Nationalbanken: Bankerne kører tæt på kanten.

Callesen:

I sidste måned blev reglerne strammet for landets syv største banker, så de bedre kan modstå en finansiel krise. Men de danske banker er fortsat dårligt polstret mod økonomisk nedtur.

Det vurderer direktør i Nationalbanken, Per Callesen, ifølge Information.

- Bankerne kører relativt tæt på kanten, og det vil de blive ved med, siger Per Callesen til Information.

Den vurdering kunne nok ikke være mere rigtig:

1. Alt, alt for stor en del af udlånet er reelt tabt: Man skjuler det med ikke at opkræve rente og afdrag, for det vil man ikke få alligevel.
   Den eneste måde disse syge udlån kan fjernes fra balancen på er gennem afskrivning og dermed udgiftsføring. Det betyder at alle tab vil betyde en tilsvarende reduktion af egenkapitalen. Når egenkapitalen så i forvejen er begrænset, så er der intet at tage af - derfor kan man ikke afskrive. Når man ikke kan afskrive vedbliver udlånet med at blomstre som et aktiv - trods at det de sidste mange år kun har været en møllesten om halsen.
   
2. Denne kendsgerning kan ikke holdes skjult for seriøse investorer (her regner jeg tåberne på Euroinvestor som de opblæste narrehoveder de er). En seriøs investor er f.eks. en pensionskasse med en langsigtet forpligtigelse. De seriøse investorer kunne ikke drømme om at tilføre bankerne ny kapital, som de ved vil forsvinde i sumpen af tabte fordringer med et hult "PLOP" - et halvt år efter vil disse banker komme jamrende igen efter nye penge, for dem de fik i går, tjo, dem må de nok medgive - ja, de forsvandt bare.
   
3. Den anden mulighed med forøget indtjening - den kan vi godt udelukke. Fornuftige debitorer har da ikke til sinds at betale for dem banken i sin tåbelighed lånte til - selvom den mest fatsvage mellem dem burde have opdaget, at de ikke havde en kinamands chance for at betale tilbage. Disse debitorer vil finde andre veje at få dækket deres kapitalbehov: En mulighed er ved ikke at udbetale udbytte og opgive tabsgivende forretninger - bare en ide til fri afbenyttelse, som om der var noget genialt i den betragtning, hvad der ikke er.
   Med investorer, der har vænnet sig til et beskedent afkast - bare de ser nogen af pengene igen - og debitorer, der nok er villige til at betale, men ikke at blive udsuget, så vil de to parter finde sammen: Udenom de eksisterende banker.

- Vi kører heldigvis med højere kapitalisering end det, vi havde før sammenbruddet, men det er ikke et regimeskifte, siger Per Callesen.

Den er straks mere tvivlsom. Det, der er sket er at renten er sænket og likviditet er tilført; men den forgangne tid betyder bare at debitorerne er kommet endnu mere bagud med betalingerne - og ingen kan eller vil gøre noget ved det.

Nationalbankdirektøren afviser dog, at han med udmeldingen om sårbare banker, kaster en opfordring ind på den politiske arena.

- Det er lige så meget en opfordring til bankerne selv, siger Per Callesen.

Det er den kontroversielle udmelding, når man tænker nærmere efter!

• På den ene side er det tindrende klart, at man fra politisk hold så sandelig ikke agter at redde de bestående banker fra døden - den (døden - altså) må bare ikke blive for brat. Man kan blive nødt til at nationalisere; men det bliver først efter at alle aktionærer, garanter og spekulanter har mistet alt. Jeg mener Vestjysk Bank har en offentlig ejerandel på 81% og aktierne er usælgelige, fordi opgjort i noget der blandt alkoholikere betegnes som ædru stand, så er "egenkapitalen" tabt både 2-3-4 gange.
  
• På den anden side er det lige så klart, at de bestående banker ikke hverken kan eller vil foretage sig noget positivt: De vil forsat hoppe rundt i skønmalende presse meddelelser og få slibrige vinkelskrivere til at brøle "FLOOT RESULTAT" banken kan stadig åbne døren - den bindr godt nok, men sådan er der jo altid noget, som sortseere og mørkemænd hæfter sig ved.
  
• Det, der mangler er den tredje side: Helt nye banker med frisk kapital, der begynder forfra med indskud og udlån. Det gælder også realkreditten. Realkreditten har så i særhed det problem, at ejendomværdierne er ren fiktion. Man finder ikke nogen ejendomme, der kan belånes. Man må lave en realkredit, der belåner højst 30-40% af en eller anden ejendomsvurdering, som naturligvis også plasker rundt i lokummet. Hvad salgsprisen er - ja? Det véd vi den er forkert. Der skulle ikke være noget til hinder for at låne 0,3 mio ud på en ejendom, der er vurderet til 1 mio.; men er handlet til ½.

Den socialdemokratiske erhvervsordfører, Benny Engelbrecht skrev:- Jeg er glad for, at Nationalbanken ikke er bange for at sige tingene, som de er. Det er nu en gang sådan, at det at være velkapitaliseret, det er ganske fornuftigt, siger han til Information.

Thomas skrev:
[*]Det, der mangler er den tredje side: Helt nye banker med frisk kapital, der begynder forfra med indskud og udlån.

Og det er så tilsyneladende ikke så nemt som det lyder?

HenningK skrev:

Thomas skrev:
[*]Det, der mangler er den tredje side: Helt nye banker med frisk kapital, der begynder forfra med indskud og udlån.

[*]
Og det er så tilsyneladende ikke så nemt som det lyder?

[*]Nej, det er det ikke.

Man kommer jo ikke uden om at problemet er at 1/4 mio. flextumper er redningsløst fallit. Det er den del af befolkningen, der tjener bedst. Det er hovedstanden, der er ved at trække landet i lokummet - hele tiden.

Det er vist deres tilmeldingshjemmeside der ikke er programmeret ordentligt - det ser jeg mere som begyndervanskeligheder end så meget andet.
det afgørende punkt er vel om deres netbank er velfungerende eller bliver det snart.

abbaratet skrev:Det er vist deres tilmeldingshjemmeside der ikke er programmeret ordentligt - det ser jeg mere som begyndervanskeligheder end så meget andet.
det afgørende punkt er vel om deres netbank er velfungerende eller bliver det snart.

Nu ved jeg så ikke helt, hvad Du mener med det.

Men Du ser nogle underlige banker komme med et "kanon!"-resultat. Ved nærmere eftersyn er der tale om, at man rokerer rundt på tabene.

Det, det drejer sig om for småbankernes vedkommende er tilsyneladende at få sorteret tabene til platuglebyggeriet fra landbrugstabene fra flextumperne.

Flextumperne er der ikke noget at gøre ved - for de skal også konsolideres hver for sig.

Det er ligesom en plan begynder at tegne sig, der kan have politisk forståelse og opbakning:

1) Udlejningsbyggeriet hænger tilsyneladende sammen med saneringen af entreprenørerne, hvor man tilsyneladende går på at opløse de bestående ingeniørfirmaer - og formentlig oprette nye. Der er vel efterhånden kun MT Højgaard tilbage af de store.
Man skal her formentlig se at få en entreprenørbranche, der kan blive en seriøs leverandør til de offentlige investeringer i infrastruktur, der kommer. En måde er at lade skidtet gå konkurs og så lade bankerne tage smerten fra de mindre leverandører. Det vil bankerne gøre - ikke af deres hjertes godhed; men fordi der hele tiden er truslen om at lade tvangsauktioner på byggerierne rive tæppet væk under dem.
Det er så også fornuftigt, at betale de små kreditorer. Hvis de bliver hængende, så vil de kunne blokere for alt for meget.

2) Erhvervsudlånene lader man til at pille helt fra bankerne via de store bankers investeringsbanker. Den mere korte driftsfinansiering vil blive branchernes eget problem, hvor momskreditterne komme til at spille sin rolle; men ellers vil driftskreditter gå på finansiering via egenkapital.
Mere konkrete investeringer vil skulle finansieres via virksomhedsobligationer. Tidligere omlagde virksomhederne deres realkreditlån, så de kunne frigøre kapital bundet i mursten, men det sker ikke mere. Her hænger man på flexlånene.
Tilsyneladende lader man bare de bestående faste med afdrag køre ud. Så må erhvervslivet så tage rentesmækket, når renteforhøjelsen kommer.

3) Landbruget hænger vel mest fordi man ikke kender den fremtidige slagteri og mejeristruktur. Jeg ser at ARLA er gået ind på det britiske mejerimarked for at sikre afsætningen. Hvordan engelsk landbrug vil klare omstillingen: Det bliver underligt.
Men ellers går man nok mest ind for at sikre den danske afsætning.
Tilsvarende er der store problemer med hvordan flæskeeksporten skal ske, for der skal investeres i slagterier med en høj forædlingsgrad til de europæiske forbrugere. Det er vel nok mere eller mindre planen at kineserne skal forsynes med affaldet - de vil jo ikke betale for det rigtige kød. Om der kommer en forhøjelse på forbrugerpriserne i Europa? Det kan godt ske; men det er langt fra sikkert. Der kommer en rationalisering ved at udskæringen foregår på slagteriet frem for hos slagter i butikken - den vil formentlig komme forbrugeren til gode.

4) Hele spørgsmålet om netbank hænger meget og blafrer. Det kunne jo godt - principielt set - flyttes helt ud af bankerne. Lidt som en gammeldags postgiro. Her mangler man så realkreditobligationen til at opsuge likviditeten.

5) Boligejerne - tja, de må blive, hvor de er. Problemet er, at jeg begynder at tro, at man har opgivet at redde realkreditobligationen. Små 60% af den udestående realkreditobligationsmasse er ejerboliger. Af det er kun 1/5 rigtige obligationer. Dvs. 1/8 af obligationsmassen. Det er helt klart utilstrækkeligt til pensionskassernes og bankernes behov, hvilket betyder, at skulle der komme en forbi, så bliver den snappet omgående. Dermed bliver realkreditobligationen illikvid, for den vil aldrig blive solgt - det vil nemlig betyde et kurstab, når renten stiger.


Godt ser det ikke ud.
Vi ser også at investorerne dels deponerer pengene i Nationalbanken til de kan få dem ud til virksomhedsobligationer - evt. udlejningsejendomme, når vi når så vidt, at priserne kommer så langt ned at der kan blive tale om et afkast - med de reducerede huslejer naturligvis.
Der ér omlagt til fast forrentet med afdrag i det støttede byggeri; men det er kun 4 mia. på 2500 mia. De obligationer kommer næppe nogen sinde på børsen; men vil blive solgt udenom. Det øvrige udlejningsbyggeri: Det afvikles tilsyneladende - her vil investorerne nok fremover investere i ejendommene direkte.
Vi ser en investorflugt til udlandet: En ting er de penge, der er deponeret i Nationalbanken; men hertil kommer de penge, der tager benene på nakken og investeres i udlandet i stedet for. Helt klart vil man ikke tages på sengen: Indsyltet i lavt forrentede realkreditter og dermed forbruge den opskrivningsreserve, som i de fleste tilfælde ikke er der.

Callesens bemærkning om, ".... at det vil de blive ved med." Det er en rimelig klar indikation af, at bankerne aldrig kommer til at tjene penge igen.

Danske Bank og Nordea har haft "pæne" resultater; men det er penge, der skal bruges til at vikle sig ud af internationale engagementer.

abbaratet skrev:Det er vist deres tilmeldingshjemmeside der ikke er programmeret ordentligt - det ser jeg mere som begyndervanskeligheder end så meget andet.

det afgørende punkt er vel om deres netbank er velfungerende eller bliver det snart.

Coop bygger vist på BEC's netbank, så den er ret sikkert okay...? Den bank, som jeg har, bruger samme netbank og den er såmænd ganske hæderlig for almindelig, praktisk anvendelse.

Jeg tænker selvfølgeligt bare mit når jeg læser om basale begynder-fejl. Hvis en bank ikke ka' holde styr på en hjemmeside med en håndfuld sider og en håndfuld produkter - og at de starter med at fucke rundt med om de i virkeligheden har Entercard's kunder som deres kunder eller ej... Jeg sidder efterladt med indtrykket af at det slet ikke er så nemt at bedrive ny bank. Men jeg er super-sympatisk overfor initiativet.

HenningK skrev:

abbaratet skrev:Det er vist deres tilmeldingshjemmeside der ikke er programmeret ordentligt - det ser jeg mere som begyndervanskeligheder end så meget andet.

det afgørende punkt er vel om deres netbank er velfungerende eller bliver det snart.

Coop bygger vist på BEC's netbank, så den er ret sikkert okay...? Den bank, som jeg har, bruger samme netbank og den er såmænd ganske hæderlig for almindelig, praktisk anvendelse.

Jeg tænker selvfølgeligt bare mit når jeg læser om basale begynder-fejl. Hvis en bank ikke ka' holde styr på en hjemmeside med en håndfuld sider og en håndfuld produkter - og at de starter med at fucke rundt med om de i virkeligheden har Entercard's kunder som deres kunder eller ej... Jeg sidder efterladt med indtrykket af at det slet ikke er så nemt at bedrive ny bank. Men jeg er super-sympatisk overfor initiativet.

Jeg tror ikke netbanker er noget særligt problem, fordi det vil blive udskilt. Det er så småt ved at ske, alene det, at den sidste bankdag i måneden skal bankerne have indbetalt overførslerne til Nationalbanken.

Jeg ser netbankerne køre helt uden om de etablerede banker - man vil ikke i længden tillade bankerne at lave deres underslæb med mønten.