Mette Thunø - den nye napoleon :)

Den 40-årige professor, der blev håndplukket til stillingen på grund af sine internationale erfaringer og et imponerende antal publikationer, skal nu stå skoleret for ledelsen, hver gang hun har gøremål uden for universitetet.

»Frem for at diskutere fagudvikling internt på musikfaget har du valgt at fremføre en alvorlig kritik af faget i pressen. Din offentlige kritik har omfattet kolleger såvel som studerende (…) Det er min vurdering, at du hindrer fremtidige faglige diskussioner på faget og dermed bringer fagets fremtid i fare.«

I januar 2011 sender en kollega fra Musikvidenskab en mail til hele lærerkollegiet, der stiller spørgsmål ved, om Koldau overhovedet er rigtigt syg. En mail formuleret i ’en respektløs sproglig tone’, som en ekstern mobbekonsulent beskriver det

Marovingian skrev:En tysk musik professpr har kritiseret fagligheden på humaniora, og mødes så med stasti metoder af Thunø

Perfekt illustrering af universitetes problemer, mestendels forårsaget af V (OMEND ingen andre partier har gjort noget for at forbedre det)

- taxametersystemet > udvandet faglighed. det er det kritikken dybest set går på.
- ledelsesprincipper taget fra en engelsk tekstilfabrik anno 1840 > ingen intern debat og kritik > mere faglig udvandethed

http://www.information.dk/293304#

Den 40-årige professor, der blev håndplukket til stillingen på grund af sine internationale erfaringer og et imponerende antal publikationer, skal nu stå skoleret for ledelsen, hver gang hun har gøremål uden for universitetet.

Et klassisk skriv her fra dekan Mette Thunæ:

»Frem for at diskutere fagudvikling internt på musikfaget har du valgt at fremføre en alvorlig kritik af faget i pressen. Din offentlige kritik har omfattet kolleger såvel som studerende (…) Det er min vurdering, at du hindrer fremtidige faglige diskussioner på faget og dermed bringer fagets fremtid i fare.«

lol nærmest ordret fra Animal Farm

En anden ting der illustreres godt er universiteternes tåbelige forbrug af penge til konsulentfirmaer, der f.eks. tager sig godt betalt for át komme med en ekspertvurdering af om en email er grov eller ej :

I januar 2011 sender en kollega fra Musikvidenskab en mail til hele lærerkollegiet, der stiller spørgsmål ved, om Koldau overhovedet er rigtigt syg. En mail formuleret i ’en respektløs sproglig tone’, som en ekstern mobbekonsulent beskriver det

Og til forskel fra KUAs Nordisk-afdeling, hvor der faktisk endnu er mange forskere og undervisere med gode kompetencer indenfor både sprog og litteratur, lader det til, at Koldau er næsten alene om at repræsentere den seriøse forskning i musikhistorie og klassisk musik på Musikvidenskab i Århus.

Prøv at lave en hurtig sammenligning af typiske publikationer fra fagleder på Musik på AU, Pia Rasmussen, der som omtalt har været en af Koldaus hovedmodstandere:

http://pure.au.dk/portal/da/persons/pia-rasmussen%281c4c7bf2-4234-4739-9292-a1dd33cbee36%29/publications.html

og fra Linda Koldau:

http://pure.au.dk/portal/da/persons/linda-maria-koldau%28dfa49dcd-8c57-4268-9ef3-6fb39ca74f46%29/publications.html

Det alene siger faktisk alt, både om forskelle i niveau, kultur samt musikfagligt indhold:

Koldau: “Die Moldau. Smetanas Zyklus „Mein Vaterland”. Bog 200 sider”.

Rasmussen: “Wiki og læringsstier gav overblik på kursus i entrepreneurship.” Lyd/billedproduktion, Podcast.au.dk.

Jeg er muligvis gammel og gnaven længe før tid min personlige musiksmag kan muligvis gøre mig forudindtaget og jeg kender ikke detaljerne i folks fagområder ogsåvidere - men seriøst, hvad f***** har en “podcast” om “Wiki og læringsstier” dog aldrig så perifert at gøre med selv en drastisk udvandet musikdefinition? Denne “publikation” består ganske enkelt i et kvarters videoforedrag om, hvordan en hjemmeside til elektronisk undervisning er opbygget og kan bruges.

Alene i 2010 publicerede Koldau lige så meget, som Rasmussen har publiceret i hele sin karriere. Og kigger man nærmere på det faglige indhold, behøver man ikke just være ekspert for straks at kunne se de særdeles iøjenfaldende kvalitetsforskelle: I hele 2007 består Rasmussens totale forskningsbidrag således af, at hun oprettede en MySpace-side. (!) Ja, det er Gudhjælpemig opført som en publikation - kig selv efter, hvis I forståeligt nok har vanskeligt ved at tro mig.
Samme år publicerede Koldau 3 internationale tidsskriftartikler, ovennævnte bog på 200 sider om Smetanas symfoniske digte samt 3 kapitler til internationale antologier. Og emnerne var om alt lige fra kirkemusik i klostre over U-bådsfilmmusik til musikvidenskabens erhvervsmæssige relevans, så hendes kollegers betegnelse af hendes kundskaber som “traditionelle” er også blot en nedladende etiket, de hæfter på noget, der tilsyneladende går over deres forstand.

Linda Koldau, hvad ville du dog på den galej/dødssejler? Og Pia Rasmussen, når du klager over, at Koldau ikke “lader kanter slibe af sig”, så der kan opstå “synergier”, hvad i alverden havde du dog så forestillet dig, at folk, der bedriver seriøs musikforskning i international kvalitet, skulle kunne bruge din myspace-musikside og podcasts om “entrepreneurship” til? Alene seriøs brug af et ord som “entrepreneurship” (som jeg troede var konstrueret til parodier på bullshit-bingo) i den akademiske verden burde efter min mening kunne begrunde minimum en tjenstlig samtale……

Christoffer Bugge Harder, 2300 Kbh S | Skrevet: 15. feb 12 kl. 12:56 pm

Jeg kan også kun som tidligere dansk/nordiskstuderende kun bekræfte, at kvaliteten på dansk humaniora er i frit fald. Heldigvis flygtede jeg til naturvidenskaben i tide. Dog vil jeg til forsvar for Nordisk Filologi på KUA straks sige, at mange af underviserne var glimrende og samvittighedsfulde. Men de studerende - meine Güte!

Gennemsnitstidsforbruget var for de flestes langt under 37 timer, og oftest havde under halvdelen overhovedet læst dagens tekster. Ved planlagte oplæg var oplægsholderen ganske ofte “syg”. Folk havde ondt ved at læse engelsk, og selv svensk og norsk voldte mange problemer - på “Nordisk Filologi”! Heldigvis kunne man bestå eksamen i svensk og norsk ved at skrive et essay på 3-4 sider - på dansk. Jeg fik æren af at være den, som vores underviser havde bedt om at være med til at læse evalueringer og udvalgte (anonyme) medstuderendes essays for at lave en samlet evaluering af faget, og jeg husker flere eksamensopgaver med passager som:

“Sverige - det er for mig Astrid Lindgren, rødmalede træhuse og sommerferie med familien i de
store skove”
“Mit primære kendskab til Sverige stammer desværre fra fulde svenskere på Roskilde”.
“Jeg har altid synes, det var mærkeligt at se unge mennesker, der tager snus. For mig er det mest noget, gamle mænd bruger”.

Selvfølgelig kunne man ikke nå ret meget på 6*2 timer med “klasseundervisning” for mere end 100 studerende ad gangen, så der var absolut intet at bebrejde vores meget dygtige og særdeles sympatiske underviser, Gunnar Syrehn. Men der var ingen, der kom ud fra undervisningen med noget som helst kendskab til Bellman, Strindberg eller Karlfeldt, og omtale af centrale sproghistoriske udviklinger som “klusilsvækkelse” (at p,t og k bliver til b,d og g på dansk) eller “østnordisk monoftongering” ville antagelig have fået 80% til at flygte skrigende bort.

Værst af alt var dog, at man havde erstattet det klassiske fag “Nordiske sprog i middelalderen” med det aldeles rædselsfulde “Medieanalyse”. Dette fags indhold bestod ganske enkelt i, at man ser en masse programmer, som de fleste alligevel ser eller har set af egen drift, og så snakker man eller lidt om dem - måske tilsat noget Bourdieu eller Barthes (som de færreste dog læser, men selvfølgelig kan namedroppe på kommando). Vores “analyse” af sæbeoperaen “Beverley Hills 90210″ foregik efter den aldeles forfærdelige “aktantmodel”, som flere her nok husker deres dansklærer i folkeskolen gennemgå, og den var ord til andet fuldstændig identisk med de analyser, vi selv havde foretaget i spisefrikvartererne i gymnasiet:

“Brenda er jaloux på Kelly, fordi Kelly ville score hendes kæreste, og det er derfor, hun ikke hjælper hende med hendes anoreksi - det ved jeg, for jeg har nemlig set det næste afsnit!”, som en af mine medstuderende opsummerende konkluderede.

Man kunne bestå de fleste eksaminer ved at læse 10-15% af pensum og skrive en opgave om det, så alt ubehageligt og svært stof som grammatik, fonetik samt store dele af den svære, gamle litteratur kunne man ganske enkelt undlade at læse (hvilket de fleste også gjorde). Alligevel var der efter 2 år kun 1/3 tilbage af mit stamhold, og af dem havde flere ikke bestået eller endda blot forsøgt at tage eksamen i alle grundfagene.

Så Koldau, du har 100% ret - og fortsæt for Guds Skyld med det, du gør, så længe du altså får lov. Og heldigvis for dig kan du (efter den feje ledelse formentlig fyrer dig) med dit imponerende CV sidenhen nemt få arbejde i Tübingen, Frankfurt eller Heidelberg, ja, hvor som helst. Det vil være synd for Danmark, men godt for dig. Viel Glück und viel Segen auf all´ deinen Wegen!