Nå venner, skal vi ikke tage denne her endnu engang

Uffe skrev:

Thomas skrev:
Det er det også!

Man laver en obligations eller aktieemission af en bestemt størrelse, som man får en investeringsbank til at forestå.
På en auktion bliver så obligationerne som emissionsbanken har solgt til prisen - i videst muligt omfang.
Er der endnu rester tilbage, så køber man dem af emissionsbanken og lægger ned i hvælvingen til kursen. Eller rettere lidt over, fordi emissionsbanken skal have sine penge.
Vel ned i boksen, så tapsælger man aktierne/obligationerne.

Normalt giver man bestående aktionærer tegningsrettigheder, så de kan købe til en bestemt kurs. Den kurs er gerne lidt under, hvad man regner med at sælge aktierne til: Dermed kan man være nogenlunde sikker på at få aktieemissionen fuldtegnet, så der ikke bliver en irriterende slat tilbage.

Aktieemission var jeg rimelig med på, hvis din forklaring er fyldestgørende. Men det er den med obligationerne jeg ikke helt forstår endnu, hvem er det som køber resterne fra auktionen af emissionsbanken?

I tilfælde af virksomhedsobligationer så giver det næppe mening at købe sin egne obligationer. Så står der bare obligationer på papirene i stedet for rede penge. Hvis det er statsobligationer, hvor resterne købes, er det så Niller der køber den rest og bruger nationalbankens indskud til dette?

Altså for nu at tage aktierne: Dem udsteder køber selv, de indgår i egenbeholdningen. Egenbeholdningen tæller ikke med ved opgørelsen af aktiebeholdningen. Du kan se det på at APM skifter ejerandel - en lille smule fra regnskab til regnskab - det er formentlig egenbeholdningen, der svinger. APM var kendt for aldrig at røre den aktiebeholdning i 60-70 år var de endog optaget til købskurs da Landmandsbanken før anden verdenskrig blev rekapitaliseret.

Det samme med obligationer. Det er derfor man altid jublende meddeler at tegningen var overtegnet, hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt, hvis man har brugt en stråmand.

En virksomhedsobligation man køber selv reducerer jo bare det lånebeløb som man har stampet op af jorden - lånet er det mindre.

I tilfældet med statsobligationer kan det være lige meget, fordi man helt typisk vil have betydelig undertegning - og en betydelig egenbeholdning er nødvendig for at kunne intervenere til understøttelse af renten.

Et helt specielt problem ligger i f.eks. de aktier, som investorer køber af bankens aktier, for penge lånt i banken.
Det er finansiel selvbesmittelse.

Hvis så investor går konkurs, så ligger der jo aktier som sikkerhed for lånet i banken, hvis det så er bankens egne aktier, beslaglægges de og indgår i bankens egenbeholdning. Det er finansiel incest.