CIBOR skandalen fortsat

Berlingske

Det viser en mailkorrespondance mellem Nationalbanken og Finansministeriet, som Berlingske Business har fået aktindsigt i. For i januar 2010 efterspørger Finansministeriet talmateriale for CIBOR-renten helt tilbage til 2004, og der er ikke tvivl om, at embedsmanden i Finansministeriet er på jagt efter, om nogle banker opfører sig besynderligt: »Vi skal bruge tallene til at undersøge, om vi kan finde et bestemt mønster i, hvor de forskellige banker ligger i forhold til den endelige CIBOR, altså hvorvidt der eksempelvis er nogle, der konsekvent ligger over eller under,« skriver medarbejderen i Finansministeriet.

Det får mig til at bryde mit lille hoved med grimme tanker:
Pengepolitiske udlån

Den 30 marts 2011 holder Onkel Nils sin dundertale til Realkreditforeningen (dvs. Realkredit Danmark og Nordea):
Realkreditforeningen

Jeg har i øvrigt understreget overfor institutterne, at anvendelse af Nationalbankens udlånsfaciliteter, ikke er en acceptabel måde at håndtere refinansieringsrisikoen på. Dette budskab vil jeg gerne benytte lejligheden til at gentage. Adgangen til at belåne værdipapirer i Nationalbanken er forbeholdt sædvanlige pengepolitiske operationer. Hvis vi oplever, at systemet misbruges i den forstand, at belåningsmuligheden bruges til at holde hånden under boligmarkedet, vil vi gribe ind, og i givet fald tage en kammeratlig snak med instituttet. Det har vi gjort før. Belåningsmuligheden må ikke indgå som en forudsætning for et bestemt realkreditprodukt.

På præcis samme dag udsender Nationalbanken den udtalelse, hvor man trækker sig fra kontrolfunktionen af CIBOR.
CIBOR

Nationalbanken har haft en dialog med Cibor-stillerne om årsagerne til, at det danske spænd mellem sikrede og usikrede renter er højere end i udlandet, uden at der er kommet en afklaring.
Som følge af den begrænsede omsætning er det ikke muligt for Nationalbanken at vurdere kvaliteten i indberetningerne af Cibor. Nationalbanken har på den baggrund besluttet at ophøre med at indsamle, beregne og offentliggøre Cibor.

Men grafen, som er en opdatering af en, jeg har bragt før, stiller faktisk flere spørgsmål end den besvarer - specielt set i lyset af de nylig fremkomne oplysninger dels om CIBOR, dels om Nationalbankens og Finansministeriets rolle:

1) Tilsyneladende har Nationalbanken siden 2005 - længere tilbage går tallene ikke - holdt hånden under flexlortet med en billig kredit på 100 mia. kr.?

2) Det går der så panik fra juni 2007. Her er så et tidsmæssigt sammenfald med mine små skriverier på boligdebatten - ikke at jeg vidste præcis, hvad der var galt. Det bygger så op til et crescendo september 2008. Det KAN ikke passe at det kommer så satans overraskende for Nationalbanken.

3) Herefter afvikles dette udlån hen mod - netop - januar 2010, hvor vi nu erfarer, at man i Finansministeriet er klar over, at noget er gruelig galt - bare ikke hvad. Læg mærke til, at man leder i CIBOR efter "et mønster" - altså de aner ikke hvad det er, der foregår.

4) I løbet af 2010 forsvinder der ca. 100 mia. fra indskudsbeviserne - det passer nogenlunde med den kredit, som bliver trukket på Nationalbanken fra 2005 til medio 2007.

5) Ved juletid 2010 forsvinder yderligere penge fra indskuddene i Nationalbanken. Fra i omegnen af 125 mia. til en 80 mia. efter nytår. Hvad det har med Lars Rohdes ætsende offentlige kritik af flexobligationerne som fik den hovne Ane Arnth Jensen til at se så dum ud på TV - det aner jeg ikke; men nogen forbindelse må der være!
En så markant skikkelse som Lars Rohde går ikke i pressen med sådan et budskab - medmindre andre kommunikationsmuligheder er udtømt.
Der er nok ikke nogen tvivl om at Rohde og ATP har smidt Realkredit Danmarks og Nordeas flexlort forinden - set i lyset af Finansrådets mildest talt besynderlige opfattelse af hvilken rolle FIH må indtage på finansmarkedet i Danmark.
De 40-50 mia., der forsvinder i indskud i Nationalbanken kunne evt. være BRF og NYK/TOT flexlort som man smider. Jeg formoder så at ATP - og de andre pensionskasser (hvis man som kasse går imod ATP, så kommer man rimelig sikkert til skade) - så er gået i tyske statsobligationer - det havde jeg gjort.
Kreditforeningerne har så på en eller anden måde skrabet den likviditet i bankerne op - selvfølgelig udenom de officielle kanaler som CIBOR og interbankrenter - valutareserven går jo også op????

6) I løbet af foråret går indskuddene i Nationalbanken så op med 60-70 mia. som passer meget godt med de udlån som dels EFSF yder Danske Bank og Nationalbanken giver BRF - via Danske Bank.

7) Efter marts 2012 kryber indskuddene i Nationalbanken støt og roligt op - intet kan tilsyneladende stoppe væksten - end ikke negativ rente - intet!

Det er naturligvis gætværk - det er man jo henvist til, da det eneste, der fremgår, er at man langtfra får nogen reel redegørelse for begivenhederne: Det henviser jo en til at bruge gæt og grimasser for at fylde hullerne ud.
Det er jo helt tydeligt, at der sker voldsomme ting!

Siden nytår er der kommet 200-250 mia. ind på indskud i Nationalbanken - undskyld mig; men sådan en massiv skramlen med guldbarrer, det kræver faktisk en forklaring! Ikke nok med det; men de 200-250 mia. de må jo komme et sted fra. Det er sgu ikke Spanien - i hvert fald ikke alt sammen, så meget er valutareserven heller ikke vokset med.
Valutareserven

Valutareserven passer - efter 2009 - passer nooogenlunde med overskuddet på betalingsbalancen

Der er noget jeg i min ubegrænsede naivitet IKKE kan få til at passe sammen. Der er ét eller andet relevant, jeg ikke véd.

Der er mere i den historie end vi har fået oplyst.

Mon ikke det tager livet af Nationalbankens interne ansøger - eller sikrer det mon den interne ansøger stillingen?