Erhvervs- og vækstministeret og flexlortet.

Noget kunne godt tyde på at der er en ukendt forklaring på hastværket - jeg ville have forventet at et sådan forslag - både det første og det andet - var klappet af af majoriteten af sektoren inden det blev præsenteret - men det ser ikke ud til at være tilfældet. Men der er nok ingen tvivl om at regering og nationalbank gør hvaf der er behov for og dermed den finder den mest optimale løsning for fremtiden.

Merkur skrev:Noget kunne godt tyde på at der er en ukendt forklaring på hastværket - jeg ville have forventet at et sådan forslag - både det første og det andet - var klappet af af majoriteten af sektoren inden det blev præsenteret - men det ser ikke ud til at være tilfældet. Men der er nok ingen tvivl om at regering og nationalbank gør hvaf der er behov for og dermed den finder den mest optimale løsning for fremtiden.

Njahh... Jeg har ikke hørt om en decideret bombning med droner i Stockholm og invasion i Skåne, der har været lidt øvelsesaktivitet; men ikke noget, der gør nas. Overfor svenskere er fredelige midler den absolut sidste udvej!

Men det ér en krisereaktion. Du kan se, hvordan NOK lige så stille og larmende skrider sammen. Det er man nødt til at forhindre breder sig: F.eks. i et massivt tilbagesalg af flexlort for at skaffe kontanter, fordi Nordea Norge er gået illikvid.

Siden efteråret sidste år med SAS, har det været én lang jeremiade med Nordea - Vattenfall er også kommet. Det er typiske tegn på en kreditklemme af en større bank, hvor man desperat forsøger at hjemkalde lån for at få likviditet til at støtte op om andre områder. Det er så ikke ubetinget dårligt for Danmark, for de priser aktiverne bliver afhændet til er næppe den bogførte værdi. Nordjyllandsværket vil Nordjyllands Region hverken eje eller have - og så begynder vi at tale om en alvorlig likviditetsklemme på Vattenfall.
Nu er det så tilsyneladende - og ikke overraskende - shipping, der er gået helt i knæ. 100 mia. SEK er også i den sammenhæng en slat penge.

Men loven skal jo først træde i kraft 2015.01.01!

Merkur skrev:Men loven skal jo først træde i kraft 2015.01.01!

Lovtekst med bemærkninger.

Lad os nu sige at auktionen fejler og at Fast obli m. afdrag er 5%

Investor og debitor får tvangskonverteret F1'ere til, lad os sige, 7% real.
Alle der ikke er insolvente konverterer ned til 5% Fast obli m. afdrag eller F3/F5
rest-gruppen beholder deres dårlige 7% lån.
Udover diverse bankgebyrer, er netto restultatet at boligmarkedet knækker i to:

-"De gode" invester får sine penge, debitor får et andet lån end F1.

-"De dårlige" insolvente, Subprime kunder med dyre obli lån, disse lån vil sandsynligvis falde i værdi/kurs (pga. risiko for misligholdelse) og investor vil tabe penge på kursen, mens subprime kunderne kan reducerer restgælden - hvis der er nogen der vil financierer dem.

Jomsviking skrev:Lad os nu sige at auktionen fejler og at Fast obli m. afdrag er 5%

Investor og debitor får tvangskonverteret  F1'ere til, lad os sige, 7% real.
Alle der ikke er insolvente konverterer ned til 5% Fast obli m. afdrag  eller F3/F5
rest-gruppen beholder deres dårlige 7% lån.
Udover diverse bankgebyrer, er netto restultatet at boligmarkedet knækker i to:

-"De gode" invester får sine penge, debitor får et andet lån end F1.

-"De dårlige" insolvente, Subprime kunder med dyre obli lån, disse lån vil sandsynligvis falde i værdi/kurs (pga. risiko for misligholdelse) og investor vil tabe penge på kursen, mens subprime kunderne kan reducerer restgælden - hvis der er nogen der vil financierer dem.  

Jeg tror Du skal hæfte Dig ved, at konverteringen til fast med afdrag sker i forbindelse med konkursbehandling el. lignende af et kreditinstitut.

Det giver ligesom en anden farve: Nemlig, at Nordea Danmark kan komme i en konkurssituation - men nok så meget, så er der nok tænkt på BRF vil jeg tro, for det har været en katastrofe, der ventede på at eksplodere i 6-7 år.

Det er måske i den retning vi skal se, fordi man har på et eller andet plan bragt Nordea Danmark under kontrol - siden de nu langer ud efter Norge.

Du mener at sigtet med loven er at have en "exit strategy" når et realkredit hus går ned: Låneportefoilen tvangskonverteres, antageligvis til debitors ulempe, og forventes derefter afviklet (nye lån optages) på normale markedsbetingelser - af debitor.

?

Jomsviking skrev:Du mener at sigtet med loven er at have en "exit strategy" når et realkredit hus går ned: Låneportefoilen tvangskonverteres, antageligvis til debitors ulempe, og forventes derefter afviklet (nye lån optages) på normale markedsbetingelser - af debitor.

?

Ja, og jeg tror det er så overhængende, at man fiser ud og snakker om alt muligt andet, så man kan få det gennem Tinget i tide.

Thomas skrev:

Merkur skrev:Men loven skal jo først træde i kraft 2015.01.01!

Lovtekst med bemærkninger.

Du må ige hjælpe mig lidt :-)

Fremgår der ikke af det vedhæftede forslag at det træder i kraft januar 2015 eller hvordan skal jeg forstå det?

Merkur skrev:

Thomas skrev:

Merkur skrev:Men loven skal jo først træde i kraft 2015.01.01!

Lovtekst med bemærkninger.

Du må ige hjælpe mig lidt :-)

Fremgår der ikke af det vedhæftede forslag at det træder i kraft januar 2015 eller hvordan skal jeg forstå det?

Hmmmm..... hvis jeg kan!

Omdannelse som nævnt i stk. 1, omfatter dels obligationer, hvoraf det af vilkårene fremgår, at de kan forlænges i henhold til bestemmelsen, og dels obligationer, hvor det af vilkårene fremgår af de er forlænget i henhold til bestemmelsen. Sidstnævnte vil være tilfældet, såfremt et institut vælger at ombytte de obligationer, som forlænges i henhold til § 21 a, stk. 1.

Da der er tale om obligationsvilkår, der følger direkte af lov, og som vil gælde alle fremtidige obligationsudstedelser til finansiering af variabelt forrentede lån, vil der ikke skulle ske tinglysning som følge af lovændringen, og der vil derfor heller ikke skulle betales tinglysningsafgift. Efterstillede panthavere vil dermed skulle respektere obligationsvilkårene uden, at der fortages fornyet tinglysning.

Bemærkningerne er langt fra klare!
Jeg tror - og det er en formodning - at skillelinien er de lånetilbud, der er givet og om der er udstedt obligationerne på dem eller ej.

Men der er helt klart tale om et paniktiltag, når spørgsmålet er om, der er udstedt obligationer på lånetilbud eller ej. Det tyder på BRF og deres platugleparkeringer. En ting er de ejendomme, der er i midlertidig besiddelse, som vel er oppe på lovens 20% af den ansvarlige kapital. Herudover har man jo svarende til adskillige herreder, der er anbragt hos platugler og Jeudan mv.
Hensigten med de parkeringsaftaler er at holde ejendommene udlejet - ikke at afhænde dem, for til de bogførte priser vil ingen investor røre ved dem, derfor tilbagekøbsaftalerne.

Det er så kringlet og svindlet, at det må være Ulrikke, der har fået kunder, som ønsker at levere tjenesteydelsen tilbage.

Første indikationer på året F1 auktioner med de gamle regler.

http://finanswatch.dk/Finansnyt/Realkredit/article6250411.ece?utm_source=Feed&utm_medium=top&1384774765517

Bemærk at det ganske fornuftigt angives at vi selv betaler gildet - men en opfodring til afdrag og ikke forbrug.

Men forbruget det kunne vi jo også godt bruge...

Er der noget jeg har misforstået?

Denne artikel angiver ikrafttrædelse 1. Jan (vi må forvente man mener 2014).

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249438.ece

Men i høringsmaterialet fremgår 1. Jan 2015

Gad vide hvad der er det rigtige? (Det hele forekommer en smule kaotisk med ændring af forslag, kort høringsperiode, manglende kommentering (hvad vi ved af) fra ratingbureauer - som loven vel tildels laves for...)

Ønsket om denne lovgivning er jo ikke kommet "over Night" på ministerens bord, med mindre vi snakker decideret krisestyring eller afværgning af større katastrofe som nogle har argumentet for. Men sidstnævnter går ikke godt i spænd med resultatet af de seneste auktioner (som jeg regerede til i forrige indlæg).

Merkur skrev:Er der noget jeg har misforstået?

Denne artikel angiver ikrafttrædelse 1. Jan (vi må forvente man mener 2014).

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249438.ece

Men i høringsmaterialet fremgår 1. Jan 2015

Gad vide hvad der er det rigtige? (Det hele forekommer en smule kaotisk med ændring af forslag, kort høringsperiode, manglende kommentering (hvad vi ved af) fra ratingbureauer - som loven vel tildels laves for...)

Ønsket om denne lovgivning er jo ikke kommet "over Night" på ministerens bord, med mindre vi snakker decideret krisestyring eller afværgning af større katastrofe som nogle har argumentet for. Men sidstnævnter går ikke godt i spænd med resultatet af de seneste auktioner (som jeg regerede til i forrige indlæg).

Det passer nemlig ganske fortrinligt til de seneste auktioner! Som det ser ud nu, så er det lykkedes bankerne og kridterne at få skaffet likviditet til at købe eget flexlort.
Det var det, man ikke turde løbe an på! Alene truslen om en fejlet auktion - det var jo det, der skete i 2008.

Hvor kridter og banker har skaffet likviditeten fra aner jeg ikke: Det er IKKE fra pensionskasserne, der er temmelig præcist 200 mia. i Nationalbanken i fredags. Det er heller ikke udlandet - al den stund at de sidste måneder er investorerne flygtet UD af landet.

Tilmed har investorerne slugt små 40 mia. i virksomhedsobligationer i sommer - uden at vippe med øjenbrynene. Vi taler i runde tal om 250-350 mia. som ikke er til rådighed. Det er faktisk det pengepolitiske udlån til bankerne, da det så værst ud.

Er dét ikke begrundelse nok for at kalde det en krise? Mon ikke?

Thomas skrev:

Merkur skrev:Er der noget jeg har misforstået?

Denne artikel angiver ikrafttrædelse 1. Jan (vi må forvente man mener 2014).

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249438.ece

Men i høringsmaterialet fremgår 1. Jan 2015

Gad vide hvad der er det rigtige? (Det hele forekommer en smule kaotisk med ændring af forslag, kort høringsperiode, manglende kommentering (hvad vi ved af) fra ratingbureauer - som loven vel tildels laves for...)

Ønsket om denne lovgivning er jo ikke kommet "over Night" på ministerens bord, med mindre vi snakker decideret krisestyring eller afværgning af større katastrofe som nogle har argumentet for. Men sidstnævnter går ikke godt i spænd med resultatet af de seneste auktioner (som jeg regerede til i forrige indlæg).

Det passer nemlig ganske fortrinligt til de seneste auktioner! Som det ser ud nu, så er det lykkedes bankerne og kridterne at få skaffet likviditet til at købe eget flexlort.
Det var det, man ikke turde løbe an på! Alene truslen om en fejlet auktion - det var jo det, der skete i 2008.

Hvor kridter og banker har skaffet likviditeten fra aner jeg ikke: Det er IKKE fra pensionskasserne, der er temmelig præcist 200 mia. i Nationalbanken i fredags. Det er heller ikke udlandet - al den stund at de sidste måneder er investorerne flygtet UD af landet.

Tilmed har investorerne slugt små 40 mia. i virksomhedsobligationer i sommer - uden at vippe med øjenbrynene. Vi taler i runde tal om 250-350 mia. som ikke er til rådighed. Det er faktisk det pengepolitiske udlån til bankerne, da det så værst ud.

Er dét ikke begrundelse nok for at kalde det en krise? Mon ikke?

Så besindede man sig fra bankerne.

Altså: Kridte har f.eks. 60 mia. i flexlort som forfalder - skal vi sige 30/11 - 13 til pari.
Nu køber kridte af sig selv 60 mia. i flexlort til indfrielse 30/11 - 14, som man lige har lavet. Når man så skal betale sig selv de 60 mia. pr. 30/11 - 13, så får man i stedet 60 mia. til indfrielse pr. 30/11 - 14 - til kurs pari.

Det eneste, der er sket er at flexlortet er forlænget med ét år uden rente. (så må kridte nøjes med administrationsbidraget, som også er uartigt).
Derfor mener Sass, at administrationsbidragene skal ned.
Hvis bankerne så ikke kan skaffe finansiering i den mellemliggende tid, så kan de teoretisk godt sælge deres eget flexlort; men det kan de så ikke alligevel, for så bliver det til en kurs under pari, hvorved kridte/bank får et omgående kurstab - og det vil de da så sandelig ikke!

Så nu udskyder man i 3 måneder til næste "auktion".

Ok hvis vi antager at denne strategi er korrekt - at man laver hele optrinnet med ministeren og lovforslag mv. For at få en auktion lettere igennem - dvs. Låne penge af nogle investorer som vi ikke kender til - så holder den jo kun max 2 gange... Og det løser jo på ingen måde årsagen eller skaber en løsning - det udskuder kun problematikken 1 år. Hvorfor vil ministeren mv. Stille sig til rådighed for dette?

Nationalbanken ser stadig afdrgafriheden som den største hurdle

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249110.ece

Merkur skrev:Ok hvis vi antager at denne strategi er korrekt - at man laver hele optrinnet med ministeren og lovforslag mv. For at få en auktion lettere igennem - dvs. Låne penge af nogle investorer som vi ikke kender til - så holder den jo kun max 2 gange... Og det løser jo på ingen måde årsagen eller skaber en løsning - det udskuder kun problematikken 1 år. Hvorfor vil ministeren mv. Stille sig til rådighed for dette?

Vel egentlig kun 3 mdr.

Hvorfor? Jo, fordi SIFI-lovgivningen træder vel først i kraft pr. 1/1 2014.
Efter den tid kan man umiddelbart gå ind og sætte sig på ledelsen så langt ned i organisationen, man gider.

Problemet er, at bomben ikke måtte springe akkurat før SIFI-lovgivningen, fordi bankerne og kridterne har lige akkurat en trussel som den i 2008.

Man vil ikke lade sig presse til nogen form for garanti som i 2008, fordi dem, der primært skal bære tabene er aktionærerne - ikke staten. Statsejede banker - fint - men ikke en bankejet stat: Det er sgu ikke Sverrig detteher!

Merkur skrev:Nationalbanken ser stadig afdrgafriheden som den største hurdle

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249110.ece

Det er nok lidt anderledes

Investorerne, hvem de end måtte være skal jo betales. Så køber kridte sit eget flexlort, til f.eks. kurs 99 og indløser den et år senere på kurs 100 plus renten, så er der lige akkurat til at betale rente; men ikke mere.

Det er såmænd ikke så meget den lave rente, der presser indtjeningen: Den lader man gå ud over indskyderne. Det er den lave udlånsrente, som gør at de gode udlån finder alternativ finansiering.

Selvfølgelig har Nationalbanken IKKE ændret opfattelse! Danmark skal ikke ind på en Spansk løsning, hvor renten på statsobligationen blev tvunget op i 7%.

Der er tale om ca. et BNP i flexlort som i givet fald skal finansieres ved udstedelse af statsobligationer.

Merkur skrev:Nationalbanken ser stadig afdrgafriheden som den største hurdle

http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/article6249110.ece

Far selv!

De lange rentetilpasningslån finansieret medobligationer med væsentlig kortere løbetid har således tilført realkreditinstitutternes balancer en banklignende egenskab, som de ikke tidligere har haft. Realkreditinstituttet kan opleve en situation, som ligner et "run". En form for risiko, der ikke tidligere var til stede.

Refinansieringsrisikoen flyttes over på investorerne, som er i stand til at prisfastsætte den. For realkreditinstitutterne begrænses risici til kreditrisiko, som oprindeligt var tanken med balanceprincippet.

Stiger renten imidlertid, vil renteændringen også fremover blive overvæltet på låntagerne. Hvis låntagerne ikke kan betale de højere renteudgifter, vil låntagers renterisiko vende tilbage til instituttet som en kreditrisiko. For at bevare investorernes tillid til realkreditsystemet er det derfor fortsat vigtigt at begrænse denne kreditrisiko.

Her er den:

Der vil derudover med lovforslaget blive skabt klarhed omkring, hvad der sker med ikke-forfinansierede realkreditobligationer under en eventuel afvikling af et realkreditinstitut, idet obligationerne omdannes til lange fastforrentede obligationer med samme betalingsrække som de bagvedliggende lån.

Eventuel og eventuel... Altså: Den kommende sikre afvikling af de eksisterende realkreditinstitutter vil redde den fast forrentede realkreditobligation.

Den sang fra far selv har jeg vist hørt et eller andet sted før  

tommyjo skrev:Den sang fra far selv har jeg vist hørt et eller andet sted før  

Der er lidt tvivl om hvem, der skriver af efter hvem.

Det skyldes måske, at den virkelige virkelighed er uvirkelig, når bankerne virkelig vil virke.
Den uvirkelige virkelighed er den virkelighed, der virker.
Den virkelige uvirkelighed virker ikke: Der bor boligejeren for altid.

Vil det virke? Det ved jeg virkelig ikke!

 

Men hvor bruge donkraft, når man kan tænke sig om ........

tror også det første far selv gør når han tænder pc'en er at trykke på linket til et lille ubetydeligt debatforum;))

tommyjo skrev:tror også det første far selv gør når han tænder pc'en er at trykke på linket til et lille ubetydeligt debatforum;))

Hmmm..... så er det godt at bruge tankeoverføring...... det vækker modtageren tidligt .... og badet i sved....  

Men jo, han skal nok lige se, hvad NSA har haft mulighed for at finde ud af........

Og nej.... Merkel er ikke specielt meddelsom......   Det er statsministeren til gengæld; men det drejer sig mest om stilletter. Heller ikke til megen gavn, da den indsigt ikke er anvendelig..... klæder ikke

Vestager derimod.....   .... meget distraherende.....

tankeoverføring a Jedi weapon )
Far selv skulle hellere snakke med Mr Neo han kender alt til nettet fremfor amatørerne fra NSA

tommyjo skrev:tankeoverføring a Jedi weapon )
Far selv skulle hellere snakke med Mr Neo han kender alt til nettet fremfor amatørerne fra NSA

I sin enkelhed er det et spørgsmål om at kunne sin teori!

Det er altså ikke noget, man lærer på et af bankskolens aftenkurser. Ikke dermed sagt, at den form for uddannelse ikke kan være relevant; men når man når op i vægtklasserne, så er det ikke nok at kunne vifte fluer væk - og se fornærmet ud.