ryster på hovedet, når jeg har læst den ene artikel efter den anden, der fastslår dette.

dkguy66 skrev:
Ville være rart at få en god forklaring på dette, eftersom jeg gang på gang ryster på hovedet, når jeg har læst den ene artikel efter den anden, der fastslår dette.

Det er som sådan ikke procentsatsen der er vigtig. Den komme som en konsekvens af størrelsen af gælden i forhold til BNP. Man kan godt gå statsbankerot med en rente på 1% hvis gælden er stor nok. Hvis renteudgifterne blvier store nok i forhold til BNP er man tilsidst ikke i stand til at betale afdrag (mindske gælden) uden at komme til at sulte.

Pga. den måde vi måler BNP på så betyder stimuleringen af økonomien (optagelse af gæld = tidsforskydning af forbrug) at BNP stiger. Dvs. den dag man vil (eller bliver tvunget til at) balancere økonomien kommer BNP til at falde, hvis gælden ikke er blevet brugt til at hæve effektiviteten med mindst renteudgiften (den reelle, ikke den centralbanken sætter). Når en land som f.eks. Grækenland har brugt gælden til at forsøde tilværelsen nu og her betyder det at når gælden skal betales tilbage så skal den betales tilbage med en lavere BNP end der er p.t. idet stimuleringen af økonomien er væk. Det er gælden i forhold til BNP på dette tidspunkt der bestemmer hvilken rente der medfører statsbankerot.

Tak for svaret.

Dog beskriver man jo konsekvent de 7% som grænsen for hvornår et land har brug for hjælp.

Og dette sætter jeg så i forhold til at den ene forbruger efter den anden opkræves renter i størrelsen 12 + %

Og det kan jo være på lån der udgør både 25 - 50 % af en årlig indkomst. Det er vel også uhensigtsmæssigt i forhold til at få gælden tilbagebetalt.

Grunden til spørgsmålet er blot den forskel i opfattelse af rentefoden fra en nation til en privat person.