Gælden er ikke ligegyldig

Endelig!

Nu kommer vi så småt til pointen!

Nemlig, at der er en høj gæld og en stor opsparing; men det er ikke de samme mennesker, der har en høj gæld og en høj opsparing. For at man skal kunne leve med en lav nettogæld, skal der ske en omfordeling af formuerne fra de ældre til de yngre.

Yngre mennesker har et stort forbrug (børnefamilier etc.), de har også en stor gæld (bolig mm.).

»Man kan godt sige, at vi altid har haft denne situation med høj gæld herhjemme. Men det, som er nyt, er, at vi i de seneste 10 år har fået en meget stor følsomhed over for udviklingen i renterne,« siger Jesper Rangvid.

Lige præcis - bla. fordi formuerne - i fast ejendom f.eks. er følsomme overfor renten. Stiger renten, så falder formuerne - fordi ejendomsværdierne falder og fordi debitorernes evne til at betale afdrag og renter falder!

Analysen....eller analyserne peger på en del af det rigtige, også noget vi flere gange har peget på her på debatten.
Dem der har store opsparinger er i stor udstrækning ikke dem der har en stor gæld, og tilhøre ofte den ældre generation.
De der ingen eller ringe opsparing har, har ofte en meget stor gæld, oven i købet en ny type af gæld de i realiteten aldrig har forholdt sig til, eller mærket hvordan det bider ind i økonomien når der skal afdrages....Hvad angår renterne har de jo for rigtig mange været nærmest ikke eksisterende, da finansverdenen og politikere troede man kunne afhjælpe den historiske krise ved at føre nul rente politik, og trykke penge ud af den blå luft....Det har faktuelt vist sig at dette ikke er tilfældet, og blot og forlænget og forværret krisen!
Ingen tvivl om at man er ved at forstå dette!....og der er nye boller på vej ned i suppen.
Det betyder at man skal til at forholde sig til både mere normale renter, og samtidig skal man til at afdrage.
Det sidste ser absolut håbløst ud for rigtig mange!
Det der undre mig er at Jesper Rangvid udtaler----

»En af årsagerne til, at det har været så svært at få gang i væksten efter krisen, er, at mange husholdninger sidder med al denne gæld og ikke tør forbruge,« fortsætter han.

Jeg vil nu rettere konkludere at de ikke KAN forbruge....og da SLET IKKE AFDRAGE!

Gorrion skrev:Analysen....eller analyserne peger på en del af det rigtige, også noget vi flere gange har peget på her på debatten.
Dem der har store opsparinger er i stor udstrækning ikke dem der har en stor gæld, og tilhøre ofte den ældre generation.
De der ingen eller ringe opsparing har, har ofte en meget stor gæld, oven i købet en ny type af gæld de i realiteten aldrig har forholdt sig til, eller mærket hvordan det bider ind i økonomien når der skal afdrages....Hvad angår renterne har de jo for rigtig mange været nærmest ikke eksisterende, da finansverdenen og politikere troede man kunne afhjælpe den historiske krise ved at føre nul rente politik, og trykke penge ud af den blå luft....Det har faktuelt vist sig at dette ikke er tilfældet, og blot og forlænget og forværret krisen!
Ingen tvivl om at man er ved at forstå dette!....og der er nye boller på vej ned i suppen.
Det betyder at man skal til at forholde sig til både mere normale renter, og samtidig skal man til at afdrage.
Det sidste ser absolut håbløst ud for rigtig mange!
Det der undre mig er at Jesper Rangvid udtaler----

»En af årsagerne til, at det har været så svært at få gang i væksten efter krisen, er, at mange husholdninger sidder med al denne gæld og ikke tør forbruge,« fortsætter han.

Jeg vil nu rettere konkludere at de ikke KAN forbruge....og da SLET IKKE AFDRAGE!

Jeg tror vi er meget enige!

Den såkaldte "opsparing" forbiser det helt fundamentale spørgsmål: Hvad får man for sin opsparing, når man skal til at bruge af den?

Hvis man anbringer den "opsparing" i flextumper, der hverken kan eller vil betale, ja så siver den ganske enkelt væk inden man skal bruge den. Lad så være, at den grænseløse velstand som bankrådgiveren (- og fagforeningen for den sags skyld) foregøglede en den ikke bliver til noget - selvfølgelig før den ikke det! Det er såmænd heller ikke det, der efterspørges. Det er et rimeligt afkast målt i reelle forbrugsmuligheder og levestandard. Om man kalder det et afkast på 10% om året eller 1% - det er uvæsentligt: Det væsentlige er, at man har en rimelig alderdom, ikke vild luksus; men befriet for de mere irriterende problemer som at skulle knæle dybt for at få en taxa!

En ting er de penge, der kommer ud af opsparingen - det er tal på en konto: Det andet er, hvad koster det, man skal købe.

Desværre har politikerne fra begge sider af folketingssalen jo hverken haft vilje eller mod til at imødegå de rædselsscenarier vi får, hvis udlandet bestemmer sig for at disse lån er risikable

Til gengæld har man indført mange reformer der har chokeret befolkningen i deres grundvold i troen på velfærdssamfundet. Ikke mærkeligt at selv de ældre velbeslåede har klappet pengepungen i.

Mange beretter, at de ikke ved, hvor længe de holder på arbejdsmarkedet og stressniveauet i befolkningen er meget højt. Trusler om fyringer og fyringsrunder er stadig en del af befolkningens daglige bekymringer, så vidt jeg kan vurdere. Både for unge og gamle, uddannede og ufaglærte.

doctor skrev:Desværre har politikerne fra begge sider af folketingssalen jo hverken haft vilje eller mod til at imødegå de rædselsscenarier vi får, hvis udlandet bestemmer sig for at disse lån er risikable

Til gengæld har man indført mange reformer der har chokeret befolkningen i deres grundvold i troen på velfærdssamfundet. Ikke mærkeligt at selv de ældre velbeslåede  har klappet pengepungen i.

Mange beretter, at de ikke ved, hvor længe de holder på arbejdsmarkedet og stressniveauet i befolkningen er meget højt.  Trusler om fyringer og fyringsrunder er stadig en del af befolkningens daglige bekymringer, så vidt jeg kan vurdere. Både for unge og gamle, uddannede og ufaglærte.

Ja, og der er en del, der bliver nød til at justere opfattelsen af egen fortræffelighed.

Det, der så kommer samtidig er, at Lars Løkke har udtalt sig vedrørende skattelettelserne. Nemlig det, at der ikke vil være nogen effekt i at lette skatte for de højeste indkomster. Hvilket han har så evig ret i!
Det giver naturlig anledning til ikke ringe bitterhed hos de Konservative og Liberal Alliance. Svaret fra Løkke er, at han ikke rigtigt kan forestille sig, at det vil være et ultimativt krav fra de Konservatives side.

Pointen er jo, at Venstre så sandelig ikke har tænkt sig at redde bankerne ud af den klemme, de har bragt sig i ved at lade ikke-boligejere betale. Selvfølgelig har han da ikke det. Folk har så helvedes travlt med at pådutte Venstre regeringsmagten og fortælle, hvad den Venstreregering mener.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det bliver kostbart for bankerne med den afpresning de har forøvet på Venstres folketingsmedlemmer. Det har kostet - indtil videre - nogle ganske udmærkede kræfter, som Gitte Lillelund Bech, Ellen Trane Nørby og Lykke Friis lysten til folketingsarbejde.

Tulletåben har travlt med at juble i den anledning. Igen tænker Tulletåben sig ikke om! Med Dansk Folkeparti har Venstre et andet udestående, nemlig deres fuldstændig ubegrundede og tåbelige EU-modstand. Den har Helle Thorning lukket ganske effektivt ved at presse Tulletåben til en folkeafstemning om et fuldstændig inferiørt emne som patentdomstolen.
Jeg kan altså ikke se nogen "blå" regering.

Jeg tror heller ikke på en Venstre regering, fordi den ville skulle støtte sig til Socialdemokratiet - og her vil man ikke i Venstre stole på Socialdemokratiet som en blot nogenlunde loyal opposition.

Med andre ord: Jeg kan ikke se en borgerlig regering efter næste valg.

Jeg kan ikke - for min død - se andet end, at S+R fortsætter - som en mindretalsregering. Venstre vil have langt mere indflydelse ud af den løsning. For at støtte en borgerlig regering vil DF, LA og Konservative hver for sig have nogle aldeles uspiselige krav.

Socialdemokratiets krav vil være til at leve med for Venstre - forudsat, at de ikke går tilbage til de kommunistiske fusere. Sådan har det været siden Anders Fogh gik af!