Hvad Vi snot forkælede danskere totalt glemmer !!

Jomsviking skrev: @Uffe og DKguy

Vi skal nok også lige have med at der bliver betalt skat af den opsparede (privat)pension, når denne kommer til udbetaling. Og skal vi ikke gætte på at skatteværdien af skat og afgifter af det, er større end den udbetalte folkepension, for rigtig mange pensionister i fremtiden?

Der hvor jeg ser det helt store problem er ikke i et mindre bidrag til folk over en given alder, men der i mod i opbygningen af et offentligt service monster; der er vel nærmest ansat flere i den kommunale hjemmepleje end i Boeing? (påstand skal ikke fakt tjekkes).
Inkompetente kommunalråd kan mildt dele gaver ud til vælgerne, inkompetente kommunale ledere kan lege erhvervsmoguler og uduelige og dovne folk kan få et særdeles velbetalt job (ifh. kvalifikationer). Den blotte tilstedeværelse af en så stor u- eller lav produktiv sektor i økonomien er smitsom og der etableres et udgiftspres på de offentlige finanser, der ikke kan kontrolleres (For hvem synes ikke at det er for dårligt af gamle fru Pedersen "kun" får gjort rent 2 gange om måneden?)

I denne debat er der 2 ting vi jo skal holde os for øje.

1. De der går på pension i dag, og får udbetalt sin ratepension/livrente, har jo oplevet helt andre fradrags og indbetalingsregler, end dem vi ser i dag.

Vi kan jo ikke som udgangspunkt se på at man i dag, "kun" har et max fradrag i topskatten på de 52 %, og en max indbetaling med topskattefradrag på de godt 50.000. Dette er jo nye regler, der kommer til at påvirke de yngre generationer i beskæftigelse, jo yngre jo mere.

Nej, de generationer der går på pension i dag har jo haft fradrag helt op til de 73%, og har kunnet indbetale væsentligt større summer, med fuld fradrag i den skattepligtige indkomst.

2. det er da klart at man ved udbetaling af sin pension betaler skat af pensionen, og div afgifter og moms, ved forbrug. Men det var man jo kommet til under alle omstændigheder. Og som nævnt i nr.1 ¨, så tror jeg faktisk at de nuværende 68'ere har et amssivt overskud på den konto, hvis man sammenligner med den skat de kunne have betalt, uden pensionsindbetaling, og den skat de kommer til at betale ved en pensionsudbetaling.

Prøv eksempelvis og se på LD. Siden oprettelsen i 1982, hvor de indefrosne dyrtidsportioner fra årene 1977-1979, udgjorde godt 4.000 kr pr fuldtidsbeskæftiget, har denne indefrosne portion udviklet sig til en værdi af ca 100.000 kr. På 30 år !!!! De skriver selv at de har haft en gennemsnitlig forrentning på godt 10 % årligt.

Man kan altså ikke tage udgangspunkt i renteforholdene i dag, og så blot overføre den til de forhold som de nuværende og kommende pensionister ( de næste 5 år) har haft.

forestil dig, at der ikke havde været mulighed for at spare op til pension med skattefradrag. Det vil jo sige at alle de mia der årligt er blevet indbetalt de sidste 30 år, ville være blevet beskattet hvert eneste år, og at disse kroner havde styrket nationaløkonomien. Dertil kommer at afkastet af nettoopsparingen jo var blevet beskattet med en væsentlig større skatte-%, end PAL-skatten - da den først blev indført.

Der er jo ingen forskel i forbruget, eftersom forbruget ikke forbedres, da pengene enten ligger i en pensionskasse, eller staten via skatter. Og dertil skal du jo lægge at folkepensionens grundbeløb netop ikke ændrer sig, afhængig af en privat udbetaling.

Men grundlæggende mener jeg ikke at man både skal kunne få fuld folkepension (grundbeløbet) hvis man samtidig får en stor skattefinancieret pensionsudbetaling på både 2-3-400.000 kr årligt. Hvor afkastet først de senere år er blevt beskattet med de 15 % PAL-skat.

Bemærk så også at den meget omtalte ekstra pensionsskat på de ( %, der blev indført, først får virkning ved en samlet pensionsindkomst på 368.000 kr. Og kun af beløb over den grænse.

Og det er derfor at det er NU man skal indføre en form for modregning i folkepensionens grundbeløb ved store pensionsudbetalinger. Som jeg tidligere har påpeget, kunne denne modregning jo fastsættes, så man ved en privat pensionsudbetaling på knap 400.000 ( topskattegrænsen) så er det fulde grundbeløb helt modregnet.

Det er altså lige i disse år, at det store "generationstyveri" viser sig i fuld flor, med de store årgange der går på pension, og de store pensionsopsparinger, der kommer til udbetaling.

Og undskyld, men jeg tvivler altså på at personer med store pensioner fravælger at søge om folkepension. "De har jo RET til den". Uagtet at de så absolut ikke har hverken brug for den, eller lider nød uden.

@dkguy

Du har ret i at pensionsopsparingerne er foregået med store skattefordele, men det ændrer jo ikke på at de (opsparingerne) er der (og i international sammenligning har folk jo stadigvæk betalt en hæftig skatteprocent, omend nogen har været snedigere end andre).

Jeg er helt generelt i mod at brede offentlige ydelser gøres indkomst afhængige. Herfra selvfølgelig undtaget forsørgelses ydelser.
Og jeg synes heller ikke at ydelser skal målrettes grupper som vi mener får mere ud af dem.

Jeg synes ikke at "rige" folk skal betale for deres børns skolegang.
Jeg synes ikke at "rige" folk skal betale for deres sundhedsydelser
osv.
Mens de "fattige" ikke skal.

Vi har/havde et uniformt system, hvor alle fik en række ydelser som man anså for rimelige. Der er/var ikke behov for privathospitaler, da de offentlige har/havde en standard. Ikke behov for privatskoler da de offentlige havde en standard m.m.
Tag skolerne som eksempel: Der er intet galt med privatskoler, og indtil et vist punkt fungerede folke- og privatskoler meget fint sammen. Privatskoler fungerede f.eks. meget fint som alternativ for folk med særlige krav (tag Steinerskoler som eksempel). Men situationen i dag er en anden: Nu har vi i stigende grad privatskoler og særlig gode offentlige skoler (dem finder man i rige kommuner og kvarterer), fordi de "jævne skolers" kerneydelse ikke er god nok for en bred klasse af borgere.
Det resulterer i en dannelse af et A og B hold, hvor velstillede (og det er de uddannede) mennesker får deres børn ind i gode enten privat eller offentlige skoler, og resten kan gå i dumme-skolen: For det bliver til en dumme-skole, i takt med at de ressource stærke hiver deres børn ud, og at man i øvrigt ikke gider at betale til noget der åbenlyst ikke fungerer og som man forøvrigt ikke bruger.

Og det er det samme med folkepension og stort set alt andet: Hvis ydelsen ikke er relevant (på den ene eller anden måde) for de ressourcestærke vil man enten ikke, eller kun nødtvunget, betale til det, og så bliver det dårligt.

Welfare for the poor, is poor welfare

Jomsviking

Nu ved jeg ikke lige hvor meget du kender til reglerne omkring pension, pensionstillæg og personlige tillæg for pensionister?

Men sagen er jo, at du allerede i dag bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb, hvis du har lønindkomst samtidig. Og ved en pæn lønindkomst forsvinder hele grundbeløbet.

Du bliver modregnet i pensionstillægget, hvis du både har hhv lønindkomst OG stor pensionsindkomst.

Og div personlige tillæg reduceres også afhængig af div ekstra indkomster, selv medregnet ATP. Så din personlige tillægs-% reduceres afhængig af anden indkomst/pension.

Så det er altså ikke noget ukendt med modregning, det er ikke noget der ikke allerede bruges/benyttes i dag, og mit spørgsmål er så blot, hvorfor man så ikke også kan modregne i folkepensionens grundbeløb for store private pensionsudbetalinger, når du bliver modregnet pga lønindkomst.

Lønindkomsten har du da i det mindste ydet en indsats for at få, hvorimod du har lukreret på gunstige skatteregler, ved indbetaling til pension, men dette modregnes ikke.

Så der er intet til hinder for at man indfører en regel der giver modregning i folkepensionen pga store pensionsindkomster.

Og så er det jo ikke en folkeret/menneskeret at få folkepension, men noget du skal kvalificere dig til via minimum 40 års ophold i DK, og du skal bevilges det via ansøgning.

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Betalingsproblemer handler ikke længere blot om arbejdsløse eller folk i udsatte dele af landet. Omfanget er nu blevet så stort, at det rammer os alle sammen i hele Danmark, 28 procent af befolkningen eller dobbelt så mange som for to år siden, kan ikke betale eller skal låne for at betale regninger .

klogeaage 35 skrev:

Lars_HH skrev:Dette var ikke et forsvar for den amerikanske model, men et eksempel på, hvordan velfærden har set overdreven god ud i Danmark de sidste 40 år grundet en pyramideformet befolkningsudvikling blandt de arbejdsdygtige - den har nu ændret sig.

Betalingsproblemer handler ikke længere blot om arbejdsløse eller folk i udsatte dele af landet. Omfanget er nu blevet så stort, at det rammer os alle sammen i hele Danmark, 28 procent af befolkningen eller dobbelt så mange som for to år siden, kan ikke betale eller skal låne for at betale regninger .

Jeg tror at vi skal skelne mellem den enlige kontanthjælpsmodtager/ledige/pensionist, der kun lige har til dagen og vejen, uden mulighed for de store udskejelser. Og så de beskæftigede, med gode lønninger, der alene har sat sig selv i et massivt overforbrug, sat sig i gæld til op over begge ører, i hus, bil, evt sommerhus, samtidig med store løbende udgifter til forbrug, ferier, tøj, store mdl udgifter til div it-gadget's/mobil/tv-pakker etc. og dertil skattebegunstiget pensionsopsparing.

Jeg tror at den førstnævnte gruppe, der måske lige kan opnå et disponibelt beløb efter husleje på maks 5.000 kr til resten pr mdr., har lidt svært ved at føle sympati for familierne med 25-30.000 kr i samlet udbetaling, men som pga valgte store udgifter, ender med samme lave beløb i rådighedsbeløb. Her er der nemlig mulighed for en massiv besparelse.

Så det er vigtigt at vi skelner mellem, dem der reelt ikke har så meget, og dem der har rigeligt, men blot har sat sig i et overforbrug, og gæld.

Thomas skrev:

Det er jo det centrale: De bedste indtægter er de mest forgældede.

Eksplosionen

Opgørelsen skal dog tages med et større forbehold, for Danmarks Statistik er endnu ikke i stand til at skelne mellem private og erhvervsmæssige leasingaftaler på alle fronter. Som opgørelsen fungerer for tiden, så har de private husholdninger nemlig også en del af æren for det stigende leasingsalg af nye biler til erhvervslivet.



Hundehovedet

dkguy66 skrev:

Jeg tror at vi skal skelne mellem den enlige kontanthjælpsmodtager/ledige/pensionist, der kun lige har til dagen og vejen, uden mulighed for de store udskejelser. Og så de beskæftigede, med gode lønninger, der alene har sat sig selv i et massivt overforbrug, sat sig i gæld til op over begge ører, i hus, bil, evt sommerhus, samtidig med store løbende udgifter til forbrug, ferier, tøj, store mdl udgifter til div it-gadget's/mobil/tv-pakker etc. og dertil skattebegunstiget pensionsopsparing.

Jeg tror at den førstnævnte gruppe, der måske lige kan opnå et disponibelt beløb efter husleje på maks 5.000 kr til resten pr mdr., har lidt svært ved at føle sympati for familierne med 25-30.000 kr i samlet udbetaling, men som pga valgte store udgifter, ender med samme lave beløb i rådighedsbeløb. Her er der nemlig mulighed for en massiv besparelse.

Så det er vigtigt at vi skelner mellem, dem der reelt ikke har så meget, og dem der har rigeligt, men blot har sat sig i et overforbrug, og gæld.[/quote]

Mit indtryk er bestemt, at dem der er i det største uføre (I kr.) også er dem med de høje indtægter. Det er her overforbruget er størst - for ikke at sige helt vandvittigt - og de står nu og kan ikke få skåret til, men mange af dem på de lave indkomster måske nok kører med røven i vandskorpen, men det har de gjort i årevis, og der er skåret ind til benet. For dem er det i sammenligning kun tale om mindre beløb - mens festaberne har virkelig givet den gas for alle de lånte penge. Nu kan de ikke betale gælden - og det kniber også med at servicere den (betale renterne)

Plyds

Men det vi jo ser, er at disse "velstillede" borgere, der sidder med et kæmpe overforbrug, forgældet op over skorstenen, og måske endda er teknisk insolvent, straks kaster sig over den anden gruppe.

Hvad enten det er en konstant henvisning til "Carina-nasserne", eller brokker sig over skatteniveauet. Topskat bla. ( på trods af at de selvsamme udnytter reglerne til sidste komma)

Og det er derfor jeg skriver at det er vigtigt at man skelner mellem de 2 grupper.

Jeg er nemlig enig i, at de dårligst stillede "sætter tæring efter næring" fordi der simpelthen ikke er mulighed for - her og nu - at forbedre situationen. Mens de vellønnede har mulighed for at droppe pensionsindbetaling, droppe udskiftning af iphonen hvert halve år, ser mere økonomisk på sit indkøbsmønster - der er virkelig mange penge at spare, hvis man blot tænker sig om en smule -, og måske lige dropper den daglige "café Latte" på caféen.

Som jeg tidligere har skrevet. Har man en mdl udbetaling i husholdningen på 30.000 + bør man ikke have problemer overhovedet. At man har det, er så ensidigt ens egen skyld. Og magter man ikke selv at skære til, må man jo få andre til at gøre det.

dkguy66 skrev:Plyds

Men det vi jo ser, er at disse "velstillede" borgere, der sidder med et kæmpe overforbrug, forgældet op over skorstenen, og måske endda er teknisk insolvent, straks kaster sig over den anden gruppe.

Hvad enten det er en konstant henvisning til "Carina-nasserne", eller brokker sig over skatteniveauet. Topskat bla. ( på trods af at de selvsamme udnytter reglerne til sidste komma)

Og det er derfor jeg skriver at det er vigtigt at man skelner mellem de 2 grupper.

Jeg er nemlig enig i, at de dårligst stillede "sætter tæring efter næring" fordi der simpelthen ikke er mulighed for - her og nu - at forbedre situationen. Mens de vellønnede har mulighed for at droppe pensionsindbetaling, droppe udskiftning af iphonen hvert halve år, ser mere økonomisk på sit indkøbsmønster - der er virkelig mange penge at spare, hvis man blot tænker sig om en smule -, og måske lige dropper den daglige "café Latte" på caféen.

Som jeg tidligere har skrevet. Har man en mdl udbetaling i husholdningen på 30.000 + bør man ikke have problemer overhovedet. At man har det, er så ensidigt ens egen skyld. Og magter man ikke selv at skære til, må man jo få andre til at gøre det.

Hvis folk har taget dyre lån for at købe en stor villa og efterfølgende er blevet arbejdsløse og derfor har svært ved at betale regninger eller ender som dårlige betalere, kan det dog ikke være helt op til staten at hjælpe dem.



Udtaler Marlene Borst Hansen

12% stigning på 2 år. Det er jo næsten dobbelt op. Folk nægter jo at leve efter evne ser det ud til ٩๏̯͡๏)۶

Ja - lige præcis - eller også så evner det det bare ikke, fordi de lukker øjnene for tingenes sande tilstand. Det er jo ikke sjovt, at kan ikke længere kan prale i klikken med den nye telefon, støver, frakke osv.

Jeg køber f.eks. ikke mine telefoner - jeg får dem foræret - kvit og frit, og min 12 år gamle bil har set bedre dage, men den er fandme købt og betalt!

Alt i mens skal man gå og høre på alle blærerøvene der pynter sig med lånte fjer, F1 og afdragsfri, og så alligevel piver over tiderne, ikke mindst energipriserne, samt prisen nå de skal tanke deres blærerøvsbil, der sikkert ikke kører mere en 12 km literen.

Ind i mellem er man sq da ved at brække sig over alle de tumber. Men de skal så åbenbart lære det på det hårde måde. Udpantning, konkurs, tvangsauktion - hvad ved jeg, men før lærer de sq ikke, at deres valg af overforbrugende livsstil har en konsekvens.

Lige en historie fra den virkelige verden.

Er lige kommet hjem fra en god veninde, der desværre er på kontanthjælp pga længerevarende psykiske problemer og sygemelding.

Ikke nok med at hun ikke kan få nogen særlig hjælp, da hun er over de 30 som er grænsen for gratis psykologhjælp, så har hun ikke nogle børn, så hun som mange andre er på den rene kontanthjælpssats.

Hun ringede og var helt ude af den, pga sin økonomi. Bad mig komme og kigge på tingene.

Efter en gennemgang af hendes skattemappe ( online) viser det sig at SKAT har forskudsansat hendes kontanthjælp med 9.000 kr mere end hun rent faktisk modtager. SKAT har fastsat et års kontanthjælp til en indkomst på 132.000 kr / år. På tros af at kontanthjælpen udgør 10.335 kr / mdr - 90 kr til ATP. Altså 10.245 kr / mdr. Det giver altså 122.940 kr / år.

SKAT beskatter hende altså efter en indkomst der er 10.000 kr højere end tilfældet er, altså en højere skat på ca 3.700 kr end hun bør betale.

Det er jo utroligt at SKAT ikke engang kan opgøre en korrekt kontanthjælpsindkomst, men på den måde snyder disse i forvejen lavtbetalte borgere. Det er jo min 300 kr mindre udbetalt pr mdr.

Og så så jeg til min overraskelse, - indrømmet, jeg burde have set det selv tidligere, men da alting kun ligger på vores skattemappe, og ikke fremsendes mere, er det jo ikke altid jeg lige får tjekket op - at man har ændret bundskat og sundhedsbidrag. Flyttet 1 % fra sundhedsbidrag ( der tidligere var 8%) så den nu er 7 %, over på bundskat ( der tidligere var 3,64% ) til nu 4,64 %. Med den effekt at vi betaler 1 % yderligere af personlig indkomst, hvorimod de ligningsmæssige fradrag herunder a-kasse reduceres i skattefradragsværdi.

Og da man samtidig vedtog at bundfradraget ikke stiger, er der altså tale om at danskerne i 2012 bliver endnu hårdere beskattet end i 2011, og særligt hårdt rammer det de dårligst stillede. For det er jo dem, der rammes ekstra hårdt af disse forhold.

Men hvis det er gennemgående at SKAT har forskudsregistreret ALLE kontanthjælpsmodtagere ( og div pensionister og ledige) med ekstra 10.000 kr i årsindkomst, så er det jo grænsende til svindel overfor disse borgere, der i forvejen rammes ved det fastfrosne bundfradrag, højere afgifter og lavere skatteværdi af simple ting som a-kasse bidrag.

Men Det kunne da være interessant at få belyst om det er generelt at SKAT har foretaget denne ca 8% indkomstforhøjelse hos disse borgere?

Så hvor er der lige en journalist der kunne undersøge dette ?

Shintai skrev:

12% stigning på 2 år. Det er jo næsten dobbelt op. Folk nægter jo at leve efter evne ser det ud til ٩๏̯͡๏)۶

Du skulle næsten havde haft hele artiklen med

Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi har været for forkælede. AF PER THIEMANN


Mange har nemlig slet ikke planlagt deres budget efter, at der nogensinde kom modgang.

Mange er end ikke klar over, hvad der sker, hvis de bare lader rudekuverterne ligge uåbnede

Denne nye virkelighed har taget mange med bukserne nede. De er slet ikke forberedte på, hvor svært det er blevet at låne

Hvis bilen går i stykker, og man mangler 30.000 kroner til en reparation, behøver man ikke engang spørge efter pengene i banken, hvis man ikke har fuldkommen styr på økonomien. Så får man nemlig ikke lov at låne pengene. Og så ender man i dyre kontokort og hurtiglån, og det gør kun problemet større

Men selv nord for København er vi oppe på omkring 2,5 procent. Ingen kan længere nogen steder lukke øjnene og sige, at det kun sker for andre, som bor et andet sted

""Denne nye virkelighed har taget mange med bukserne nede. De er slet ikke forberedte på, hvor svært det er blevet at låne""

Det er vel bare en tilbagevenden til alm gammeldaws sund fornuft. Men formuleringen viser jo hvor langt fra virkeligheden folk er.

Man må bare konstatere:
Ca. 55% afdrager ikke på deres boliglån (kreditforeningslån)
ca. 65% er finansieret med variabel rente
Ca. 3 - 5% har mistet betalingsevnen.

Det kan man jo tænke lidt over, når man står nede i supermarkedet og ser de overfyldte indkøbsvogne, som senere - ude på parkeringspladsen - tømmes over i fine nye biler, som er enten leasede eller finansieret på afdragsfri kreditforeningslån.

Man må spørge sig selv: Har mere end halvdelen af befolkningen mistet deres realitetssans?

Plyds skrev:""Denne nye virkelighed har taget mange med bukserne nede. De er slet ikke forberedte på, hvor svært det er blevet at låne""

Det er vel bare en tilbagevenden til alm gammeldaws sund fornuft. Men formuleringen viser jo hvor langt fra virkeligheden folk er.

Man må bare konstatere:
Ca. 55% afdrager ikke på deres boliglån (kreditforeningslån)
ca. 65% er finansieret med variabel rente
Ca. 3 - 5% har mistet betalingsevnen.

Det kan man jo tænke lidt over, når man står nede i supermarkedet og ser de overfyldte indkøbsvogne, som senere - ude på parkeringspladsen - tømmes over i fine nye biler, som er enten leasede eller finansieret på afdragsfri kreditforeningslån.

Man må spørge sig selv: Har mere end halvdelen af befolkningen mistet deres realitetssans?

Nu er der flest lavløns hoveder i RKI ,som ikke kan tale(eller får chancen) deres egen sag.

Hvis man lige tager denne:

Men selv nord for København er vi oppe på omkring 2,5 procent. Ingen kan længere nogen steder lukke øjnene og sige, at det kun sker for andre, som bor et andet sted.


Hvor mange Fetterlein liegt lignende typer,har holdt den gående på kreditkort, med store ord og fedt flæsk enetaler .
Givende det ene løfte efter det andet om snart kommende store nye ordrer indtag i modehus/stubfræsefirma/IThus/ eller nyt højtlønnet drømmejob,til en tidligere benovet måbende bankansat,der nu , ærbødigst må undskylde at kreditten er sluppet op. .

Elegi volumen vil tage til i styrke fremover

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

Ifølge ovenstående link, har pensionister en gennemsnitsindkomst i 2010 på:

65-69 årige : 242.635 kr årligt ved 318.000 personer

70-74 årige: 212.570 kr årligt ved 223.000 personer

over 74 årige: 200.429 kr årligt. ved 390.000 personer

Folkepensionens grundbeløb udgør deraf ca 65.000 kr ( 2010)
---

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html <---- Samlet årlig pensionsindbetaling

Af ovenstående ses det at der siden 2006 er indbetalt over 100 mia kr årligt på private pensioner ( privat og arbejdsgiverpension) På 10 år er beløbet steget med mere end 70 % ( excl. ATP og SP ) fra 62,3 mia kr i 2001, til 104,8 mia i 2010. Og siden 2006, har indbetalingen udgjort over 100 mia kr.

Hvad nu hvis man vedtog at al pensionsindbetaling blev beskattet med bundskatten på den nye sats på 4,64 %?
Ja hvad hvis man helt fjernede fradragsretten? Beskatning af 100 mia kr vile med et snuptag indbringe over 30 mia i statskassen.
Og hvad hvis man vedtog en form for modregning i folkepensionen for store pensionsindbetalinger ? Ifølge den første oversigt har pensionistgruppen fra 65-69 en højere indkomst end en butiksansat.

Men det er jo igen spørgsmålet om man igen igen lader den "gyldne" generation fortsætte med at ribbe samfundet for formuer. Og sender regningen til børnefamilier og de dårligst stillede.

Men man kan under alle omstændigheder se hvor en pæn del af de sparede boligafdrag er gået hen, i stedet for at afdrage på sin bolig. Det vidner pensionsindbetalingernes massive stigning om, endda meget tydeligt.

dkguy66 skrev:

Men man kan under alle omstændigheder se hvor en pæn del af de sparede boligafdrag er gået hen, i stedet for at afdrage på sin bolig. Det vidner pensionsindbetalingernes massive stigning om, endda meget tydeligt.

Er en stor del af den opsparing i pensionsindbetalingerne ikke "tvungent" ind i overenskomster på arbejdsmarkedet .

Har set helt op til 14% af årslønnen

dkguy66 skrev:http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp

Ifølge ovenstående link, har pensionister en gennemsnitsindkomst i 2010 på:

65-69 årige : 242.635 kr årligt ved 318.000 personer

70-74 årige: 212.570 kr årligt ved 223.000 personer

over 74 årige: 200.429 kr årligt. ved 390.000 personer

Folkepensionens grundbeløb udgør deraf ca 65.000 kr ( 2010)
---

http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html <---- Samlet årlig pensionsindbetaling

Af ovenstående ses det at der siden 2006 er indbetalt over 100 mia kr årligt på private pensioner ( privat og arbejdsgiverpension) På 10 år er beløbet steget med mere end 70 % ( excl. ATP og SP ) fra 62,3 mia kr i 2001, til 104,8 mia i 2010. Og siden 2006, har indbetalingen udgjort over 100 mia kr.

Hvad nu hvis man vedtog at al pensionsindbetaling blev beskattet med bundskatten på den nye sats på 4,64 %?
Ja hvad hvis man helt fjernede fradragsretten? Beskatning af 100 mia kr vile med et snuptag indbringe over 30 mia i statskassen.
Og hvad hvis man vedtog en form for modregning i folkepensionen for store pensionsindbetalinger ? Ifølge den første oversigt har pensionistgruppen fra 65-69 en højere indkomst end en butiksansat.

Men det er jo igen spørgsmålet om man igen igen lader den "gyldne" generation fortsætte med at ribbe samfundet for formuer. Og sender regningen til børnefamilier og de dårligst stillede.

Men man kan under alle omstændigheder se hvor en pæn del af de sparede boligafdrag er gået hen, i stedet for at afdrage på sin bolig. Det vidner pensionsindbetalingernes massive stigning om, endda meget tydeligt.

Lyder som om du har gang i lidt lovging med tilbagevirkende kraft ?

Det mener du forhåbentlig ikke alt for seriøst ?

Enig i at det har været for attraktivt at spare op til pension, men jeg gætter på der fremover kommer endnu flere indkomstafhængige overførsler som man jo så går glip af.

Men så man ændre regler fremadrettet. Ellers bliver det jo bare ren Enhedslisten

Jo, en væsentlig del er via arbejdsgiver.

Derfor også tanken om at lade det beskatte med bundskatten.

Men det ændrer jo ikke på at indbetalingerne er steget med over 70 % på 10 år.

Og det er jo først som sidst op til politikerne at afgøre hvad der skal beskattes, og hvilke regler man skal følge.

Nu hvor man har begrænset indbetaling med topskattefradrag til 55.000 kr, har man jo lige glemt arbejdsgiverpensionerne. De er nemlig ikke underlagt sammeregler. Da man "ser bort fra disse" i beskatningshensyn. ( De er jo ikke med i indtægtopgørelsen, som beskatningsobjekt.)

Johs

Kan ikke lige se jeg noget sted taler om beskatning med tilbagevirkende kraft.

Men jeg kan da - hvis ønsket - lægge en liste så lang som et ondt år, med love, også skattelove, der er vedtaget med tilbagevirkende kraft.

Men nej, jeg er ikke fortaler for lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Det er derfor jeg taler for at man omgående indfører en modregning i folkepensionens grundbeløb for store pensionsudbetalinger.