Vestas fyrer 1300 i DK, men udvider antal chefer

Så skulle det være ganske vist.

Vestas fortsætter med at udflage sine aktiviteter i DK.

Med dagens meddelelse, fyres 20 % af de danske medarbejdere, mens det på koncernniveau kun udgør samlet 10,2 % af medarbejderstaben.

Fordelingen af medarbejderne er inden fyringerne, at ca 29 % af vestas medarbejdere er ansat i DK, mens det efter fyringerne falder til 26%.

Men samtidig udvider man koncernledelsen fra 2 til 6. Hvilket er en 3-dobling. Altså en forventning om yderligere store løn og bonus ordninger. Bemærk endvidere at 2 stillinger, af de 4 nye koncernledere stadig er ubesatte.

Det skurrer i mine ører at se denne udvikling. Det indebærer jo med garanti yderligere løngarantier, og bonus garantier. Herunder store gyldne håndtryk, når man er medlem af koncernledelsen, fremfor at være en vellønnet leder under koncernledelsen.

Så mon det er en stille udvikling hen imod en dansk afvikling ?

Jeg vil vurdere, at yderligere statssubsidiering af denne branche vil være spildt. Desværre vil det være præcis dét, de danske politikere vil skrive recept på, imens de gensidigt beskylder hinanden for at være skyld i fyringerne. Imens vil de fortsætte med ikke at løse de fundamentale problemer. Sørgeligt og forudsigeligt.

mkof skrev:Jeg vil vurdere, at yderligere statssubsidiering af denne branche vil være spildt. Desværre vil det være præcis dét, de danske politikere vil skrive recept på, imens de gensidigt beskylder hinanden for at være skyld i fyringerne. Imens vil de fortsætte med ikke at løse de fundamentale problemer. Sørgeligt og forudsigeligt.

Det, der også ligger i det er, at den administrative tilpasning tilsyneladende er foretaget for sent.

Vestas er alt for lille en spiller på det globale energi marked.

Her i DK har vi gjort det rigtigt flot med udviklingen af vindmøller fra en umulighed til noget der fungerer. Hvor en innovativ-tankegang og superb udnyttelse af de ingeniør kompetencer vi havde, gjorde at lille DK, kunne gå der hvor langt større amerikansk og tysk industri oprindeligt fejlede. Og det er noget vi stadigvæk kan.

Men vi er for små og i særdeleshed vestas er for lille, til en tro på at Danmark kan levere denne verdens vindmøller. I længden vil vestas ikke kunne klare sig overfor firmaer som GE, Siemens og hvad der ellers er.
Derfor er det meget vigtigt at dansk vindmølle industri ikke bliver lig med vestas og at vi får andre og store spillere til landet. Vi har Siemens i landet, men hvorfor skal amerikanske, eller kinesiske, vindmøller ikke udvikles her?

Kinesiske møller bliver allerede udviklet i dk... Tag bare envision, som er drevet af dygtige medarbejdere med baggrund fra Vestas og Siemens http://www.envisioncn.com/AboutUs.aspx

Udviklingen inden for vindmølle industrien i DK er meget ensporet. Man forfølger enøjet større og større trevingede horisontalmøller, selv om der, globalt set, er et enormt marked for andre typer og størrelser af møller.

Dette enorme marked lader man i sin enøjethed ligge, selv om profitmargin her er højere, med det resultat at man er ved at kvæles i faldende ROI på udvikling af kæmpe monstermøller.

Man er derfor så små ved at nå enden af udviklingskurven inden for vindindustrien i DK. Skal man videre, så skal der arbejdes med nye ideer, andre mølletyper, og også andre størrelser (mindre). Markedet herfor er enormt.

clb skrev:Kinesiske møller bliver allerede udviklet i dk... Tag bare envision, som er drevet af dygtige medarbejdere med baggrund fra Vestas og Siemens http://www.envisioncn.com/AboutUs.aspx

OK, men det er vist ikke så stort et firma?

@Plyds

Den trevingende mølle er blevet udfordret mange gange gennem tiderne, men den har hver gang vist sig som værende et vinderkoncept. Hvilket koncept forestiller du dig kan udfordre denne? Den 2-vingede horizontalmølle?

Udviklingskurven for møllerne er langt fra slut. Større vindmøller en nødvendighed for at offshore vind kan blive rentabelt på sigt, og dette politisk støttede offshore marked vil drive udviklingen mod endnu større møller i de kommende år...

Det primære mål for industrien må være at gøre møllerne driftsikre, fremfor at indføre nye koncepter. Løbende vedligehold og udskiftning af gearkasser m.m. er alt for omkostningstungt.

@Jomsviking
Ikke endnu, men de kan hurtigt blive det. De har nogle meget kapitalstærke bagmænd, dygtige medarbejdere og de arbejder målrettet mod udvikle en 2-bladet havvindmølle specifikt til det kinesiske offshore marked. Her er specielt tyfonerne en stor udfordring og netop dette gør at en 2-bladet vindmølle vil være økonomisk fordelagtig.

Konkurrencen på møllemarkedet vil stige kraftigt i de kommende år. Store seriøse og kapitalstærke spillere som bl.a. Alstrøm, Hyundai og Mitsubishi har store mølleudviklingsprojekter igang. Med den lave aktiekurs må man tro at Vestas ville være en lækkerbisken for disse firmaer...

Den trevingede horisontal mølle er ikke i alle situationer den mest velegnede. Den er ikke god i mindre størrelser, da den bruger det meste af tiden på at stå og jagte vinden. Her er vertikalmøller langt mere stabile.

Under meget barske forhold ligeså, hvor den trevingede møller kobler ud og skal bremses ned, hvor andre mølletyper kan fortsætte produktionen.

Den trevingede horisontalmølle er rigtig god i mange applikationer, men altså ikke i alle.

Så der er behov for udvikling af nye mølle typer. de vil nok ikke være så effektive sat op i samme placering som de nuværende, men det er heller ikke det som det kommer til at handle om. Det kommer til at handle om at høste energi også de steder hvor det i dag ikke er attraktivt med de nuværende mølletyper. Det vil brede markedet for vindenergi ud.

Ligeledes mener jeg, at det er en fejl, at de store møllefabrikker ikke udnytter deres formidable knowhow til markedssegment for mindre møller, som er er behov for i 100.000 vis kloden over.

Se på hvilken udbredelse de gamle vindmotorer havde - og stadig har f.eks. i Australien - men mest som vandpumper.

Efterhånden som energipriserne stiger, bliver de mindre effektive møller typer interessante, ikke mindst fordi de gode placeringer allerede er optaget, og så fordi de kan levere en - ganske vist mindre produktion - men meget stabilt, og til billige penge, da mange af dem er relativt ukomplicerede i konstruktionen.

Der kan laves megawatt møller som vertikalmøller. De bliver meget store og bør så designes ind i det omgivende landskab, men teknikken er der, og efterspørgslen kommer p.t. nedefra, men lovgivningen er p.t. i vejen herhjemme.

Det vil fortsat være økonomisk fordelagtigt at opstille få store møller, fremfor mange små møller. Derfor stiger møllestørrelsen. Landmøller vokser dog ikke mere, da infrastrukturen på land sætter begrænsninger på størrelsen af de komponenter der kan fragtes rundt.

Megawatt møller som vertikalmøller har store udfordringer pga. udmattelseslasterne . Vindbalastningen på bladet af en vertikalmølle skifter konstant mellem træk og tryk i modsætning til horizontalmøllerne. Dette gør bladene meget dyre... Det mest attraktive ved en veritikalmølle er at alle møllekomponenter befinder sig nederst i mølletårnet.

Uden at gå ind i en dybere diskusion af vertikalmøller her, så gælder dine betragninger ikke ved multibladede vertikalmøller som ikke overstiger vindhastigheden. Her er kræfterne til at håndtere, og der skal se på moment frem for hastighed.

Vedr. det økonomisk fordelagtige - så skal man huske at spørge for hvem?

Store møller er dyre - de er ved at blive meget komplexe - og der kan man set over møllens levetid sagtens forestille sig at enklere, robuste og mindre effektive konstruktioner stadig kan være interessante og konkurrencedygtige.

Men du tænker meget traditionelt - og det der er behov for, når der skal udvikles nyt, er at der tænkes utraditionelt, så på den vis er du jo den perfekte illustration af min poiente - nemlig at man er stivnet og ikke formår virkelig at nytænke vindkraft.

Plyds skrev:Uden at gå ind i en dybere diskusion af vertikalmøller her, så gælder dine betragninger ikke ved multibladede vertikalmøller som ikke overstiger vindhastigheden. Her er kræfterne til at håndtere, og der skal se på moment frem for hastighed.

Vedr. det økonomisk fordelagtige - så skal man huske at spørge for hvem?

Store møller er dyre - de er ved at blive meget komplexe - og der kan man set over møllens levetid sagtens forestille sig at enklere, robuste og mindre effektive konstruktioner stadig kan være interessante og konkurrencedygtige.

Men du tænker meget traditionelt - og det der er behov for, når der skal udvikles nyt, er at der tænkes utraditionelt, så på den vis er du jo den perfekte illustration af min poiente - nemlig at man er stivnet og ikke formår virkelig at nytænke vindkraft.

Uden at være ekspert, så har jeg hørt at vertikalakslede møller ikke er velegnet til el produktion (de er ineffektive til det formål: Effektivitet afhænger af de bestrøgne area, og i en vertikal mølle er det lille i forhold til vægt), tilgengæld er de velegnede til at drive pumper m.m. pga. højt moment og lav teknisk kompleksitet.
Jo, mindre og andre typer har eller kan have et markedssegment, men muligvis er dette segment af en sådan natur at stort set alle kan lave dem indenfor "acceptable parameters", og så er det måske svært at tjene penge på i DK?


@clb

Det primære mål for industrien må være at gøre møllerne driftsikre, fremfor at indføre nye koncepter. Løbende vedligehold og udskiftning af gearkasser m.m. er alt for omkostningstungt.

Meget enig.

@ jomsviking - der er fordele og ulemper ved begge typer. Noget vil sætte sig å de andre nicher og markder. Bare synd, at det ikke bliver Dk virksomheder, til trods for at vi i disse besidder den nødvendige know-how, men altså også nogle "blind-spots" for nye markeder og muligheder.

I JP i dag, papirudgaven, artikel om at medarbejderne nu for alvor begynder at søge væk fra vestas. Efter den seneste "plan" har man minstet tilliden til ledelsen.
De bedste forsvinder først, og de der bliver tilbage er enten de meget loyale, eller de der ikke har andre muligheder.

Ansøgninger fra Vestasfolk vælter ind hos Siemens.

Dette er naturligvis alvorligt - hvis det er rigtigt - da dygtige medarbejdere er virksomhedens vigtigste råstof. Har medarbejderne først tabt troen på deres ledelse, så kan ingen fyringsrunder eller redningsplaner hjælpe virksomheden. Det der skal til, er en udskiftning af ledelsen.
Det kommer så ikke - de klæber til taburetterne, holder selv ingen aktier i virksomheden, men hæver enorme lønninger hver måned...

Vestas ender formentlig med at blive solgt til en kapitalfond eller til udlandet (Kina).

Vestas er den værste gang planøkonomiske makværk, super godt eksempel på at politikerne aldrig kan 'pick the winners'

Om ikke andet kan man da sige, at skulle hele vindmølleindustrien forlade Danmark, så sparer vi vel også alle de ekstra afgifter der pålægges strømmen derfra. Både fordi de møller man vil sætte op er billigere, og ikke behøver stor statsstøtte, og fordi der ikke er et beskæftigelsesmæssigt incitament.

Men lur mig om det sker. For nu er pengene jo forlængst brugt på alt andet i det offentlige.

Nej pengene er for ca. havldelens vedkommende endt i energiselskabernes lommer og den anden halvdel er givet i tilskud til energibesparelser.

De høje afgifter på energi, er desværre nødvendige for at ruste landet til at modstå den kommmende energikrise (som egentlig allerede er begyndt) og fremme omlægning til ikke fossile energiformer.

Man kunne tilføjere i forlængelse af Plyds, at netop elselskaberne har formøblet 68mia der skulle brues på grøn energi til webshops som Wupti, fibernet og alt muligt andet. Hvilket jo giver unfair konkurrence og efterhånden er 2/3del af de 68mia direkte tabt. Fremfor at forny den nedslidte og prehistorisk dateret elsektor.

Men det er jo nemt at glemme. Det skete jo også helt tilbage i 2004 under megafjolset Fogh og VKO sammenslutningen af imbecile.

Og nu er det jo ikke Vestas der får overpriser. Men det er de elselskaber og investorer. Hvad betalte vi for meget under Fris? Var det 40% for meget?

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/08/23/231011.htm

Det er utroligt så svagt vidensniveauet er til tider. Lær nu at få styr på facts, så man kan pege på de virkelige syndere.

shintai jeg går ud fra du stadig pålægges statsafgift på din elregning den dag i dag. For ellers er du sku den eneste i Danmark. Og også betaler overpris for prioriteret energi !!!

Og så kan jeg ikke se at nogen har påstået vko ikke har pålagt´disse også.

Og uanset hvem fanden der har brugt eller ikke brugt 68 mia eller 1000 mia - tallet er jo pisse ligegyldig, for det er ikke det sagen handler om - så er faktum bare at vi som forbruger stadig betaler overpris for prioriteret energi.

Ser jeg på min egen leverandør af el, så er den rene elpris incl. moms 57 øre pr kwh. Dertil kommer betaling til elselskabet for transport og abb incl moms på 74,25 øre pr kwh, og sluttelig AFGIFTER på 100,75 øre pr kwh. incl moms.
Denne fordeler sig så med
el- samt tillægsafgift på 69,60 øre pr kwh
eldistributionsafgift på 4 øre pr kwh
ELSPAREBIDRAG på 0,6 øre pr kwh
ENERGISPAREAFGIFT på 6,4 øre pr kwh
og endelig lige en gang moms på afgiften på 20,15 øre pr kwh

Elsparebidraget og energispareafgiften udgør tilsammen 7 øre + moms = 8,75 øre pr kwh. Så for en husstand med et forbrug på op til 2000kwh er det 175 kr årligt i energispareafgifter.

Ser man på de samlede offentlige indtægter ud af den samlede pris på 232 øre pr kwh udgør den de 100,75 øre pr kwh, dertil moms fra el og netoperatør på hhv 11,40 og 14,85 øre pr kwh. Altså samlet offentlig udbytte på 127 øre / kwh ud af en pris på 232 øre/kwh, altså 54,75% af den samlede pris. og de 2 nævnte energisparebidrag/afgift udgør 3,77 % af prisen.

Det direkte bidrag til "grøn energi" de såkaldte offentlige forpligtelser (PSO) udgør her 11,3 øre/kwh + moms. = 14,125 øre/kwh. og ved et forbrug på 2000 kwh/år er det en udgift på 282,50 kr årligt.

Du kan li det og betaler med glæde, jeg kan ikke og betaler det heller ikke med glæde.

På samme måde jeg heller ikke køber en vare, fra et firma, der bruger en masse penge på ting jeg ikke gider støtte. Eks. coca-cola reklamer osv.

Forskellen er blot at jeg kan vælge at købe et alternativt produkt til coca-cola, men jeg tvivnges til at betale overpris og tilskud til en flok dyre urentable vindmøller, og andet "smart" alternativ energi, der aldrig fik et ben til jorden, skulle de selv drive det rentabelt.

Og næste gang så find lige nogle nye argumenter, tror vi har hørt om de 64 mia så rigeligt. Og synderen er stadig statens ulidelige afgifter og statsvindmølle-terror overfor befolkningen.

og mon ikke dit problem med de 68 mia er netop " den unfair konkurrence" fordi du personligt lider under konkurrencen derfra ? ( man plejer jo tit at bruge andre argumenter, opfundet til lejligheden, selv om det er fordi man selv lider under det økonomisk. kald det jalousi, misundelse eller ganske enkelt brødnid)

Mon det ikke er der katten er begravet shintai ???????? At du bliver udkonkurreret ? eller folk tæt på dig ???

dkguy66 skrev:og mon ikke dit problem med de 68 mia er netop " den unfair konkurrence" fordi du personligt lider under konkurrencen derfra ? ( man plejer jo tit at bruge andre argumenter, opfundet til lejligheden, selv om det er fordi man selv lider under det økonomisk. kald det jalousi, misundelse eller ganske enkelt brødnid)

Mon det ikke er der katten er begravet shintai ???????? At du bliver udkonkurreret ? eller folk tæt på dig ???

Næh. Du må se at komme videre fra dit infantile niveau.

dkguy66 skrev:shintai jeg går ud fra du stadig pålægges statsafgift på din elregning den dag i dag. For ellers er du sku den eneste i Danmark. Og også betaler overpris for prioriteret energi !!!

Og så kan jeg ikke se at nogen har påstået vko ikke har pålagt´disse også.

Og uanset hvem fanden der har brugt eller ikke brugt 68 mia eller 1000 mia - tallet er jo pisse ligegyldig, for det er ikke det sagen handler om - så er faktum bare at vi som forbruger stadig betaler overpris for prioriteret energi.

Ser jeg på min egen leverandør af el, så er den rene elpris incl. moms 57 øre pr kwh. Dertil kommer betaling til elselskabet for transport og abb incl moms på 74,25 øre pr kwh, og sluttelig AFGIFTER på 100,75 øre pr kwh. incl moms.
Denne fordeler sig så med
el- samt tillægsafgift på 69,60 øre pr kwh
eldistributionsafgift på 4 øre pr kwh
ELSPAREBIDRAG på 0,6 øre pr kwh
ENERGISPAREAFGIFT på 6,4 øre pr kwh
og endelig lige en gang moms på afgiften på 20,15 øre pr kwh

Elsparebidraget og energispareafgiften udgør tilsammen 7 øre + moms = 8,75 øre pr kwh. Så for en husstand med et forbrug på op til 2000kwh er det 175 kr årligt i energispareafgifter.

Ser man på de samlede offentlige indtægter ud af den samlede pris på 232 øre pr kwh udgør den de 100,75 øre pr kwh, dertil moms fra el og netoperatør på hhv 11,40 og 14,85 øre pr kwh. Altså samlet offentlig udbytte på 127 øre / kwh ud af en pris på 232 øre/kwh, altså 54,75% af den samlede pris. og de 2 nævnte energisparebidrag/afgift udgør 3,77 % af prisen.

Det direkte bidrag til "grøn energi" de såkaldte offentlige forpligtelser (PSO) udgør her 11,3 øre/kwh + moms. = 14,125 øre/kwh. og ved et forbrug på 2000 kwh/år er det en udgift på 282,50 kr årligt.

Du kan li det og betaler med glæde, jeg kan ikke og betaler det heller ikke med glæde.

På samme måde jeg heller ikke køber en vare, fra et firma, der bruger en masse penge på ting jeg ikke gider støtte. Eks. coca-cola reklamer osv.

Forskellen er blot at jeg kan vælge at købe et alternativt produkt til coca-cola, men jeg tvivnges til at betale overpris og tilskud til en flok dyre urentable vindmøller, og andet "smart" alternativ energi, der aldrig fik et ben til jorden, skulle de selv drive det rentabelt.

Og næste gang så find lige nogle nye argumenter, tror vi har hørt om de 64 mia så rigeligt. Og synderen er stadig statens ulidelige afgifter og statsvindmølle-terror overfor befolkningen.

Hvis du syntes, at afgifterne - eller priserne - er høje nu, så bare vent til om en fire til fem år - der bliver de betydeligt højere.
Ikke at jeg syntes det er morsomt, at staten skal tjene 1 kr. på min strøm til til 2 kr., men så må man jo se på hvilke muligheder der er for enten at bruge mindre, eller producere det selv til en bedre pris.

For private har vi nu nået et prisniveau, hvor man selv kan producere billigere - både el og varme. For virksomhederne er der et stykke vej endnu, da man ved fuld afgifts returnering ligger omkring 50 - 60 øre pr. Kwh strøm i indkøbspris.

Plyds

Nu er det vist svært at forbruge ret meget mindre end de ca 2000 kwh årligt, når man bor i en alm bolig.

Jeg tvivler på ret mange kunne genindføre brændselskomfuret, eller overgå helt til tranlampen, eller læse i petroliumslysets skær.

Personligt har jeg altid ment at div afgifter - uanset om de skal være forbrugsdæmpende eller ej - bør være mere flexible. Således at når den faktiske elpris stiger mere end eks prisudviklingen, så nedsættes afgifter til at sikre en stabil prisudvikling.

Det er da ekstremt at lavtlønnede der bor i lille lejebolig, med en begrænset mængde elektroniske "gadget's" alligevel har et forbrug på de ca 2000 kwh, og dermed betaler 54 % af elforbrugets pris i statsafgift.

Her hvor jeg bor, er der for det meste en ret jævn vind der blæser, og så kunne man jo undre sig over at man ikke i højere grad har spekuleret i at udvikle små enkle moderne vindmøller, som den enkelte private kunne opstille i eks flagstangshøjde, eller til opsætning på taget i en 2-3 m over tagryggen.

Men selv om det blev en rentabel løsning en dag, så skulle man jo stadig betale i dyre domme i afgifter for eget forbrug.

Hele dette politisk korrekt afgifts cirkus har forlængst taget overhånd i en sådan grad at det holder befolkningen i en økonomisk skruestik.

Sagen er jo at socialisterne har fået fæstebonden tilbage, blot med den forskel at socialisterne nu er herremanden. Og det passer dem ganske godt.

Befolkningen sidder i en økonomisk skruestik, fordi de selv har medvirket til det.
Skruestikken skyldes gæld - og de der skulle tage vare på befolkningen (politikkerne) har lukket øjnene for det.

Vedr energien
Hvis du bor i hus, så kan du sætte solceller op. Bor du i boligforening/ ejerlejligheder/andel, kan I gøre det samme. Der er for private ingen afgifter på egenproduceret energi, ud over på sigt en lille transmissionsafgift, og så naturligvis abonnementet/målerleje.