Ben Hodges

Hvad det så måtte være værd?

Det drejer sig primært om masse og kapacitet.

Det væsentlige er ikke om man skal bruge en million mere eller mindre er ikke afgørende. Det er spørgsmålet, hvad vi og vore allierede får for pengene.

Den danske hær skal have:

1. En let brigade, som vi kan indsætte mindst tre forskellige steder - samtidig: Dvs. 3 kampgrupper af bataljonsstørrelse, der kan forskydes pr. C-130 Hercules til en rimelig pris. Det må ikke gentage sig, at russerne kan have en konvoj på vejen, som hverken kommer frem eller tilbage, fordi det lokale forsvar skal samle knoglerne og få rusten ud af bøssen. En sådan trafikprop skal destrueres nådesløst.
2. En middelsvær brigade, der skal kunne bruge det nord/syd vejnet, der er i forvejen - og som kan holdes forsynet med ammunition af udlagte brændselsdepoter og lokal forplejning. Hercules skal her anvendes til forsyning med ammunition. Ingen grund til bare at køre ammunition indenfor fjendes artilleri rækkevidde.
3. En tung brigade som med alt væsentligt materiel skal være på plads hele tiden - evt. flyttes med færger.
   
4. En brigade, til de baltiske lande. Her har Kaja Kallas (der foruden at se godt ud også lejlighedsvis udviser en smule hjerneaktivitet. Hvad den brigade skal være vil afhænge af datoen og skiføret. Her bør vi gå sammen med specielt Norge. Med Sverrigs medlemskab af Nato, så har Kallas ret i, at nu kan russerne ikke klippe de baltiske lande af i Suvalki hullet.

Flyvevåbnet skal have Typhoon til afløsning af F-16 og nogle flere Merlin helikoptere for at lave en sammenhængende CASEVAC og civil redningstjeneste.

Søværnet skal have en større kapacitet og flere korvettet til at vogte dels minefelter, dels de havne (med luftværn) som vi skal bruge i de baltiske lande (og Polen).

Det kommer til at koste nogle penge; men så må flextumperne til lommerne - deres egne altså - ikke som de plejer, andres.

Det væsentlige er, at vi nu har fået en overordnet regional plan for: Hvem der gør hvad, hvornår og hvor. En såkaldt forsvarsplan. Det er indtil videre lykkedes - med hiv og sving - at holde Ukraine rimeligt forsynet fra depoter. Industrien skal have moderne fabrikationsudstyr, så depoterne kan fyldes op.

Det kommer til at koste penge; men det er en investering, der skal afskrives over 30-40 år. Dermed er den årlige udgift til at tale med - hvad Helvede havde man regnet med, at værdien af ammunition på depot var ligesom vin på flaske, der bliver bedre med tiden - nej, gu' gør det ej, det bliver til eddikke. Det, der ligger på depot skal ud til dem, der skal anvende skidtet og ellers være klar til umiddelbar forsendelse og anvendelse.

Ben Hodges:

For Ben Hodges er Jake Bro en seriøs kanal til kommunikation. Der er den væsentlige oplysning, at Ben Hodges er i USA - og der er spørgsmålet, hvem Ben Hodges taler med.

Nu er Ben Hodges vel politisk snarest, hvad man i sikkerhedspolitisk sammenhæng må betegne som socialdemokrat - og han har en meget dybere forståelse af, hvad der sker sikkerhedspolitisk i Europa, hvorfor han er en værdifuld samtalepartner for de præsidentielle rådgivere og Pentagon.

At der er den forbindelse, formoder jeg, fordi han besvarede en europæisk journalists om, hvad der ville ske, hvis Trump vandt næste præsidentvalg? Det, der slog mig var, at Ben Hodges sikkert besvarede med: "Det kommer ikke til at ske!"
Det får mig til at slutte, at Ben Hodges véd noget, vi andre ikke véd. Ellers udtaler Ben Hodges sig langt mere forsigtigt.
Det er så noget, der får mig til at anbefale Jake Bro's kanal. Jeg skriver endda mine afgrundsdybe indsigt i kommentarfeltet. Pointen er ikke, hvor mange, der læser, hvad jeg skriver - det afgørende er, hvem der læser, hvad man skriver.
Det er ikke fordi, jeg er ufejlbarlig, men de egentlige beslutningstagere og disponenter kan nok selv sortere i hvad de kan bruge - og hvad der er almindeligt politisk øregas.

Selvfølgelig har Statsministeren tillid til sine embedsmænd - indtil et vist punkt. Et punkt, der rammer muren, når embedsværkets egen dagsorden træder i karakter.

Zerlinsky snakker meget om materiel forsyninger, det véd man godt - og de F-16 skal nok komme; men man skal have gang i produktionen af afløserne for dem - det bliver så ikke F-35; men efter min vurdering Typhoon. Det tager sin tid, for Eurofighter som consortium hænger på 3 europæiske regeringer. Det, der er Danmarks fordel er, at vi kan i egen interesse koordinere med skiftende allierede. Det bliver så til "møgsager" i den danske presse, der er bankernes og flextumpernes opgylp. Derfor er udenlandsk omtale af Danmark interessant, fordi f.eks. slovakiske virksomheder og politikere er dybt ligeglade med Danske Bank, hvad ingen dansk avis er.

Derfor skal man også hefte sig ved Zerlinsky, der gennem sidebenene fik sagt, at Rusland vil ophøre med at være en flådemagt - overhovedet - i Sortehavet. Det er lige det Tyrkiet, USA og Storbritannien har som målsætning. Læg mærke til, at den tanker, der fik en drone i maskinrummet, er et skib, der i umindelige tider har været sanktionsbelagt.
Det mindede mig lidt om ubådskrigsførelsen under 2. verdenskrig, hvor den tyske trussel mod USA blev væsentligt mindre, da man fik ram på "malkekøerne" - dvs. de ubåde, der tankede og i øvrigt forsynede ubådene til havs.

Det væsentlige ved den konferance, hvor Rusland slet ikke var inviteret. En arrestordre på Putin er jo et glimrende påskud. Nej, formålet var, at fortælle nogle, at de burde tænke sig godt om, hvor deres interesser ligger:

1. Kina vil blive hårdt ramt af de stigende fødevarepriser, fordi Ukraines største enkelt kunde er Kina. Hertil kommer, at Kina importerer 80% af sine føde varer - enten som f.eks. ris til direkte menneskeføde, eller som dyrefoder.
   
2. De sydamerikanske lande er ligeglade med kornpriserne, fordi deres kvæg går i løsdrift. Problemet er, at det skal transporteres og det skal være i ret forædlet form, fordi transportnettet til havnene er elendigt. (godstog HADER stigninger). De har derimod et problem med oliepriserne.
   
3. Saudi er begrænset i at importere russisk olie til eget forbrug og eksportere egen olie - og den skal eksporteres, fordi Saudi ikke har nogen overvældende raffinaderi kapacitet.
   
4. Indien har problemer med fødevarepriserne. Indien kan nok tjene penge på at raffinere sanktionsbelagt olie; men benzin kan ikke drikkes - med mindre man er russer eller svensker.
   
5. Skandinavien og England er sådan set interesseret i høje energipriser. Men det er Tyskland ikke! Problemet er, at en mere effektiv udnyttelse af energien kræver ganske betydelige investering. HVDC ledninger og navnlig transformationen af strømmen er vanvittig kostbar. De investeringer skal nok komme. LNG prisen er steget siden bunden - hvilket er naturligt efterhånden som lagrene på tankskibene bliver overført til lagre på land - og de tyske modtagefaciliteter er blevet taget i brug. Aldrig undervurdere tysk industri og den administrative håndtering.
   Der er et stykke vej endnu, fordi her de seneste dage har vindkraften skullet sælge energien til Tyskland til NEGATIVE priser. Det betyder så, at tyske kraftværker kan lukke ned for gasforbruget.
   

Ben Hodges forstår situationen en hel del bedre.

Det han ikke helt ser er den politiske manøvre, der foregår blandt "the usual suspects", som den serbiske præsident kalder dem: Hollland, Norge, Danmark - hvor Belgien bliver af forstår jeg i øjeblikket ikke. Sverrig deltager ikke - i stedet bliver Sverrigs industri brugt. Svensk materiel er udmærket; men alt for dyrt. Her er tålmodigheden på en prøvelse, fordi - ingen tvivl om, at svensk industri ikke kan konkurrere på lige fod med den tyske (og deres net af underleverandører i Østeuropa).

Men som det ser ud i øjeblikket så har Sverrig besluttet sig til at devaluere SEK, med en devaluering på 10% om året, så er det et spørgsmål om tid inden prisen bliver rigtig. Ukraine vil licensbygge CVR90 kampkøretøjerne. Sverrig har besluttet sig for at redde deres fallerede banker.

Tips til Danmark.

1. Vænepligt dur ikke. Hvordan skulle en styrke, der er ledet af officerer og befalingsmænd, der er udvalgt til opgaven - baseret på bevist uduelighed i alt andet - kunne uddanne kampsoldater: Svaret er enkelt de kan ikke! Hvad værre er de gider ikke.
   Desuden tager de alt for lang tid at mobilisere. Man kan ikke mobilisere en værnepligtshær på 2 uger.
2. Vi vinder med Ukraine 3-4 år til at genopbygge - specielt materielmæssigt.
3. Vi har holdt civilforsvarsøvelse i Danmark - og hold da kæft - der var noget, der skulle rettes. Og værnepligten kollapsede katastrofalt.
4. Vi bliver nødt til at anvende Hjemmeværnet som støttetropper, træn mm.
5. Den regulære del af de væbnede styrker skal løbende uddannes og indøves. Det gøres bedst ved at styrken er permanent til stede i Estland, Letland og Lithauen og roterer med øvelser, så der altid er en stående styrke der øver i de Baltiske lande - inden den roterer ud og bliver afløst.

Emmanuel Macrón og idéen om at holde deltagelse af franske tropper i Ukraine som en åben mulighed.

Jeg hefter mig ved.

Det må generelt være op til den enkelte at vurdere boniteten - det er det, der ligger i en debat.

Men jeg hører ekkoet fra øvelser, hvor de administrative hindringer var en del større end terrænet. Her taler Ben Hodges af erfaring.