Se på Sverrig?????

Vorherre bevars!

Sandheden er jo den, at det skattetryk har kunnet sænkes gennem en høj selskabsskatteprocent og høje "overskud" i de svenske virksomheder.

Sandheden ved de overskud, som vi har set både med SAS og Vattenfall, skyldes manglende investeringer! Man har hevet "overskud" ud ved at slide produktionsapparatet ned.
Det overskud de frembringer skyldes manglende afskrivninger. Likviditeten til at betale skatten har man så lånt i de svenske banker, der har belånt aktiverne. Det er gået en tid lang.
Nu er man begyndt at tvivle i bankerne på, at værdierne er til stede. Det var det, der skete med SAS: Man krævede yderligere indbetaling af aktiekapital for ikke at opsige lånene.
Sagen var helt indlysende, at de aktiver, som man tjente penge på i SAS var leasede - og de blev så ført over på norsk register, så bankerne ikke kunne få tag i dem: I stedet havde man udslidte og uøkonomiske MD-80 som sikkerhed: De er værdiløse - ja, en belastning, fordi man aldrig kan få økonomi i en flydrift til de mængder af passagerer, der kan og vil betale for at rejse på mumieklasse indenrigs i Sverrig.

Vi så det tilsvarende med Vattenfall, hvor Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket er værdiløse! Om Nordjyllandsværket sagde en fra regionsrådet, at man ikke ville give en krone for det.

Det får så også en ende fordi kapitalapparatet er nedslidt til grader, der minder om sporvognsdriften i DDR.

Men stol på CEPOS og Vestager: Altid klar til at sige noget dumt!

Nu går den ikke længere, der er ikke flere penge at suge ud af de offentlige anlæg i det kommunistiske Sverrig.
Det overbeviser ikke nogen: Tyskerne har måttet investere det hvide ud af øjnene i det tidligere DDR, der også kørte en svensk økonomi.

Sverrig sænkede selskabsskatten, fordi der ikke var mere der kunne hives ud af virksomhederne.

..... Tjek lige salgsprisen på Amagerværket...

Lidt mere end 1 krone;-)

Iq skrev:Lidt mere end 1 krone;-)

Ikke meget i forhold til hvad det blev solgt til i sin tid.

Nu skal jeg ikke kunne udtale mig på alles vegn, men det er nok kun ikke mig, der ikke der betaler fuld pris (nyvognspris for en gammel bil)


Må man høfligt spørge, hvad der ligger til grund for din prisvurdering AMV og om den er høj eller lav.. ?

Standard kWh, installeret effekt anno 1989 (skal vi blot tage blok 3) er små 5000 kr.. Så simpelt, regn så selv ud om du syntes det ikke er meget, i forhold til hvad en standard bil, kun fra 2005 har tabt i værdi i forhold til.. Selvfølgelig fik man mere i 1989, for pengene, men der er vist rigeligt med margen..

Hvad bestemmer prisen på et kraftværk.. Brændslet, og det skal lige nævnes der på amv bliver brændt en hel del bio med lukrativ ordning.

Og i forlængelse, De største udgifter er aldrig opførslen (hvad AMV er bygget for i kr. Øre,)- det er løbende vedligehold og andre afgifter (so2 og NOx), som koster, taget dette i betragtning også, er prisen pæn..

Iq skrev:Nu skal jeg ikke kunne udtale mig på alles vegn, men det er nok kun ikke mig, der ikke der betaler fuld pris (nyvognspris for en gammel bil)


Må man høfligt spørge, hvad der ligger til grund for din prisvurdering AMV og om den er høj eller lav.. ?

Standard kWh, installeret effekt anno 1989 (skal vi blot tage blok 3) er små 5000 kr.. Så simpelt, regn så selv ud om du syntes det ikke er meget, i forhold til hvad en standard bil, kun fra 2005 har tabt i værdi i forhold til.. Selvfølgelig fik man mere i 1989, for pengene, men der er vist rigeligt med margen..

Hvad bestemmer prisen på et kraftværk.. Brændslet, og det skal lige nævnes der på amv bliver brændt en hel del bio med lukrativ ordning.

Tjaaa.... forskellen på købs og salgsværdi i sin tid. Det er da én måde at få et skøn på.
Det kunne så også være, at den lukrative ordning ville holde op.

Der er to definitioner på en omkostning:

1) Forbruget af produktionsfaktorer målt i kr.
2) Afkastet på anvendelsen i bedste alternativ.

Iq skrev: Og i forlængelse, De største udgifter er aldrig opførslen (hvad AMV er bygget for i kr. Øre,)-  det er løbende vedligehold og andre afgifter (so2 og NOx), som koster, taget dette i betragtning også, er prisen pæn..

Det er generelt det ved infrastrukturomkostninger: Opførelsen er det mindste af det hele.
Vandkraftværker er noget af en undtagelse.

Thomas skrev:Vorherre bevars!


Det får så også en ende fordi kapitalapparatet er nedslidt til grader, der minder om sporvognsdriften i DDR.

1 Skal det forståes sådan at du mener de 3 nævnte værker i nedslidt stand ? .... Interessant læsning   

2 Kan du uddybe graden, samt specifiere lidt nærmere, hvad du mener der er decideret er så slidt.. .

Thomas skrev:

Iq skrev:Nu skal jeg ikke kunne udtale mig på alles vegn, men det er nok kun ikke mig, der ikke der betaler fuld pris (nyvognspris for en gammel bil)


Må man høfligt spørge, hvad der ligger til grund for din prisvurdering AMV og om den er høj eller lav.. ?

Standard kWh, installeret effekt anno 1989 (skal vi blot tage blok 3) er små 5000 kr.. Så simpelt, regn så selv ud om du syntes det ikke er meget, i forhold til hvad en standard bil, kun fra 2005 har tabt i værdi i forhold til.. Selvfølgelig fik man mere i 1989, for pengene, men der er vist rigeligt med margen..

Hvad bestemmer prisen på et kraftværk.. Brændslet, og det skal lige nævnes der på amv bliver brændt en hel del bio med lukrativ ordning.

Tjaaa.... forskellen på købs og salgsværdi i sin tid. Det er da én måde at få et skøn på.
Det kunne så også være, at den lukrative ordning ville holde op.

Øhh.... Hvor kom den fra ->

Der er to definitioner på en omkostning:

1) Forbruget af produktionsfaktorer målt i kr.
2) Afkastet på anvendelsen i bedste alternativ.

Ja det er jeg med på, men uden for denne debat... Iøvrigt ligesom matrix beregning.

Mvh,-

Iq skrev:

Thomas skrev:Vorherre bevars!


Det får så også en ende fordi kapitalapparatet er nedslidt til grader, der minder om sporvognsdriften i DDR.

1 Skal det forståes sådan at du mener de 3 nævnte værker i nedslidt stand ? .... Interessant læsning   

2 Kan du uddybe graden, samt specifiere lidt nærmere, hvad du mener der er decideret er så slidt.. .

Nedslidt eller nedslidt: De er værdiløse! Amagerværket blev solgt til noget, der minder om (så vidt jeg husker) 1/6 af bogført værdi - og med store budgetterede renoveringsomkostninger.

Nordjyllandsværket ville region Nordjylland ikke give én krone for.

Fynsværket er vist så slemt, at man end ikke har villet snakke om en eventuel køber.

Siden har jeg ikke hørt noget - nok ikke tilfældigt, fordi det er ikke den reklame Vattenfall har brug for.

Nedslidt, er bestemt ikke i ordets forstand det samme som værdiløst... egentlig det jeg søgte, og tror vil blev enige med din præcision..

Dog mangler der måske lidt belæg hvis de mest præcise ord er: "vist så slemt", og "jeg ikke har hørt noget".. Egentlig fordi jeg troede du viste noget mere præcist at jeg spurgte.

Ja, vi må se hvad fremtiden bringer. Måske det bliver muligt at tage denne tråd op igen.

Slutteligt tror jeg bestemt ikke du skal regne med en køber offentliggøres inden købet finder sted.. Med andre ord kan jeg høre du mener de 2 andre værker aldrig bliver solgt...

Om hvordan udfaldet af denne case så i sidste ende bliver vil fremtiden vise... Ligeledes belyse om ddr-analysen var korrekt eller i skoven...

Mvh..

Mvh..

Iq skrev:Nedslidt, er bestemt ikke i ordets forstand det samme som værdiløst... egentlig det jeg søgte, og tror vil blev enige med din præcision..

Dog mangler der måske lidt belæg hvis de mest præcise ord er: "vist så slemt", og "jeg ikke har hørt noget"..  Egentlig fordi jeg troede du viste noget mere præcist at jeg spurgte.

Ja, vi må se hvad fremtiden bringer. Måske det bliver muligt at tage denne tråd op igen.

Slutteligt tror jeg bestemt ikke du skal regne med en køber offentliggøres inden købet finder sted.. Med andre ord kan jeg høre du mener de 2 andre værker aldrig bliver solgt...

Om hvordan udfaldet af denne case så i sidste ende bliver vil fremtiden vise... Ligeledes belyse om ddr-analysen var korrekt eller i skoven...

Mvh..

Mvh..

Det er lidt ligesom parallellen med SAS. Her tør det svagt antydes at flåden var en samling antikviteter, der end ikke kan flyve i Sydamerika. Pantet værdiløst. Et rutenet af svensk indenrigsflyvning. Det er i øvrigt en konklusion, som adskillige andre luftfartselskaber er kommet til igennem årene.

Saab og Volvo. Et erhvervsliv, der er værdiløst. IKEA?

YNK YNK YNK

Svenske svindlere og platugler.

Men ifølge Martin Madsen, der er chefanalytiker i AE-Rådet, er der ikke noget strukturelt, der kan forklare, at svenskerne har klaret sig bedre gennem krisen end Danmark.

Ikke ud over, at de har udsultet deres virksomheder, så de ikke har midler at investere for.

»Jeg har lidt svært ved at se, hvad det er, man præcis mener, når man siger, at man skal gøre som svenskerne,« siger Torben M. Andersen til Information.

»Der er efter min mening ikke nogen magiske trick, som man kan sige, at de har trukket op af hatten i Sverige,« siger han til Information.

Nej, de har nemlig ikke gjort en skid. Men de har 4 banker på størrelse med Danske Bank!

Godt nok har Sverige målt på antallet af personer øget arbejdsudbuddet mere end Danmark, men det skyldes alene det simple faktum, at den svenske befolkning er 70 pct. større end den danske.

Hvorfor fanden passer Luksus-Løkke og Vilde-Vestager ikke deres arbejde i stedet for at hælde vand ud af ørerne?

Politikerne har ellers igen og igen peget på de initiativer, der tages i Sverige. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager var tidligere i december i en række avisinterview ude med budskabet om, at Danmark skal lære af svenskerne, der har klaret sig bedre gennem krisen.

Og da den svenske finansminister, Anders Borg, tidligere på efteråret besøgte Danmark, skrev Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, en kronik med den svenske finansminister, hvor han slog fast, at »Danmark skal turde lade sig inspirere af Sverige«, og at »det har holdt hårdt i Sverige, men det har været helt afgørende at lave reformer, også når det var svært«.

Kvajpander og stupide narrehoveder.

Havde patter, det var værd at hive i!

Dengang blev der til gengæld hevet - måske én af årsagerne til den ringe produktivitet: I dag snubler de sgu i dem.

Men er det tids nok.

Og er det den rigtige dagsorden? Forstået på den måde, hvilke andre og mere påtrængende problemer er der tale om?

Der er dels tale om

• Den ejendomsspekulationsboble fra 1990'erne, som Sverrig aldrig er kommet ud af. Den ligger som et kræftsår.
• Der er en betydelig udenlandsgæld, som hverken Danmark eller Norge har.
• Der er tale om et udslidt erhvervsliv - korrekt, det har Danmark også; men ikke i mastodont størrelsen, hvor de svenske virksomheder i gennemsnit er meget større.
• En selvmorderisk banksektor som forholdsmæssigt er - i den koncentrerede og livsfarlige ende - er dobbelt så stor som Danske Banks skævvridning af finanssektoren i Danmark. Der er fire psykopater i Sverrigs afdeling for groft farlige kriminelle.
• Et stort udenlandsk engagement for de svenske banker, som er også forholdsmæssigt meget større end Danske Banks tapblødende sår.
  

I den sammenhæng kan det forekomme lidt af at stikke hovedet i busken at koncentrere sig om boliggælden (tallene er så bemærkelsesværdigt nok ikke præcist sammenlignelige; men meningen er ond nok), som indrømmet er værre end Danmarks; men set i forhold til Sverrigs øvrige problemer, så er det som en sikker kræftdød, når man har pistolen for panden.