Hvad skete der ugen 2-8/11 - 2013

Ud over at Allan Simonsen heller ikke denne gang blev stemt ud af "Vild med Svans" - altså - det var så det væsentlige.

---

1) Lovforslag om tvungen konvertering af flexlån, hvis enten renten stiger med 5 procentpoint i et år eller en auktion fejler - en fast forrentet 29 årig annuitet med kupon på 5% + hvad der nu ellers var gældende.

Det er så vidt jeg kan se - efter en god dags søvn - fundamentalt set, at man er groft trætte af den konstante trussel fra bankernes (kridternes) side om at lade det hele gå i sort, hvis de nu igen ikke kan låne en jante.

Der er vel et udestående på lidt under BNP i det flexlort af forskellig perversion (der er også nogle CITA - lån og andet snavs).
Årsagen til at det ikke for længst er konverteret er, at bankerne har skubbet mest muligt af deres tabte lån til flextumperne ned på realkreditten. Da flextumper hverken kan eller vil betale renter endsige afdrag, så er man nød til at købe skidtet selv, hvor man vel har lånt i nærheden af 100 mia. samlet set i Nationalbanken på forskellige konti til det popshow. Det har man gjort før og løbende - uden det kunne forhindre en nedsmeltning i 2008.

Tværtimod har man fra bankernes side skubbet mest muligt over på realkredit - ødelagt alt, hvad der hedder boligmarked (specielt i Hovedstaden), gjort ministeren til grin i ECB (noget, der pikerer Vestagers humoristiske sans alvorligt).
Derudover har man lagt alle mulige hindringer i vejen for at debitorerne kunne konvertere til papirer, som investorerne reelt gider eje.

Giver en nogenlunde sober fremstilling.

Den bagved liggende problemstilling er, at bankerne vil presse staten til at gå ind og købe flexlortet og udstede statsobligationer til dækning af flexlortet - altså have endnu en Bankpakke 1. Det gider man ikke høre på længere.
Hvis man ikke kommer i gang med den konvertering, så tror jeg godt, at jeg kan love både en mere end besk gennemgang af kridternes udlånsbog.
Derfor har man vedtaget også at lave en "tilsynsdiamant", hvor man måler kreditforeningerne på nogle parametre. Jeg tror nu en gennemgang af bankernes udlånsbøger ville give mere resultat.

Der er ingen som helst grund til at staten skal garantere noget som helst, så længe der dels er ca. 200 mia. i kontante indlån i Nationalbanken og et ukendt antal underlige repo ordninger med Snoldelev Sparekasse - foruden at pensionskasserne flygter fra det danske kreditmarked.
En fast forrentet realkreditannuitet kan man altid slippe af med - måske med et mikroskopisk kurstab - hvis man skal skaffe kontanter - om ikke andet kan man belåne dem i Nationalbanken. Der er ingen grund til at småbankerne konstant skal have 40 milliarder liggende på Nationalbankens folio.
Alene det at få flyttet en 3-400 mia. ville hjælpe ganske gevaldigt. Her vil man nok sørge for at likviditeten for SIFI'erne bliver strammet ind - der skal ryddes op i de lån, så der kan tages tab.

Bankerne har vidst det i mere end et år, at nu var det sgu alvor - INTET har de gjort - jo, det støttede byggeri har fyldt op med fast forrentede annuiteter, men ikke noget positivt.

---

2) Så er der åbnet en veltimet offensiv mod skattesvindlerbanken over dem alle: Jyske Bank, hvis dybt usympatiske direktør Dum, man ikke kan få fjernet på normal vis, fordi der er stemmeretsbegrænsninger i Jyske Bank. Der er ført så mange sager mod Jyske Bank for svindel og humbug uden at det har hjulpet noget, så nu må man tage andre midler i brug.

---

3) Så kører pressen videre og videre mod Lars Løkke på stadig mere fjollet grundlag. Det er vel egenlig kun DSU'ere og mopsede røde socialdemokrater i uhellig alliance med bankernes frustrerede spindoktorer i Berlingske, der kører den sag videre. Jeg vil så sige, at DSU'erne forstår jeg til dels, fordi Lars Løkke kunne godt have gjort noget mere for at skære Trolex ned til rette størrelse inden Hellepigens "skattesag" udviklede sig til den farce, den er blevet til. Det er en regulær "bytter".

---

4) Så er Søvndal blevet "syg" - hvor sandsynligt er det lige, at der er to hjerteanfald i samme familie indenfor en uge? Resultatet bliver nok, som det skal være, at Søvndal tager sig en meget lang orlov og Nick Hakkedrøn overtager det egentlige arbejde, som har været det fornuftige hele tiden. Det var nok så meget derfor Hækkerup skulle væk fra krigsministeriet.

---

5) Valutamarkedet er den samme dans omkring at et sammenbrudt Kina, der ikke vil handle med USA og så laver underlige tegn, fagter og gerninger - og har lige så lidt opfattelse af, hvordan man begår sig i verden, som Villy Søvndal - så er man sgu langt ude.
Det cirkus har så presset Draghi til at sænke renten, hvilket er et slag i luften; men kan måske bremse lidt arbitragepanik.

Det realøkonomiske i det er, at den fortsat stærke EUR kan sætte gang i en decideret deflation, med deraf følgende opskrivning af gælden i hele Europa; men rentenedsættelse i den forbindelse har nok ikke den store virkning, fordi resten af verden har begivet sig ud i konkurrerende devalueringer, hvor vi nok må sige at de råvareeksporterende lande har været 20%-30% overvurderet i nogle år. Det går så på plads tilsyneladende.
Det er ikke EUR, der er prissat forkert - det er alle de andre!
USD er undervurderet og resten er overvurderet.

Det er helt sikkert, at bankerne har skubbet milliarder af usikre lån over i realkredit. Ved at indføre samme krav til realkreditterne som der er blevet indført over for ejerbankerne, afdækkes svindelen, og realkreditten tvinges til at bogføre tabene.
Det overlever ingen af dem. Tab og hensætterlser på f.eks. SDRO bliver alt for høje.
Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bnankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Plyds skrev:Det er helt sikkert, at bankerne har skubbet milliarder af usikre lån over i realkredit. Ved at indføre samme krav til realkreditterne som der er blevet indført over for ejerbankerne, afdækkes svindelen, og realkreditten tvinges til at bogføre tabene.
Det overlever ingen af dem. Tab og hensætterlser på f.eks. SDRO bliver alt for høje.
Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Fordi alle ville med på vognen!

Alle de tåbeligste idéer blev hyldet som miljørigtige og geniale.

Kina var det helt store forbillede.

Plyds skrev:Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bnankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Ganske enkelt: Pengene skulle ud og "arbejde" = smarte konstruktioner, høj risiko for det off. og høj fortjeneste hhv. gode lønninger i finanssektoren.

Det er jo desværre et mantra, som vi også har set under Brixtofte og ifm. "privatiseringer" / "deregulering" af off. infrastruktur.

Når først det paradigme er faldet, så bliver det meget svært at få job som økonom nogen steder. Den reelle økonomi har intet at bruge de nuværende horder til.


Jeg er i øvrigt stadig liberal (a la US-forfatningen). Men økonomien skal være "reel". Resten skal bare falde, hvis det ikke kan stå.


/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bnankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Ganske enkelt: Pengene skulle ud og "arbejde" = smarte konstruktioner, høj risiko for det off. og høj fortjeneste hhv. gode lønninger i finanssektoren.

Det er jo desværre et mantra, som vi også har set under Brixtofte og ifm. "privatiseringer" / "deregulering" af off. infrastruktur.

Når først det paradigme er faldet, så bliver det meget svært at få job som økonom nogen steder. Den reelle økonomi har intet at bruge de nuværende horder til.


Jeg er  i øvrigt stadig liberal (a la US-forfatningen). Men økonomien skal være "reel". Resten skal bare falde, hvis det ikke kan stå.


/BF

Det noget oversete papir fra nationalbanken om valutakurssvingninger i - var det 250 år - viser en mere fundamental svaghed.
Bankerne har ikke nogen begrundet opfattelse af begrebet risiko. At f.eks. valutakurssvingninger skulle være fordelt efter en fordeling, der ikke har nogen spredning - det er ganske enkelt ikke faldet dem ind. Tilsvarende deres opfattelse af varighedsbegrebet, hvor de gladeligen deler med nul, mens de pontificerer pøblen.
At tro, at man som diskenspringer i en provinsby har tilstrækkelig indsigt i regning til at bestride et job i en diversificeret koncern. Håndværksvirksomheder når gerne en øvre grænse på ca. 100 ansatte - og så kommer de ikke videre. Det er så helt fint; men det er altså ikke koncern materiale.

Lars Larsen kan klare det, for han gør sig ikke til mere end han er - og når han gør det, så tager han tabet og lukker ned.

Plyds skrev:Det er helt sikkert, at bankerne har skubbet milliarder af usikre lån over i realkredit. Ved at indføre samme krav til realkreditterne som der er blevet indført over for ejerbankerne, afdækkes svindelen, og realkreditten tvinges til at bogføre tabene.
Det overlever ingen af dem. Tab og hensætterlser på f.eks. SDRO bliver alt for høje.
Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bnankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Vi har diskuteret det før - men det gamle systems fantastiske kvaliteter er i høj grad en feberfantasi DF værdig.

Frit efter hukommelsen (ukorrekt-heder er givet)
Det er er rigtig nok at realkreditten blev skabt i forbindelse med Københavns Brand og det er rigtigt nok at der aldrig er en obligations serie der er defaulted , men derefter er det meste løgn og fri fantasi.

De første 150 år blev realkredit-obligationer udstedt af lånerne i forening og disse lånere hæftede solidarisk for alle lån i en serie. Det gjorde at debitorer var meget selektive med hvem der blev lukket ind i folden og at brugen af real kreditobligationer totalt set var meget begrænset.
50erne og 60ernes byggeboom foregik således i stor grad med statslån.
Politikerne ønskede en øget privat finansiering af byggeriet og i slut 60erne (start 70erne ?) blev den solidariske hæftelse afskaffet. Det hjalp og realkreditmarkedet voksede eksplosivt - bemærk det er "kun" 40-50 år siden, og realkreditobligationens "ufejlbarlige" trackrecord er altså højest en fjerdedel af hvad der påstås.
En kridte (gæt selv hvilken) var iøvrigt tæt på at defaulte under den første boligkrise i slut-firserne.

Senere (slut firserne ?) ønskede politikerne at sætte endnu mere blus under långivningen og tillod firmaer (=banker) at eje realkredit institutter. Det "hjalp" igen - og skal vi gætte at sikkerheden i adskillelse mellem obligationsejer udsteder og begyndte at forsvinde ved samme lejlighed ?  I 90erne gav Nyrup så slip på den sikkerhed, der lå i kursen med indførelsen af variabel rente og i 00' erne fjernede Bente Betjent så de sidste figenblade med indførslen af afdragsfrihed.

Så kort opsummeret - den klassiske danske parcelhus realkreditobligation var noget der eksisterede i en periode på godt 30 år, ikke var nær så sikkert som påstået og ingenting har at gøre med det produkt der er på markedet idag.......

Hvis nogen havde tiden og interessen synes jeg en ordentlig researchet redegørelse for den danske realkredit obligations historie (på udenbysk) ville være et meget relevant indlæg i debatten.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Plyds skrev:Det er helt sikkert, at bankerne har skubbet milliarder af usikre lån over i realkredit. Ved at indføre samme krav til realkreditterne som der er blevet indført over for ejerbankerne, afdækkes svindelen, og realkreditten tvinges til at bogføre tabene.
Det overlever ingen af dem. Tab og hensætterlser på f.eks. SDRO bliver alt for høje.
Altså skal vi tilbage til de det gamle system, og måske der kommer nye kreditforeninger efter gl. model evt. med staten bag?
Det gamle system var stabilt over 200 år, og det var det så længe man holdt bnankerne lagt væk fra det.
Hvorfor skulle det i sin tid laves om?

Vi har diskuteret det før - men det gamle systems fantastiske kvaliteter er i høj grad en feberfantasi DF værdig.

Frit efter hukommelsen (ukorrekt-heder er givet)
Det er er rigtig nok at realkreditten blev skabt i forbindelse med Københavns Brand og det er rigtigt nok at der aldrig er en obligations serie der er defaulted , men derefter er det meste løgn og fri fantasi.

De første 150 år blev realkredit-obligationer udstedt af lånerne i forening og disse lånere hæftede solidarisk for alle lån i en serie. Det gjorde at debitorer var meget selektive med hvem der blev lukket ind i folden og at brugen af real kreditobligationer totalt set var meget begrænset.
50erne og 60ernes byggeboom foregik således i stor grad med statslån.
Politikerne ønskede en øget privat finansiering af byggeriet og i slut 60erne (start 70erne ?) blev den solidariske hæftelse afskaffet. Det hjalp og realkreditmarkedet voksede eksplosivt - bemærk det er "kun" 40-50 år siden, og realkreditobligationens "ufejlbarlige" trackrecord er altså højest en fjerdedel af hvad der påstås.
En kridte (gæt selv hvilken) var iøvrigt tæt på at defaulte under den første boligkrise i slut-firserne.

Senere (slut firserne ?) ønskede politikerne at sætte endnu mere blus under långivningen og tillod firmaer (=banker) at eje realkredit institutter. Det "hjalp" igen - og skal vi gætte at sikkerheden i adskillelse mellem obligationsejer udsteder og begyndte at forsvinde ved samme lejlighed ?  I 90erne gav Nyrup så slip på den sikkerhed, der lå i kursen med indførelsen af variabel rente og i 00' erne fjernede Bente Betjent så de sidste figenblade med indførslen af afdragsfrihed.

Så kort opsummeret - den klassiske danske parcelhus realkreditobligation var noget der eksisterede i en periode på godt 30 år, ikke var nær så sikkert som påstået og ingenting har at gøre med det produkt der er på markedet idag.......

Hvis nogen havde tiden og interessen synes jeg en ordentlig researchet redegørelse for den danske realkredit obligations historie (på udenbysk) ville være et meget relevant indlæg i debatten.

Mvh
Cirb

Det er jo typisk at den slags barnagtige historiske argumenter fremføres i en forskønnet udgave, når nutiden ikke helt kan leve op til virkeligheden.

Det er helt tilsvarende med Kina, der praler af 3-4.000 års historie. Og hvad så?? Hvorfor skulle det forhindre at man kører i sumpen nu? Det er faktisk sket mere end et par gange de sidste par hundrede år.

En berømmelig fortid skyldes som oftest en stærkt selektiv hukommelse. Et lykkeligt liv betyder, at man har ædt omgivelsernes løgne råt (og i øvrigt holder sig fra hjemmelavede svamperetter). En strålende fremtid er det, der aldrig bliver til noget, fordi man havde det kedelige uheld med jagtgeværet.

Alle arkæologernes tolkninger om kultofre - pladder både Tollund- og Grauballemanden var bankfolk, der ikke kunne løbe fra indskyderne. Den mindst flatterende forklaring er den mest sandsynlige.

En tanke jeg ikke kan frigøre mig fra - hvad så nu?

Hvordan vil bankerne og deres realkredit reagere på dette forslag - som jeg ser det så er der ikke kommet noget fra dem endnu.

Der er vel følgende muligheder.

1) køre videre som om intet er hændt - dvs. Fortsat holde fleksrenten nede og tro på at dette kan fortsætte, da forslaget måske muliggør af andre investorer vil overveje at købe.

2) forstå vinket med vognstangen og lade de førstkommende aktioner her sidst på året ende ud med en fleksrente + gebyr i prislejet med den faste rente. Formålet ville være at igangsætte konverteringen og samtidig øge næste års rentebindings punkt, ligesom øvrige investorer måske vil komme på banen da et reelt afkast ville kunne opnåes, omend kun lige inflationen vil kunne holdes for døren. Løsningen medfører naturligtvis at nogle vil knække nakken og der skal tages tab.

3) "give op" lade renten stige til over den faste rente. Med samme rationale som ovenfor - dog at tab ville være accelerer, men også at de ikke selv skal investere..

Hvad tror i strategien bliver for de kommende aktioner i år?

Merkur skrev:En tanke jeg ikke kan frigøre mig fra - hvad så nu?

Hvordan vil bankerne og deres realkredit reagere på dette forslag - som jeg ser det så er der ikke kommet noget fra dem endnu.

Der er vel følgende muligheder.

1) køre videre som om intet er hændt - dvs. Fortsat holde fleksrenten nede og tro på at dette kan fortsætte, da forslaget måske muliggør af andre investorer vil overveje at købe.

2) forstå vinket med vognstangen og lade de førstkommende aktioner her sidst på året ende ud med en fleksrente + gebyr i prislejet med den faste rente. Formålet ville være at igangsætte konverteringen og samtidig øge næste års rentebindings punkt, ligesom øvrige investorer måske vil komme på banen da et reelt afkast ville kunne opnåes, omend kun lige inflationen vil kunne holdes for døren. Løsningen medfører naturligtvis at nogle vil knække nakken og der skal tages tab.

3) "give op" lade renten stige til over den faste rente. Med samme rationale som ovenfor - dog at tab ville være accelerer, men også at de ikke selv skal investere..

Hvad tror i strategien bliver for de kommende aktioner i år?

Jeg tror, de køber med arme og ben indtil udgangen af 2014, vi kommer til at se de laveste flex-renter nogensinde, måske sågar under nul.
Både banker, stat og sågar EU har stor interesse i at det år bare bliver overstået. Desuden - muligheden for en 5-6 % 30 årig må være penge værd - 5 % 2041 ligger næsten i kurs 110.

Hvad der sker i 2015 er helt oppe i luften - jeg tror basalt set at obligationerne kommer til at blive handlet til det en 1-årig variabel obligation, med dansk statsgaranti mod default og en kursrisiko som en 30-årig fast på + 5 % over den korte rente er værd.
Hvad det er til den tid ved jeg ikke - men hvis den var til salg idag kunne jeg godt selv finde på at hugge til omkring 2-3 % og lige nu står der 200 milliarder i nationalbanken til negativ rente.

Mvh
Cirb

Når jeg taler om gammeldags realkreditforeninger, så mener jeg:
- Fastforretede annuiteter med afdrag
- Belåning max 80% af handelspris indenfor 6 - 12 mdr.
- Ingen banker må eje disse
- Alle obligationer sælges i åben handel på børsen - ingen auktioner
- Fælles solidarisk heftelse og adm. omk. dækkes via bidrag
- Non profit foreninger = skal gå i 0 efter en vis sum til henlæggelse
- Egne vurderingsfolk/ eller specialister laver vurderingerne. Ingen andre.

Den model vil give et stabilt marked, stabile priser, masser af efterspørgsel på obligationerne og et bidrag der svinger ihenhold til tabene. Og jo dygtigere de er til at vurdere, jo lavere bidrag, jo mere populær forening, og jo bedre kurser på obligationerne.

Hvem vil være med til at starte en sådan forening op?
Man ku starte med at finansiere de lav prissatte huse på landet.

Merkur skrev:En tanke jeg ikke kan frigøre mig fra - hvad så nu?

Hvordan vil bankerne og deres realkredit reagere på dette forslag - som jeg ser det så er der ikke kommet noget fra dem endnu.

Der er vel følgende muligheder.

1) køre videre som om intet er hændt - dvs. Fortsat holde fleksrenten nede og tro på at dette kan fortsætte, da forslaget måske muliggør af andre investorer vil overveje at købe.

2) forstå vinket med vognstangen og lade de førstkommende aktioner her sidst på året ende ud med en fleksrente + gebyr i prislejet med den faste rente. Formålet ville være at igangsætte konverteringen og samtidig øge næste års rentebindings punkt, ligesom øvrige investorer måske vil komme på banen da et reelt afkast ville kunne opnåes, omend kun lige inflationen vil kunne holdes for døren. Løsningen medfører naturligtvis at nogle vil knække nakken og der skal tages tab.

3) "give op" lade renten stige til over den faste rente. Med samme rationale som ovenfor - dog at tab ville være accelerer, men også at de ikke selv skal investere..

Hvad tror i strategien bliver for de kommende aktioner i år?

Jeg tror sammenhængen er den:

Bankerne har truet med at lade realkreditten gå på røven, hvis ikke de fik hvad de pegede på: Nemlig ubegrænset gratis kredit, som i Bankpakke 1. Det simpelt hen fordi der ikke er den fjerneste mulighed for at realkreditobligationer - og flexlort slet ikke - kan anerkendes på linje med statsobligationer.
Jörg Asmussen har været nævnt som en mulig SPD finansminister, hvilket han naturligvis har benægtet. Ikke desto mindre er Wolfgang Schäuble ude over den første ungdom - han tegner nok til at blive den ældste finansminister i mands minde (født 1942). Her har ikke alene Vestager, men den samlede danske finanssektor, gjort sig så ubeskriveligt til grin, at det får en Berlusconi til at forekomme seriøs.
Når man så tager i betragtning, at Asmussens mistro ikke kan være nogen hemmelighed for Lars Rohde, så har Nykredit og Danske Bank tyet til vulgære trusler (hvis man ellers kender de svin ret) - formentlig årsagen til at både Engberg Jensen og Eivind Kolding ikke fik tømt skrivebordet inden de røg ud.

Se den slags gider man ikke høre på, hvorfor den stabiliseringpakke - eller hvad man nu vil kalde den - blev lavet. Naturligvis først efter, man havde pillet belåningsgrundlaget i Danske Bank væk - på disse små 40 mia. i gode udlån via Nordea (så vidt jeg har forstået). Nordea har man så også pillet udlån fra: SAS og Vattenfall er noget, der ligger lige på tungen. :-P Betegnende nok er der tilsyneladende helt uden om banksystemet fundet en løsning på APM's finansieringsbehov udenom Danske Bank og Nordea. (Jeg synes jeg så, at Danske Banks shippingudlån er reduceret fra 50 mia. til 35 mia., hvordan Nordeas 100 mia. har det - ved jeg ikke).

Det vil sige at ½ af realkreditten er buret inde med køb af eget flexlort. Ikke nok med det, men finansieringen er ved velvillighed imødekommenhed fra Nationalbankens side på vel i alt en 75-100 mia. Det kræver ikke megen fantasi, at forestille sig at denne likviditet meget hurtigt - specielt fordi Asmussen nok har fat i håndtaget omkring ECB's udlån af 41 mia. til Danske Bank - vil blive afviklet. Det er således den stik modsatte retning af det Danske Bank med samme temperament som den små spruthysteriske Johanne har krævet.
I mellemtiden har både Danske Bank og Nykredit spillet Nationalbanken på næsen på det mest næsvise ved at sabotere en konvertering af flexlortet. Sagen er så bare den, at Danske Bank burde have forstået, at Lars Rohde - med en enig politisk opbakning, hvor man har fjernet dubiøse flexkunder i Venstre - sparker man ikke ud efter - ikke uden at komme grimt til skade.
Alene det at Kolding "pissede på" - ikke de allersvageste som den små spruthysteriske Johanne så lyriks ville formulere det - men på møntens omsættelighed. Så får man problemer med forståelsen i Nationalbanken.

Det, der formentlig vil ske er en stadig stramning af likviditetsskruen overfor både Danske Bank og Nordea, hvor lån efter lån vil blive pillet fra dem. Læg mærke til at udlånet til Nordea nu går via Riksbanken - som med garanti har pant i slet ikke så lidt af Nordeas malkekøer. Småbankerne med indlåns overskud har værsgo' at parkere de grunker i Nationalbanken til negativ indlånsrente - eller risikere, at blive taget med bukserne nede, når Nykredits mærkværdige repo-forretninger og andet gøgl falder til jorden med en konvertering af det flexlort som de har belånt: Alene det, at de ikke vil være i stand til at tilbagesælge de obligationer, de har i pant - de eksisterer nemlig ikke mere. Til gengæld har de 6% gode obligationer - der har været nogle perfide bemærkninger om at "markedet" kan indstille sig på en reel vurdering. Da renten på 3½% er tæt på pari, så går renten på en 6% ikke over pari - hermed holdes småbankerne skadesløse - formentlig baggrunden for den noget underlige konstruktion.

Nu kan bankerne vælge: Konverterer de "frivilligt", ellers bliver de tvunget.

Det er så, hvad jeg gætter mig til.

Plyds skrev:Når jeg taler om gammeldags realkreditforeninger, så mener jeg:
- Fastforretede annuiteter med afdrag
- Belåning max 80% af handelspris indenfor 6 - 12 mdr.
- Ingen banker må eje disse
- Alle obligationer sælges i åben handel på børsen - ingen auktioner
- Fælles solidarisk heftelse og adm. omk. dækkes via bidrag
- Non profit foreninger = skal gå i 0 efter en vis sum til henlæggelse
- Egne vurderingsfolk/ eller specialister laver vurderingerne. Ingen andre.

Den model vil give et stabilt marked, stabile priser, masser af efterspørgsel på obligationerne og et bidrag der svinger ihenhold til tabene. Og jo dygtigere de er til at vurdere, jo lavere bidrag, jo mere populær forening, og jo bedre kurser på obligationerne.

Hvem vil være med til at starte en sådan forening op?
Man ku starte med at finansiere de lav prissatte huse på landet.

Jeg kan nu ikke se noget fordækt i at handle uden om børsen - det er heller ikke ulovligt.

Men det, der hindrer det er, at priserne - selv i provinsen - er helt i skoven. Man kan jo ikke engang finde ud af, hvad ejendommene er værd i forhold til beskatning!

Plyds skrev:
- Fælles solidarisk heftelse og adm. omk. dækkes via bidrag
- Non profit foreninger = skal gå i 0 efter en vis sum til henlæggelse


Hvem vil være med til at starte en sådan forening op?
Man ku starte med at finansiere de lav prissatte huse på landet.

Jeg ser en modsætning her. Når man har solidarisk hæftelse, så skal man også have lov til at afvise potentielle lånere.

Hvem gider have pant i usælgelige huse eller i indtægter, som hører fortiden til (ufaglærte, økonomer, hjulmagere, etc.).


Når det er sagt, så kunne man jo lave specialiserede foreninger. F.eks. kun for "billige" huse i Udkantdanmark og for folk uden "fremtidssikkert" arbejde. Det ville sikkert være dyrt, at være "medlem" sådan et sted. Det ville dog også være smålån. På den anden side set, så startede meget andelsvirksomhed og også enkelte realkreditforeninger / forsikringer etc. sådan op. Dvs. "My name is my bond".


/BF

BamsesFar skrev:

Plyds skrev:
- Fælles solidarisk heftelse og adm. omk. dækkes via bidrag
- Non profit foreninger = skal gå i 0 efter en vis sum til henlæggelse


Hvem vil være med til at starte en sådan forening op?
Man ku starte med at finansiere de lav prissatte huse på landet.

Jeg ser en modsætning her. Når man har solidarisk hæftelse, så skal man også have lov til at afvise potentielle lånere.

Lige præcis.

Hvem gider have pant i usælgelige huse eller i indtægter, som hører fortiden til (ufaglærte, økonomer, hjulmagere, etc.).

Lige præcis. Skolelærere , kommunister.... Der er ikke noget, der hedder fast indtægt mere, hvorfor en realkredit altid skal beregnes på baggrund af pantets værdi.
Nej, vejen frem er nok gammeldags pantebreve.

Når det er sagt, så kunne man jo lave specialiserede foreninger. F.eks. kun for "billige" huse i Udkantdanmark og for folk uden "fremtidssikkert" arbejde. Det ville sikkert være dyrt, at være "medlem" sådan et sted. Det ville dog også være smålån. På den anden side set, så startede meget andelsvirksomhed og også enkelte realkreditforeninger / forsikringer etc. sådan op. Dvs. "My name is my bond".


/BF

Cirb skrev:

Merkur skrev:En tanke jeg ikke kan frigøre mig fra - hvad så nu?

Hvordan vil bankerne og deres realkredit reagere på dette forslag - som jeg ser det så er der ikke kommet noget fra dem endnu.

Der er vel følgende muligheder.

1) køre videre som om intet er hændt - dvs. Fortsat holde fleksrenten nede og tro på at dette kan fortsætte, da forslaget måske muliggør af andre investorer vil overveje at købe.

2) forstå vinket med vognstangen og lade de førstkommende aktioner her sidst på året ende ud med en fleksrente + gebyr i prislejet med den faste rente. Formålet ville være at igangsætte konverteringen og samtidig øge næste års rentebindings punkt, ligesom øvrige investorer måske vil komme på banen da et reelt afkast ville kunne opnåes, omend kun lige inflationen vil kunne holdes for døren. Løsningen medfører naturligtvis at nogle vil knække nakken og der skal tages tab.

3) "give op" lade renten stige til over den faste rente. Med samme rationale som ovenfor - dog at tab ville være accelerer, men også at de ikke selv skal investere..

Hvad tror i strategien bliver for de kommende aktioner i år?

Jeg tror, de køber med arme og ben indtil udgangen af 2014, vi kommer til at se de laveste flex-renter nogensinde, måske sågar under nul.
Både banker, stat og sågar EU har stor interesse i at det år bare bliver overstået. Desuden - muligheden for en 5-6 % 30 årig må være penge værd  - 5 % 2041 ligger næsten i kurs 110.

Hvad der sker i 2015 er helt oppe i luften - jeg tror basalt set at obligationerne kommer til at blive handlet til det en 1-årig variabel obligation, med dansk statsgaranti mod default og en kursrisiko som en 30-årig fast på + 5 % over den korte rente er værd.
Hvad det er til den tid ved jeg ikke - men hvis den var til salg idag kunne jeg godt selv finde på at hugge til omkring 2-3 % og lige nu står der 200 milliarder i nationalbanken til negativ rente.

Mvh
Cirb

Ja, med en alt andet lige betragtning så er en 2-3 procents forretning slet ikke dårlig...

Hvis du har ret så vil vi vel opleve en eksplosiv vækst i F1 lån på bekostning af fastforrentede lån.. - hvilket vel ikke var ønsket for Nationalbanken. Men dette vel kun hvis div. raringbureauer blåstempler F1 med den nye garanti der er kommet.

Merkur skrev:

Cirb skrev:

Merkur skrev:En tanke jeg ikke kan frigøre mig fra - hvad så nu?

Hvordan vil bankerne og deres realkredit reagere på dette forslag - som jeg ser det så er der ikke kommet noget fra dem endnu.

Der er vel følgende muligheder.

1) køre videre som om intet er hændt - dvs. Fortsat holde fleksrenten nede og tro på at dette kan fortsætte, da forslaget måske muliggør af andre investorer vil overveje at købe.

2) forstå vinket med vognstangen og lade de førstkommende aktioner her sidst på året ende ud med en fleksrente + gebyr i prislejet med den faste rente. Formålet ville være at igangsætte konverteringen og samtidig øge næste års rentebindings punkt, ligesom øvrige investorer måske vil komme på banen da et reelt afkast ville kunne opnåes, omend kun lige inflationen vil kunne holdes for døren. Løsningen medfører naturligtvis at nogle vil knække nakken og der skal tages tab.

3) "give op" lade renten stige til over den faste rente. Med samme rationale som ovenfor - dog at tab ville være accelerer, men også at de ikke selv skal investere..

Hvad tror i strategien bliver for de kommende aktioner i år?

Jeg tror, de køber med arme og ben indtil udgangen af 2014, vi kommer til at se de laveste flex-renter nogensinde, måske sågar under nul.
Både banker, stat og sågar EU har stor interesse i at det år bare bliver overstået. Desuden - muligheden for en 5-6 % 30 årig må være penge værd  - 5 % 2041 ligger næsten i kurs 110.

Hvad der sker i 2015 er helt oppe i luften - jeg tror basalt set at obligationerne kommer til at blive handlet til det en 1-årig variabel obligation, med dansk statsgaranti mod default og en kursrisiko som en 30-årig fast på + 5 % over den korte rente er værd.
Hvad det er til den tid ved jeg ikke - men hvis den var til salg idag kunne jeg godt selv finde på at hugge til omkring 2-3 % og lige nu står der 200 milliarder i nationalbanken til negativ rente.

Mvh
Cirb

Ja, med en alt andet lige betragtning så er en 2-3 procents forretning slet ikke dårlig...

Hvis du har ret så vil vi vel opleve en eksplosiv vækst i F1 lån på bekostning af fastforrentede lån.. - hvilket vel ikke var ønsket for Nationalbanken. Men dette vel kun hvis div. raringbureauer blåstempler F1 med den nye garanti der er kommet.  

Jeg tror ikke på, at bankerne har likviditeten til det.
Dernæst ville jeg ikke være så sikker på at man ikke vil lade flexerne gå ned - ud fra den betragtning, at de eneste, der vil tabe på det er kridterne og bankerne. Det ved pensionskasserne også godt, derfor skal de obligationer nok blive, hvor de er. Det næste er at flexlort ikke tæller med i bankernes tilsynsdiamant.

Det næste er, at det bliver sidste gang, at der kommer en "auktion" med den nuværende ledelse i banker og kridter.

Thomas skrev:
Dernæst ville jeg ikke være så sikker på at man ikke vil lade flexerne gå ned - ud fra den betragtning, at de eneste, der vil tabe på det er kridterne og bankerne.

Lade realkreditten gå ned, altså defaulte på en obligations serie ? Næppe. Hvis et af institutterne ikke kan møde dets forpligtelser bliver det nationaliseret, men obligationsejerne får deres penge.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Dernæst ville jeg ikke være så sikker på at man ikke vil lade flexerne gå ned - ud fra den betragtning, at de eneste, der vil tabe på det er kridterne og bankerne.

Lade realkreditten gå ned, altså defaulte på en obligations serie ?  Næppe. Hvis et af institutterne ikke kan møde dets forpligtelser bliver det nationaliseret, men obligationsejerne får deres penge.

Mvh
Cirb

Hvis obligationsejeren er banken selv? Det er det, Du hele tiden skal være opmærksom på!
Hvordan gik det lige Nykredit i Amagerbanksagen?

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Dernæst ville jeg ikke være så sikker på at man ikke vil lade flexerne gå ned - ud fra den betragtning, at de eneste, der vil tabe på det er kridterne og bankerne.

Lade realkreditten gå ned, altså defaulte på en obligations serie ?  Næppe. Hvis et af institutterne ikke kan møde dets forpligtelser bliver det nationaliseret, men obligationsejerne får deres penge.

Mvh
Cirb

Hvis obligationsejeren er banken selv? Det er det, Du hele tiden skal være opmærksom på!
Hvordan gik det lige Nykredit i Amagerbanksagen?

Det er vel det hyppigste og hele kernen i afpresningen.
Så tror jeg at det stadig er statsligt uacceptabelt at lade obligationerne defaulte.
Staten nationaliserer, indtræder i bankens sted, tager tabene og sælger de sørgelige rester til højest bydende. 

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:
Dernæst ville jeg ikke være så sikker på at man ikke vil lade flexerne gå ned - ud fra den betragtning, at de eneste, der vil tabe på det er kridterne og bankerne.

Lade realkreditten gå ned, altså defaulte på en obligations serie ?  Næppe. Hvis et af institutterne ikke kan møde dets forpligtelser bliver det nationaliseret, men obligationsejerne får deres penge.

Mvh
Cirb

Hvis obligationsejeren er banken selv? Det er det, Du hele tiden skal være opmærksom på!
Hvordan gik det lige Nykredit i Amagerbanksagen?

Det er vel det hyppigste og hele kernen i afpresningen.
Så tror jeg at det stadig er statsligt uacceptabelt at lade obligationerne defaulte.
Staten nationaliserer, indtræder i bankens sted, tager tabene og sælger de sørgelige rester til højest bydende. 

Mvh
Cirb

Det er jo lige det, staten IKKE gør.
De obligationer defaulter IKKE, de bliver tvangskonverterede til rigtige obligationer. Så kan kridterne sidde og glo på dem.
Hermed kan bankerne få lov til at betale for flextumperne - både renter og afdrag.
Øretæven falder i BANKERNE! De har nemlig ikke råd til, at lade folk gå på tvang, for dermed mister de deres lån på mellem 20 og 40% af ejendomsværdien.

Det er det hele øvelsen går ud på! For erhvervsudlånet af forskellig art, så vil langt hovedparten nemlig defaulte.

Staten tager da ikke noget som helst tab - slet ikke.

Ja det er jo det vigtigdte fra den forgangne uge - staten hjælper ikke. Hvordan denne "afgørelse"så tolkes i bankerne og ratingburaierne bliver spændende at se. De må jo "hjertens gerne" fortsætte som hidtil hidtil men agter de at gøre det når storebror har tilkendegivet at han ikke kommer dem til undsætning.

Om der bliver en samlet strategi eller bankerne går forskelige veje - afhængig af deres engagementer - det bliver ligeledes spændende at se. Måske allerede den nye uge giver et svar...

Merkur skrev:Ja det er jo det vigtigste fra den forgangne uge - staten hjælper ikke. Hvordan denne "afgørelse" så tolkes i bankerne og ratingbureauerne bliver spændende at se. De må jo "hjertens gerne" fortsætte som hidtil; men agter de at gøre det når storebror har tilkendegivet, at han ikke kommer dem til undsætning?

Om der bliver en samlet strategi eller bankerne går forskellige veje - afhængig af deres engagementer - det bliver ligeledes spændende at se. Måske allerede den nye uge giver et svar...

Hidtil har de ikke bestilt andet end at sabotere og komme med useriøse slag i luften.

Man har presset gode stabile udlån over i flexlort - hvilket kan ses af så mange - trods alt har afdrag på deres flex. Motivet er helt klart at skaffe ejendomsværdier ind under flexlortet, så loan-to-value på flexlortet ikke bliver for absurd.

Det er jo én af årsagerne til, at investorerne ikke vil røre ved flexlortet.
At Danske Bank låner penge ud til fallenter: Det må blive deres sag; men det skal sgu ikke ske for pensionspenge.

Det er i det hele taget en del af den strategi, at man vil pille de gode lån fra bankerne - og kreditinstitutterne - som man har fulgt med virksomhedsobligationerne.

De konverteringer, der eventuelt kommer vil komme på erhvervslivets flex med afdrag, fordi det er dem, der kan omlægges, fordi de ikke er insolvente!
Jeg formoder, at der vil komme konverteringer - simpelt hen fordi bankerne ikke kan skaffe likviditet til at købe eget flexlort. Nu har kurserne også bevæget sig så langt op på flexlort, at det bliver svært at holde dem over pari.

Jeg går ud fra, at det man gør fra - vel specielt Nykredit og BRF (de har været længst fremme i skoene) - er formentlig, at man på forunderlig vis laver repoforretninger, hvor man sælger f.eks. til kurs 99 og køber til kurs 100 tre måneder senere. Den begynder at blive utroværdig, når man sælger til kurs 100 mod at købe til kurs 102.
Långiver i repo-forretningen vil lide et tab, hvis ikke tilbagekøbet kan finde sted p.gr.a. manglende likviditet i banken eller kreditforeningen.
Långiver har selvfølgelig sikkerhed i flexlortet; men kun op til kurs 100. Kreditforeningen kan klare den - endnu - fordi der er et administrationsgebyr, der kan smides ind som ikke figurerer på nogen kupon.

Det er antagelig den trafik som pensionskasserne er blevet trætte af - specielt hvis de har skullet købe på 101 og sælge på 103.
Det er jo derfor flexrenten er så lav - og for nedadgående. Her skal man være opmærksom på, at reporäntan i Riksbanken er på 1%. Det gør Nordeas finansiering dyrere, hvorfor man har sænket flexrenten ved "auktionen".

Nu betyder udlånsrenten ikke en hujende fis i realøkonomien, når den er så lav, som den er.
Det betyder derimod en del, at investorerne ikke vil finde sig i det længere - og nu gennem det sidste år har investeret i udlandet - hollandsk naturgas og andet kryptisk. Det er milliarder, der er gået deres vej, fordi de ikke vil finde sig i at subsidiere bankernes uansvarlige udlån. Det er så livsfarligt for valutaen, for de penge kan komme retur med meget stor fart.
Det var det samme, der skete i Spanien - blot noget mere primitivt - hvor indlånene forsvandt til Tyskland. Det er noget vi bestemt ikke bliver populære på, hvis bankerne pludselig igen går i sort og man skal ud og låne.

Thomas skrev:Det er jo lige det, staten IKKE gør.
De obligationer defaulter IKKE, de bliver tvangskonverterede til rigtige obligationer. Så kan kridterne sidde og glo på dem.
Hermed kan bankerne få lov til at betale for flextumperne - både renter og afdrag.
Øretæven falder i BANKERNE! De har nemlig ikke råd til, at lade folk gå på tvang, for dermed mister de deres lån på mellem 20 og 40% af ejendomsværdien.

Det er det hele øvelsen går ud på! For erhvervsudlånet af forskellig art, så vil langt hovedparten nemlig defaulte.

Staten tager da ikke noget som helst tab - slet ikke.

Jeg tror vi taler lidt forbi hinanden. Når jeg siger at staten tager tab forestiller jeg mig, at den nationaliserer en kridte hvis den ikke betaler obligationsejerne. Derefter stopper (momentant) enhver yderligere rente-oprulning og fallenter bliver hevet på tvang.
Jeg tror ikke de banker der sikkert sidder med både de yderste 20 (40) % og flexlortet har penge til at stoppe hullet når det først er igang - så de ryger med. Dem tager staten så også, gennemtvinger tabene og sælger de sørgelig rester kridte, bank, ejendomme og obligationer til nogen med lidt penge på kistebunden - feks ATP    

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Thomas skrev:Det er jo lige det, staten IKKE gør.
De obligationer defaulter IKKE, de bliver tvangskonverterede til rigtige obligationer. Så kan kridterne sidde og glo på dem.
Hermed kan bankerne få lov til at betale for flextumperne - både renter og afdrag.
Øretæven falder i BANKERNE! De har nemlig ikke råd til, at lade folk gå på tvang, for dermed mister de deres lån på mellem 20 og 40% af ejendomsværdien.

Det er det hele øvelsen går ud på! For erhvervsudlånet af forskellig art, så vil langt hovedparten nemlig defaulte.

Staten tager da ikke noget som helst tab - slet ikke.

Jeg tror vi taler lidt forbi hinanden. Når jeg siger at staten tager tab forestiller jeg mig, at den nationaliserer en kridte hvis den ikke betaler obligationsejerne. Derefter stopper (momentant) enhver yderligere rente-oprulning og fallenter bliver hevet på tvang.
Jeg tror ikke de banker der sikkert sidder med både de yderste 20 (40) % og flexlortet har penge til at stoppe hullet når det først er igang - så de ryger med. Dem tager staten så også, gennemtvinger tabene og sælger de sørgelig rester kridte, bank, ejendomme og obligationer til nogen med lidt penge på kistebunden - feks ATP    

Mvh
Cirb

Også min model. På den måde blankes festaberne helt af som de første.

Jeg har også svært ved at se, hvordan folkedomstole og lynchmobs eller skulle kunne holdes i ro.

/BF

Omkring festaberne, så er det mit gæt at:

1. Flexrenten ender i det laveste niveau nogensinde her ved årsskiftet.
2. Om et år vil ejendomspriserne i hovedstadsområdet være steget 10-20%. Priserne i resten af landet vil være vigende.
3. Bidragssatserne kommer ikke til at falde.

Hvad der sker på lidt længere sigt er sværere.

Jeg opfatter ikke "flexredningen" som nogen statsgaranti, og kan ikke forstå dem, der mener det er det?