Stigende elafgifter ikke for miljøets skyld

De seneste dage har man kunnet læse flere artikler der påviser at staten benytter elafgifterne til at stramme skatteskruen hos befolkningen.

Blandt andet denne.:
http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1720860.ece

Elregningen er siden 2007 vokset med 875 kroner for en typisk husstand - alene fordi skiftende skatteministre har øget elafgifterne med 21 procent.

Derfor udgør skatter, afgifter og moms af disse, over 50 % af forbrugerens samlede elpris.

For virksomheder og private husstande har de øgede elafgifter været et dyrt bekendtskab. Siden 2009 er statens indtægter fra elafgifter vokset med 2,4 milliarder kroner, viser tal fra Skatteministeriet.

Per Andersen, lektor i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet, forklarer, at elafgifterne sjældent handler om at hjælpe miljøet. Det handler først og fremmest om at få penge i kassen.

Det er jo sagt så tydeligt som noget. Det er den nye pengemaskine i staten.

Problemet er dog blot, at disse stigende afgifter rammer skævt, hvis de skal kompensere for de lavere personskatter. For disse stigende afgifter rammer jo primært de lavest lønnede og dårligst stillede. Man kan jo ikke i dag, leve uden el. Og selv med et minimalt forbrug, aflevere amn altså over 50 % til statskassen, blot for at kunne eksistere.

De høje afgifter gør ifølge tal fra Det Internationale Energiagentur Danmark til verdens dyreste land, målt på elprisen for private husstande.

Og så er det lønningerne der skal ned, for at forbedre Danmarks konkurrenceevne ? Måske burde man se på virksomhedernes og befolkningens udgifter til disse nødvendige forsyningsbehov.

dkguy66 - vi to er helt enige om det standpunkt at afgifter på basale fornødenheder er en skændsel for et såkaldt "socialt ansvarligt" land.

Jeg tror godt vi kan sige, at den "grønne check" der giver 1300kr i fradrag for stigende energiafgifter er som et mikey mouse plaster på en halspulsåre der er flået op med en le.

Hvis man ønsker at beholde de skyhøje afgifter, bliver man efter min mening nødt til at give et større fradrag. Her kommer problemet så blot ind i kraft af at folkepensionisterne så får flere penge i lommen.

Og dem er vi to også enige i, at de skal nakkes økonomisk. Lad os vedtage din plan med at trække evt. kapitalpension og ratepension fra folkepensionen, så kan folk der har sparet op, klare sig selv de første 10 år og så gå på folkepension derefter, i stedet for at få folkepension også de første 10 år.

Uffe skrev:dkguy66 - vi to er helt enige om det standpunkt at afgifter på basale fornødenheder er en skændsel for et såkaldt "socialt ansvarligt" land.

Jeg tror godt vi kan sige, at den "grønne check" der giver 1300kr i fradrag for stigende energiafgifter er som et mikey mouse plaster på en halspulsåre der er flået op med en le.

Hvis man ønsker at beholde de skyhøje afgifter, bliver man efter min mening nødt til at give et større fradrag. Her kommer problemet så blot ind i kraft af at folkepensionisterne så får flere penge i lommen.

Og dem er vi to også enige i, at de skal nakkes økonomisk. Lad os vedtage din plan med at trække evt. kapitalpension og ratepension fra folkepensionen, så kan folk der har sparet op, klare sig selv de første 10 år og så gå på folkepension derefter, i stedet for at få folkepension også de første 10 år.

Ethvert miljøargument er VÅS. Der ligger ALTID en anden begrundelse og lusker.

Helt enig, det kan kun være færdig man anser befolkningen som svagt begavet. Man fjerner de såkaldte fattigdomsydelser og hæver afgifter på basale ting, som varme, energi og fødevarer. Det eneste det giver er et øget incitament for sort arbejde.

Lars_HH skrev:Helt enig, det kan kun være færdig man anser befolkningen som svagt begavet. Man fjerner de såkaldte fattigdomsydelser og hæver afgifter på basale ting, som varme, energi og fødevarer. Det eneste det giver er et øget incitament for sort arbejde.

Nu er stigende afgifter jo en af de få ting, der holder inflationen i gang.

Den med miljøet: Jeg mindes at nogle astronomer forlangte gadebelysningen i København slukket af hensyn til den lysforurening, der ødelagde observationerne for amatørastronomerne på Sjælland. Det blev kaldt lysforurening.

Mon der var nogen, der lige gjorde de kære astronomer og andre månekikkere opmærksom på, at man faktisk fra dansk side har investeret i en (ikke særlig stor; men faktisk ret god) kikkert - teleskop - på La Silla i Chile og en tilsvarende på -jeg mener de Kanariske øer.

Det har man gjort i erkendelse af dels at mørklægning af hele landet er rimelig upraktisk, dels at før lyset når spejlet i et dansk observatorium, skal det pløje sig igennem en ret så tyk atmosfære, dels at det faktisk er ret så sjældent at der ikke er delvis overskyet i Danmark.

Men bare man råber MILJØ så skal alle falde på knæ og messe i dyb underdanighed.

Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod, at man pålægger produkter eller serviceydelser med en eller anden form for forbrugsafgift.

Men når disse skatter og afgifter, udgør så enorme andele af den samlede pris, så er det ikke ok. Og dermed risikerer man at det fra at være et forbrugsdæmpende tiltag, til at være et bevidst og nødvendigt provenue, man ikke kan undvære. Og derfor bør der være en grænse på skatter og afgifter på disse varere og ydelser på maksimalt 33 % af slutprisen. ( så skatter og afgifter maksimalt udgør 50 % af kostprisen)

Det er jo ganske uholdbart at skatter og afgifter udgør over 50 % af prisen på den el som forbrugerne betaler. For så er afgiften jo højere end selve produktprisen. Og dermed er det ikke længere et spørgsmål om en forbrugsdæmpende effekt, men en skattemæssig malkeko.

Og når det kommer til livsvigtige forsyninger, som el vand og varme, bør det i langt højere grad sikres, at skatter og afgifter ikke er en hæmsko for borgerne, og ikke blot en tvungen skatteprovenue-maskine.
Det er da ulækkert, at man, for hver 100 kr. elregningen er på, lægger de 51 kr. direkte i statskassen. Blot for at kunne få strøm i boligen. For at kunne lave mad, blot for at nævne et eksempel.

Men når man har et folketing, hvor de folkevalgte tjener 50 % mere end den danske gennemsnitsindkomst, så er det jo svært at få dem til at forstå at disse afgifter belaster enhver husholdning forholdsmæssigt meget. Og det er altså på livsnødvendige ydelser.

Og netop det, at man så lovgiver via tåbelige ordninger med grøn check og andet fis, viser jo at man ikke har til hensigt at forenkle noget system, men sikre sig et mere og mere komplekst system, der sikre fortsat behov for 10.000 vis af offentlige ansatte.

Hellere ellet end vinen.

Fattige mennesker er sgu' så kedelige, de sku' tag og hygge sig lidt i stedet for al det brok. Tag' en charter til Madeira og nyde et glas eller to og ikke al den kedelige snak om el, huse og politik - du ved; ha' det lidt sjovt.

Jomsviking skrev:Hellere ellet end vinen.

Fattige mennesker er sgu' så kedelige, de sku' tag og hygge sig lidt i stedet for al det brok. Tag' en charter til Madeira og nyde et glas eller to og ikke al den kedelige snak om el, huse og politik - du ved; ha' det lidt sjovt.

Haha - "de fattige er så kedelige, de er alt for hårde ved sig selv"

Men vi har det godt søde Uffe, Skål søde.

Well nu er spørgsmålet jo så lige hvor "rige" de rige er. Eftersom de jo også sidder i de dyre huse, der er faldet markant i værdi, sidder gns. med de største lån, og derfor har en ret så væsentlig gæld i forhold til aktiver.

For mange skal der jo ikke andet end en fyreseddel til at korthuset falder sammen, i modsætning til mange lavt- og mellemlønnede, der ikke sidder med så stor en gældspost.

Der er jo beløbsmæssigt stor forskel på om man sidder i en bolig til 5 mio kr, der falder 40 % = 2 mio
End at sidde i en bolig til 2 mio der falder 40 % = 800.000

Og den dyreste bolig har endvidere en risiko for at falde væsentlig mere end den billige, da den billige jo ofte er steget væsentligt mindre end den dyre.