Hvor skal vi hen?

Er det bare mig eller er der andre der ind imellem tænker over hvor man havner den dag man selv får et behov:

Thyra Frank interview omkring ældreplejen og plejehjemmet Lotte.
http://www.lorry.dk/artikel/89816?autoplay=1&video_id=62920

Tænk at det kan lade sig gøre uden topstyrede detail regulativer og stram lovgivning fra Christiansborg.

00'ernes egoisme og grådighed, og ego'ets jagt på her og nu realisation, har udviklet en helt ny form for "dødsangst" - som jeg kalder det - hos både min generation ( er fra 66 ) og hos 68'erne. Bare se på den konstante bombardering af sundhedsprædiken skønhedstips, well-ness osv. Hvor man samtidig sørger for at holde alt det ubehagelige væk. "ude af øje ude af sind".

Når man kombinerer alle disse faktorer, så får vi den sterile "akademiske" systemiske tankegang, som i høj grad hersker. I stedet for den humane og næstekærlige tankegang.

I dag er det kroner og øre, og "checks and balance" der er det store mantra. Og alt der gives ud på andre, er et tab for en selv. Hvad enten det er via skatterne, eller mindre rentefradrag, eller andre nedskæringer af ens egne tilskud.

I mange år arbejdede jeg selv for at sikre gode forhold for de ældre, der havde hjælp behov, og plejehjemmet Lotte var en inspiration i mit arbejde. Men i denne beskrevne jagt på ens egen "ragen til sig" som vi tit har rundet, så er det blevet helt legitimt at lade eks. de ældre nøjes med et bad et par gange om måneden, på trods af at INGEN af de ansvarlige politikere selv ville stå model til en sådan service. Det er blevet legitimt at aflevere en støvsuger-robot hos de ældre - ja nogen skal ligefrem selv betale for dem - for at få gjort rent. Det på trods af at det for mange ældre, er vigtigt med den personlige kontakt de har med hjemmehjælperen. MEN DET KOSTER JO ALLE OS ANDRE. Og i denne selvforskyldte fortravlede verden, er det jo heller ikke lige de gamle man besøger mest. OG slet ikke hvis de er på plejehjem. ( det er for anstrengende at have mor eller far hjemme til jul, med ungerne rendende rundt og ALT det vi skal nå. Næ nej, vi kigger lige forbi et apr timer dagen før, eller ringer, hvis mor eller far ikke bor i samme by.)

Ser man på plejehjemmene - eller plejeboligerne som jo er det mest populære i dag - så er de jo efterhånden bygget mere a la et sterilt hospital, end et kompleks af lejligheder, hvor ældre kan få hjælp til de behov de har. Ja selv nu overskrider man faktisk grundloven om boligens ukrænkelighed, når man som kommune stiller sig op og pålægger ældre mennesker ikke at ryge i eget hjem, hvis de vil have hjemmehjælp. Hvis man kunne, ville man også gerne forbyde dem at ryge i plejeboligerne - deres egen bolig, de betaler for, og har lejekontrakt på, og som de betaler i dyre domme, da alle fællesarealer er pålagt lejer at betale.

Hvor tit ser vi ikke en bedrevidende økonoma i 30'erne sidde og skryde om hvor vigtigt det er, at de ældre spiser ditten og datten, sundt, fornuftigt og ikke for fedt. nej uha, det går jo ikke at gamle fru Jensen på 84 får en god flødesauce, eller en fed flæskesteg. Hun kunne jo risikere at tage 5 kg. på, så hun stiger fra 50 kg til 55 kg. Se bare på Kbh's kommune der nu har "forbudt" servering af saftevand, da det er fyldt med sukker. Sorry, men hvad er lige problemet, det er gamle mennesker der har få år tilbage at leve i. Lad dem da for fanden nyde de sidste år af sit liv med alt det usunde mad og drikke de har lyst til. Herunder saftevand, fed steg og flødesauce. De betaler jo selv for det via kostudgifterne.

Bottom line i dette er, at vi har glemt mennesket i jagten på ?? ja hvad er det lige man jagter? Er det, det "perfekte liv" ? eller bare udødelighed ?

Så lige en tv-reklame, der egentlig sætter det meget godt i perspektiv. Det er denne rejsereklame fra startour med Mads Mikkelsen, hvor der remses op alt det man "skal" nå i dagens løb og bruger tid på, og slet ikke har tid til noget sammen. Men hvem er det lige der forårsager denne stres, og jag? Det er jo folk selv. Det er jo ens egne prioriteringer, eller mangel på samme, der skyldes ens eget stres og jag. Og alt dette projekteres over på vores omsorg for de borgere der har hjælp behov. Så omsorgen forsvinder, og "vi har nok i os selv", og alle disse forfærdelige skattekroner der går til omsorg er jo spild, hvis det betyder at vi andre med gode lønninger, ikke kan få billige biletter til det kgl. teater, eller ikke kan få skattelettelser eller store nok rentefradrag.

Et samfunds tilstand bedømmes bedst ved den måde man behandler de svageste. Og på den konto har vi ikke ret meget at råbe hurra for. ( heller ikke på den konto)

Flot indlæg - er 100% enig - det er en syg kultur.

@dkguy66: Tak for opsangen. Du har helt ret, og jeg har mange af de samme tanker.

Noget af det jeg syntes var særligt interessant var emnet omkring toilet forhold, hvor man i dag tilsyneladende SKAL have sit eget toilet, og samtidigt har forbruget af bleer aldrig været større. Desuden er der nogen ældre der slet ikke ved hvad et toilet er mere, eller hvordan det skal bruges. Alene det faktum at vi har fået lovgivet og reguleret på disse områder siger mig at systemet er blevet sygt, for det må jo være væsentligt dyrere at bygge sanitet til alle, og det skal desuden vedligeholdes og vaskes i højere grad. Dermed ikke sagt at det ikke skal være muligt at få sit eget toilet, men som Thyra jo påpeger, så er det bedre at man tager stilling i de enkelte tilfælde. Der vil jo være nogen der slet ikke har glæde af den slags, men man har åbenbart ment at det var nødvendigt at lovgive om dette. Så derfor får man udstukket en firkantet regel der i nogle tilfælde er total håbløs.

Årsagen til dette skal nok findes i den måde vi efterhånden driver samfundet på. Vi har 179 mennesker siddende der skal have en mening om alt, og helst også lovgive herom så samfundet bliver perfekt for alle. Det er svært at overskue så mange problemstillinger som politiker, og selvom visse ting foretages i udvalg, så er det store billede stadig alt for komplekst til at man blot kan lade en lille gruppe vedtage detaljerede love og regler for tusindvis af mennesker - og samtidigt tro at man hver eneste gang har tilgodeset alle og opfundet den dybe tallerken.

Således får man lovgivet om en masse ting som man mener er løsningen, men alt for ofte er side effekterne større end det problem man forsøger at løse. Det kalder man så for uigennemtænkt og følger det op med nogle nye tiltag, der til sidst ender i en lagkage af regler der hverken er gennemskuelige eller effektive. Nu er det så ikke uigennemtænkt mere, men blot bureaukrati.

Et godt eksempel er jo betalingsringen, men den har heldigvis mødt så stor modstand at den forhåbentligt ikke bliver til noget. Men der er mange andre love og regler som kun får halvt så meget modstand, men alligevel bliver indført til stor gene for mange mennesker. Politikernes store vilje til at lovgive efterlader derfor blot et klassisk bureaukrati, og for meget af den slags tilsander systemerne, så de til sidst bliver utroligt komplekse, stive og meget svære at justere, da små ændringer ofte får uoverskuelige konsekvenser.

Jeg tror at vi er nød til at gøre op med os selv om vi skal have et samfund der er funderet i detaljerede love og regler i den klassiske bureaukratiske forstand, eller om vi ikke kunne gøre det bedre ved at tænke lidt mere på hinanden og skærpe vores moralske instinkter. Det var jo et glimrende spørgsmål hun stillede til sine medarbejdere da hun overtog ledelsen: "Ville i anbringe jeres egne forældre her?". (Til dem der ikke har set udsendelsen, så var svaret nej). Men det fik de i fællesskab ændret på, og det er en model jeg tror man kan bruge mange steder. De fleste steder kan man jo stille sig selv den slags spørgsmål, og hvis vi som samfund fokuserer mere i den retning så tror jeg egentlig at vi som nation ville blive meget gladere for det vi går og laver - og hinanden.

Personligt er jeg efterhånden ved at være lidt træt af den generelt manglende moral, lige fra førtidspensionisten der laver sort arbejde til bankdirektøren der kører det hele i sænk for egen vindings skyld. Det er jeg nok ikke ene om...
Jeg finder det også lidt besynderligt at der er så mange der i stigende grad foretrækker at lade deres liv styre i detaljer af en lille håndfuld folkevalgte (kravet om mere velfærd = krav om mere fælles regulering). Er det overhovedet interessant at leve et bekymringsfrit liv med maksimal tryghed? Hvorfor vil folk egentlig ikke selv have lidt mere indflydelse på deres eget liv, og hvorfor er det at tryghed er så vigtigt?
Hvad er det der drager os imod den her store trang til ikke at skulle tage konsekvenser af vores dispositioner - altså komme ud i usikkert føre ind imellem, samtidigt med at vi også kan lukrere på de gode beslutninger.
Er målet at vi alle skal være ens, uden behov for at tænke selvstændigt, og skal vi forbyde alt der ikke passer ind i "rammerne" om det perfekte liv der udstikkes af vores politikere?

Jeg ved godt at nogle af tingene her er lidt på spidsen, men overdrivelse fremmer jo forståelsen. Jeg føler dog virkelig at vi bevæger os i retning af en nation uden moralske forpligtelser (alle snyder alle), samtidigt med at vi overlader hele ansvaret for vores skæbner til staten.

Det gik galt, da folketinger (FJOG) begyndte at detaillovgive i stedet for at rammelovgive.

Den mand var / er så meget kontrolfreak, at han skulle blande sig i ALT, også om jeg ryger, går med kniv eller er for fed.

Det er til at brække sig over - men "folk" rider jo med på bølgen for at være IN.
Det er jo det som det hele handler om i dag - at være IN hos de rigtige og de rigtige steder. Hjælp - jeg er da heldigvis ligeglad om jeg er IN eller ej.

Jamen mange tak for jeres kommentar.

KPE

Nu må jeg jo være ærlig og sige, at jeg selv har været med til at afskaffe alt hvad der hedder et-værelses plejeboliger i Århus, herunder nedlæggelse af gamle forfaldne plejehjem, hvor de ældre kun havde 6-10 m2 værelse, og fælles toilet og bad på gangen.

Det var der så flere grunde til. For det første er de ældre i dag vant til at bo i min 2 vær lejligheder, - og det er jo ikke alle der er demente - og hvorfor skal de så pludselig puttes i en lille boks, og pludselig begynde at dele bad og toilet med alle andre på gangen? Det er jo i dag egen bolig, hvor der også skal være mulighed ofr at have et privatliv, uden at man skal sidde på sengen 24/7. ( Min mormor boede selv i sådan et gammelt plejehjem til sin død, og det var umenneskeligt. )

Som du skriver, stiller det så nogle ekstra krav. Bla. at toiletterne skal være min 7 m2, da der skal være plads til at 2 hjælpere kan være der samtidig. So be it. Det andet er værre. ( ja selv studerende bor jo efterhånden alle med eget toilet og bad)

At det så skulle være 2 vær. og ikke kun 1 vær. eller en kombi. skyldes at det giver en større flexibilitet. Da vi skulle projektere, det sidste jeg var med til at træffe beslutning om, nævnte jeg selv muligheden for at man jo ikke behøver at sætte en tyk murstevsvæg op imellem sovevær. og stue, men en tynd, evt. særlig aftagelig væg. Så man let kunne skabe et stort rum, hvis det var en dement der skulle bor der. Det øger jo flexibiliteten i boligen.

Men det er ikke så meget de specielle boligforhold, som det er miljø og regler, der er problemet.

Vi oplevede i århus, at et nybyggeri, hvor man havde lavet hyggelige kroge i glaskarnapperne på gangen, til de ældre beboerere, blev fjernet igen pga krav fra en emsig brandinspektør. Og at tv skulle bures inde i en glaskappe, da de kunne vælte. ( det blev dog afskaffet igen. ) Og rigtig mange af de regler og krav der er kommet de sidste 10 år skyldes i høj grad presseomtale og sure pårørende, når der er sket svigt. ( sjovt nok kan det få de pårørende op af stolen)

Men vi ser så også de tåbelige regler eks den fra Fyn, hvor en gammel dame ikke måtte have eget lille rullebord i stuen !! Eller den med saftevand i Kbh, som jeg nævnte i første indlæg.

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt at have visse regler og krav. Særligt når det kommer til hjemmehjælpen. Hvorimod plejehjem/plejeboliger er en lidt anden ting. Det er jo flere år siden vi så et eksempel fra et plejehjem i Sdr. Jylland hvor det var helt naturligt at man fik en snaps til frokost, hvis man havde lyst. Resultatet var at en meget stor del af div medicin blev overflødig, de ældre blev mere friske, hvorimod det mange andre steder er fyldt med overmedicinerede ældre.

Som jeg skrev i mit første indlæg, så er det jo mennesker det handler om, mennesker i sin sidste tid, og der bør alt handle om at de har det godt, nyder god mad, får al den snaps eller rødvin de ønsker - hvis det er tilfældet - og kan pulse sine cigarer alt det de vil - sålænge de ikke generer andre.

Og det er her at personalet kommer ind i billedet. Og der har Thyra Frank helt ret. Udgangspunktet må være, om man selv ville ønske en sådan behandling, eller at ens forældre fik den. Og at man hele tiden har det in mente når man arbejder med de ældre.

Som en tidligere kollega til mig udtrykte det. Nogen af medarbejderne i ældreplejen er mere egnet til at flytte papkasser end til at arbejde med mennesker. Og det er der screeningen bør sættes ind. Der har været alt for mange eksempler på svigt fra personale hvad enten det er overfor de ældre, eller psykisk eller fysisk handicappede. Og det ahr i høj grad med holdningen til jobbet at gøre. Man er der ikke fordi man ønsker det, man er der fordi det giver en løncheck.

Og det bringer mig så over til optagelsen på sosu-skolerne. Aldrig har så mange unge piger og drenge, der ikke har ønsket denne uddannelse, blevet optaget på skolen. I visse kommuner har det jo været næsten et krav til unge ledige at de begyndte på sosu-skolen fordi området manglede medarbejdere. Og det kan kun gå galt, når man på den måde presser folk ind på en sådan udddannelse, hvor man har enddog meget tæt personlig kontakt. Derfor er frafaldet også ret stort.

Og så er vi tilbage ved holdningen til jobbet. Skod løn, deltid - for så kan man nemlig trække på medarbejderne ved sygdom og anden fravær, uden det koster ekstra - og til tider et dårligt miljø, med mere fokus på regler end omsorg og pleje. Der er jo en grund til at sygefraværet generelt i alle kommuner er tæt på 20 dage pr år i gennemsnit pr medarbejder.

Men det kunne jeg skrive en længere beretning om, men det undlader jeg.

Et andet område er maden man servere for de gamle. Før i tiden havde hvert plejehjem en økonoma der stod for maden til de ældre. Det var derfor frisklavet og lige fra gryde til tallerken. Men det var pludselig ALT for dyrt for kommunerne. Når man nu kunne gi de gamle, der boede hjemme, frostmad kunne man jo også spare penge ved at lave storkøkken, og derefter sende madvogne rundt i hele kommunen. Det har bare den effekt at de ældres appetit, der bla kommer ved duften af madlavningen, forsvinder, når det er et stort stålmonstrom der kommer trillende hen ad gangen.

Beklageligvis var det et af resultaterne af VKO's behov for at sende ALT i udbud.

Sjovt nok har man nu indset på hospitalerne at valgmuligheder og patienternes særlige madønsker styrker helbredelsen, og man er derfor i langt højere grad begyndt at færdiggøre maden på afdelingerne end hvor det før i tiden kom færdiglavet fra stor køkkenet. Hvorfor skulle det samme ikke være tilfældet med de ældre ?

Down side er så at disse ting koster penge - ikke mange men lidt ekstra. Beklageligvis er fokus hos kommunerne helt andre steder. Det er ofte vigtigere at man bruger penge på det nye kunsmuseum, eller storhallen. Eller større administration via ledere og mellemledere. Og når så pengene skal findes, så er det sjældent at man brokker sig over en besparelse på ældreområdet - det påvirker jo ikke den enkelte politiker - og man sætter sig heller ikke i de ældres sted.

Et andet problem er hele klientgørelsen af de ældre. I århus brugte man konsekvent udtrykket "bruger" om de ældre. "brugerne skulle ditten eller, brugerne måtte ikke osv " . Det fik jeg ændret i min tid til at vi omtalte dem som borgerne. For de var hverken bruger eller kklienter. de var borgere, der havde behov for samfundets hjælp og støtte, til visse funktioner. Men de var og er stadig borgere i Danmark med stemmeret, og som sådan har de krav på det offentliges respekt. Men "bruger" er så dejligt kønsløst og upersonligt, at man netop kan distancere sig fra det faktum at det er mennesker det handler om, mennesker der blot er i sit livs vinter. Og som hver især har været en aktiv borger, produktiv, skatteyder, og mor eller far.

Plyds skrev:Det gik galt, da folketinger (FJOG) begyndte at detaillovgive i stedet for at rammelovgive.

Den mand var / er så meget kontrolfreak, at han skulle blande sig i ALT, også om jeg ryger, går med kniv eller er for fed.

Det er til at brække sig over - men "folk" rider jo med på bølgen for at være IN.
Det er jo det som det hele handler om i dag - at være IN hos de rigtige og de rigtige steder. Hjælp - jeg er da heldigvis ligeglad om jeg er IN eller ej.

HAHAHA Plyds, jeg tror ikke ret mange af os her på sitet er IN, med de holdninger og opfattelse af den økonomiske krise vi har.

dkguy66 skrev:

Plyds skrev:Det gik galt, da folketinger (FJOG) begyndte at detaillovgive i stedet for at rammelovgive.

Den mand var / er så meget kontrolfreak, at han skulle blande sig i ALT, også om jeg ryger, går med kniv eller er for fed.

Det er til at brække sig over - men "folk" rider jo med på bølgen for at være IN.
Det er jo det som det hele handler om i dag - at være IN hos de rigtige og de rigtige steder. Hjælp - jeg er da heldigvis ligeglad om jeg er IN eller ej.

HAHAHA Plyds, jeg tror ikke ret mange af os her på sitet er IN, med de holdninger og opfattelse af den økonomiske krise vi har.

Jo gu' er vi da IN - vi er højeste mode, og de nye trendsættere. Det er bare alle de andre, der ikke har opdaget det endnu

Ganske enig.

Men prøv du at fortælle hhv Lars Nielsen hos JP, eller folketinget, endsige bankøkonomerne det.

Men prøv at fortæl den ene lemming, der tvivler, hvorfor de andre 100.000 lemminger, der kaster sig ud over klippen, ikke har ret. Så mange idioter kan der vel ikke være blandt lemminger og andet godtfolk?

Jeg prøver, men de holder sig vedvarende for begge øren, mens de messer:

Lad forbrugsfesten fortsætte, lad mig beholde mit F1 lån, lad ikke renten stige, nej jeg købte ikke mit hus for dyrt, nej jeg er ikke insolvent.

Man taler mao. for døve øren, så der er nok ikke andet for, end at folk skal lære det på den hårde måde - ganske som efter Schlüters kartoffelkur - den bed sq hårdt - deraf navnet.

De ældre generationer har jo gjort alt hvad de overhovedet kan for at suge alt blod, livskraft og ikke mindst PENGE ud af alle yngre generationer - hvorfor i alverden skulle vi være solidariske med dem ???

Er dert ud fra en kristen tankegang om at vende den anden kind til og køre os HELT i sænk ved at bruge en masse penge på blodsugergenerationen, for at vi så selv kan tilbringe vores alderdom på sovesale fordi vores system er brudt sammen?

Marovingian skrev:De ældre generationer har jo gjort alt hvad de overhovedet kan for at suge alt blod, livskraft og ikke mindst PENGE ud af alle yngre generationer - hvorfor i alverden skulle vi være solidariske med dem ???

Er dert ud fra en kristen tankegang om at vende den anden kind til og køre os HELT i sænk ved at bruge en masse penge på blodsugergenerationen, for at vi så selv kan tilbringe vores alderdom på sovesale fordi vores system er brudt sammen?

Pensionistgenerationerne får det IKKE særligt priviligeret - ikke håbløst; men heller ikke priviligeret.

Thomas jeg er bange for at det ikke er de generationer, der går på pension fra nu og de næste 5-6 år frem, der rammes.

Se bare på ændringen af efterlønnen. Det var da ikke de kommende års efterlønnere der bliver ramt af ændringerne. Altså den generation, som netop sidder med gode store pensioner, skattefinancieret, en begrænset indbetaling til efterlønnen, og gode lønninger qua anciennitet.

De vil da også sidde med sine gode pensioner udbetalt hvert år, uden modregning i div folkepensioner, udne den store modregning i div andre tilskud, og dermed vil de jo netop få lov til at fortsætte "malkningen" og jubeltilværelsen, som de altid har gjort.

Næ nej, som i alle andre lande, er det de yngre generationer, der både intellektuelt og økonomisk er ringere stillet end deres forældre, der bliver de store tabere. Jeg er ked af at sige det, men 68'erne og et par stykker lige efter dem, har virkelig ødelagt samfundet. Ikke kun det danske, men hele den vestlige verden, ved at eksperimentere med alt og alle, så resultatet i dag er dummere generationer, end dem, fattigere generationer end dem, nogen skal jo betale regningen, og politikerne, som har sit på det tørre, tør ikke gøre en skid, på trods af at mange af dem, præcis tilhører de generationer, der er blevet ramt af disse forhold.

Så skal man gøre noget, er det hos de 55+ man skal sætte ind. Og det er NU!

Afskaf efterlønnen helt med omgående virkning - ingen overgangsperiode - indfør en yderligere særskat på pensionsudbetalinger på 20 %, og stram op på reglerne om hvilke pensionistydelser der bliver modregnet i egen pension. I dag kan en pensionist have en formue på over 700.000 kr før der modregnes i boligydelsen. Og så er det kun med 10 %. En pensionist kan have en privat pension på flere 100.000 kr årligt, uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb. Ikke at man skal udsulte dem, men jeg forstår ikke rigtigt at man kan forsvar at nogen skal modtage folkepension, hvis man selv har fået store skattefinancierede pensionsudbetalinger på eks 2-300.000 kr årligt eller mere.

Og hvem er det lige at det nye pensionsloft rammer ? Ja det er da ikke hr ingeniør eller hr kontorchef jensen på 55-60 år. De har jo de sidste 25-30 år kunnet indbetale store beløb på pension med fuld fradrag i topskatten. Så hvad betyder det at de, de sidste år bliver beskåret i den mulighed?

Nej det er jo generationerne under 50 år der rammes. Og særligt generationerne under 35-40 år, for hvem de gode lønninger er begyndt at tikke ind. De kommer altså til at bøde for de ældre generationers udnyttelse - med politikernes velsignelse.

En ad de ting man så kunne gøre for at afbøde en smule på dette generations tyveri, var evt at inddrage LD formuen. Simpelthen konfiskere Lønmodtagernes dyrtidsfond. Det er jo kun generationerne født før ca 1960-62, der får noget ud af LD. Og der ligger jo en massiv formue.

@DKguy

Gode poster.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at store dele af det kommunale ældre område simpelthen blev udfaset.

Jeg synes at de danske kommuner, på bedste vis, har demonstreret at de er administration- og kontrolenheder og så absolut ikke produktionsenheder.

Sådan noget som Den kommunale hjemmepleje, hvad skal det til for?
Statens(/kommunens) grænse går ved postkassen og staten skal ikke i gang med at gøre rent hjemme hos borgeren.
Er der behov (og det kunne kommunen jo afgøre) kan borgeren selv stå for hjemme-servicen som selvfølgelig købes hos folk der er professionelle og gode til sådan noget. Der kan meget muligt være behov for offentligt tilskud, kommunen kunne støtte borgeren i at administrere og kontrollere ydelsen.

Er borgeren svagelig og ikke kan/vil bo hjemme, skal man på plejehjem.
Et plejehjem behøver ikke at være kommunalt, men kunne være en offentlig støttet selvejende institution, styret af beboer-demokrati - men drevet af et professionelt selskab. Kommunen kunne planlægge (overordnet), kontrollere og administrerer på vegne af borgerne/beboerne.

Jeg vil gerne understrege at jeg ikke mener at en veldrevet kommunal indsats ikke kan være lige så effektiv som en veldrevet privat indsats - Men det forhold at kommunen står som producent, sælger og køber af ydelsen er yderst skadelig for alle parter. Man kan ikke have en borgmester som skal: Få kassen til at stemme; give de ældre afvejningen mellem det de ønsker og det der er råd til; Øverste chef for virksomheden, der kan træffe de nødvendige men ubehagelige personale beslutninger; Repræsentere de ældre; holde alle glade; være på valg hvert 4. år.
Det holder ikke.

Jomsviking

Nu er spørgsmålene om ældre servicen/plejen nogen man skal omgå med varsomhed. Særligt fordi det ofte har en tendens til at ramme de forkerte, når man laver ændringer. Altså rammer de, der rent faktisk har brug for hjælpen/plejen eller servicen. Hvorimod det "fråds" som de friske velhavende ældre nyder godt af, sjovt nok plejer at fortsætte ubegrænset.

Jeg kan gi dig mange eksempler fra Århus Kommune, og det er garanteret ikke den eneste kommune, hvor det er tilfældet.

Et af de spørgsmål man jo kunne berøre - selv om det tit er som at stikke en hånd i en hvepserede - er de fordele eks. ældre i egen stor villa har. Udover at man i mange år har haft reglen om indefrysning af ejendomsskatten - som jo kan diskuteres om det er rigtigt - så er der jo det helt overordnede spørgsmål om vi skal understøtte ældre stædige mennesker i at de partout vil blive boende i sit parcelhus selv om de ikke selv kan holde det mht rengøring, ikke selv kan holde haven, skovle sne om vinteren, og samtidig modtager div former for hjælp. Ofte sidder de i et hus der er betalt helt og fuldt. Og derved har en ganske pæn formue i boligen.

Problemerne er lidt forskellige fra person til person, men mht rengøring, så er reglen ganske klar. MAn kan maksimalt få hjælp til rengøring svarende til en 2 vær lejl. Hvoilket jo oftest vil sige at alle "andre rum" stadsstuerne osv, ligger hen. At man skal have kommunal hjælp til haven , og til snerydning. Afhængig af hvilken kommune man bor i, er der forskellige ordninger, både som en gratis service og med en begrænset egenbetaling.

Der kan man jo godt overveje hvorvidt det kan være på sin plads, at kommunen af sparehensyn skærer i rengøringen hos de dårligst stillede ældre, til 1 gang hver 3. uge, i stedet for at spare på flere af disse ekstra ydelser til folk, der ikke vil gøre egen tilværelse lidt lettere.

Men som jeg understregede så er det en debat af de farlige fyldt med følelsesmæssig sprængstof.

Min holdning er dog klar. Hellere bruge penge på den svage ældre, der vitterlig har behov for hjælp, og som ikke har andet end sin pension og ATP og evt en minimal egenpension på en 20-30.000 årligt før skat.

Grunden til jeg fremhæver dette eksempel, er at jeg flere gange har mødt både ældre og pårørende, der beklager sig over at de ikke kan få hjælp til - eller deres mor eller far ikke kan få hjælp til - at blive boende i sit store betalte parcelhus på 200 m2, eller dejlige 2-3 plans murmestervilla, som de ikke kan udnytte på grund af gangbesvær eller lign. Men sagen er jo at med et sådant betalt hus, har man jo i dagens Danmark jo en ret pæn formue, man blot ikke har tænkt sig at realisere - "det er til børnene, hvis der er nogen" - men på trods af denne formue mener de altså at de som en selvfølge skal have skattefinancieret hjælp, ud over hvad den svage/syge ældre i en 2 vær lejelejlighed får.

I dag med afdragsfrie lån, burde indefrysning af ejendomsskatten jo ikke være muligt. Det står jo folk frit for at optage et lille lån med 10 års afdragsfrit - altså langt under vurderingen, og derfor med 200 % sikkerhed i boligen.

Men uden tvivl vil man jo så blive foreholdt problemet med at pensionister, der bor til leje, jo ofte modtager op til 3.700 kr i mdl. boligstøtte. Hvilket jo er rigtigt.

Og derfor tror jeg at den bedste tilgang til at få nogle ting ændret, er at man tager fat i at vurdere de nuværende regler om modregning i pension, og reduktion i div tillægsydelser, afhængig af ens formue og privat pensionsudbetaling.

Sagen er jo, at i visse tilfælde, så er selv pensionister med en meget høj egenpension, eller sågar offentlig pension ( FN, vist nok også EU ) berettiget til dansk folkepension. Vel at mærke uden nogen form for modregning eftersom det er pension, og ikke løn. Uden at ville hænges op på det, så synes jeg at kan huske at der var noget med Poul Hartling og hans pension på over 1 mio årligt fra FN, der også modtog danske pension.

( For jer der først er født i discotiden, var Poul Hartling (V) først Dansk Statsminister i 70'erne - kortvarigt - og siden FN højkommisær for flygtninge )

Men jeg mener også vi har set og hørt om andre eksempler. Og der kan man med rette spørgse sig selv, om det ikke ville være fair at man vedtog en form for modregning i folkepensionens grundbeløb for større egenpensioner. Også dem vi selv har indbetalt. For "let's be fair", har man en ratepension, der udbetaler én 300.000 årligt i 10 år, så stammer indbetalingerne jo nu nok primært fra indkomst, der ellers ville være beskattet med topskat. Og dermed har og har haft en fradragsværdi på fra de nuværende 52 % op til 73%. Altså hovedsaglig skattefinancieret.

Kan det så have sin rigtighed, at man først slipper for at betale skat OG topskat af en pensionsindbetaling, og efterfølgende når de store beløb bliver udbetalt, samtidig kan modtage fuld folkepension, også betalt af skatteyderne ?

Og som jeg skrev i det forrige indlæg, så er det ikke noget der skla igangsættes om 10 år. men nu og 10 år frem. For det er fra nu og de næste 10 år, at de virkelig velhavende generationer går på pension, med store arbejdsgiverpensioner, store fradrag i topskatten, og så samtidig retten til fuld folkepension. Altså når folk i 60'erne de sidst år allerede er begyndt at brokke sig over at de blev modregnet i efterlønnen, for deres skattefinancieret privatpension, og flere og flere valgte at gå på efterløn som 62 årig, for at undgå modregning, eller ligefrem spekulere i den kæmpeskattepræmie de fik, udnyttede de IKKE efterlønnen, så er der noget der skriger til himlen, som tudetosset.

Og så kan det jo være at vi får råd til at behandle de dårligst stillede ældre på en ordentlig og værdig måde, så de ikke skal ligge i eget skidt i halve og hele døgn, at de fysisk svage ældre, også kan få en ordentlig hjælp til rengøring af et levende menneske - som i ( ) bemærket, jo også kan sikre sig at de ældre ikke ligger og er døde i årevis i boligen, mens støvsugerrobotten kører i mindre og mindre cirkler. Det er jo ikke alle der har børn eller andre pårørende.

Men bottom line er at vi bør tage hul på den debat NU, og ikke om 10 år, når den gyldne generation ER gået på pension, med flere penge til rådighed end deres børn og børnebørn. For så får forældrekøb en helt ny betydning.

Vi skal væk fra at "staten" agerer i borgerens hjem, det er et skråplan hvor statens midler suges ned i et stort følelsesladet hul.

Hvis man ikke kan være hjemme (og derved være selvstændig) så skal man på plejehjem. Når man er hjemme sørger man selv for mad, rengøring osv. osv. (og der kan sagtens være forskellige tilskud m.m. og kommunen kan bistå som kontrolinstans).

Jeg er ikke ret meget for ideerne om at "de rige" (og hvis det skal batte så betyder det fra midt af middelklassen og op) ikke skal have del i de ydelser som kan betragtes som borgerløn (folkepension, børnepenge m.m), det er trods alt dem der har betalt gildet - og er de ikke inviteret med til gildet, ja så gider de nok heller ikke at betale for det.

Bare vent og se, når de håbefulde arvinger opdager at det er arven der betaler for rengøringen, så er det nok ikke strengt nødvendigt at der er pineligt rent - "mor ser jo alligevel ikke så godt mere".

jomsviking

Efter min mening fejler du et væsentligt sted i din betragtning.

Og det er at de ældre har betalt gildet - underforstået ( som en anden beskrev det ) at vi fra fødslen af får vores egen lille cigarkasse i staten, hvor vores skatter lægges i, og derefter fordeles, som nødvendigt, og læser du ryger der lidt fra din konto, og når du så tjener godt lægges der ekstra i din kasse osv.

Sådan fungere det jo ikke. Du kan jo ikke sige, at fordi du har arbejdet hele dit liv, og via skatterne har bidraget til ditten eller datten, så har du også RET til ditten eller datten senere i livet.

Det er jo præcis det argument som efterlønnerne benytter. AT DE HAR RET TIL!

Og i den anden tråd om børnecheck skriver du om udgifter til børnepasning. Hvis vi så lægger dette og det andet indlæg sammen, så burde folk uden børnog uden akademisk uddannelse og SU vel strengt taget belønnes, fordi de IKKE har belastet staten "unødigt" og dermed også have en væsentlig større cigaræske med penge når de bliver gamle. Det er jo ikke tilfældet.

Og hvorfor er det at parret uden børn skal betale samme skat som dig, når du belaster samfundet med udgifter til pasning skole uddannelse osv. ?

I bund og grund beskattes vi med udgangspunkt i hvad der er behov for til dækning af statens udgifter, fra år til år. ( teoretisk)

Teoretisk set får arvingerne jo heler ikke udbetalt hverken efterløn eller folkepension for mor eller far, der desværre døde som 59 årig. Og dermed aldrig fik gavn af sin "optjente borgerløn".

Problemet er - som jeg vist tidligere har skrevet, er at velfærdsstaten har sejret af helvede til. Forstået på den måde, at i dag er det ikke ydelser til "værdigt trængende, som det hedder i matador-spillet" men til revl og krat, uanset om man har behov for det eller ej.

Hvis du har en privat pension, der i 10 år udbetaler dig 300.000 kr, og som du har financieret ved sparet skat, for størstedelens vedkommende, har du så virkelig brug for og behov for en folkepension på knap 6.000 pr. mdr ? (grundbeløbet) Naturligvis ikke.

Hvis du eksempelvis tjener 50.000 brutto pr mdr ved arbejde, hvorfor skal du så have et stort skatteyderbetalt tilskud for at andre skal passe dit barn ? Du vælger jo netop at lade andre passe barnet for at DU kan tjene alle de gode penge, og udnytte, at andre betaler det meste af regningen.

Som før nævnt. Hvad så med alle dem, der ikke har børn ? Hvorfor skal de bidrage via deres skat.

Og når du netop skriver mht de ældre, at de selv bør kunne klare sig, burde det vel også gælde den anden vej rundt. At får man et barn må man enten passe det selv, eller betale det det koster for at få barnet passet, når sagen er at man har en stor økonomisk gevinst ved at arbejde.

Og set i lyset af arbejdsløsheden, er det jo svært at argumentere for at man er uundværlig, når der i dag står 180.000 i kø for at overtage et ledigt job.

Nej, problemet er at de fleste af velfærdsydelserne gives direkte eller inddirekte til de vlestillede, der ikke reelt har brug for hjælpen, men "for borgfredens skyld" så har man efterhånden fået et system, hvor alle får uanset om de har behov eller ej. Og det er det, der i dag knækker hele ideen om velfærdssamfundet.

Og når man skærer er det sjældent det er de bedst stillede man skærer hos. Tværtimod. De er nemlig vant til at kæmpe for "sin ret" og har ofte langt større overskud og evt uddannelse til at råbe højt.

Se bare på div undersøgelser, der viser at de dårligst stillede ofte får den ringste behandling på sygehusene, mens de bedrestillede, og veluddannede kæfter op igen og igen, hvis de ikke lige får denne behandling osv.

Beklager, men jeg er ikke i tvivl om at det, med udviklingen fra at være "arbejder på lav løn" til at være "arbejder på høj løn" har skævvredet hele velfærdssamfundet.

For i bund og grund er vi alle bund egoistisk. Vi vil helst have det hele, og gerne mere end naboen, og om muligt, helst uden at skulle yde noget for det. Og det har gennemsyret de politiske beslutninger de sidste 30-40 år.

Man tør ganske enkelt ikke at fratage de "priviligerede" en del af deres flødeskum, blot på bekostning af dem, der virkelig har behov derfor.

dkguy66 skrev:jomsviking
Og hvorfor er det at parret uden børn skal betale samme skat som dig, når du belaster samfundet med udgifter til pasning skole uddannelse osv. ?

Hvis du eksempelvis tjener 50.000 brutto pr mdr ved arbejde, hvorfor skal du så have et stort skatteyderbetalt tilskud for at andre skal passe dit barn ? Du vælger jo netop at lade andre passe barnet for at DU kan tjene alle de gode penge, og udnytte, at andre betaler det meste af regningen.

Som før nævnt. Hvad så med alle dem, der ikke har børn ? Hvorfor skal de bidrage via deres skat.

Jeg er uenig i dette.

Skatter, afgifter og tilskud m.m. kan have 2 formål. Det ene formål er at de brede skuldre skal løfte mest, således at hånden holdes under de svagest stillede i samfundet. Til dette formål har vi differentiering af indkomstskatten.

Derudover, kan man lave indtægtskorrektioner mellem folk med samme indtægt. Tag 2 par, der tjener det samme (50.000 brutto pr mdr). Det ene par vælger at få børn, hvorimod det andet par vælger ikke at få børn. Det barnløse par har i deres egen opvækst modtaget den fulde børnepakke fra deres forældre/samfund - altså er de blevet passet, blevet klædt på, bespist osv. Når parret nu ikke ønsker børn, så slipper de for at betale denne fulde børnepakke videre til næste generation - altså har de fået mere end de giver tilbage. Derfor er der en rimelighed i, at der sker en kompentation til de ligestillede par, der vælger at få børn og dermed sikre at en ny generation står klar til at tage en tjørn på arbejdsmarkedet og dermed understøtte vores velfærdssamfund fremadrettet. Selvfølgeligt kan man fjerne børnechecken hvis man fra politisk side ønsker at skrumpe befolkningen, men med 1.8 fødsel pr. kvinde i DK er det ikke aktuelt pt..

clb Beklager, men det mener jeg er noget sludder, du skriver.

At en jævnaldrene med mig eks. er blevet passet af en hjemmegående husmor, aldrig har været i daginstitution, skulle det ligestilles med hvad man så selv vælger eller ikke vælger ?

Altså, hvis et ægtepar med hjemmegående mødre, får børn, skal de så selv gå hjemme ? Og omvendt, et ægtepar der selv er blevet passet, skal de alene have lov til at få sine børn passet? Jeg kan ikke se hvor den røde tråd er.

Og undskyld, men ud fra et økonomisk synspunkt, og ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt, så er børnetallet og "at man sikrer en ny generation " ganske irrelevant. Er der ikke børn nok i verden ? eller mennesker for den sags skyld ?

Man får børn af rent egoistiske grunde. Nogen får en enkelt guldklump, for så har de da fået et barn, andre er mere minded for børn, og vælger frit at få en hel flok.

Men vi kan altså ikke tage det ene område elelr det andet område ud af diskussionen om velfærdsydelserne, og samfundets fælles økonomi.

Alt har jo økonomiske konsekvenser, og alt koster. Og når man så debattere dette spørgsmål, så er alt naturligvis i spil. Også børnepasning, efterløn, pension, og skat. På præcis samme måde som nogen jo har været hurtig ude med at pege fingre af kontanthjælpsmodtagere, og andet godtfolk i samme situation.

Kan man pege fingre af den ene gruppe, kan man naturligvis også pege fingre af den anden gruppe, i de forhold.

Bemærk venligst at jeg ikke mener at de gamle ikke skal hjælp. Jeg siger blot at bor man hjemme så er hjemmets vedligeholdelse m.m. en privat sag. Det er muligt at det vil være nødvendigt og formålstjenesteligt med offentlig tilskud og kontrol. Men vi skal ikke opbygge et statsmaskineri (velfærdsmaskinen) hvis fangarme når helt ud til borgerens køkkenvask. Det duer ikke.
Jeg mener mange af de problemer du nævner, understreger mange dele af fejlkomplekset ved velfærdsmaskinen: "Hvorfor skal den rige enke i strandvejsvillaen have hjemmehjælp m.m." Men det er et problem der opstår fordi vi fra offentlig side blander os i privatsfæren og deler ud til højre og venstre med service&velfærdsydelser. Fastholdt vi at det var en privatsag (med mulighed for socialt tilskud) ville problemet ikke opstå, da den rige enke ville betale selv, mens alle ville kunne forstå at den fattige folkepensionist skulle have hjælp.


Jeg synes man skal passe på med at blande ældreområdet og børn&unge området sammen. Der er den væsensforskel at ældreområdet er noget man har for at sikre den uproduktive borger et værdigt liv, mens børn&unge området er en investering i fremtiden - noget der betaler sig selv igen, tifold.

Og den der med at folk mener at de betaler til andre folks børn, den kommer man ikke langt med hos mig. Så langt de fleste unge forældre er produktive, er sunde og raske (dvs. de trækker ikke på hospitalsvæsnet) og qva vores skattesystem betaler kassen til fælleskabet via skatter og afgifter: Penge som fortrinsvist bliver brugt, ikke på skoler eller vuggestuer, men på overførselsindkomster og sundhedsvæsen - og det er jo sjovt nok de gamle der er storkunder der.
Vi har indrettet et samfund, hvor en uforholdsmæssig stor del af byrderne er hældt over på børnefamilierne, i den forbindelse er børnecheck en meget lille erkendtlighed.

dkguy66 skrev:clb Beklager, men det mener jeg er noget sludder, du skriver.

At en jævnaldrene med mig eks. er blevet passet af en hjemmegående husmor, aldrig har været i daginstitution, skulle det ligestilles med hvad man så selv vælger eller ikke vælger ?

Altså, hvis et ægtepar med hjemmegående mødre, får børn, skal de så selv gå hjemme ? Og omvendt, et ægtepar der selv er blevet passet, skal de alene have lov til at få sine børn passet? Jeg kan ikke se hvor den røde tråd er.

Og undskyld, men ud fra et økonomisk synspunkt, og ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt, så er børnetallet og "at man sikrer en ny generation " ganske irrelevant. Er der ikke børn nok i verden ? eller mennesker for den sags skyld ?

Man får børn af rent egoistiske grunde. Nogen får en enkelt guldklump, for så har de da fået et barn, andre er mere minded for børn, og vælger frit at få en hel flok.

Men vi kan altså ikke tage det ene område elelr det andet område ud af diskussionen om velfærdsydelserne, og samfundets fælles økonomi.

Alt har jo økonomiske konsekvenser, og alt koster. Og når man så debattere dette spørgsmål, så er alt naturligvis i spil. Også børnepasning, efterløn, pension, og skat. På præcis samme måde som nogen jo har været hurtig ude med at pege fingre af kontanthjælpsmodtagere, og andet godtfolk i samme situation.

Kan man pege fingre af den ene gruppe, kan man naturligvis også pege fingre af den anden gruppe, i de forhold.

NU er det NOK!

Selvfølgelig får man børn primært af den grund at man gerne vil have børn. Det gælder også at man ikke får de børn man gerne ville have haft, pga. økonomiske grunde og hvad man i øvrigt ikke orker når tingende nu er som de nu er.

Samfundet har en enorm egeninteresse i at der bliver født tilpas nok børn. Det er meget let at se. Sæt f.eks. fødselstallet til 0, 20 år frem i tiden vil samfundsproduktionen begynde at falde for at ramme ca. nul efter yderligere 20 år og rest befolkningen vil sulte ihjel.
(der gælder så også det omvendte, er der for mange børn går det også galt).
Vores samfund har haft en stor populations dividende i og med danske kvinder satte dampen op under krigen og væltede børn ud (hen over besættelsen steg fødselstallet fra ca 2 til ca 3), det har været til stor fordel for landets økonomiske udvikling i efterkrigstiden, men den er slut nu, da fødselstallet i 1980'erne faldt til et skadeligt niveau, og vi mangler dem nu. Den gode nyhed er at DK er tæt på at stabilisere befolkningstallet, i og med at det er lykkedes at få kvinderne til at føde flere børn. Det er, efter min mening, det gode resultat af en indsats der har gjort det muligt for kvinden både at have børn (i flertal) OG en erhvervskarriere - det skal fortsættes.

Nu er det jo ikke meningen at det skal udvikle sig til en debat om børn eller ej.

Det startede jo med et oplæg til "hvor skal vi hen" i forhold til det økonomiske, og velfærd.

Og faktisk så levere du, jomsviking, præcis det bedste eksempel på hvorfor hele velfærdsdebatten er så utrolig svær for politikerne at have.

Nu ved jeg godt, at du godt ved, at overdrivelse fremmer forståelsen.

For dine argumenter har jo intet med det økonomiske spørgsmål at gøre. Og fødte danske kvinder ingen børn de næste 20 år, så kan jeg love dig for at der ikke gik mange dage, før sluserne til DK blev åbnet, og veluddannede af anden nationalitet blev budt indenfor. På visse områder er man jo allerede i gang, og uden at det har med befolkningstallet at gøre, men kun på grund af dårlig planlægning af behovet for visse uddannelser.

Og nej, der er heller ikke nogen der kommer til at sulte, og det ved du jo godt. Alene det faktum at der de næste 20 år er en valfart af velstillede, der går på pension, som man sagtens kan lade betale egne udgifter, i modsætning til i dag.

For det 3. Så er det jo svært at argumentere for at vi om 20 år vil sulte, eftersom der i dag er 180.000 arbejdsløse i DK. Folk der jo netop bare venter på at få lov til at lave noget og tjene lidt flere penge, end de offentlige ydelser er på.

Og der er vel ingen der har påstået at kvinderne skal hjem til kødgryderne.

Jeg bemærkede blot stilfærdigt, at det økonomisk set er en win win situation, for det enkelte par, at lade sit barn/børn passe af det offentlige, qua den lave egenbetaling, samtidig med man selv passer et job, og måske tjener 4-5-6-7-10 gange udgiften. Det kan du altså ikke afvise, uanset hvor kreativ du end er.

Og undskyld jeg siger det, men hvis penge ikke ar et problem, så kan jeg love dig for at der var mange kvinder, der ville fravælge job på fuld tid, mens de havde små børn. Ikke alle kvinder, og muligvis heller ikke 50 %, men stadig et ret stort antal.

Men vender vi os til det økonomiske aspekt igen, så er der alt for mange områder hvor det økonomiske aspekt gør sig gældende, hvor det ikke altid giver mening. for bare at blive på børnepasningsområdet, så er det jo heller ikke en naturlov, at man skal have mængderabat. Altså søskenderabat. Prisen pr barn er jo ret konstant. Men det er jo af hensyn til forældrene. Men betalt af alle andre skatteydere.

Men bottom line i alt det her, er at vi jo hver især har en tendens til at kigge på alle andre områder end de områder, man ikke lige selv drager nytte af. Og det gør vi alle. Og det er altså problemet med velfærdssamfundet i dag. Det har udviklet sig til en mastodont, hvor alle får en stor del tilbage af det de giver. ( Groft sagt) Jo højere løn, jo mere får man tilbage når det hele lægges sammen. ( igen groft sagt)

Men det er så en helt naturlig reaktion.

Når man er ung og har små børn, er pasning en naturlig ting aldre betaler for. Når ungern eer store og man selv tjener rigtig godt, så er det skatteplyndringen via topskat, der er problemet, det er det forfærdelige "uretfærdige" man oplever at man ligefrem skal betale skat af at eje egen bolig - mens man naturligvis glemmer rentefradrag og skattefri gevinst, for det er jo penge i lommerne. Og når man så nærmer sig de 60, så skal jeg ellers lige love for at man er på barrikaderne mht sin ret til efterløn, og som pensionist, er der ingen der skal pille ved de store tilskud, eller retten til folkepension, selv om man får så rigelig fra egen pension, der naturligvis er skattefinancieret for en stor dels vedkommende.

Nåe ja, når man er helt ung, er det SU'en og adgangskrav, og flere studiepladser der er i fokus.

Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Sålænge der er særlige fordele ved det ene eller andet.

Hvilket er præcis derfor at det er så svært at lave om på. Og det også tit sker ved at man starter ved dem, der sjældent klager, eller som er i mindretal. C'est la vie.

@DKguy

Fair nok med børnene, men lad os lige slå fast at pensionsopsparingen i danske kroner er direkte afhængig af den danske produktion som er direkte afhængig af f.eks. antallet af arbejdende folk. Man kan ikke gemme en sæk kartofler i 40 år.

Jeg kan godt se din pointe i at man løbende omfordeler, men der er efter min mening stor forskel på investeringer i fremtiden og investeringer i forbrug. Og der er en rimelighedsbetragtning i om det er rimeligt at de unge både skal føde på de gamle og føde den kommende generation, samtidigt.
Det er måske ikke så urimeligt at de unge børnefamilier får et tilskud som dem der ikke har børn og ikke afholder udgiften til fremtiden, ikke får.

Nu forholder jeg mig ikke til hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvor der præcis bør spares, skæres reguleres eller bare afskaffes. For det er langt sværere end som så.

Min pointe er blot, at når det kommer til en debat om velfærdssamfundet, så må man nødvendigvis se på alle aspekter, altså alle de tilfælde hvor man fra statens side af, har bestemt at skatteborgerne skal betale en del af gildet, uanset om det er til gavn eller ej for den enkelte.

Og det gælder jo lige fra spørgsmålet om "gratis" fertilitetsbehandling, til begravelseshjælp/efterlevelseshjælp. Fra vugge til død princippet.

Vi kan ikke bare stille os op, og i egoismens hellige navn fjerne de områder, der lige pt er til egen fordel - uanset hvor mange og kreative argumenter man hiver op af lommen - for, som beskrevet, så ændre vores tilværelse sig jo løbende, hvor behovet for/ ønsket om de forskellige velfærdsgoder skifter som årstiderne.

Derfor må og skal vi kunne debattere alle områder, også dem man helst ikke selv vil af med, hvis debatten skal være balanceret og rimelig.

Er man ikke klar til selv at give et offer, hvordan kan man så forvente at alle andre skal gøre det?

At politikerne så ikke helt har forstået det princip, vidner blot om problemet med realitetssans og krisebevidsthed.