Kun 1 ud af 3 boligejere betaler i øjeblikket afdrag på deres realkreditlån

Jeg tror, at mange med afdragsfri lån, har - eller har haft - en forventning om, at de kunne lægge om til et nyt afdragsfritlån når de 10 år er gået.

Men det kommer jo til at knibe i et marked med faldende priser. Så vi kommer nok til at se en stigning i tvangsauktionerne, når der skal til at afdrages. Om ikke andet, så fordi en del af dem siden har mistet jobbet osv.

Plyds skrev:Jeg tror, at mange med afdragsfri lån, har - eller har haft - en forventning om, at de kunne lægge om til et nyt afdragsfritlån når de 10 år er gået.

Men det kommer jo til at knibe i et marked med faldende priser. Så vi kommer nok til at se en stigning i tvangsauktionerne, når der skal til at afdrages. Om ikke andet, så fordi en del af dem siden har mistet jobbet osv.

Lige præcis.

Shintai skrev:Når afdragsfriheden slutter stiger ydelsen i dag mellem 2 og 5x. 2x med 4% fast og 5x med flex. Hvilket jo sender folk direkte til tvangsauktion/renteoprulning.

Det lyder så voldsomt, men det er sgu heller ikke meget det koster at sidde i afdragsfri flex lige p.t. 5x næsten ingenting er stadig meget lidt

Thomas skrev:
Nu er renten nok holdt kunstigt nede for tiden; men inflationen er tilsvarende holdt kunstigt oppe.

Deflationen er nok en mere nærliggende mulighed. Dvs. opskrivning af den restgæld, som man ikke har afdraget på.

Hej Thomas.

Jeg har til tider svært ved at følge dine tanker i dine indlæg, vil du ikke forklare lidt om din deflationsteori - for så vidt min forståelse, så længe nationalbanken trykker i stort oplæg, så bliver det til inflation.

Deflationære kræfter har jeg ikke så meget forstand på endnu (udover produktivitetsforbedringer jævnfør forbruger elektronik der falder i pris hele tiden), det er her jeg tror du kan hjælpe mig

Hvilken gæld er det der skal opskrives? Er det bankernes/kreditforeningernes tabskonti der skal udvides?

Uffe skrev:

Thomas skrev:
Nu er renten nok holdt kunstigt nede for tiden; men inflationen er tilsvarende holdt kunstigt oppe.

Deflationen er nok en mere nærliggende mulighed. Dvs. opskrivning af den restgæld, som man ikke har afdraget på.

Hej Thomas.

Jeg har til tider svært ved at følge dine tanker i dine indlæg, vil du ikke forklare lidt om din deflationsteori - for så vidt min forståelse, så længe nationalbanken trykker i stort oplæg, så bliver det til inflation.

Deflationære kræfter har jeg ikke så meget forstand på endnu (udover produktivitetsforbedringer jævnfør forbruger elektronik der falder i pris hele tiden), det er her jeg tror du kan hjælpe mig

Hvilken gæld er det der skal opskrives? Er det bankernes/kreditforeningernes tabskonti der skal udvides?

Helt overordnet er der et deflatorisk tryk:
1) Varerne bliver jo hele tiden billigere - undtagen når man for at holde inflationen oppe smækker punktafgifter på.
2) En stigende arbejdsløshed vil give et mindre lønniveau - det er på den hårde måde.
3) Kinesisk subsidierede importvarer - de bliver heller ikke dyrere.
4) Når Kina knækker, så skal du se hvordan råvarer - og ikke mindst olie - falder i pris.
5) Storforbrugerne - børnefamilierne - sidder insolvente og kan ikke bruge penge. Der bliver flere pensionister, der ved gud ikke bruger som en børnefamilie.

Det med pengemængden? Rigtigt med den tilførsel af penge, så skulle vi have en forrygende inflation - det vil ingen påstå, at der er p.t. Hvorfor?.
Jo penge er gæld - og der er masser af gæld til salg (se f.eks. ugens tilbud i græske statsobligationer)
Problemet er, at denne gæld er ikke gæld; men tabt.
Når tilførslen af penge må give op overfor den stadig ringere kvalitet af gælden, så forsvinder gælden hurtige end man kan tilføre flere penge.

Thomas skrev:

Helt overordnet er der et deflatorisk tryk:
1) Varerne bliver jo hele tiden billigere - undtagen når man for at holde inflationen oppe smækker punktafgifter på.
2) En stigende arbejdsløshed vil give et mindre lønniveau - det er på den hårde måde.
3) Kinesisk subsidierede importvarer - de bliver heller ikke dyrere.
4) Når Kina knækker, så skal du se hvordan råvarer - og ikke mindst olie - falder i pris.
5) Storforbrugerne - børnefamilierne - sidder insolvente og kan ikke bruge penge. Der bliver flere pensionister, der ved gud ikke bruger som en børnefamilie.

Det med pengemængden? Rigtigt med den tilførsel af penge, så skulle vi have en forrygende inflation - det vil ingen påstå, at der er p.t. Hvorfor?.
Jo penge er gæld - og der er masser af gæld til salg (se f.eks. ugens tilbud i græske statsobligationer)
Problemet er, at denne gæld er ikke gæld; men tabt.
Når tilførslen af penge må give op overfor den stadig ringere kvalitet af gælden, så forsvinder gælden hurtige end man kan tilføre flere penge.

Mine pengebetragtninger siger mig, at penge har en værdi fordi der er en vis mængde penge som jagter en vis mængde værdier. Når man trykker flere penge, så falder værdien af den enkelte seddel.

Nu har vi en situation hvor værdierne falder og pengemængden stiger. Umiddelbart er mit bud på hvorfor inflationen ikke stiger, at det er bankerne der polstrer sig med egenkapital og pengene derfor ikke kan byde priserne op fordi de er fastfrosset i banker eller centralbanker.

Pengene ryger også i de offentlige kasser jævnfør adskillige statsobligationsauktioner som måtte peppes lidt op af den lokale centralbank rundt omkring. Det tager et par år før inflationen mærkes efter der er trykt penge en masse. Efter 08 krisen blev pengene brugt på at stoppe hullerne i bankernes egenkapital etc. det tror jeg ikke giver inflation (jeg kan tage fejl her) derfor er det først efter et par år med heftige statsunderskud at inflationen kommer opad. Nytrykte sedler ender i borgernes hænder så de kan byde prisen op på mælk, æg, mel eller hvad de nu begynder at købe løs af.

Jeg forstår ikke at gælden forsvinder - den skal vel afbetales/afdrages? Gør man det med nytrykte sedler så skaber man inflation når disse skal konkurrere med gamle sedler om varer og tjenester.

Ang. arbejdsløshed - så vil der vel kun ske deflation i det omfang at lønnen sættes ned? Deflationskræfterne stopper når købekraften ikke
længere falder?

Ang. Kina - har du noget på et muligt kinesisk knæk? De ejer jo så mange fabrikker at det er helt vildt, hvorfor skulle de knække? I stedet for at købe inflation af vesten kunne de købe deres egne varer og give dem selv højere levestandard i stedet for.

Du må lige have lidt tålmodighed med mig, jeg starter ud fra 0 i diskussionen om deflation, kina og danske forbrugere. Så vidt jeg kan se på DST så er forbruget bare sat et par år tilbage, men det er begyndt at stige ligesom den lange trend tilbage fra 50erne.

Pengemængden er i alt væsentligt gæld. For bare ikke at lade denne gå amok ifht. dækningen i egenkapitalen, så skal visse dækningsregler være opfyldt: Tidlige var det sådan at bankerne kun kunne låne 8 gange deres egenkapital ud - den har man så bøjet så mange gange, at i hvert fald jeg er svimmel.

Men, der skulle være en dækning så i det tilfælde debitor ikke betalte, så fik banken og dens aktionærer det første smæk.
Hvis så det udlån er tabt - så skal det trækkes fra egenkapitalen - så er de penge væk.

Men i virkeligheden er pengemængden: Pengemængden gange omsætningshastighed.
Omsætningshastigheden er det tilbageløb (i form af renter og afdrag) pr. tidsenhed som kreditor får.

Men når nu pengene er tabt, så bliver de stående på bankens udlånsbog - det må den godt nok ikke; men så laver man lige om på betingelserne og laver det om til flextumpelån, hvor man selv køber obligationerne for at få renten ned, så man ikke kan se at debitor aldrig nogen sinde agter at betale.

Til Kina, som har en enorm formue i amerikanske statsobligationer. De kan bare ikke bruge de penge. Hvis de begynder at købe f.eks. olie eller majs for pengene: SÅ skal du se en vanvittig inflation - men i høj grad begrænset til de varer kineserne køber. USA vil da med fornøjelse levere alt det korn kineserne vil købe; men til hvilken pris?
Sker det, så må kineserne se, at de er ruinerede - og det er et MEGET grimt syn.
Så derfor så køber kineserne ikke noget.

Eller rettere, det gør de indirekte: De begynder nu at købe olie med guld i Iran.
Men det betyder da bare, at de skal bruge rigtig meget guld for at købe den olie.
Så må de ud og købe guld med deres dollar - og SE - så ryger guldprisen op.

På valutamarkedet er Kina stormet ind i Rundetårn - nu prøver de at sætte sig i hjørnet!

Ja da, selvfølgelig kan kineserne købe deres egne varer - men det kan de jo så ikke alligevel!
For det kineserne gerne vil købe er mad; men de vil (kan) ikke betale for den, så bønderne får ingen penge for deres arbejde - og så kan de ikke købe industrivarerne.

Det er derfor kineserne "investerer" i byer, der ikke har nogen indbyggere, så kan folk tjene penge til den mad, som de ikke kan få.

Hej Thomas.

Tak for dit svar. Et par spørgsmål trænger sig på:

1)
Penge ~= Gæld - kan du uddybe det for mig? Jeg har set tesen før på div. youtube videoer men budskabet er vist ikke sunket helt ind.

2)
Konvertering af udlån til flexlån - jeg forstår ikke hvordan bankerne selv kan holde renten lav, hvis deres udlån er for stort i forhold til egenkapitalen så mangler de velsagtens penge til at købe deres obligationer for? Her kommer nationalbanken så ind i billedet, og igen i mine øjne kommer inflationen ind. Køber man egne obligationer med nytrykte sedler så vil det give et bidrag til inflationen. Andre deflationære kræfter kan så undertrykke det opadgående pres på inflationen så vidt jeg forstår dit andet indlæg.

3)
Kina og US obligationer kender jeg godt - det siges de har $1e12 af dem. Men er det den kinesiske centralbank der har dem, eller ligger de også i kinesiske banker?

4)
Hvis kineserne vælger at købe varer som amerikanerne normalvis er glade for (olie) så vil priserne stige fordi varen handles i dollars. Din teori er så at guldprisen nu er rigtig høj fordi kineserne handler olie vha. guld og dertil skal de bruge meget guld. Kan du finde noget der antyder denne sammenhæng?

5) Kinesernes egenproduktion af mad er deres problem siger du, jeg ved de har jo en ret stor import fra europa, men de har måske også en fra USA?

I sidste ende kan jeg ikke forstå hvorfor kineserne køber US obligationer når de er værdiløse, og hvorfor de sælger deres varer til US så længe de ikke kan få mad tilbage for pengene.

Uffe skrev:Hej Thomas.

Tak for dit svar. Et par spørgsmål trænger sig på:

1)
Penge ~= Gæld - kan du uddybe det for mig? Jeg har set tesen før på div. youtube videoer men budskabet er vist ikke sunket helt ind.

Lad mig sige det på den måde: En 100 kr. seddel er en fordring på Nationalbanken - et lån Nationalbanken optager hos dig - uden renter; men til gengæld til indfrielse på anfordring.
Når en bank låner penge ud, så betaler låneren sine regninger med det lån - pengene ryger så ind på lånerens leverandørs konto (f.eks.). Disse penge kan nu lånes ud igen - og så videre - i princippet kan man blive ved i det uendelige (undtagen i de ganske få tilfælde, hvor gæld betales tilbage - noget i praksis på boligmarkedet kan se bort fra. ) Derfor er der sat grænser for, hvor meget en bank må låne ud - i gamle dage var det 8 gange egenkapitalen.
Finten er, at gæld er ikke af samme kvalitet - i virkeligheden (hvis det dyr findes) så er pengemængden egentlig det beløb der betales tilbage i renter og afdrag; men det går man jo ud fra sker - normalt.

2)
Konvertering af udlån til flexlån - jeg forstår ikke hvordan bankerne selv kan holde renten lav, hvis deres udlån er for stort i forhold til egenkapitalen så mangler de velsagtens penge til at købe deres obligationer for? Her kommer nationalbanken så ind i billedet, og igen i mine øjne kommer inflationen ind. Køber man egne obligationer med nytrykte sedler så vil det give et bidrag til inflationen. Andre deflationære kræfter kan så undertrykke det opadgående pres på inflationen så vidt jeg forstår dit andet indlæg.

Nemlig Tre point til den herre! Knebet er, at normalt så er den årlige rente på f.eks. et 10 årigt lån HØJERE end på et ét årigt lån. - hvorfor ellers låne ud på 10 år fremfor 1 år. Det har bankerne benyttet sig af ved at købe deres egne obligationer for lånte penge - men da en flexobligation kun løber 1 år, så skal det lån fornys f.eks. 4 gange om året. Nationalbanken kommer ind, når de andre banker holder op med at ville låne banken penge til at købe deres juks for - så kunne de jo lige så godt selv købe jukset. Altså på et tidspunkt er der kun Nationalbanken tilbage at låne hos. - Men så bliver Onkel Nils sur: Han gider ikke finde sig i, at bankerne blot låner flere penge ud til boligejerne - han vil have sikkerhed for de penge: Det er her vi står lige nu.

3)
Kina og US obligationer kender jeg godt - det siges de har $1e12 af dem. Men er det den kinesiske centralbank der har dem, eller ligger de også i kinesiske banker?

Hvad der ligger i de kinesiske banker ude omkring er det ikke let at blive klog på. Men jeg formoder det hele ligger i Centralbanken.

4)
Hvis kineserne vælger at købe varer som amerikanerne normalvis er glade for (olie) så vil priserne stige fordi varen handles i dollars.

Ja

Din teori er så at guldprisen nu er rigtig høj fordi kineserne handler olie vha. guld og dertil skal de bruge meget guld.

Ja, delvis.

Kan du finde noget der antyder denne sammenhæng?

Kineserne køber guld som sindssyge; men pointen er, at man kan vende og dreje det som man vil - og veksle og veksle og veksle - men røven vender stadig bagud.

5) Kinesernes egenproduktion af mad er deres problem siger du, jeg ved de har jo en ret stor import fra europa, men de har måske også en fra USA?

Det er komplet ligegyldigt, hvem de importerer fra (f.eks. soyabønner til kvægfoder henter Kina i Brasilien - det er dumt at være fordomsfuld - for så sælger USA bare deres soya til nogle andre til en billigere pris. Pointen er, at USA er verdens største producent af majs (bla. til svinefoder) og 40% af høsten går til biobrændsel - så USA kan i praksis levere den mængde du vil have - bare du vil betale.

I sidste ende kan jeg ikke forstå hvorfor kineserne køber US obligationer når de er værdiløse, og hvorfor de sælger deres varer til US så længe de ikke kan få mad tilbage for pengene.

Den er nu meget enkel: Hvis kineserne ikke modtager US Bonds (til en overvurderet kurs), så kan de ikke sælge noget til USA.
Den mængde dollar de har kan de heller ikke bruge til noget, for så falder dollarkursen - eller rettere så stiger priserne på de varer kineserne køber.

Altså kineseren sidder på pengekassen og amerikaneren på madkassen - hvem tror du får frokost?

Thomas skrev:Lad mig sige det på den måde: En 100 kr. seddel er en fordring på Nationalbanken - et lån Nationalbanken optager hos dig - uden renter; men til gengæld til indfrielse på anfordring.
Når en bank låner penge ud, så betaler låneren sine regninger med det lån - pengene ryger så ind på lånerens leverandørs konto (f.eks.). Disse penge kan nu lånes ud igen - og så videre - i princippet kan man blive ved i det uendelige (undtagen i de ganske få tilfælde, hvor gæld betales tilbage - noget i praksis på boligmarkedet kan se bort fra. ) Derfor er der sat grænser for, hvor meget en bank må låne ud - i gamle dage var det 8 gange egenkapitalen.
Finten er, at gæld er ikke af samme kvalitet - i virkeligheden (hvis det dyr findes) så er pengemængden egentlig det beløb der betales tilbage i renter og afdrag; men det går man jo ud fra sker - normalt.

Jeg forstår noget af det, men det halter stadig i mange tilfælde hvor der ikke optages lån, og der sker produktion af varer. Deflationære kræfter må så at sige være fx råstofudvinding eller forædling af råstoffer. Tagsten er mere værd end ler.

Kan vi ikke bare gå tilbage og sige at penge er lig med arbejde?

Nemlig Tre point til den herre! Knebet er, at normalt så er den årlige rente på f.eks. et 10 årigt lån HØJERE end på et ét årigt lån. - hvorfor ellers låne ud på 10 år fremfor 1 år. Det har bankerne benyttet sig af ved at købe deres egne obligationer for lånte penge - men da en flexobligation kun løber 1 år, så skal det lån fornys f.eks. 4 gange om året. Nationalbanken kommer ind, når de andre banker holder op med at ville låne banken penge til at købe deres juks for - så kunne de jo lige så godt selv købe jukset. Altså på et tidspunkt er der kun Nationalbanken tilbage at låne hos. - Men så bliver Onkel Nils sur: Han gider ikke finde sig i, at bankerne blot låner flere penge ud til boligejerne - han vil have sikkerhed for de penge: Det er her vi står lige nu.

Onkel Nils er velsagtens ligeglad - nationalbankens eneste forpligtigelse er at veksle en 500kr seddel til 5 x 100kr. Alt det pjat med at låne ud mod sikkerhed er jo en fis i en hornlygte. Der sker massive udlån uden nogen form for sikkerhed. Hvis sikkerheden forringes, så sænker man blot kravet til hvad man kalder sikkerhed. I en verden hvor alle gør det, er der reelt set ikke noget sikkerhedskrav gældende længere.

Kineserne køber guld som sindssyge; men pointen er, at man kan vende og dreje det som man vil - og veksle og veksle og veksle - men røven vender stadig bagud.

Jeg havde nu håbet på et eller andet overblik over hvem der ligger inde med så og så mange kg guld eller hvem der handler med så og så mange kg guld. Guldet må i så fald ende i depot et eller andet sted, Iran får nok brug for at importere mad og beriget uran fx fra Rusland .

Det er komplet ligegyldigt, hvem de importerer fra (f.eks. soyabønner til kvægfoder henter Kina i Brasilien - det er dumt at være fordomsfuld - for så sælger USA bare deres soya til nogle andre til en billigere pris. Pointen er, at USA er verdens største producent af majs (bla. til svinefoder) og 40% af høsten går til biobrændsel - så USA kan i praksis levere den mængde du vil have - bare du vil betale.

Det argument går i ring for mig. USA låner penge i Kina, subsidierer deres majsproduktion og udkonkurrerer Kina med deres egne penge.

Den er nu meget enkel: Hvis kineserne ikke modtager US Bonds (til en overvurderet kurs), så kan de ikke sælge noget til USA.
Den mængde dollar de har kan de heller ikke bruge til noget, for så falder dollarkursen - eller rettere så stiger priserne på de varer kineserne køber.

Altså kineseren sidder på pengekassen og amerikaneren på madkassen - hvem tror du får frokost?

Altså USA subsidierer deres landbrugsproduktion med lånte penge fra Kina og køber olie dertil med lånte penge fra Kina. Jeg kan ikke se andet end en win-win situation for Kina ved at smække kassen i og købe deres mad et andet sted.

Hvis kineserne ikke køber US bonds, går jeg ud fra at deres valutakurs vil stige og dermed kan de sådan set overbyde USA på markedet. USA vil ikke længere kunne subsidiere deres landbrug og vil stå med konkurrence fra andre lande.

I min verden betyder produktion af varer at man vinder kapløbet mod pengehimlen. Hvis man ikke producerer noget som andre vil købe (US trade deficit når rekordhøjder måned efter måned) så ender man i problemer, uanset om man kan lave lidt mad hist og pist. US ender uanset hvad i en situation hvor de ikke selv har kontrol over hvad de må bruge penge på.

Hvis Kineserne lod det hele stå til, kommer de ikke ud af deres pengespiral, hvis de vil tage tabet på deres $1e12 reserve, og lade deres valuta stige, vil de sådan set få flere og flere dollars per vare solgt. Hvis de flooder markedet med billige dollars, så bliver det værst for USA selv, da de står med en kæmpe import der ikke dækkes af deres eksport.

Jeg kan se problemer på begge sider af situationen, men jeg synes umiddelbart at USA sidder værst i det.

Hvis de flooder markedet med billige dollars, så bliver det værst for USA selv, da de står med en kæmpe import der ikke dækkes af deres eksport.

Men der er finten at olie og alle andre strategisk vigtige råstoffer handles i, ja gæt engang, dollars.
Og hvis der er nogen der forsøger at ændre på det, gives ordet frit til "US marines" og 14 hangerskibe, der hver især egenhændigt kan nedkæmpe ethvert forsvar på nær de sværest bevæbnede europæiske og så atommagter med passende fremføringsmidler. (nu ved du også hvorfor Iran får tæsk snarligt, mens indien og pakistan får lov til at lege med uran - de eksporter jo ikke råstoffer af betydning).

Uffe skrev:

Kan vi ikke bare gå tilbage og sige at penge er lig med arbejde?

Nej LIGE NETOP IKKE! Det er en af de fundamentale fejltagelser i "Marxistisk Økonomi". Du kan sagtens have en naturalieøkonomi uden penge. Altså hvor den ene høvding står med sin datter og den anden står med en ko - og de bliver så enige om at skifte lige over - ok, ok, ok - ham der får datteren, han vil nok altid føle sig snydt; men det er noget andet.
Arbejde er i sig selv intet værd - hvilket jeg har erfaring for fra en fortid i DSB.
Så kan du så sige, at den, der laver pengene - det kan også være et tilgodebevis eller et løfte om en fremtidig gentjeneste. Jeg har altid godt kunnet lide Jesu lignelse om de betroede talenter - den mand vidste noget om finans.

Onkel Nils er velsagtens ligeglad - nationalbankens eneste forpligtigelse er at veksle en 500kr seddel til 5 x 100kr. Alt det pjat med at låne ud mod sikkerhed er jo en fis i en hornlygte. Der sker massive udlån uden nogen form for sikkerhed. Hvis sikkerheden forringes, så sænker man blot kravet til hvad man kalder sikkerhed. I en verden hvor alle gør det, er der reelt set ikke noget sikkerhedskrav gældende længere.

Der tager du ganske fejl! Du kunne se det så sent som her ved fusionen mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank: Her lagde Nationalbanken sin klamme hånd på alle sektoraktierne (dvs. PBS, DLR, osv.).
Det Nationalbanken gør er udelukkende at udlåne mod prima sikkerhed. Dvs. folder banken sammen med tab - ja så er det ikke Nationalbanken, der lider tab; men først og fremmest aktionærerne - og så seniorindskyderne.

Kineserne køber guld som sindssyge; men pointen er, at man kan vende og dreje det som man vil - og veksle og veksle og veksle - men røven vender stadig bagud.

Jeg havde nu håbet på et eller andet overblik over hvem der ligger inde med så og så mange kg guld eller hvem der handler med så og så mange kg guld. Guldet må i så fald ende i depot et eller andet sted, Iran får nok brug for at importere mad og beriget uran fx fra Rusland .

Ja og de bliver i det depot. Nationalbankens guld befinder sig rent fysisk i England. Reelt bliver guld kun til penge, når guldet lægges som sikkerhed for et lån.

Det argument går i ring for mig. USA låner penge i Kina, subsidierer deres majsproduktion og udkonkurrerer Kina med deres egne penge.

Ja.

Altså USA subsidierer deres landbrugsproduktion med lånte penge fra Kina og køber olie dertil med lånte penge fra Kina. Jeg kan ikke se andet end en win-win situation for Kina ved at smække kassen i og købe deres mad et andet sted.

Købe for hvad?

Hvis kineserne ikke køber US bonds, går jeg ud fra at deres valutakurs vil stige og dermed kan de sådan set overbyde USA på markedet. USA vil ikke længere kunne subsidiere deres landbrug og vil stå med konkurrence fra andre lande.

Her er problemet så bare, at der ikke er noget landbrug i verden, der er så effektivt som USA's - Det er da derfor prisen er så lav på landbrugsvarer.
Pointen er god nok: Når man er netto eksportør, så er det en fordel at undervurdere sin valuta. Men når man skifter til at være netto IMPORTØR, så skal man gerne have en overvurderet valuta. Det er det vadested Kina står i nu.
Det skift i vurdering vil med ét hug fjerne en stor del af Kinas formue - og USA's gæld.

I min verden betyder produktion af varer at man vinder kapløbet mod pengehimlen. Hvis man ikke producerer noget som andre vil købe (US trade deficit når rekordhøjder måned efter måned) så ender man i problemer, uanset om man kan lave lidt mad hist og pist. US ender uanset hvad i en situation hvor de ikke selv har kontrol over hvad de må bruge penge på.

Det er rigtigt at USA har møntningsgevinsten fordi de er reservevaluta.
Det kineserne så prøver på er at sælge i f.eks. Euro. Fiiiint, så veksler vi bare Euro til dollar.

Hvis Kineserne lod det hele stå til, kommer de ikke ud af deres pengespiral, hvis de vil tage tabet på deres $1e12 reserve, og lade deres valuta stige, vil de sådan set få flere og flere dollars per vare solgt. Hvis de flooder markedet med billige dollars, så bliver det værst for USA selv, da de står med en kæmpe import der ikke dækkes af deres eksport.

Det gør de ikke - det kan jeg love dig for!
Det er jo netop der den går galt igen - lader de deres valuta stige, så eksporterer de ikke noget og kommer således til at betale overpris for deres import.

Kineserne har manøvreret sig ind i det hul:
1) Først har de solgt varerne til under indkøbspris (reelt er der ikke megen forædlingsværdi i kinesisk eksport: De medgåede råvarer koster mere end de kan sælge færdigvaren for - der er ingen løn til kineserne i den eksport.)
2) Bagefter betaler de overpris for deres frokost.

Jeg kan se problemer på begge sider af situationen, men jeg synes umiddelbart at USA sidder værst i det.

Det ved jeg ikke - som kineserne kører det show, så ville de have været mere velstående, hvis de havde været slaver.

Jomsviking skrev:

Hvis de flooder markedet med billige dollars, så bliver det værst for USA selv, da de står med en kæmpe import der ikke dækkes af deres eksport.

Men der er finten at olie og alle andre strategisk vigtige råstoffer handles i, ja gæt engang, dollars.
Og hvis der er nogen der forsøger at ændre på det, gives ordet frit til "US marines" og 14 hangerskibe, der hver især egenhændigt kan nedkæmpe ethvert forsvar på nær de sværest bevæbnede europæiske og så atommagter med passende fremføringsmidler. (nu ved du også hvorfor Iran får tæsk snarligt, mens indien og pakistan får lov til at lege med uran - de eksporter jo ikke råstoffer af betydning).

1) Af egentlig hangarskibe har USA 10, hvoraf halvdelen er på værft eller uddanner.
2) USA invadere Kina? Hvorfor dog det? Det gider de da ikke.

Lad os sige at Kina køber olie i Saudi Arabien for Euro. Fint siger Sauderne - så veksler vi bare de Euro og får dejlig mange dollar.

@Thomas

De har 10 af de store.

Kina er en atommagt og ingen råstoffer af betydning.

Hvis Sauderne sælger olie for euros, så tror jeg at USA, til at begynde med, trækker støtten. Og så skal saudi arabien nok ha' et nyt regime.

Thomas skrev:
Nej LIGE NETOP IKKE! Det er en af de fundamentale fejltagelser i "Marxistisk Økonomi". Du kan sagtens have en naturalieøkonomi uden penge. Altså hvor den ene høvding står med sin datter og den anden står med en ko - og de bliver så enige om at skifte lige over - ok, ok, ok - ham der får datteren, han vil nok altid føle sig snydt; men det er noget andet.
Arbejde er i sig selv intet værd - hvilket jeg har erfaring for fra en fortid i DSB.
Så kan du så sige, at den, der laver pengene - det kan også være et tilgodebevis eller et løfte om en fremtidig gentjeneste. Jeg har altid godt kunnet lide Jesu lignelse om de betroede talenter - den mand vidste noget om finans.

Ret beset er penge egentlig en nemmere måde at handle på som du siger. Om det repræsenterer arbejde, naturresurser eller gæld er sådan set et fedt. Mit råb på hjælp var for at forsøge at forstå sammenhængene ved at sige at penge er arbejde, gæld er et løfte om at arbejde indtil der står 0 på kontoen igen, enig?

Der tager du ganske fejl! Du kunne se det så sent som her ved fusionen mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank: Her lagde Nationalbanken sin klamme hånd på alle sektoraktierne (dvs. PBS, DLR, osv.).
Det Nationalbanken gør er udelukkende at udlåne mod prima sikkerhed. Dvs. folder banken sammen med tab - ja så er det ikke Nationalbanken, der lider tab; men først og fremmest aktionærerne - og så seniorindskyderne.

Njah det kommer jo i og for sig an på om den fusion frigav lidt penge til at dække allerede afgivne lån til bankerne. Det er korrekt at nationalbanken gør hvad den kan for at sørge for sikkerhed for pengene. Men dens rolle er at være lender of last resort, der vil opstå (og har tidligere opstået) situationer hvor man måtte nedjustere kravene til hvilke ting der udgør tilstrækkelig sikkerhed til dækning af udlån for at forhindre et større bankkollaps.

Ang. sektoraktier (hvad er det?) - PBS DLR, hvad er det? Jeg kender ikke forkortelserne.

Købe for hvad?

De har et stort kvælertag på et gigantisk industriproduktionsapparat, hvis de vælger at sætte prisen op, kan det blive svært at modstå det pres fordi der er store omkostninger ved at omlægge produktion fra et land til et andet. Dertil kommer risikoen for at forlade Kina ved at smække med døren - der er bygget en masse know-how op, som kineserne ikke længere behøver at respektere kommer fra vestlige firmaer. I forvejen er deres forhold til patenter og andre vidensbaserede produkter ret afslappet. Jeg tror de kan producere produkter til en langt lavere pris, selvom de skruer deres priser op så de reelt tjener på deres produktion.

Hele verden er tilvænnet at købe billige produkter fra Kina - hvis man ikke længere kan få fat i disse produkter til foræringspris, så vil vi lide et tab i levestandard i Vesten, når vi skal betale flere penge for et produkt der før var billigere. Og i det samme står vi i en situation hvor vi har investeret enorme beløb i eet land, vi har ganske enkelt ikke råd til at være tøsefornærmede og sige "så flytter vi bare produktionen" for kineserne vil fortsætte produktionen under et nyt navn, og så har vi et problem med varer der kan sammenlignes men den kinesiske vil være billigst, og efter min mening vil det vinde. Men der kan vi måske stole på politikerne til at indføre toldmure der er store nok til at dæmme op.

Her er problemet så bare, at der ikke er noget landbrug i verden, der er så effektivt som USA's - Det er da derfor prisen er så lav på landbrugsvarer.
Pointen er god nok: Når man er netto eksportør, så er det en fordel at undervurdere sin valuta. Men når man skifter til at være netto IMPORTØR, så skal man gerne have en overvurderet valuta. Det er det vadested Kina står i nu.
Det skift i vurdering vil med ét hug fjerne en stor del af Kinas formue - og USA's gæld.

Det kommer væsentligt an på om din eksport består af forædling af importvarer eller om den består af råvarer. Hvis Kinas valuta går fra at være undervurderet til at være overvurderet, hvilken effekt vil det så have på dollaren?

Mit bud er at det vil sende flere dollars i cirkulation når Kina skal til at frigive deres reserve for at købe varer til import. Det vil skabe inflation når der er flere bydere med stærke dollarreserver om samme vare, og samtidig vil den kinesiske valuta stige. Så får de måske sværere ved at eksportere, men på den anden side vil de kunne tjene penge på deres eksport, og som jeg skriver tidligere tror jeg godt den kinesiske industri kan trække en prisstigning uden at blive udkonkurreret.

Det gør de ikke - det kan jeg love dig for!
Det er jo netop der den går galt igen - lader de deres valuta stige, så eksporterer de ikke noget og kommer således til at betale overpris for deres import.

Jeg synes umiddelbart det lyder lidt selvmodsigende. Hvis deres valuta stiger i værdi, vil de betale mindre for deres import. Stiger den kinesiske valuta, så vil det velsagtens blive dyrere for USA at optage gæld hos Kina?

Det ved jeg ikke - som kineserne kører det show, så ville de have været mere velstående, hvis de havde været slaver.

Nu har de fået bygget et produktionsapparat op, det kan de udnytte til at hæve priserne på varerne da investeringer er gjort. Nationalisering af produktionsapparater der har udnyttet den jævne mand, er ikke ukendt i historien

Jomsviking skrev:@Thomas

De har 10 af de store.

Kina er en atommagt og ingen råstoffer af betydning.

Hvis Sauderne sælger olie for euros, så tror jeg at USA, til at begynde med, trækker støtten. Og så skal saudi arabien nok ha' et nyt regime.

Hvorfor skulle USA være ked af at dollaren bliver devalueret? Det forstår jeg ikke......

Shintai skrev:Når afdragsfriheden slutter stiger ydelsen i dag mellem 2 og 5x. 2x med 4% fast og 5x med flex. Hvilket jo sender folk direkte til tvangsauktion/renteoprulning.

Jeg sidder og prøver at gennemskue konsekvensen i det scenarie omkring det som en meget stor del gør nemlig bruger de første 10 år på at betale banklånet af. Når de 10 år er gået har man således 20 år til at betale realkreditlånet dvs. 80 %. Da jeg ikke har indsigt i økonomien i det spørger jeg til flg. case.
Bolig købt i 2004 til 2.350.000 kr. i Ølstykke(huset er fra 2001), uden særlig udbetaling(Pengene blev brugt på møbler). Afdragsfrihed 10 år for at betale boliglånet. Belånt "friværdien" med ca. 400.000 kr. altså i 2014 har man så 20 år til at betale hvad der svarer til tæt ved hvad man købte huser for i 2004. I 2006 blev huset vurderet til 3 mio kr. Umiddelbart ser jeg sorte skyer hvad siger i der har forstand på boligøkonomi?

Hvad er det bankerne som rådgivere beregner ud fra når de stadig i 2012 giver samme anbefaling?

Boligsalget og priserne ville kollapse helt uden pt. Og så har man en naiv forhåbning om at stogene priser/lønstigninger kan kompencere. Men sådan går det jo ikke, hvilket man kan se i Japan nu med 21år i træk med faldende boligpriser og faldende realløn. Vi er i samme scenarie nu.

Hvis i ikke har råd, så tager man jo bare boligen fra jer. Giver jer noget gæld og sælger boligen til en anden der har råd (I 10år). Før møllen drejer og man laver samme nummer igen.

Hvis i har råd til afdrag, som i burde have er der ingen problemer. Hvis i ikke har, så ser det slemt ud.

Justice skrev:

Shintai skrev:Når afdragsfriheden slutter stiger ydelsen i dag mellem 2 og 5x. 2x med 4% fast og 5x med flex. Hvilket jo sender folk direkte til tvangsauktion/renteoprulning.

Jeg sidder og prøver at gennemskue konsekvensen i det scenarie omkring det som en meget stor del gør nemlig bruger de første 10 år på at betale banklånet af. Når de 10 år er gået har man således 20 år til at betale realkreditlånet dvs. 80 %. Da jeg ikke har indsigt i økonomien i det spørger jeg til flg. case.
Bolig købt i 2004 til 2.350.000 kr. i Ølstykke(huset er fra 2001), uden særlig udbetaling(Pengene blev brugt på møbler). Afdragsfrihed 10 år for at betale boliglånet. Belånt "friværdien" med ca. 400.000 kr. altså i 2014 har man så 20 år til at betale hvad der svarer til tæt ved hvad man købte huser for i 2004. I 2006 blev huset vurderet til 3 mio kr. Umiddelbart ser jeg sorte skyer hvad siger i der har forstand på boligøkonomi?

Hvad er det bankerne som rådgivere beregner ud fra når de stadig i 2012 giver samme anbefaling?

Hvis jeg forstår det rigtigt, så er der realkreditforeningsgæld på 2,35 mio. Med 4% annuitet på 20 år. Årlig betaling ca. 8% af restgælden. DVs. 190.000 kr.
Der til kommer et banklån på 400.000 kr. Afviklet som annuitet med 8% , så er det måske 10% af hovedstolen.
Dvs. 40.000 kr/år.

I runde tal er det 20.000 kr. om måneden uden skattelettelse.

Shintai skrev:Boligsalget og priserne ville kollapse helt uden pt. Og så har man en naiv forhåbning om at stogene priser/lønstigninger kan kompencere. Men sådan går det jo ikke, hvilket man kan se i Japan nu med 21år i træk med faldende boligpriser og faldende realløn. Vi er i samme scenarie nu.

Hvis i ikke har råd, så tager man jo bare boligen fra jer. Giver jer noget gæld og sælger boligen til en anden der har råd (I 10år). Før møllen drejer og man laver samme nummer igen.

Hvis i har råd til afdrag, som i burde have er der ingen problemer. Hvis i ikke har, så ser det slemt ud.

Enig. Men det er nok særdeles almindeligt.

Uffe skrev:

dkguy66 skrev:Og hvis du ikke mener at det er fornuftigt at spare en 10.000 kr. op pr mdr, i en 2-3-4 år, inden man kaster sig ud i en mio investering, alene pga en 3 % inflation ( og nul rente køber jeg ikke da der i flere år har været mulighed for 1-2- evt 3% på låst indskud ), og du så mener det er bedre at sætte sig i en stor gæld, blot pga inflationen, så mener jeg det er forkert set og gjort.

For nu hvor priserne er faldet, og man ikke afdrager på andet end boliglån, og åbenbart en minimal udbetaling, så er der jo ikke meget at stå imod med.

Men det er så bare min ydmyge holdning.

Jeg lagde selv de 20 % i udbetaling, da jeg købte første gang, og havde kun et kreditforeningslån. Og til en væsentlig anden rente end det er tilfældet i dag. 9%'en stod i kurs 99. Og det var omkring 1995. Og ja, priserne var væsentlig lavere. Men det tilskriver jeg som sagt renten.

Nej, jeg mener ikke det er fornuftigt at spare så mange penge op når inflationen er på 3% og renten er 0%. Det er fint hvis du kan finde en konto hvor du binder dig i 3 år for 3% i rente, men hvis du nærlæser papirerne så siger min bank at det er 1% årligt i rente, de 3% bliver til ved at lægge de 3 år sammen med 1% per år.

Hvis du da kan finde en ordning hvor du får lov at skyde 10.000kr ind per måned til samme høje rente som dit startindskud. Det kan være at det lod sig gøre før krisen, men da huspriserne var på himmelflugt virkede det endnu mere skørt at spare op fordi huset steg hurtigere end du kunne spare op (et rigtigt godt tegn på en boble under opsejling i øvrigt, gid jeg vidste det jeg i dag ved om økonomi). Det som bliver dillemaet er hvor længe vil der gå før krisen rammer (kan man vente så længe med at købe hus?) - og kan du med din opsparing vide dig sikker på ikke at miste penge. Derefter bliver timing af købet også vigtigt for at minimere efterfølgende tab på huspriser. P.t. holdes renterne lave af centralbankerne og bankerne for at undgå tab på udlån, de kan holde vejret indtil inflationen mærkes for alvor, og så bliver det rigtig træls for dem som har sparet op.

Men et huskøb bør man også overveje om man skal udskyde eller om man ikke skal. Vi valgte ikke at udskyde det, og det var dårligt timet, øv. Det betaler vi så for nu.

Det er rigtigt det du skriver med rente og inflation. Men opsparer man med henblik på at købe hus, har man jo glæde af en (lokal) kraftig deflation (da den vare du skal købe bliver billigere og billigere).

Jomsviking skrev:
Det er rigtigt det du skriver med rente og inflation. Men opsparer man med henblik på at købe hus, har man jo glæde af en (lokal) kraftig deflation (da den vare du skal købe bliver billigere og billigere).

Det er det, der er så problematisk med den måde, man har ødelagt det hele på. Man har skubbet risikoen over på dem, der dårligst kan bære samme risiko. Det forøger faktisk den samlede risiko.

Jomsviking skrev:

Det er rigtigt det du skriver med rente og inflation. Men opsparer man med henblik på at købe hus, har man jo glæde af en (lokal) kraftig deflation (da den vare du skal købe bliver billigere og billigere).

Deflation kan kun indfinde sig, hvis priserne får lov til at falde. I dag kan sælgers bank nægte sælger at afhænde huset under et vist beløb. Det sætter en vis stopper for deflationen.

Midlertid kan man jo sige "jaja så skifter vi bare til en anden bank" - men det kan de ikke være sikre på! Jeg ved at fx Nordea vil ikke have kunder ind der er insolvente. Det ved jeg af personlig erfaring

Muligvis kan man finde en bank der vil have en insolvent kunde. Jeg tror der er langt i mellem dem.

Hvis vi ser lidt overordnet på dine betragtninger så er jeg fuldstændigt enig. Højere krav til opsparing før køb vil give et nedadgående pres på priserne - under normale omstændigheder er en smule deflation en god ting kombineret med en folkelig lyst til opsparing. Man må forvente at de to kræfter vil finde et balanceret leje og holde deflationen og renten indenfor rimelige rammer.

Hvor om al ting er:

De 100k jeg satte ind på boligopsparingen i 2007, køber mig måske færre kartofler i dag, men jeg får væsentligt mere hus for de penge i dag, end jeg ville have gjort i 2007.

Så for mig at se er min boligopsparing næsten eksploderet i værdi (målt som antal kvadratmeter de kan købe). Men det er selvfølgelig en isoleret betragtning. Som giver mening for førstegangskøbere-"in waiting" - som mig, da min fremtidige hovedinvestering er kvadratmeter. Selvfølgelig ville det have været bedst hvis huspriserne var faldet og renten på min boligopsparing høj - But you can't have it both ways... (Men hvis Thomas får ret, så kan jeg måske?)