Over 1 mio. danskeres dårlige økonomi, ødelægger deres nattesøvn

Over 1 mio. danskere oplever økonomiske problemer


1.085.000 har oplevet usunde tegn det seneste halve år.

560.000 danskere har brugt månedløn før næste lønningsdag.

280.000 har mere end en gang haft overtræk på kontoen.

280.000 har følt, at der ikke længere er fuld kontrol over økonomien.

245.000 har fået ødelagt nattesøvnen pga. bekymringer.

140.000 har fået et eller flere rykkerbreve for ubetalte regninger.


Sundhedstegn vil HenrikSjælland glad spinne

klogeaage 35 skrev:Over 1 mio. danskere oplever økonomiske problemer


1.085.000 har oplevet usunde tegn det seneste halve år.

560.000 danskere har brugt månedløn før næste lønningsdag.

280.000 har mere end en gang haft overtræk på kontoen.

280.000 har følt, at der ikke længere er fuld kontrol over økonomien.

245.000 har fået ødelagt nattesøvnen pga. bekymringer.

140.000 har fået et eller flere rykkerbreve for ubetalte regninger.


Sundhedstegn vil HenrikSjælland glad spinne

Ja nu sparer man også på de økologiske fødevarer og andet pjat.

Men stadigvæk kører der flere hundrede tusinde AUDI A6'ere rundt foran multi million villaerne. Noget stemmer ikke helt

SimpleMind skrev:Men stadigvæk kører der flere hundrede tusinde AUDI A6'ere rundt foran multi million villaerne. Noget stemmer ikke helt

Ja både villaer og Audi'er er rene tab: Som at bruge lastbiler til at transportere en tandstik.

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Men stadigvæk kører der flere hundrede tusinde AUDI A6'ere rundt foran multi million villaerne. Noget stemmer ikke helt

Ja både villaer og Audi'er er rene tab: Som at bruge lastbiler til at transportere en tandstik.

Er det ikke derfor der hyles om om flere skattelettelser? Folk skal have finansieret deres overforbrug?

Plyds skrev:

Thomas skrev:

SimpleMind skrev:Men stadigvæk kører der flere hundrede tusinde AUDI A6'ere rundt foran multi million villaerne. Noget stemmer ikke helt

Ja både villaer og Audi'er er rene tab: Som at bruge lastbiler til at transportere en tandstik.

Er det ikke derfor der hyles om om flere skattelettelser? Folk skal have finansieret deres overforbrug?

JO. Eller rettere: De tab, de har lidt.

Ja gud fanden er danskernes gæld et problem

klogeaage 35 skrev:

Ja gud fanden er danskernes gæld et problem

Ja, jeg hefter mig også ved at en snotbank kan få lov til at komme med den nyhed, som vi har kendt i 3 år.

Sidste mand, er første, som ryger ud igen


Fødekædens yngel må opgive ævred

klogeaage 35 skrev:Sidste mand, er første, som ryger ud igen


Fødekædens yngel må opgive ævred

Det er alvorligt - og tyder igen på, at vi ikke kommer igennem dette i et stykke.
Når AC'ere ikke kan få jobs, så kan de hverken betale SU-lån eller købe de klamme ejerlejligheder.

klogeaage 35 skrev:
Fødekædens yngel må opgive ævred

Pointen er nærmere, at al SU bør være lån. Hvis det kombineres med en reel "erhvervsrådgivning" INDEN studievalg, så vælger folk de reelt brødløse fag fra.

"Erhvervsrådgivningen" kunne passende støttes af seriøse fremskrivninger af behovene for udd. (ikke alt det der spin a la "vi mangler 20.000 ingeniører i år XXXX").

Dermed heller ingen håbløs studiegæld.

/BF

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:
Fødekædens yngel må opgive ævred

Pointen er nærmere, at al SU bør være lån. Hvis det kombineres med en reel "erhvervsrådgivning" INDEN studievalg, så vælger folk de reelt brødløse fag fra.

"Erhvervsrådgivningen" kunne passende støttes af seriøse fremskrivninger af behovene for udd. (ikke alt det der spin a la "vi mangler 20.000 ingeniører i år XXXX").

Dermed heller ingen håbløs studiegæld.

/BF

De fremtidige behov for uddannelse: Det er aldrig lykkedes med den planlægning - og det har været forsøgt af hver eneste generation.

Thomas skrev:

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:
Fødekædens yngel må opgive ævred

Pointen er nærmere, at al SU bør være lån. Hvis det kombineres med en reel "erhvervsrådgivning" INDEN studievalg, så vælger folk de reelt brødløse fag fra.

"Erhvervsrådgivningen" kunne passende støttes af seriøse fremskrivninger af behovene for udd. (ikke alt det der spin a la "vi mangler 20.000 ingeniører i år XXXX").

Dermed heller ingen håbløs studiegæld.

/BF

De fremtidige behov for uddannelse: Det er aldrig lykkedes med den planlægning - og det har været forsøgt af hver eneste generation.

Ja, Man kan godt regne ud at man ikke har brug for 300 kandidatrer i eskimologi og indiansk kultur eller 100 kandidater i semiotiske sprog

Jomsviking skrev:

Thomas skrev:

BamsesFar skrev:

klogeaage 35 skrev:
Fødekædens yngel må opgive ævred

Pointen er nærmere, at al SU bør være lån. Hvis det kombineres med en reel "erhvervsrådgivning" INDEN studievalg, så vælger folk de reelt brødløse fag fra.

"Erhvervsrådgivningen" kunne passende støttes af seriøse fremskrivninger af behovene for udd. (ikke alt det der spin a la "vi mangler 20.000 ingeniører i år XXXX").

Dermed heller ingen håbløs studiegæld.

/BF

De fremtidige behov for uddannelse: Det er aldrig lykkedes med den planlægning - og det har været forsøgt af hver eneste generation.

Ja, Man kan godt regne ud at man ikke har brug for 300 kandidatrer i eskimologi og indiansk kultur eller 100 kandidater i semiotiske sprog

Nej, det kan man ikke regne ud: Dem bliver der MEGET brug for, når nu oliemanglen tvinger os i Arktis og økologisk produktion skal tilbage til de amerikanske græsstepper. For slet ikke at tale om at kineserne overtager hele verden.

Nej for på det tidspunkt, har bamsefars 20000 ingeniører terraformet Mars og bygget en meget bedre verden der - uden myg og andre socialistiske dyr.

Jomsviking skrev:Nej for på det tidspunkt, har bamsefars 20000 ingeniører terraformet Mars og bygget en meget bedre verden der - uden myg og andre socialistiske dyr.

Selvfølgeligt kan man ikke spå om helt præcise behov.

Men der er alligevel mulighed for at lukke / begrænse / omdirigere rigtigt mange steder:

1) Hvis der fødes færre børn nu, så skal der nok bruges færre folkeskolelærere om ca. 6 til 7 år. Andre udd. organisationer rammes tilsvarende - emn mere usikkert - om ca. 17 til 18 år.

1a) Hvis mange folkeskolelærere er tæt på pensionen, så skal der nok - under hensyn til 1) - bruges flere på et tidspunkt. Osv.

2) Nogle udd. er så snævre, at man i praksis kun kan håbe på at overtage sin egen undervisers job.

3) Folk bliver ældre, så der skal nok bruges mere plejepersonale i den ende.

4) Nogle fagområder er simpelthen uddøende. Måske forsvinder de helt, måske skal der helt andre udd. til at tage opgaverne op. Typisk korte tekniske udd.

5) Nogle "masseproducerende udd. steder" ligger simpelthen i en ø af tilsvarende arbejdsløshed: F.eks. visse seminarier

6) Kommunerne visiterer ind imellem folk til "omkostningseffektiv" udd. som revalidering. Dvs. folk får en billig men ikke efterspurgt udd. frem for den dyrere, hvor de måske havde en chance for et job (kender selv et eksempel med en elektriker, som fik tilbudt en udd. som teknisk assistent - trods tårnhøj lokal ledighed i dette fagområde; han måtte med kommunen som modstander tilkæmpe sig en ing. udd., som tog længere tid, men som forventet gav fast arbejde bagefter).

7) Ind imellem må man også erkende, at nogen bare ikke er egnet til en given udd. Helst inden de starter.

/BF

klogeaage 35 skrev:

560.000 danskere har brugt månedløn før næste lønningsdag.

280.000 har mere end en gang haft overtræk på kontoen.

245.000 har fået ødelagt nattesøvnen pga. bekymringer.

140.000 har fået et eller flere rykkerbreve for ubetalte regninger.

Uden på nogen måde at have dårlig økonomi / dårlige fremtidsudsigter, så har de fleste af os vel prøvet det der fra tid til anden. Om ikke andet så af dovenskab / glemsomhed.

Sker det dog hver måned, så er der problemer.

/BF

Jomsviking skrev:Nej for på det tidspunkt, har bamsefars 20000 ingeniører terraformet Mars og bygget en meget bedre verden der - uden myg og andre socialistiske dyr.

Jeg læste på et tidspunkt nogle astronomiske tidsskrifter: Det var kolossalt som man gik op i lysforurening af natten.

@uddannelse

Jeg er ikke uenig i problemerne.

Jeg tror, at man skal simplificere uddannelsessystemet. Jeg kender mest til de boglige grene og ikke så meget til erhvervsuddannelserne, men fragmenteringen i den ene eller anden retning og en helt håbløs (og tom) specialisering på et meget tidligt tidspunkt forekommer mig dels unødvendigt dels som stærkt begrænsende i det unge menneskes muligheder.

Lad os tage gymnasiet, som mange af os kender. I dag er der jeg-ved-ikke-hvor-mange forskellige slags gymnasier og
flere kombinationer og fag end man, groft sagt, kan tælle til. Det faglige indhold er naturligvis begrænset og hvad det er man lige præcist lærer i faget "innovation" eller bioteknologi kan man jo spekulere over - men det lyder jo godt.
I stedet kunne man forsøge sig med EET to-spors gymnasie: En humanistisk linje og en naturvidenskabelig linje. Her kunne studenten, udover det almene, modtage et bredt kendskab til kernedisciplinerne i det valgte spor.
Fordelen ville være dels en ensartet uddannelse til de unge, dels at vi andre ude i samfundet og, vigtigt, næste niveau i uddannelsessystemet vil vide hvad vi kan forvente den unge har lært og ikke lært.

Det samme gør sig gældende i de højere uddannelses institutioner - på et vist tidspunkt, på universitetet, er det nødvendigt at et fåtal specialiserer sig meget snævert, men på mig virker det helt god nat at man fra 19 års alderen masse uddanner unge mennesker kun i "Geologi", eller "Spansk". Det er da fint for den ene der skal læse Ph.d og blive professor, men alle de andre får da en meget snæver uddannelse der kan være rigtig svær at bringe i spil.

Jomsviking skrev:@uddannelse

Jeg er ikke uenig i problemerne.

Jeg tror, at man skal simplificere uddannelsessystemet. Jeg kender mest til de boglige grene og ikke så meget til erhvervsuddannelserne, men fragmenteringen i den ene eller anden retning og en helt håbløs (og tom) specialisering på et meget tidligt tidspunkt forekommer mig dels unødvendigt dels som stærkt begrænsende i det unge menneskes muligheder.

Lad os tage gymnasiet, som mange af os kender. I dag er der jeg-ved-ikke-hvor-mange forskellige slags gymnasier og
flere kombinationer og fag end man, groft sagt, kan tælle til. Det faglige indhold er naturligvis begrænset og hvad det er man lige præcist lærer i faget "innovation" eller bioteknologi kan man jo spekulere over - men det lyder jo godt.
I stedet kunne man forsøge sig med EET to-spors gymnasie: En humanistisk linje og en naturvidenskabelig linje. Her kunne studenten, udover det almene, modtage et bredt kendskab til kernedisciplinerne i det valgte spor.
Fordelen ville være dels en ensartet uddannelse til de unge, dels at vi andre ude i samfundet og, vigtigt, næste niveau i uddannelsessystemet vil vide hvad vi kan forvente den unge har lært og ikke lært.

Det samme gør sig gældende i de højere uddannelses institutioner - på et vist tidspunkt, på universitetet, er det nødvendigt at et fåtal specialiserer sig meget snævert, men på mig virker det helt god nat at man fra 19 års alderen masse uddanner unge mennesker kun i "Geologi", eller "Spansk". Det er da fint for den ene der skal læse Ph.d og blive professor, men alle de andre får da en meget snæver uddannelse der kan være rigtig svær at bringe i spil.

Der er simpelthen for mange på universiteterne: Både i forhold til talentmassen og i forhold til behovet.

En faglært arbejder angriber en problemstilling på en anden måde end en akademiker - bla. fordi de problemer den faglærte kommer ud for er af en anden karakter. Det har så efter min mening ikke noget med intelligens at gøre.
Intelligens (og her ser vi bort fra definitionsmæssige problemer) er rimelig entydigt noget positivt, omend det så langt fra er en udtømmende beskrivelse.
Derfor ønsker alle at få papir på, at de er intelligente. Det betyder så, at et af de steder man giver dette papir bliver mere efterspurgt - hvad sker der så - ja, man laver mere papir.
Vi kan sagtens få flere faglærte - bare vi sænker standarden på fagprøverne.

Det skræmmende eksempel var det unge menneske, der på en blog i Berlingske efter et besøg i Kina fastslog som sikkert, at RMB ville blive den nye reservevaluta - hvilket ikke kan lade sig gøre al den stund at Kina har formue - ikke gæld. Dumheden er ikke større end for den "tømrer", der ligger livløs under det, der lige er braset sammen om ørerne på ham (han glemte lige tyngdekraften).

Den anden hovedfaktor er, at vi er i en omstilling nok mere end vi har været i 50 år: Det betyder, at vores evne til at forudse hvilken viden og hvilke færdigheder, vi får brug for - den lader afgjort tilbage at ønske.

Problemet med det relativt store optag på universiteterne er dels at man stjæler "talent" fra andre uddannelser, dels at man kan diskutere nødvendigheden af så mange får nogle meget specialiserede uddannelser på, forhåbentlig, et højt niveau.

Hvis vi ser bort fra den begrænsede talent problematik, så mener jeg at hovedproblemet ikke er mængden, men specialiseringsgraden. Der er jo få der beklager sig over Cand. Polyt.'ter eller Cand. merc.'ere - kvaliteten er svingende, ja, men uddannelserne er generelt ganske brede og generelt anvendelige i et bredt udsnit af erhvervslivet eller den offentlige sektor.
Anderledes er det med mange af de "ægte" universitet uddannelser, som er meget specialiserede. Har du læst oldgræsk og finder ud af at gymnasiet har de oldgræsk lærere de skal bruge, ja, så har du jo et problem...

Talent snylteriet:
Det er ikke fikst at man stjæler alle dem der kunne have været super dygtige folkeskolelærer, regnskabsmedarbejdere eller mellemlangt uddannede teknikere i industrien, for at lave dem til middelmådige cand. mag.'ere eller cand. polyt./merc.'ere. Det siger sig selv.

Men det store problem er da gymnasiet, der støvsuger rub og stub i en ungdomsgeneration og spilder, for en stor dels vedkommende, 3 år på at konstaterer at nej, Perikles, Paludan, differentialligninger og Tysk ikke lige fangede interessen. Rigtige mange studenter af i dag, skulle jo have haft en god erhvervsrettet uddannelse og ikke spildt år på noget de under ingen omstændigheder interesserer sig for, og derfor heller ikke fik noget som helst ud af.
Man opnår i dagens gymnasie det dårligste af to verdener: Man spilder en ikke-interesseret gruppes dyrebare tid og samtidigt sænker niveauet for de interesserede.

Jomsviking skrev:Problemet med det relativt store optag på universiteterne er dels at man stjæler "talent" fra andre uddannelser, dels at man kan diskutere nødvendigheden af så mange får nogle meget specialiserede uddannelser på, forhåbentlig, et højt niveau.

Hvis vi ser bort fra den begrænsede talent problematik, så mener jeg at hovedproblemet ikke er mængden, men specialiseringsgraden. Der er jo få der beklager sig over Cand. Polyt.'ter eller Cand. merc.'ere - kvaliteten er svingende, ja, men uddannelserne er generelt ganske brede og generelt anvendelige i et bredt udsnit af erhvervslivet eller den offentlige sektor.
Anderledes er det med mange af de "ægte" universitet uddannelser, som er meget specialiserede. Har du læst oldgræsk og finder ud af at gymnasiet har de oldgræsk lærere de skal bruge, ja, så har du jo et problem...

Talent snylteriet:
Det er ikke fikst at man stjæler alle dem der kunne have været super dygtige folkeskolelærer, regnskabsmedarbejdere eller mellemlangt uddannede teknikere i industrien, for at lave dem til middelmådige cand. mag.'ere eller cand. polyt./merc.'ere. Det siger sig selv.

Men det store problem er da gymnasiet, der støvsuger rub og stub i en ungdomsgeneration og spilder, for en stor dels vedkommende, 3 år på at konstaterer at nej, Perikles, Paludan, differentialligninger og Tysk ikke lige fangede interessen. Rigtige mange studenter af i dag, skulle jo have haft en god erhvervsrettet uddannelse og ikke spildt år på noget de under ingen omstændigheder interesserer sig for, og derfor heller ikke fik noget som helst ud af.
Man opnår i dagens gymnasie det dårligste af to verdener: Man spilder en ikke-interesseret gruppes dyrebare tid og samtidigt sænker niveauet for de interesserede.

Altså cand. merc. - det er så efter min opfattelse overflødige uddannelser for at det ser pænt ud på CV'et.

Men specialiseringen i de akademiske uddannelser er nok heller ikke problemet - dem, der vælger oldgræsk gør det nok af reel interesse: Problemet er overproduktionen på sådan noget som fransk og engelsk. Tysk er groft underprioriteret.

Men du har fat i et - efter min opfattelse - meget væsentligt problem: De faglige uddannelser får ikke den intelligens, de skulle have. Det er uheldigt fordi når produktioner skal omstilles, så kræver det både nogen, der kan tænke selv og som har erfaring.
En anden ting er så rekrutteringen af tillidsfolkene, for er der noget, der kræver at man kan sine ting på fingrene, så er det teknikaliteterne i en overenskomst!

@Thomas

Alle der kommer igennem de universitet uddannelser har en reel interesse, problemet er bare at mange står med en uddannelse som de ikke rigtig ved hvad de skal bruge til, eller, hvad der måske er mere præcist: som de ikke kan bruge til det de gerne vil.

Om man kan lide dem eller ej, så finder Cand. Merc'ere bred anvendelse i erhvervslivet, såvel som offentlig administration.
Anvendelse af uddannelse er ikke et mål for hvor god uddannelsen er ud fra en akademisk målestok - men den akademiske målestok er kun interessant for en meget lille gruppe på få procent: Den akademiske elite.

Jomsviking skrev:@Thomas

Alle der kommer igennem de universitet uddannelser har en reel interesse, problemet er bare at mange står med en uddannelse som de ikke rigtig ved hvad de skal bruge til, eller, hvad der måske er mere præcist: som de ikke kan bruge til det de gerne vil.

Om man kan lide dem eller ej, så finder Cand. Merc'ere bred anvendelse i erhvervslivet, såvel som offentlig administration.
Anvendelse af uddannelse er ikke et mål for hvor god uddannelsen er ud fra en akademisk målestok - men den akademiske målestok er kun interessant for en meget lille gruppe på få procent: Den akademiske elite.

Det kan jeg så være enig i, at det akademiske ikke er særligt umiddelbart anvendeligt rent praktisk.

Du kan så se det fænomen at de akademikere, der ikke rigtig rør vejen med 4 hjul roder sig ind i tilvalgsfag som "PR eller HR" "ledere".

Hvis vi diskuterer de højere uddannelser:

Spændingen ligger imellem at uddanne de få meget talentfulde og så at uddanne tilstrækkeligt mange dygtige.

Det er klart, at hvis det kun drejer sig om at uddanne til universitet og forskningsinstitutioners (inkl. private virksomheder, der bedriver rigtig højpandet forskning) brug, så kan vi klare os med ganske få kandidater (og det med stor fordel) Vi vil nemlig kun have de talentfulde stjerner og så nogle dygtige vandbærere - og dem bruger vi så kræfterne på.

Men samfundet og det alm. erhvervsliv kræver jo en langt større produktion af kandidater end det. Der er brug for rigtig mange dygtige unge mennesker, der måske ikke besidder det store talent for kreativitet (i akademisk forstand) og forskning, men har en solid teoretisk ballast og kan sætte sig ind i komplekse problemer og løse dem.

Og det er her jeg synes at det kører af sporet for en del af universiteterne på en del af fagene: Man uddanner alt for mange mhb. på at de skal blive "forskere", men det er jo ligesom med fodbold: Det er kun et fåtal der kommer på 1. holdet, og (måske) kan leve af det. Resten har et problem, der hedder at deres uddannelse i større eller mindre grad, kun er relevant i ganske få sammenhænge.
Det er her jeg fremdrager CBS og DTU for deres kandidater er måske ikke altid de skarpeste knive i skuffen, men deres uddannelse er bredere og relevant i ganske mange sammenhænge - og så bliver de jo "skarpe" når de arbejder med det.

Så den vej jeg tænker, er at alle (masse) uddannelserne skal gøres bredere (men ikke i RUC-forstand) og have et vist mindste mål af erhvervsrelevans. Kunststykket er så at gøre det, uden at ødelægge det for de få meget talentfulde, der skal specialisere sig.