Så vil ATP ikke røre ved noget, der minder om CIBOR

ATP


Berlingske

»Det er vigtigt, at der er tillid til de mekanismer, der fastsætter f.eks. renten på de finansielle kontrakter eller på obligationer med variabel rente. Det grundlæggende problem har efter min opfattelse været, at markedet har været tyndt og tæt på ikke-eksisterende, så er det jo svært at fastsætte en rente. Derfor har vi i stigende grad valgt andre rentesatser som benchmark,« siger Lars Rohde, der derfor har flyttet nogle af fondens knap 400 mia. kr. til sikrede investeringer baseret på f.eks. statsobligationer.

meget enig.

Cibor-renten er ellers for tiden højere end renten på et-årige rentetilpasningslån, og kan dermed stadig gøre nytte for ATP's afkast. Men risikoen er ikke gevinsten værd, forklarer Rohde overfor Berlingske.

Og Nordea dropper deres F1-afløsende boliglån baseret på CIBOR - efter ellers at ha' holdt krampagtigt fast på dem i hele juli måned. En spektakulær retræte med halen mellem benene efter endnu engang at have overvurderet hvor stor tillid, som politikere og befolkning har til banksektoren.

Det betyder at Nykredit har den tvivlsomme ære at være den eneste, som har haft nosser nok til at adressere udfordringerne og implementere et alternativ til F1-lånene (med deres ikke-særligt-velsmagende to-lags belånings medicin).

RD vil bare hæve bidraget (og dermed forsøge at presse kunderne over i F3/F5/fastforrentet) - kreativiteten i det stunt er til at overse.

BRF har hele tiden været i tænke- (eller fryse-box) og nu kan Nordea så sætte sig på bænken ved siden af BRF og se hvilket nyt produkt, som de kan finde på. De vil dog næppe slumre så meget på (slagte-)bænken at de undlader at hæve bidragssatsen og matche RD's niveau.

Der var da ellers en vist frygt for at Den Hellige Ensartede Danske Realkredit ville blive segmenteret til et investor-fjendsk virvar forskellige obligationstyper og modeller. Det ser så ikke lige ud til at ske.

HenningK skrev:Og Nordea dropper deres F1-afløsende boliglån baseret på CIBOR - efter ellers at ha' holdt krampagtigt fast på dem i hele juli måned. En spektakulær retræte med halen mellem benene efter endnu engang at have overvurderet hvor stor tillid, som politikere og befolkning har til banksektoren.

Det betyder at Nykredit har den tvivlsomme ære at være den eneste, som har haft nosser nok til at adressere udfordringerne og implementere et alternativ til F1-lånene (med deres ikke-særligt-velsmagende to-lags belånings medicin).

RD vil bare hæve bidraget (og dermed forsøge at presse kunderne over i F3/F5/fastforrentet) - kreativiteten i det stunt er til at overse.

BRF har hele tiden været i tænke- (eller fryse-box) og nu kan Nordea så sætte sig på bænken ved siden af BRF og se hvilket nyt produkt, som de kan finde på. De vil dog næppe slumre så meget på (slagte-)bænken at de undlader at hæve bidragssatsen og matche RD's niveau.

Der var da ellers en vist frygt for at Den Hellige Ensartede Danske Realkredit ville blive segmenteret til et investor-fjendsk virvar forskellige obligationstyper og modeller. Det ser så ikke lige ud til at ske.

Når du nævner Nordea - og mange tak for at bringe den på bane - så tror jeg, vi lige skal kikke over brillerne!

Det, der er sket det sidste års tid med de europæiske banker - i det omfang, der er sket noget - så er det en repatriering af bankerne. Baggrunden er vel nok en velbegrundet uvilje og frygt i de enkelte lande for at komme til at hæfte for banker, der er ikke er ens egne.
F.eks. Vil tyskerne ikke hæfte for Danske Banks svinerier, hvorfor de filialer bliver lukkede - den er i hvert fald allerede underbundet via et lån fra ECB og den danske Nationalbanks garanti for det lån, hvor der med stor sandsynlighed ligger Danske Bank flexlort som pant.

Euro landene vil med andre ord ikke tolerere ikke-eurolandes banker underlige, uigennemskuelige og formentlig kun skadelige manøvrer indenfor deres valuta - det vil valutaen (som begreb) blive brugt til.
Det indebærer først og fremmest at Storbritannien bliver nød til at lukke alle deres aktiviteter i de øvrige EU lande ned; men det gælder ikke blot Storbritannien, det gælder også Danmark, Sverrig og alle andre ikke-eurolande.
Det bliver mere vidtrækkende end som så. Det bliver også ikke-eurolandene indbyrdes - OG ikke-eurolandene og resten af verdens valutaer (selvfølgelig også euroen) indbyrdes.

Vi ser det ved at en skidespræller som Sydbank lukker deres "kontorer" i Schweiz, vi ser at Danske Bank har at forføje sig ud af National Irish Bank - der bliver kun en række hævemaskiner tilbage, mere bliver der ikke - investeringbanker og alt mulig andet skal UD og afvikles - pengene til den afvikling skal være lagt i de respektive nationalbanker - inden de lukker og slukker.

Det er såmænd sundt nok: Hvert land hæfter for sin mønt, hver mønt bliver underlagt én bankinspektion - hvert land vil fortsat have sin bankinspektion. Princippet er sundt nok: Den regering/stat/union, der har mulighed for at gribe ind, kontrollere og i sidste ende hvis skatteydere kommer til at betale for de ulykker deres banker anretter, skal hver for sig bringe orden i eget hus.

Det bringer mig tilbage til Nordea - eller Svenske Bank. Her er der ikke bare tale om en svensk tværnational bank; men også en delvis statsejet bank - ejet altså af den svenske stat - som ligger og roder rundt.

Jeg har meget svært ved at se Nordea overleve i reguleret bank økonomi - en regulering, som man til overflod har fået demonstreret, ikke kan undværes.
Der vil nok stadig være filialer i forskellige lande; men de vil blive reguleret iht. lokal lov. Nordea vil blive reduceret til det, de var: En national bank i en Udkantseuropæisk flække.
Specielt deres skibfinansieringer bliver et mål for afvikling.
APM har nok fået finansieret deres EEE skibe via en garanti fra den Sydkoreanske stats på fordelagtige vilkår, så det bliver en sag mellem Korea og APM. Hvordan Korea vil skaffe sig mulighed for at gøre udlæg, såfremt APM ikke betaler - det er ikke til at gennemskue - reelt er muligheden vel ikke til stede på anden måde end at gøre udlæg i skib og last, hvis et APM skib (eget eller chartret) lægger til i Sydkorea.

Et andet eksempel på denne tankegang ser vi i tilfældet Cypern, hvor de cypriotiske banker led massive tab i forbindelse med Grækenlands konkurs. Det har så mere end nogensinde gjort den russiske kapital i landet suspekt.
Tilsvarende med Island, hvor man trods alt gik ind og reddede landet - og vel indirekte statsgaranterede de banker, der havde penge i klemme på Island - altså hver land garanterede for de af egne banker, der havde fået kleptomanpølserne i klemme på Island: Island kunne jo som stat ikke gøre det.
Russerne kunne godt finde på god gammeldags kanonbåds diplomati og true Island - hvilket man jo rent fysisk gjorde med de langtrækkende bombere.
Den går heller ikke, for så træder nogle ganske andre forholdsregler under den nationale selvbestemmelse i kraft:
De sikkerhedspolitiske! Island er en del af Nato - og det vil sige at en trussel mod Island er en trussel mod USA (for nu at tage et eksempel) - jeg tror nok det lykkedes at fortælle russerne på en overbevisende måde: At fogedforretninger med våbenmagt ville blive uaktuel.

Der er nogle skillelinier mellem de forskellige principper:
Skillelinjen mellem de "systemisk" vigtige banker og regionale banker går nok ikke så meget på størrelsen; men på i hvilket omfang de opererer på tværs af nationale kontrolmyndigheders muligheder for at gribe ind.
Hvorfor tror jeg nu det?
Joooo... Den lille mokke til Frösig ville have hendes fire bønder og 5 bankautomater gjort "systemisk" vigtige: Det var der ikke nogen interesse i - man skred så til handling for, at "afsystematisere" vigtigheden ved at deres schweiziske filial måtte afvikles.
Hvorfor skal danske skatteydere hæfte for hvad Danske Bank laver af dumheder i Irland? Hvorfor skal irske?
Tjoo, men hvem har magtbeføjelserne? Nå - så fik vi afgjort hvilke stykker snavset vasketøj, der skal soigneres af hvem. Ikke sandt?