Sv: Socialdemokrater holder fast: Ingen garanti for dagpenge-ændring

af dkguy66 Ons Aug 15, 2012 3:45 pm

Nu er det jo interessant, at den gruppe ledige vi jo hører mest til pt. er jo netop IKKE gruppen af de ufaglærte. Tværtimod er det jo et konstnat hylekor af ledige akademikere, der beklager sig over ledigheden. Og regeringen er jo totalt faldet til patten hvad den gruppe angår. Der er jo ikke grænser for hvad man foreslår af tiltag for at hjælpe disse ledige, der jo grundlæggende burde være lærde nok til at kunne klare sig selv og finde et job, hvor en del af deres erhvervede viden kan bruges.
At det måske så ikke lige er til det forventede lønniveau i topskatteklassen, er jo trist, men den gruppe må jo nok kunne klare sig enddog.

Men en helt anden ting er, at mange af jer lige glemmer hvordan arbejdsmarkedet så ud for blot 4 år siden. Vi skal altså ikke længere tilbage før at der på beskæftigelsen var mega jubel. At hverken mellemskat eller topskat var det store problem, og at lønninger i topklassen heller ikke var et problem.
Og nu hvor krybben er top, skal jeg lige love for at det ikke skorter på gode forslag til at knægte særligt de laveste indkomster. Samtidig med man naturligvis selv skal fortsætte med at sidde på den fede gren og nyde godt af en høj løn, og massive skattelettelser.

Det er ikke de laveste lønninger der skal sættes ned, nej det er de stor de alt for høje akademikerlønninger, og lignende grupper, der forstat tjener i den bedste ende af spektret.

Og som med alt andet, når verden er fyldt med veluddannede falder værdien af denne gruppe jo også.

For hvorom alting er, så er der altså en minimumsgrænse for hvor lav en indkomst man kan have, for at kunne leve, og specielt kunne betale alle de stigende skatter og afgifter, som er resultatet af afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen. Og kom ikke og sig at det er de lavtlønnide der er skyld i denne krise, for det er det ikke. Men det er dem der primært rammes af de stigende skatter og afgifter på snart sagt alt.

af dkguy66 Ons Aug 15, 2012 3:50 pm

Thomas skrev:
Kohl skrev:
BamsesFar skrev:
Kohl skrev:Det vil vel først og fremmest ramme bunden af arbejdsmarkedet, de ufaglærte, og i visse brancher også de faglærte, i et vist omfang sågar de offentlige ansatte. I grove træk altså et forsøg på at regulere lønningerne nedad og derved bevare/skabe arbejdspladser i DK.

Det er korrekt, at det rammer specielt hårdt i bunden. Baggrunden er dog, at vi har en af verdens laveste indkomstspredninger (især efter skat / tilskud etc.), hvor ufaglærte har "ret" til en uforholdsmæssig høj løn.

Det er helt som at diskutere skattelettelser, der skal virke motiverende for "at gøre en ekstra indsats". Den slags giver mærkværdigvis altid de største skattelettelser i toppen - men igen glemmer journalisterne, at det netop skyldes vort progressive skattesystem, som bestemt ikke er en naturlov.

Det er også derfor at diskussionen af dagpengeperiode / optjeningsret / gensidig forsørgelse skal gøres meget bredere. Det er jo ikke bare finanskrisen (eller hvad vi kalder krakket i dag), der har "flyttet" job ud af Danmark over de sidste 20 til 30 år. det har lønmodtagerne ved at lobbe lønningerne op for egen kortsigtede vindings skyld samt for de høje skatters skyld. De høje skatter har omvendt givet os alle de "gratis" off. ydelser, som vi heller ikke vil give slip på.

Så det nytter intet at file lidt på systemets akutte problemer. Man skal lige have aftalt først, hvor udgangen er.

/BF

Jeg er enig i ovenstående. Der er nogle kameler der skal sluges for vi kan vende tilbage til en sitation hvor vi igen er konkurrrencedygtige, og hvor der igen vil vær job til de lavest uddannede. Vi har som nation brug for at der er job til dem der ikke har nogen uddannelse, dem vi der IMO være mange af, også fremover.
Jeg er dog meget pessimistisk mht. viljen til at gennemføre de nødvendige ændringer, det er befolkningen slet ikke klar til at acceptere.

Ang. kontanthjælp. Som Gorrion skriver, så kan resultaterne fra et helt liv på arbejdsmarkedet forsvinde i løbet af ingen tid, såfremt man når hen til slutningen af dagpenge perioden uden at have fundet et job. Derfor er kontanthjælp ikke et alternativ! Man skal simpelthen have et job inden. Personligt ville jeg finde "the book of dirty tricks" frem og forsøge at presse mig ind på markedet evt, gennem lav løn.

Mht. ufaglærte:
Det, der sker i en virksomhed er, at når man har travlt så prioriterer man de faglærte - og så hyrer man ufaglærte til at hjælpe de faglærte med at hente materialer, osv.
Når man arbejder under kapacitet, så må de faglærte sgu selv hente på lageret.

Det er vist mange år siden du har været på en virksomhed med ufaglærte, if ever !!!!

På langt de fleste produktionsvirksomheder består produktionsmedarbejderne udelukkende af ufaglærte. Særligt indenfor fødevaresektoren. Selv på slagterierne er det forsvindende få uddannede slagtere der render rundt.
Efterhånden er den største gruppe "faglærte" på eks. slagterierne alle de dyrlæger der render rundt og kontrollerer alt og alle.

af Thomas Ons Aug 15, 2012 4:09 pm

dkguy66 skrev:Nu er det jo interessant, at den gruppe ledige vi jo hører mest til pt. er jo netop IKKE gruppen af de ufaglærte. Tværtimod er det jo et konstnat hylekor af ledige akademikere, der beklager sig over ledigheden. Og regeringen er jo totalt faldet til patten hvad den gruppe angår. Der er jo ikke grænser for hvad man foreslår af tiltag for at hjælpe disse ledige, der jo grundlæggende burde være lærde nok til at kunne klare sig selv og finde et job, hvor en del af deres erhvervede viden kan bruges.
At det måske så ikke lige er til det forventede lønniveau i topskatteklassen, er jo trist, men den gruppe må jo nok kunne klare sig endog.

Det er pointen med overuddannelsen.

af Thomas Ons Aug 15, 2012 4:14 pm

dkguy66 skrev:
Det er vist mange år siden du har været på en virksomhed med ufaglærte, if ever !!!!

På langt de fleste produktionsvirksomheder består produktionsmedarbejderne udelukkende af ufaglærte. Særligt indenfor fødevaresektoren. Selv på slagterierne er det forsvindende få uddannede slagtere der render rundt.
Efterhånden er den største gruppe "faglærte" på eks. slagterierne alle de dyrlæger der render rundt og kontrollerer alt og alle.

Det er en anden problemstilling, du har der: Overinvestering og til dels branchemodning.

af Kohl Ons Aug 15, 2012 5:20 pm

dkguy66 skrev:Nu er det jo interessant, at den gruppe ledige vi jo hører mest til pt. er jo netop IKKE gruppen af de ufaglærte. Tværtimod er det jo et konstnat hylekor af ledige akademikere, der beklager sig over ledigheden. Og regeringen er jo totalt faldet til patten hvad den gruppe angår. Der er jo ikke grænser for hvad man foreslår af tiltag for at hjælpe disse ledige, der jo grundlæggende burde være lærde nok til at kunne klare sig selv og finde et job, hvor en del af deres erhvervede viden kan bruges.
At det måske så ikke lige er til det forventede lønniveau i topskatteklassen, er jo trist, men den gruppe må jo nok kunne klare sig enddog.

Men en helt anden ting er, at mange af jer lige glemmer hvordan arbejdsmarkedet så ud for blot 4 år siden. Vi skal altså ikke længere tilbage før at der på beskæftigelsen var mega jubel. At hverken mellemskat eller topskat var det store problem, og at lønninger i topklassen heller ikke var et problem.
Og nu hvor krybben er top, skal jeg lige love for at det ikke skorter på gode forslag til at knægte særligt de laveste indkomster. Samtidig med man naturligvis selv skal fortsætte med at sidde på den fede gren og nyde godt af en høj løn, og massive skattelettelser.

Det er ikke de laveste lønninger der skal sættes ned, nej det er de stor de alt for høje akademikerlønninger, og lignende grupper, der forstat tjener i den bedste ende af spektret.

Og som med alt andet, når verden er fyldt med veluddannede falder værdien af denne gruppe jo også.

For hvorom alting er, så er der altså en minimumsgrænse for hvor lav en indkomst man kan have, for at kunne leve, og specielt kunne betale alle de stigende skatter og afgifter, som er resultatet af afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen. Og kom ikke og sig at det er de lavtlønnide der er skyld i denne krise, for det er det ikke. Men det er dem der primært rammes af de stigende skatter og afgifter på snart sagt alt.

Du må ikke forstå mit indlæg som et angreb på de laveste indkomster. I min optik ville det være ønskeligt at alle gruppers lønninger kom ned, skal vi sige 20% reallønsneggang. Dagpengereformen vil især ramme de grupper hvor der er et større antal ledige end der er frie stillinger. Jeg formoder, og det er kun en formodning, at de ufaglærte er blandt de største af de grupper. de ufaglægte, og de korte uddaelser vil sansynligvis ikke blive flaskehalse, og deres mulighed for at trække lønningerne op vil være meget begrænsede (Hvis vi ser bort fra fagforeningerne et øjeblik)

For at øvenstående skal kunne gennemføres er det nødvendigt at sænke leveomkostningerne, man kunne måske fritage basale fornødenheder så som mad og tøj for moms. Det ser dog ikke ud til at være en del af dagsordenen pt.

- Det er muligt at jeg er for sortsynet hht. beskæftigelsen i DK nu og fremover (0-10 år). Jeg har dog svært ved at se hvordan beskæftigelse kan øges uden at de generelle lønninger falder. Vi er nødt til at komme ned på niveau med tyskland, som minimum.

af Thomas Ons Aug 15, 2012 6:29 pm

Kohl skrev:
dkguy66 skrev:Nu er det jo interessant, at den gruppe ledige vi jo hører mest til pt. er jo netop IKKE gruppen af de ufaglærte. Tværtimod er det jo et konstnat hylekor af ledige akademikere, der beklager sig over ledigheden. Og regeringen er jo totalt faldet til patten hvad den gruppe angår. Der er jo ikke grænser for hvad man foreslår af tiltag for at hjælpe disse ledige, der jo grundlæggende burde være lærde nok til at kunne klare sig selv og finde et job, hvor en del af deres erhvervede viden kan bruges.
At det måske så ikke lige er til det forventede lønniveau i topskatteklassen, er jo trist, men den gruppe må jo nok kunne klare sig enddog.

Men en helt anden ting er, at mange af jer lige glemmer hvordan arbejdsmarkedet så ud for blot 4 år siden. Vi skal altså ikke længere tilbage før at der på beskæftigelsen var mega jubel. At hverken mellemskat eller topskat var det store problem, og at lønninger i topklassen heller ikke var et problem.
Og nu hvor krybben er top, skal jeg lige love for at det ikke skorter på gode forslag til at knægte særligt de laveste indkomster. Samtidig med man naturligvis selv skal fortsætte med at sidde på den fede gren og nyde godt af en høj løn, og massive skattelettelser.

Det er ikke de laveste lønninger der skal sættes ned, nej det er de stor de alt for høje akademikerlønninger, og lignende grupper, der forstat tjener i den bedste ende af spektret.

Og som med alt andet, når verden er fyldt med veluddannede falder værdien af denne gruppe jo også.

For hvorom alting er, så er der altså en minimumsgrænse for hvor lav en indkomst man kan have, for at kunne leve, og specielt kunne betale alle de stigende skatter og afgifter, som er resultatet af afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af topskattegrænsen. Og kom ikke og sig at det er de lavtlønnide der er skyld i denne krise, for det er det ikke. Men det er dem der primært rammes af de stigende skatter og afgifter på snart sagt alt.

Du må ikke forstå mit indlæg som et angreb på de laveste indkomster. I min optik ville det være ønskeligt at alle gruppers lønninger kom ned, skal vi sige 20% reallønsneggang. Dagpengereformen vil især ramme de grupper hvor der er et større antal ledige end der er frie stillinger. Jeg formoder, og det er kun en formodning, at de ufaglærte er blandt de største af de grupper. de ufaglægte, og de korte uddaelser vil sansynligvis ikke blive flaskehalse, og deres mulighed for at trække lønningerne op vil være meget begrænsede (Hvis vi ser bort fra fagforeningerne et øjeblik)

For at øvenstående skal kunne gennemføres er det nødvendigt at sænke leveomkostningerne, man kunne måske fritage basale fornødenheder så som mad og tøj for moms. Det ser dog ikke ud til at være en del af dagsordenen pt.

- Det er muligt at jeg er for sortsynet hht. beskæftigelsen i DK nu og fremover (0-10 år). Jeg har dog svært ved at se hvordan beskæftigelse kan øges uden at de generelle lønninger falder. Vi er nødt til at komme ned på niveau med tyskland, som minimum.

Altså:
1) Uddannelse er bare et andet udtryk for arbejdsløs. At de nuværende uddannelser skulle tilføre så forfærdelig meget kompetence til den ungdomsarbejdsløse - det er nok vel urealistisk.
2) Hvis lønningerne skal fastholdes (nominelt), så skal der være en betydelig produktivitetsudvikling - uden lønkompensation.
Det er imidlertid IKKE muligt, fordi det vil kræve investeringer. De investeringer ER foretaget for længe siden med de nuværende renteforhold. Der er altså IKKE noget håb om at produktivitetsudviklingen kan hive omkostningsniveauet ned.
Altså: Vi er nød til at sænke lønningerne - eller leve med arbejdsløshed. Arbejdsløshed er jo kun et andet udtryk for manglende produktivitet. Dem man fyrer først vil jo være de mindst produktive. Produktivitetsstigningen kommer således ved at man udrenser arbejdsstyrken.
3) Hvis man skal kunne sænke lønningerne - for at undgå arbejdsløshed - så skal man sænke priserne (altså deflation): Det bliver svært, for priserne fra importen vil formentlig falde endnu hurtigere.

Hvis vi så konkluderer at lønningerne skal ned. Så vil det kræve at fagbevægelsen går konstruktivt ind og peger på hvordan! Ellers kommer der alle de fjollede forslag om 12 min. mere om dagen - der rammer fuldstændig i flæng. Men en positiv fagbevægelse er nok ikke særlig sandsynlig.

Fagbevægelsen er nemlig delt ned i midten: De af medlemmerne, der er lejere - dem kunne man måske nok få med på ideen, hvis deres husleje mm. faldt.
Men boligejerne i blandt fagforeningernes medlemmer KAN IKKE gå med. De er nemlig insolvente flextumper.

Arbejdsløsheden har ikke flere tvangsauktioner som resultat, det er tvangsauktionerne, der giver arbejdsløshed.

af Uffe Ons Aug 15, 2012 10:03 pm

Jeg vil sgu godt ansætte en havemand til 80kr i timen. Det er der bare ingen der kan/vil leve af fordi de skal betale de 40kr i skat. Sæt beskæftigelsesfradraget til 150.000kr og lad så kontanthjælperne komme til at arbejde med at luge mit ukrudt.

Der er endda fradrag for at få gjort rent og andre småting, som de vist efterhånden overvejer at videreføre til næste år.

Så kan i komme og skrige at det er det feudale samfund hvor der er tyende der servicerer herrefolket. Jeg er ligeglad hvad i kalder det - det er i min optik bedre anvendelse af arbejdskraften at de ordner min have end at de skriver 400 ansøgninger til statsministeriet på 6mdr.

af Gæst Ons Aug 15, 2012 10:38 pm

Uffe skrev:Jeg vil sgu godt ansætte en havemand til 80kr i timen. Det er der bare ingen der kan/vil leve af fordi de skal betale de 40kr i skat. Sæt beskæftigelsesfradraget til 150.000kr og lad så kontanthjælperne komme til at arbejde med at luge mit ukrudt.

Der er endda fradrag for at få gjort rent og andre småting, som de vist efterhånden overvejer at videreføre til næste år.

Så kan i komme og skrige at det er det feudale samfund hvor der er tyende der servicerer herrefolket. Jeg er ligeglad hvad i kalder det - det er i min optik bedre anvendelse af arbejdskraften at de ordner min have end at de skriver 400 ansøgninger til statsministeriet på 6mdr.

Der er formodentligt en del af den type arbejde til den type løn rundt omkring i krogene. Det er helt klart bedre for samfundet at overlægen tager en knæoperation mere og bistandsklienten til gengæld klarer overlægens hæk.

Det afgørende er dog at erkende, at alle danske lønninger hurtigt skal ned på svensk/tysk niveau. Det kunne være regeringens og arbejdsmarkedets mål om f.eks. 2 år.

Derpå må vi så se, for også tyskerne oplever afvandring af jobs mod Polen etc.

Der kommer ingen varige jobs uden en reel nedgang i købekraft. Alt det snak med at momsen skal reduceres etc. sideløbende er meningsløs snak, da det ikke vil give den fornødne nedgang i købekraft. Danskeren skal ganske enkelt have færre varer i kurven per arbejdstime hhv. færre grimme glaserede tegl per do.

/BF

af dkguy66 Ons Aug 15, 2012 10:52 pm

Uffe

Hvorfor er det lige kontanthjælperne du er så fokuseret på ? Hvad med dagpengemodtagerne ?
Hvorfor skal de fredes ?

Ser man på statens regnestykke mht udgifter til ledige, så udgør dagpengene - altså netto udgiften - et større beløb end kontanthjælpen. Og inden du falder over mig mht "alllllllleeeeee" de kontanthjælpsmodtagere der er i DK, så lad os lige holde fast i de arbejdsmarkedsparate, og glemme alle andre.

Dit forslag bør jo gælde alle ledige uanset om de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Forskellen på de 2 grupper er jo at folk på dagpenge har formue mens kontanthjælpsmodtagere ikke ejer en klink, jvf. reglerne for modtagelse af kontanthjælp.

Ser vi så på lovgivningen for at finde hvor lorten er gemt - for at dit forslag er realistisk - så forhindrer reglerne for kontanthjælp jo effektivt en kt. modtager i at arbejde nogle timer hver uge. Alene pga modregningsreglerne. I modsætning til dagpengemodtagere, der kun modregnes i dagpengene for de timer de arbejder, så modregnes en kontanthjælpsmodtager krone for krone.

Jeg er så enig i at man burde sætte den skattefrie bundgrænse op som en del af skattelettelser, men det giver jo en storm af protester fra alle de højtlønnede dybt forgældede og insolvente pralhalse, der tror at bare fordi de har læst nogle bøger i en 5 år, så er de berettiget til særbehandling skattemæssigt.

Men jeg har tidligere påpeget, at hvis både den forrige og den nuværende regerings ønske om vækst, skulle ske, så skulle man sikre de laveste indkomster en markant skattelettelse, der kunne mærkes. Og dette sker bedst ved en forhøjelse af den skattefire bundgrønse, da en lettelse der vil have en større effekt og betydning jo lavere indkomst man har.

Men nu hvor alle åbenbart er enige om at lønningerne skal sættes ned - altså bare ikke lige ens egen !! - så var det måske en ide at gå i den helt modsatte retning mht skat.

Siden skattereformen 2.0 fra 2008, hvor mellemskatten blev afskaffet, og grænsen for topskat forhøjet, har vi jo ikke set en døjt vækst stigning, på trods af at indkomstgrupperne med indkomster i gruppen +300k har fået væsentlige lettelser i skatten.

Så hvis lønningerne skal ned var det måske en ide at vi forøgede skatterne for høje indkomster. Genindførte mellemskatten, evt for indkomster over 300.000, og blot på en 4 %, og forhøjede topskatten til 20 %.

Det ville jo - hvis man lytter til alle de kloge - betyde at folk ikke gad arbejde så meget mere. Og det ville jo alt andet lige betyde at der blev behov for flere ansatte. Derved ville ledigheden falde, og statens udgifter til ledighedsydelse falde.

Men det er jo utopi at forestille sig det ske, sålænge de radikale sidder i regeringen.

Men grundlæggende er det altså paradoksalt at I konstant forholder jer til de få ledige der er på kontanthjælp, og som I uden problemer mener skal spankes yderligere, i stedet for at se på egne forhold og indkomstgrupper.

Jeg tvivler altså virkelig på at folk synes det er så fedt at være på kontanthjælp, konstant at skulle leve på en sten, og konstant skulle søge om ditten og datten for at få råd til de mest basale udgifter.
Og når de ved at de modregnes krone for krone ved at arbejde en uge eller 2 uger på en mdr, så er det da helt forståeligt at man da ikke er specielt interesseret.
Og når kommunerne i stor stil gennemfører besparelser på uddannelsestilskuddet til denne gruppe, og i stedet for tvinger dem ud og samle affald - for det er jo billigere og lønbesparende - så er det svært at se nogen mulighed for at komme videre og få et fast job.

Derimod ser vi jo - bare i dag - at de radikales kernevælgere - akademikerne - skal pusles i hoved og røv med tilskud for at puttes ind i private virksomheder - som de så også kan ødelægge - fordi man ikke kan få nok uddannet - særligt alle disse kunstige uproduktive akademikere på de særeste studier.

Iøvrigt er det da underligt at man igen her i sommer kunne høre om problemet med udenlandske bærplukkere, og straks kaster sig over kontanthjælpsmodtagere, men ikke et ord om at alle de ledige på dagpenge, rent faktisk kunne profitere af at påtage sig disse jobs, da de kun modregnes time for time - og samtidig optjener arbejdstimer. Men nej de er åbenbart fredet i klasse A, blot fordi de betaler 5000 kr årligt fradragsberettiget, og som ledig modtager 17.000 pr mdr. i modsætning til de 10.300 kr en på kontanthjælp modtager.

af dkguy66 Ons Aug 15, 2012 10:57 pm

BamsesFar skrev:
Uffe skrev:Jeg vil sgu godt ansætte en havemand til 80kr i timen. Det er der bare ingen der kan/vil leve af fordi de skal betale de 40kr i skat. Sæt beskæftigelsesfradraget til 150.000kr og lad så kontanthjælperne komme til at arbejde med at luge mit ukrudt.

Der er endda fradrag for at få gjort rent og andre småting, som de vist efterhånden overvejer at videreføre til næste år.

Så kan i komme og skrige at det er det feudale samfund hvor der er tyende der servicerer herrefolket. Jeg er ligeglad hvad i kalder det - det er i min optik bedre anvendelse af arbejdskraften at de ordner min have end at de skriver 400 ansøgninger til statsministeriet på 6mdr.

Der er formodentligt en del af den type arbejde til den type løn rundt omkring i krogene. Det er helt klart bedre for samfundet at overlægen tager en knæoperation mere og bistandsklienten til gengæld klarer overlægens hæk.

Det afgørende er dog at erkende, at alle danske lønninger hurtigt skal ned på svensk/tysk niveau. Det kunne være regeringens og arbejdsmarkedets mål om f.eks. 2 år.

Derpå må vi så se, for også tyskerne oplever afvandring af jobs mod Polen etc.

Der kommer ingen varige jobs uden en reel nedgang i købekraft. Alt det snak med at momsen skal reduceres etc. sideløbende er meningsløs snak, da det ikke vil give den fornødne nedgang i købekraft. Danskeren skal ganske enkelt have færre varer i kurven per arbejdstime hhv. færre grimme glaserede tegl per do.

/BF

Bamsefar

Hvorfor mener du at købekraften skal ned ?

Ser man på de 2 regeringers skattepolitik er købekraften da netop sat væsentlig op særligt for de i forvejen vellønnede.
Og for de lavest lønnede er købekraften allerede reduseret væsentlig med manglende skattelettelser og det på trods, stigende skatter og afgifter på varer.

Men hvis købekraften skal sættes ned, er den eneste holdbare løsning vel som ovefor skrevet, at sætte skatten op for de højeste lønninger. Genindføre mellemskatten og forøge topskatten. så kan man samtidig hæve bundfradraget.

af doctor Ons Aug 15, 2012 11:16 pm

I dag har jeg udtalt mig om noget jeg faktisk ikke vidste så meget om:

Hvor stor en del af dagpengene for folk i den arbejdsduelige alder betales af staten/kommunerne og hvor stor en del af A-kasserne:

Jeg har fundet følgende oplysninger:
http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Den-digitale-budget-og-konteringsvejledn/55778-dagpenge.aspx

En række kommuner har efterspurgt data vedrørende medfinansieringsberegningerne i 2010 med henblik på understøttelse af budgetlægningsprocessen for 2011 samt den løbende regnskabsmæssige opfølgning. Arbejdsmarkedsstyrelsen har - bl.a. med dette formål for øje - offentliggjort data om fordelingen af udgifterne til forsørgelse (dagpenge) til forsikrede ledige på jobindsats.dk Oplysningerne er baseret på styrelsens såkaldte plan B-beregninger af kommunernes medfinansiering. Beregningerne er baseret på dagpengeoplysninger fra de månedlige RAM-data samt data om aktiveringsforløb fra jobplanmodulet og fra de resultatdata, som kommunerne på baggrund af udtræk fra de kommunale sagsbehandlingssystemer skal levere til styrelsen. Der gøres opmærksom på, at oplysninger om udgifterne til befordringsgodtgørelse ikke indgår i datagrundlaget. Data kan findes på jobindsats ved at vælge A-dagpenge og Udgifter til forsørgelse.

Går man så ind på siden:
http://www.jobindsats.dk/sw167.asp

får man følgende skema, når man har valgt kriterier:

A-dagpenge. Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken

Kommunale udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person)4.251,08
Statslige udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person) 3.618,45
Offentlige udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person) 7.869,54
Hele landet 2011

På LO hjemmeside står:

http://www.lo.dk/kontakt/Finddinfagforening/Find-din-a-kasse.aspx

Finansiering
Dagpenge og andre ydelser fra en a-kasse finansieres af medlemmerne gennem kontingentet og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Medlemmerne betaler selv for administrationen. I modsætning til forsikringsselskaber skal a-kasserne ikke tjene penge på aktiviteterne, men er organisationer, hvor medlemmerne har sluttet sig sammen for at forsikre sig mod arbejdsløshed. Når du er medlem af en a-kasse, skal du altså betale et medlemsbidrag. Desuden kan du vælge at betale et bidrag til efterlønsordningen.

Hvis der er en økonom til stede, så vil jeg da gerne lige høre:
Vil det sige at alle de mennesker der betaler Arbejdsmarkedsbiddrag over skatten ikke får en øre ud af pengene, hvis de ikke er medlem af en A-kasse. Selvstændige f.eks

vi må gå ud fra at Krifa er den billigste A-kasse:
Her betaler man 453 kr / mdr. dvs. 5436 kr/ år.

vil det sige at forholder mellem statens og fagforeningens udgifter er ca.
5436 kr fra A-kasser og 7.869,54 kr fra det offentlige, dvs. A-kasserne betaler 40 % og staten betaler 60.

Kun dagpengeberettigede A-kassemedlemmer får ydelser, mens hele befolkningen betaler abejdsmarkedsbidrag.
Hvis jeg har forstået det rigtigt Question

, så er der da noget rivende galt.

af dkguy66 Ons Aug 15, 2012 11:36 pm

Doctor

Du har ikke misforstået noget.

Hvis du går ind og finder en oversigt over arbejdsmarkedsbidraget, fra den gang den blev indført, og reelt var variabel, så viser fordelingen af de indkomne skatter at der i langt de fleste år var et gedigen underskud. Altså statskassen financierer en væsentlig del af dagpengene.

Og ja, er man ikke medlam af en a-kasse, så er man en giver, uden mulighed for at modtage div tilbud, herunder dagpenge. Men man betaler via skatten.

af doctor Ons Aug 15, 2012 11:42 pm

Og hvis arbejdsløsheden stiger til det dobbelte, hvor stor en del skal A-kasserne så betale, og hvor mange procent stiger arbejdsmarkedsbidraget.

Stiger arbejdmarkedbidraget til det dobbelte, så bliver det ekstremt dyrt for danskerne -specielt de højtlønnede. Det bliver simpelthen umuligt for mange familier at betale f.eks 16 % i AMB,hvis AMB alene går til disse udgifter. Gør de det?????

af doctor Ons Aug 15, 2012 11:55 pm

dkguy66: De oplysninger jeg er fremkommet med sætter virkelig dine udfald mod højtlønnede i perspektiv.

Lad os håbe, at de højtlønnede kan skabe jobs til de lavtlønnede, så Danmark ikke ender i en ulykkelig situation for ALLE med massearbejdsløshed.

Det kræver at vi er åbne om statens udgifter og de fatale konsekvenser af massearbejdsløshed og finansieringen af samme.

Det fornemmer jeg på INGEN MÅDE at fagbevægelsen er åbne over for.
Lad os få diskuteret finansieringen af massearbejdsløshed. Lad os få kortene på bordet. Det er jo åbenbart for enhver at hele samfundet taber ved en sådan.

Det er NU og jeg mener absolut NU, at fagbevægelsen skal komme i omdrejninger.

af dkguy66 Tors Aug 16, 2012 12:14 am

Doctor

du skal lige være opmærksom på at den oprindelige ordning med arbejdsmarkedsfonden, der var en samling af dagpengefonden, aktiveringsfonden og efterlønsfonden, blev ophævet fra og med 2008.

I 2008 blev AM bidraget flyttet fra at være et "socialt bidrag" der grundlæggende skulle stige / falde afhængig af over/underskud, til at være en skat.
hvilket betyder at AM i dag er en skat på præcis samme måde som alle de andre indkomstskatter vi betaler i dag.

af dkguy66 Tors Aug 16, 2012 12:20 am

Nu har jeg tidligere selv påpeget at man i højere grad burde lade a-kasse bidraget følge udgifterne, på samme måde som bilforsikringerne stiger / og falder afhængig af antal skader.

Men doctor, du bør lige huske på at det altså ikke er mere end 4 år siden, at en person med en indkomst på 500.000 kr årligt, både betalte mellemskat på 6% af indkomst over 270.000 og topskat over indkomst på ca 324.000 kr. ( og stadig betalte 8 % AM bidrag.

af Plyds Tors Aug 16, 2012 12:23 am

Mener AMB også går til efteruddannelser.

af kss Tors Aug 16, 2012 1:57 am

I min branche er der pt. vældig travlt og det er faktisk svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det kan bruges et større antal ingeniører her og nu men det virker ikke som om de er der - pt. har vi fået en spanier ind og har mødt flere portugisere og grækere. Hvordan passer det ind i arbejdsløsheds-scenariet? Det virker ikke til at virksomhederne kan/vil omskole og måske vil de også bare kun satse på de 10% bedste/mest produktive. Men man skal altså også tage hensyn til hvilken uddannelse de unge vælger i dag og måske gøre mere opmærksom på hvor der er de bedste jobmuligheder.

af dkguy66 Tors Aug 16, 2012 3:05 am

Plyds skrev:Mener AMB også går til efteruddannelser.

det var det i sin tid også øremærket til, men altså kun til medlemmer af en a-kasse!!!! Men som skrevet, ved lovændringen i 2007, overgik AM-bidraget til at være en skat.

Men ikke desto mindre var der i mange år - faktisk indtil 2008 - underskud i arbejdsmarkedsfonden, som staten måtte financiere med en 10-12 mia årligt.

af doctor Tors Aug 16, 2012 7:01 am

doctor skrev: I dag har jeg udtalt mig om noget jeg faktisk ikke vidste så meget om:

Hvor stor en del af dagpengene for folk i den arbejdsduelige alder betales af staten/kommunerne og hvor stor en del af A-kasserne:

Jeg har fundet følgende oplysninger:
http://www.ams.dk/Ams/Jobcenterforum/Den-digitale-budget-og-konteringsvejledn/55778-dagpenge.aspx

En række kommuner har efterspurgt data vedrørende medfinansieringsberegningerne i 2010 med henblik på understøttelse af budgetlægningsprocessen for 2011 samt den løbende regnskabsmæssige opfølgning. Arbejdsmarkedsstyrelsen har - bl.a. med dette formål for øje - offentliggjort data om fordelingen af udgifterne til forsørgelse (dagpenge) til forsikrede ledige på jobindsats.dk Oplysningerne er baseret på styrelsens såkaldte plan B-beregninger af kommunernes medfinansiering. Beregningerne er baseret på dagpengeoplysninger fra de månedlige RAM-data samt data om aktiveringsforløb fra jobplanmodulet og fra de resultatdata, som kommunerne på baggrund af udtræk fra de kommunale sagsbehandlingssystemer skal levere til styrelsen. Der gøres opmærksom på, at oplysninger om udgifterne til befordringsgodtgørelse ikke indgår i datagrundlaget. Data kan findes på jobindsats ved at vælge A-dagpenge og Udgifter til forsørgelse.

Går man så ind på siden:
http://www.jobindsats.dk/sw167.asp

får man følgende skema, når man har valgt kriterier:

A-dagpenge. Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken

Kommunale udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person)4.251,08
Statslige udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person) 3.618,45
Offentlige udg. pr. pers. i arbejdsstyrken 16-66 år (kr/person) 7.869,54
Hele landet 2011

På LO hjemmeside står:

http://www.lo.dk/kontakt/Finddinfagforening/Find-din-a-kasse.aspx

Finansiering
Dagpenge og andre ydelser fra en a-kasse finansieres af medlemmerne gennem kontingentet og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Medlemmerne betaler selv for administrationen. I modsætning til forsikringsselskaber skal a-kasserne ikke tjene penge på aktiviteterne, men er organisationer, hvor medlemmerne har sluttet sig sammen for at forsikre sig mod arbejdsløshed. Når du er medlem af en a-kasse, skal du altså betale et medlemsbidrag. Desuden kan du vælge at betale et bidrag til efterlønsordningen.

Hvis der er en økonom til stede, så vil jeg da gerne lige høre:
Vil det sige at alle de mennesker der betaler Arbejdsmarkedsbiddrag over skatten ikke får en øre ud af pengene, hvis de ikke er medlem af en A-kasse. Selvstændige f.eks

vi må gå ud fra at Krifa er den billigste A-kasse:
Her betaler man 453 kr / mdr. dvs. 5436 kr/ år.

vil det sige at forholder mellem statens og fagforeningens udgifter er ca.
5436 kr fra A-kasser og 7.869,54 kr fra det offentlige, dvs. A-kasserne betaler 40 % og staten betaler 60.

Kun dagpengeberettigede A-kassemedlemmer får ydelser, mens hele befolkningen betaler abejdsmarkedsbidrag.
Hvis jeg har forstået det rigtigt , så er der da noget rivende galt.

Det ser faktisk værre ud med fordelingen, for A-kasse bidraget er fradragsberettiget med 50 %.
Dvs. A-kasserne betaler 20 % og det offentlige betaler 80 % af alle dagpenge og efteruddannelseskurser , som kun fagforeningsmedlemmer er berettiget til at modtage.

Jeg kan kun sige: Fagforeningerne har ikke meget at true politikerne med. Faktisk absolut slet slet slet ingen ting.
Deres himlen op om, hvad DERES medlemmer har krav på og hvad andre ikke skal have adgang til af overførselsindkomster de bare ikke økonomisk magt til at gennemtrumfe.
Nej glem alt om optjening til dagpengeret og hele det administrative cirkus der følger med, og lav en borgerløn for ALLE jobsøgende. Efter 2 års arbejdsløshed tvangsarbejde i det offentlige til borgerløn¨ Sikke mange varme hænder vi kan få frigjort til at passe de gamle, når demografibomben springer.

af doctor Tors Aug 16, 2012 11:06 am

Thomas skrev:
Kohl skrev:
BamsesFar skrev:
Kohl skrev:Det vil vel først og fremmest ramme bunden af arbejdsmarkedet, de ufaglærte, og i visse brancher også de faglærte, i et vist omfang sågar de offentlige ansatte. I grove træk altså et forsøg på at regulere lønningerne nedad og derved bevare/skabe arbejdspladser i DK.

Det er korrekt, at det rammer specielt hårdt i bunden. Baggrunden er dog, at vi har en af verdens laveste indkomstspredninger (især efter skat / tilskud etc.), hvor ufaglærte har "ret" til en uforholdsmæssig høj løn.

Det er helt som at diskutere skattelettelser, der skal virke motiverende for "at gøre en ekstra indsats". Den slags giver mærkværdigvis altid de største skattelettelser i toppen - men igen glemmer journalisterne, at det netop skyldes vort progressive skattesystem, som bestemt ikke er en naturlov.

Det er også derfor at diskussionen af dagpengeperiode / optjeningsret / gensidig forsørgelse skal gøres meget bredere. Det er jo ikke bare finanskrisen (eller hvad vi kalder krakket i dag), der har "flyttet" job ud af Danmark over de sidste 20 til 30 år. det har lønmodtagerne ved at lobbe lønningerne op for egen kortsigtede vindings skyld samt for de høje skatters skyld. De høje skatter har omvendt givet os alle de "gratis" off. ydelser, som vi heller ikke vil give slip på.

Så det nytter intet at file lidt på systemets akutte problemer. Man skal lige have aftalt først, hvor udgangen er.

/BF

Jeg er enig i ovenstående. Der er nogle kameler der skal sluges for vi kan vende tilbage til en sitation hvor vi igen er konkurrrencedygtige, og hvor der igen vil vær job til de lavest uddannede. Vi har som nation brug for at der er job til dem der ikke har nogen uddannelse, dem vi der IMO være mange af, også fremover.
Jeg er dog meget pessimistisk mht. viljen til at gennemføre de nødvendige ændringer, det er befolkningen slet ikke klar til at acceptere.

Ang. kontanthjælp. Som Gorrion skriver, så kan resultaterne fra et helt liv på arbejdsmarkedet forsvinde i løbet af ingen tid, såfremt man når hen til slutningen af dagpenge perioden uden at have fundet et job. Derfor er kontanthjælp ikke et alternativ! Man skal simpelthen have et job inden. Personligt ville jeg finde "the book of dirty tricks" frem og forsøge at presse mig ind på markedet evt, gennem lav løn.

Mht. ufaglærte:
Det, der sker i en virksomhed er, at når man har travlt så prioriterer man de faglærte - og så hyrer man ufaglærte til at hjælpe de faglærte med at hente materialer, osv.
Når man arbejder under kapacitet, så må de faglærte sgu selv hente på lageret.

Jeg synes faktisk, at S gør det rigtigt godt ved at sige, at man ikke skal gå arbejdsløs. Man skal have relevant opkvalificering inden for sit fag eller evt skifte spor.
Vedrørende faglærte/ufaglærte:
http://www.ugebreveta4.dk/2012/201225/Mandag/Robotter_fordriver_ufaglaerte.aspx

Kraftfuld samfundstendens

Søren Ove Nielsen er direktør i Danpres, der er specialiseret i pladebearbejdning og leverer produkter til elektronikindustrien, landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer og mange andre ting. Han har også oplevet, at robotter kræver ’know how’ på et niveau, som medarbejdere uden uddannelse har svært ved at opnå.

»Vores behov for faglærte vil stige, mens vores behov for ufaglærte vil falde. Det er primært procesteknikere og faglærte smede, vi får brug for. Personer, der kan se, om maskinerne kører rigtigt, og som kan foretage kvalitetskontrol,« siger Søren Ove Nielsen.

Dét, at ny teknologi skaber større behov for uddannet personale, er en generel og kraftfuld samfundstendens, forklarer Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor ved Copenhagen Business School (Handelshøjskolen i København).

»Der bliver færre og færre funktioner, som ikke kræver en uddannelse. Og det går kun én vej. Til gengæld skaber ny teknologi større behov for uddannet arbejdskraft,« siger han.

Men udbuddet af kvalificeret, faglært arbejdskraft følger ikke med den efterspørgsel, som de nye teknologier skaber. Både Steel Team A/S og Danpres oplyser, at de ofte har svært ved at finde faglærte, der har de fornødne kompetencer til at betjene og overvåge virksomhedernes teknologier.

Ingeniører går gyldne tider i møde

Robotter kan også være med til at sikre ingeniører en glorværdig fremtid på Danmarks fabrikker. 16 procent af de virksomheder, der bruger robotter, har fået større behov for ingeniører på grund af robotterne. Kun 1 procent har fået mindre behov for ingeniører.

Og så ser det endda endnu bedre ud for ingeniører fremadrettet. 24 procent af de virksomheder, der har robotter, forventer, at de vil få større behov for ingeniører på sigt. Ingen forventer, at de vil få mindre brug for ingeniører fremover på grund af robotterne.

Morten Madsen fra Steel Team A/S er en af de chefer, der får mere og mere brug for ingeniører.

»Jo mere teknologi, du propper ind, desto dygtigere medarbejdere skal du have. De ufaglærte vil på et eller andet tidspunkt blive reduceret til et minimum hos os. Den daglige drift vil blive varetaget af faglært personale, mens vi vil få større behov for ingeniører til at designe vores produktions- og teknologiprocesser og til at tænke langsigtet,« siger han.

Mange andre job er også truet

Maskiner truer også ufaglærte arbejdere mange andre steder end på fabrikkerne i disse år. Det forklarer Klaus Æ. Mogensen, der er teknologiforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

»Det er vanskeligt at forestille sig ufaglærte funktioner, som robotter eller andre teknologier ikke kan overtage på et eller andet tidspunkt. Det gælder ikke kun i industrien, men også inden for service. For eksempel er kassedamer så småt ved at blive overflødiggjort. Det kan også ske for rådgivere og sælgere. Det sker inden for landbruget. Og vi har allerede teknologien til at erstatte alle taxaer i København med robotbiler. Det er stadig meget dyrt, men det vil blive billigere,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Alt dette kan lyde som science fiction. Men det er det ikke. Det kan følgende eksempler illustrere:

Danish Crown kan prale med en robot i Esbjerg, som har 3D-syn, og som kan skære 1.400 midterstykker fra svin over i timen.
IKEA i Taastrup er i gang med at installere et system, hvor en lagermedarbejder blot kan bede en robot om at hente det, han har brug for.
Google har fået licens til at lade førerløse robotbiler køre rundt på egen hånd i Nevada i USA.
På Texas universitet i USA kan man købe kaffe af en barista-robot, der imiterer en bestemt, kendt barista - og derfor efter sigende brygger perfekt kaffe hver gang.
Og Japanske Canon arbejder hen imod, at robotter skal erstatte alle mennesker ved samlebåndene i 2015.
Der er mange andre eksempler, og disse teknologiske landvindinger tordner truende i horisonten mod de cirka 545.000 ufaglærte danskere mellem 16 og 64 år, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er beskæftiget i alt fra industri til transport og service.

Bekymrede politikere

Hos fagforbundet 3F, der organiserer cirka 349.000 faglærte og ufaglærte danskere, er man meget bekymret på de ufaglærtes vegne. Her ser man kun én løsning: Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Mads Andersen, formand for 3F’s industrigruppe, siger:

»Den her udvikling har været undervejs de seneste ti år på grund af prisfald på teknologi. Og i den periode synes vi ikke, politikerne har gjort nok på uddannelsesområdet. Det helt store problem er, at der ikke er praktikpladser nok til dem, der tager en uddannelse.«

Regeringen og fagbevægelsen er dog rungende enige, lyder det fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

»Virksomhederne er nødt til at installere robotter. Det er altafgørende for, at de kan blive i landet og for, at de kan tjene penge. Og den udvikling skal vi ikke gå ind og stoppe. Derimod skal vi sørge for, at der er en uddannelse til de mennesker, der bliver arbejdsløse. Det er også netop derfor, uddannelse skulle have fyldt så meget i trepartsforhandlingerne,« siger han og peger på, at det især er praktikpladssituationen, som der skal gøres noget ved.

Digerne smadres

Også Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, vurderer, at overflødiggørelsen af de ufaglærte pludselig kan tage fart.

»Den teknologiske udvikling kommer til at gå ud over sine bredder og smadre de diger, der er. Og vi skal ikke stoppe den proces. For større implementering af teknologi øger produktiviteten og gør os alle sammen rigere. Men samtidig skal vi se i øjnene, at de ufaglærte danskere kommer til at få gevaldige kvaler med at finde job,« siger han og fortsætter:

»Det er en stor udfordring. Jeg giver 3F fuldstændig ret. Og jeg lytter gerne til forskellige bud på, hvordan vi kan få sat turbo på praktikpladserne,« siger Nadeem Farooq.

Fra blå blok lyder samme alvorlige sang. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, siger:

»Det er blandt andet i teknologiens lys, at man skal se målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse. Og her mener jeg faktisk, at folkeskolen er det allervigtigste. Vi kan ikke leve med, at op imod hver femte elev stadig forlader folkeskolen uden basale læsefærdigheder - og dermed ingen chance har for begå sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked. Det næste spørgsmål bliver, hvordan man får opkvalificeret de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet.«

af dkguy66 Tors Aug 16, 2012 12:30 pm

Doctor

Lad mig blot give dig 3 eksempler på at man fra politisk side af er FLØJTENDE ligeglade med det behov for uddannelse af bla de ufaglærte.

1. Ufaglærte på kontanthjælp, der skal tilbydes efteruddannelse via kommunerne, oplever over en bred kam, at kommunerne som det første sparer på de puljer der er afsat til efteruddannelse. Ergo hverken kan eller vil man tilbyde kontanthjælpsmodtagere efteruddannelse.

2. Siden Fogh regeringen i 2002 yderligere beskar voksen efteruddannelsesområdet, og forøgede egenbetalingen, er det for en lavtlønnet ufaglørt næsten umuligt at efteruddanne sig på et teoretisk niveau, ud over en 9-10 klasse på VUC.
Faglig efteruddannelse koster i dag kassen.

3. Da vi for nogle år siden manglede lærere, og man opfordrede til at folk uddannede sig til meritlærer, ja så var reglerne så rigide, at man
1. skulle være a-kasse medlem
2. skulle være i job

Såfremt dette ikke var tilfældet, ja så var det ikke muligt at få denne uddannelse med voksenuddannelsesydelse. ( og igen denne ydelse er jo i høj grad også betalt via AM bidraget, og dermed alle skatteydere uanset om de er medlem af en a-kasse eller ej.

Hvorfor tror du at kommunerne jubler over muligheden for at bruge kontanthjælpsmodtagere som gratis arbejdskraft ? Det betyder jo at de netop ikke straffes for at fjerne uddannelsespuljerne til de ledige.

Iøvrigt bør man undre sig over at det ikke også er dagpenge modtagere der sendes ud forat samle skrald.

af doctor Tors Aug 16, 2012 12:53 pm

Sikke enige vi er idag guy66. Very Happy

Min fornemmelse af at fagforeningerne faktisk holder en stor del af danmarks befolkning fast i kontanthjælp støttes jo udmærket af dine observationer.

Der mangler i den grad nye øjne på hele det aspekt, eftersom vi alle betaler via AMB til dagpenge.

af dkguy66 Tors Aug 16, 2012 1:04 pm

Nu plejer vi nok at se ret ens på de store linier ;-)

af Uffe Tors Aug 16, 2012 1:27 pm

Indsæt ordene "...og dagpengemodtagere" i mit indlæg, og slet dkguy66s indlæg Very Happy

af Sponsoreret inhold