CIBOR og Nationalbanken.

Berlingske

Og:
Onkel Nils siger:

På baggrund af det højere spænd mellem usikrede og sikrede renter i Danmark relativt til udlandet, samt at omsætningen i markedet for usikrede udlån var begrænset, havde Nationalbanken en løbende dialog med Ciborstillerne og Finansrådet om mulige årsager til det højere spænd mellem usikrede og sikrede renter i Danmark relativt til udlandet. Det foregik primært ved møder i Cibor-komitéen. Endvidere blev temaet rejst af Nationalbanken overfor Finansrådets formandskab. Dialogen førte efter Nationalbankens
vurdering ikke til afklaring.

På dansk: Horrorvits er fuld af løgn.

Da der fortsat, efter Nationalbankens opfattelse, var en uforklarlig forskel i afvigelsen mellem den usikrede og den sikrede sats, og omsætningen i markedet fortsat var meget begrænset, var det ikke muligt for National-banken at vurdere kvaliteten af Cibor. Nationalbanken orienterede i oktober 2010 Finansrådet om, at National-banken ville ophøre med at indsamle, beregne og offentliggøre Cibor samt udtræde af rollen som observatør i Ciborkomitéen.

Nationalbankens udtrædelse af Cibor var samtidig en harmonisering til internationale markedsstandarder, hvor kvoterede referencerenter fastsættes udenfor centralbanken. Nationalbanken havde hverken belæg for at konkludere, om Cibor-satserne var retvisende, eller at de ikke var.

På dansk: Nationalbanken ville ikke længere være Danske Banks gidsel - og slet ikke for Horrorvits som man har ikke har nogen grund til at stole på - dvs. som ikke kan betegnes som vederhæftig (læg mærke til ordstillingen)!

Nationalbanken orienterede på et møde 30. marts 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om grundlaget for, at Nationalbanken ville ophøre medat indsamle, beregne og offentliggøre Cibor. Baggrunden for orienteringen var, at én mulig forklaring på det større spænd i Danmark kunne være et brud på konkurrencereglerne.

På dansk: Mistanken om svindel var altså så stærk, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen MÅTTE underrettes.

Finansrådet har udformet et udkast til definition, regelsæt og beregningsmetode for fastsættelse af Cita-renferencerenten, men har meddelt Nationalbanken, at de har svært ved at skaffe det fornødne antal stillere.

På dansk: Horrorvits kan ikke få nogen med, hvis det ikke går uhæderligt for sig!

Bla bla bla

Der er imidlertid noget interessant til sidst:

UK regulators are looking into instituting a reform of the Libor rates are set. Currently, they are compiled from a number of banks submitting their estimate of the price they would need to pay to borrow from other banks over periods ranging from overnight to 12 months, in a range of currencies.

Vi står jo i præcis det samme problem herhjemme med de lidt uelegante forsøg på at lave en CITA ud fra nogle swap reference renter - skønt Onkel Nils har halvt opgivet, fordi bankerne ikke vil spille med - og hvor pålidelig er denne CITA så, den kan jo også nok manipuleres.

Min personlige holdning er, at man bør opgive disse rituelle stammedanse omkring ligbålet. "Markedet" virker ikke, fordi der ganske enkelt ikke har været noget marked siden - skal vi arbitrært sige - 2003?
Vi så det med Credit Default Swaps i det Græske tilfælde. Enorme brutto positioner 70 mia. Euro på et skidespræller land som GRÆKENLAND holdt oppe af ukvalificerede gætterier. Amerikanere tror jo, at når man nævner Greece, Turkey and China i samme sætning, at man leder efter nogen til at tage opvasken - og lidt ret har de da.

Igen: Lad os se det i øjnene: Det er Nationalbankens opgave at fastsætte renten! Det er politisk og alt mulig andet ikke-ideelt; men så véd man det!
Hvad angår renten, så er det efterhånden lidt af en vits, at man begrænser sig til én bestemt rente - eller rettere renter på ét bestemt tidspunkt.
Det er lidt fjollet, at man har den samme rente på en uges pengepolitiske udlån og på 3 år (ok med mulighed for tillæg efter for godt befindende) De pengepolitiske udlån er jo også forældede som en reguleringsmekanisme.

Nej Nationalbanken kan lige så godt tage tyren ved hornene og i sin alvidenhed (den KAN ikke være mere tvivlsom end hovedbankernes dybe indsigt og økonomisk/finansielle forstand - det er dem, der i dumhed har ruineret sig selv og deres aktionærer) resolvere en rente kurve og rentestruktur.

Rentestruktur

Her er Nationalbankens officielle rentesatser på 2, 5 og 10 årige statsobligationers daglige noteringer de sidste 10-12 år - eller rettere differencen imellem dem:

1) En ting er, at rentestrukturen hives ud og ind som af et uartigt barn, der mishandler en harmonika!
2) Dernæst er der ikke nogen konsistens i motorvejsuheldet om den 10-5 årige eller den 5-2 årige difference er størst er ikke umiddelbart forståelig - de krydser frem og tilbage som en sømand på landlov.

Det er så ikke en kritik som sådan; for det kan have mange gode - og endnu flere dårlige: Man må bare erkende at det nuværende instrument er forældet.

Hvad er det jeg foreslår?

At Onkel Nils sætter sig ned og laver en frihåndstegning på madpapiret under frokosten? Tjaa - hvorfor IKKE? Hvis jeg skal komme med en bedre opfattelse, så skal jeg have penge for det.

Der efter fast sætter man en række løbetiden hvor man definerer løbetiderne i forhold til hinanden.
Disse løbetider skal være så mange som man har statsobligationsserier at forsvare dem med. Disse støttepunkter vil være flere jo kortere sigt vi arbejder på.
Her har vi så et problem, at der ligger en temmelig stor klods af statsobligationer med en løbetid på vel 25 år fra bankpakke 1 tid. Det er irriterende af flere årsager: Eftersom lange realkreditobligationer nu må siges at være afgået ved døden (ok mildt overdrevet) så har investorerne ikke papirer at investere i, der passer til deres betalingshorisont. Enten er det flexlort på 1 år - til nød 3 år - eller 7-8 årige (i praksis) 30 årige realkreditter.

En ting er, at man ikke ved hvordan folk kradser af om 10 år; men dertil kommer så, at man ikke kan lave en portefølje, der med rimelighed passer til forpligtigelserne.

Det væsentlige er at disse støttepunkter vil blive forsvaret falder renten for f.eks. den 13 årige statsobligation, så køber man og sælger løbetider, hvor kursen er fordelagtig - det skal nok få spekulanterne til at holde sig i skindet: Det bliver dyrt for dem IKKE at gøre det. Det vil også på forhånd give en stor likviditet, fordi er der et behov for kortere løbetider, så sælges til hatten passer - og omvendt så købes op ved for høj rente.

Det bliver nok ikke en idyllisk verden; men den vil nok være lidt bedre end det kaos vi ser nu.

Det egentlige problem, jeg ser er, at man skal have tyskerne med på den - simpelt hen for at få volumen nok bag ved. Nu da Bundesbond er blevet reservevalutaen, så vil diverse halvhjerner i Ping Pong banken prøve at spille smarte - de skal komme til skade.

Det afgørende i den tyske sammenhæng er, at man ikke ser ud til at have nogen klar opfattelse af, hvad der skal til for at afløse EURIBOR og CIBOR. Schäuble er meget åben for forslag - bare han får det som han vil have det.

udtalelse

Essensen i Finansrådets redegørelse er, at den større renteforskel i Danmark afspejler en række konkrete forhold, som de er kommet til udtryk ved angivelse af, hvad der i et marked i givet fald ville være blevet lagt vægt på ved udlån til en meget kreditværdig bank. Nationalbanken kan ikke afvise denne forklaring, men deler ikke opfattelsen af, hvad de nævnte forhold burde medføre.

Oversat til dansk: PLADDER!

Onkel Nils tager det som en tilståelsessag, at der er IKKE nogen kreditværdige banker i Danmark!

Thomas skrev:udtalelse

Essensen i Finansrådets redegørelse er, at den større renteforskel i Danmark afspejler en række konkrete forhold, som de er kommet til udtryk ved angivelse af, hvad der i et marked i givet fald ville være blevet lagt vægt på ved udlån til en meget kreditværdig bank. Nationalbanken kan ikke afvise denne forklaring, men deler ikke opfattelsen af, hvad de nævnte forhold burde medføre.

Oversat til dansk: PLADDER!

Onkel Nils tager det som en tilståelsessag, at der er IKKE nogen kreditværdige banker i Danmark!

Nå nu har Berlingske fattet det:

Onkel Nils er SUR

Nationalbankens meddelelse handler ikke om en lille teknikalitet, fordi så havde Nationalbank-direktør Nils Bernstein slet ikke udsendt nogen officiel udtalelse. Nationalbanken kommer i denne sag med stor sikkerhed kun på banen, fordi den mener, at Finansrådets konklusioner skriger til himlen og ikke kan stå uimodsagt.

Det er svært at forestille sig, at det ikke får konsekvenser for Danske Bank - og de andre hoved(løse)banker!

For at fortsætte tankegangen: Hvis der havde været tale om noget, der kunne afgøres i nogenlunde mindelighed, så havde man - som i andre lande - omgående skredet til en bødestraf fra Finanstilsynet.

I dette tilfælde, hvor Onkel Nils skal op på stiletterne og dulles ud med pudder og læbestift (gyseligt syn!), så er der tale om et direkte attentat på både den finansielle stabilitet og valutaen.
Specielt det sidste er alvorligt, fordi den danske krone IKKE er euroen. Det kan man så beklage; men det er en kendsgerning, der har omkostningsmæssige konsekvenser og samfundsskadelige virkninger, når der forøves attentat!
Trukket ud i sin konsekvens, så er Danske Banks (og de øvrige hoved(pine)bankers) fortsatte eksistens en trussel mod landets eksistens og selvstændighed. Dem, der lider af den vrangforestilling, at det nok ikke er så slemt alligevel - de bør med største opmærksomhed følge udviklingen i Spanien, hvor al kontrol over finans- og økonomipolitikken nu uundgåeligt vil blive overført til EU - nærmere betegnet ECB's forvaltning af fallitboer.

Spanien har så muligheden at kaste håndklædet i ringen og lade sig administrere som en uansvarlig, upålidelig og senil teenager. Den mulighed har Danmark IKKE - ikke at det skulle være hverken nødvendigt eller behageligt - hvorfor konsekvenserne overfor bankerne må blive uforholdsmæssig hårdere og mere brutale.

Det blive spændende at se hvordan det kommer til at udvikle sig.