Ser vi på tingene forkert

fordi der er så mange halvreligiøse særinteresser - og en masse nonsens, som alle har forsøgt at udlægge som et røgslør.

Jeg ser her 3 problemstillinger, som fremstilles som separate; men som ikke er adskilte længere:

1. Interessen for det arktiske, som hele tiden har været en sikkerhedspolitisk overvejelse. Alt ævlet om ressourcer er netop det: Ævl. Der kan jo ikke findes forekomster af noget som helst, der kan retfærdiggøre de kolossale investeringer, der påkræves for at udnytte dem. F.eks. er der store kulforekomster på Grønland, der principielt kan udnyttes i åbne brud.
   Det kan de så bare ikke alligevel, fordi når fjordene kan besejles så er der så mange isbjerge at det spærrer og når det fryser til om vinteren, så fryser det kul, man lige har udvundet sammen igen, så man kan begynde forfra.
   
   Transport langs nordkysten af Rusland? Sker ikke! Alene den omstændighed, at man så i givet fald skulle sejle ud af Beringsstrædet mellem absolut intet sted i Rusland og Alaska. Når man ser alt det bøvl de danske stræder har givet gennem historien, så er det ikke meget sandsynligt, at nogen vil have det besvær.
   
   Det, der er det egentlige problem er, at man kan gemme ubåde under isdækket. Det problem er har så delvist løst sig selv ved det, at russiske operationer med atomubåde er måske ikke lige det mest nærliggende ud fra en omkostningsmæssig betragtning. Dels har man nedlagt den gamle SOSUS kæde - og det gør man ikke med mindre man har et alternativ, der er meget billigere.
2. Beherskelsen af Nordatlanten og dermed søvejene mellem Amerika og Europa.
   Det var det store problem under anden verdenskrig og reelt helt frem til slutningen af den kolde krig.
   Igen, så tror jeg ikke det i dag er en seriøs overvejelse, fordi om ikke andet er der reelt alternativ ruteføring, så det meget ringere antal udbåde ville have et meget større areal at dække.
   Luftangreb? Ikke specielt sandsynligt, når man tager i betragtning hvor omstændelig en lufttankning russerne skal bruge bare for at komme til Portugal - det er alt for sårbart til at være en reel mulighed i krigstid.
3. Luftforbindelsen via Island.
   Umiddelbart har jeg gjort meget ud af transportflyene, fordi det er så tungtvejende argument, at det alene kunne bære de dermed forbundne økonomiske og politiske omkostninger.
   Derudover skal man være opmærksom på, at taktiske kampfly i dag har så lang rækkevidde, at det faktisk er muligt sikkert at forskyde dem uden anvendelse af lufttankere.
   Under 2. verdenskrig forsøgte man at flyve jagere og jagerbombere; men det var selv for krigstid for farligt - og da behovet så for alvor kom, så var slaget om Atlanten vundet.
   Senere gik disse fly over til jetdrift - og godt nok gav det en højere effekt; men de havde samtidig en elendig rækkevidde, så vi skal frem til sammenbruddet af Sovjet før motorerne til kampfly rent faktisk blev så økonomiske, at en direkte forskydning igen blev tænkelig.

Min pointe er her, at den ordning, man indenfor Nato er nået frem til er så fordelagtig, at de dermed forbundne omkostninger kan dækkes af hvert af de nævnte hensyn - alene.
Når man så får et "Kinder-æg" med tre ting i en gave, så er der ikke så forfærdelig meget at diskutere.

eller andet, der knager ganske gevaldigt.

Det jeg sporer er:

1. Olieprisen bevæger sig sidelæns - dvs. der sker ingenting. En ting er, at der er en nedlukning af kilderne i Syrien, Irak, Iran og Libyen. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at de ikke sælger olie - prisen er bare ikke "markedsprisen".
   
2. Mytteriet i Königsberg... det hører vi ikke mere til.
   
3. Danmark har sendt en Absalonklasse og et civilt skib til Middelhavet for at hente precursere til giftgas.
   
4. Uffe har som en af de få omtalt forberedelserne fra russisk side til en offensiv i det østlige Ukraine. Indtil videre er det ikke blevet til noget.
   
5. Trump er blevet taget i at have modtaget penge fra russerne og hans "Campaign Manager" er blevet fyret. Det er tvivlsomt om de republikanere, der er på valg vil støtte Trumps kandidatur. Vi skal her skelne mellem "Electorate", som er vælgerne og "Caucus" som er stemmerne i partierne. Indtil videre ses det mest af alt som en metode til at sikre Hillary Clinton præsidentposten.
   
6. Kina spjætter lidt med nogle øer, de har bygget - kan man forestille sig mere ultimative flextumper - det minder jo mest af alt om Ødestaden.
   
7. Sverrig i almindelighed - og Nordea i særdeleshed - er rigtigt på vej i toilettet: Nationalbanken har indskudbevisrente på -2/3% - men Riksbanken har -1½% - der er et eller andet, der er ved at skride ganske alvorligt.
   Problemet ligger jo i at danske skatteydere bestemt ikke har tænkt sig at betale for Svenske Banks spekulationer i flextumper. Det vil sige, at det bliver Sverrig; men i hvilket omfang kan det tværes af på de russiske indskydere?
   
8. Vi ser, hvordan man går i flæsket på Dansk Folkeparti - Morten Messerschmidt og Søren Espersen er i alvorlige vanskeligheder.
   
9. Det er - bortset fra den obligatoriske prutten og ræben - tavst fra den yderste venstrefløj.
   
10. Danske fly har i den forgangne uge bombet i Irak - meget. Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken, at forbindelsen mellem PKK og SF/Enhedslisten giver meldinger om positionerne på ISIS-stillinger. At Erdogan gerne havde set ISIS slagte PKK er vel knap nok en hemmelighed. Det giver jo Erdogan nogle problemer - situationen er meget forvirret.
    

Der er et eller andet, der nærmer sig et bristepunkt. Vi ser hvordan Dansk Folke