Banker bremser boligsalg

Jeg vil opfordre til at man læser denne artikel:

http://www.information.dk/308275

Med særligt fokus på dette afsnit:

""Hustruens løn er for stor til, at han kan få kontanthjælp. Men ikke stor nok til at forsørge ham og børnene og samtidig betale renter på huset. Huset har været til salg et halvt år, men de kan ikke komme af med det. Banken vil heller ikke lade dem sætte prisen længere ned, for så kan de ikke betale deres boliglån tilbage.""[b]

Hvad fanden forstiller den bank sig? At de kan udskyde tabet et par måneder eller 5?

Hvis det var mig, ville jeg omgående sætte huset til salg til hvad jeg kunne få for det, få genhuset familien i en billig lejebolig, og så må mellemværendet med banken vente til senere. Alternativt bare flytte, stoppe med betalingerne og lade lortet gå på tvang.
Så snart manden stopper med at betale, bliver banken med et pludselig til at snakke med. Jeg ved hvad jeg taler om - har selv anvendt den model i 80'erne.

At manden så mener, at løsningen er at lade sig skille så han kan få kontant hjælp er sørgeligt, men historien illustrerer meget fint, at bankerne ikke skyr nogen midler for at skubbe tabene, og at de dermed selv er hovedårsagen til et dybfrossent boligmarked.

Historien viser også tydeligt konsekvenserne for meningmand, når boligpriserne er kommet for højt op. Det går godt i tider med konjukturfremgang, og så går det galt - meget galt.

Desværre er det jo folk selv der har bidraget til den udvikling på boligmarkedet som vi så.

Hvis nu alle købere fra 2004 og frem havde sagt " 4 mio ? , du kan da rende mig"

Så var priserne jo ikke steget i den grad.

Det er jo stadig et marked baseret på udbud og efterspørgsel.

dkguy66 skrev:
Det er jo stadig et marked baseret på udbud og efterspørgsel.

Det er jo netop den mekanisme banken her sætter ud af kraft, og dermed forhindre at boligpriserne falder yderligere, hvorved situationen på sigt ville løse sig selv.
Men når banker og kridter ikke vil acceptere billigere priser på boliger, ja så stopper handelen jo helt af sig selv, hvorefter selv samme hyler op om alt muligt?

Skyde sig selv i begge fødder på een gang?

Der giver jeg dig så ret.

Men i sidste ende så peger pilen jo på de, der ikke kunne købe stort og dyrt nok, blot fordi de kunne få det financieret til billige penge. ja ligefrem uden afdrag.

Og derfor har jeg altså heller ikke den store sympati med de, der nu sidder med røven i vandskorpen og er insolvente.

Flere tusinde danskere ville være bedst tjent med den model du brugte i 80'erne. Hvor mange danskere med en husstandsindkomsts på omkring 700.000 er ikke nede med 1.000.000, pga hushandel og studielån? De kommer aldrig ovenpå. De fleste har afdragsfrihed. Endnu. Ville de ikke være bedst stillede med at gå ind i nærmeste fremmede bank og oprette en lønkonto, og så stoppe betalingerne?

Jo hurtigere de gør det kommer de igennem gældssaneringen og kan om 7-8 år prøve igen. Alternativt kan de kæmpe i 4-5 år inden de må kaste håndklædet i ringen, og så tage deres 7-8 år uden kreditkort.

Hvorfor vente? Er det ikke penge ud af vinduet?

Det har længe været et ordsprog, at investering skal almindelige mennesker holde sig fra (fordi de ikke kan konkurrere med de professionelle). Jeg er fristet til lidt maliciøst at sige, at boliginvestering det skal almindelige mennesker holde sig fra (fordi de ikke kan konkurrere med de professionelle).

Udover det, så er det en tyk streg under noget, som jeg med en lidenskab a la Gorrion's hader, nemlig at vi her ser et eksempel på at samfundet belønner noget så umoralsk som skilsmisse. Det er helt helt galt, og det er sådan noget der gør at jeg må sige, at vi lever i et perverteret samfund.

Plyds skrev:Jeg vil opfordre til at man læser denne artikel:

http://www.information.dk/308275

Med særligt fokus på dette afsnit:

""Hustruens løn er for stor til, at han kan få kontanthjælp. Men ikke stor nok til at forsørge ham og børnene og samtidig betale renter på huset. Huset har været til salg et halvt år, men de kan ikke komme af med det. Banken vil heller ikke lade dem sætte prisen længere ned, for så kan de ikke betale deres boliglån tilbage.""

Hvad fanden forstiller den bank sig? At de kan udskyde tabet et par måneder eller 5?

[b]Hvis det var mig, ville jeg omgående sætte huset til salg til hvad jeg kunne få for det, få genhuset familien i en billig lejebolig, og så må mellemværendet med banken vente til senere. Alternativt bare flytte, stoppe med betalingerne og lade lortet gå på tvang.
Så snart manden stopper med at betale, bliver banken med et pludselig til at snakke med. Jeg ved hvad jeg taler om - har selv anvendt den model i 80'erne.

At manden så mener, at løsningen er at lade sig skille så han kan få kontant hjælp er sørgeligt, men historien illustrerer meget fint, at bankerne ikke skyr nogen midler for at skubbe tabene, og at de dermed selv er hovedårsagen til et dybfrossent boligmarked.

Historien viser også tydeligt konsekvenserne for meningmand, når boligpriserne er kommet for højt op. Det går godt i tider med konjukturfremgang, og så går det galt - meget galt.

Kan ikke lade sig gøre, for banken har pant i huset, hvorfor det kun kan sælges med bankens samtykke.

Sælger skal oprette en lønkonto i en ny bank, så vågner de nye husejere i den gamle bank.

peter777 skrev:Udover det, så er det en tyk streg under noget, som jeg med en lidenskab a la Gorrion's hader, nemlig at vi her ser et eksempel på at samfundet belønner noget så umoralsk som skilsmisse. Det er helt helt galt, og det er sådan noget der gør at jeg må sige, at vi lever i et perverteret samfund.

Det bliver bedre i 2013 - skilsmissen giver 20.000kr/år fradrag for at være enlig forsørger. Så har man 2 børn er det bare om at komme i gang med at udnytte det fradrag.

Velfærdssystemet er perverst! Man burde hellere forsøge at holde sammen på familien, den rest vi har tilbage i det nuværende samfund, er værd at kæmpe for! Alle undersøgelser peger i retning af at enlige forsørgere statistisk skaber flere sociale tilfælde, selvmordere, voldsmænd etc.

Der findes fantastiske enlige forsørgere der kæmper som løver/løvinder og får det til at køre og skaber dejlige skatteydere. Desværre kan de ikke udligne resten af de enlige forsørgere i statistikken.

donkstar skrev:Sælger skal oprette en lønkonto i en ny bank, så vågner de nye husejere i den gamle bank.

Lad nu være dit fjols!
Den handel kan ikke tinglyses - ikke uden banken og kridte skriftligt godkender.
Hvis det så endelig rent teknisk kunne lade sig gøre, så er det en tur i buret.

Thomas skrev:

donkstar skrev:Sælger skal oprette en lønkonto i en ny bank, så vågner de nye husejere i den gamle bank.

Lad nu være dit fjols!
Den handel kan ikke tinglyses - ikke uden banken og kridte skriftligt godkender.
Hvis det så endelig rent teknisk kunne lade sig gøre, så er det en tur i buret.

Det var vist ikke hvad donkstar mente - han påpegede bare, at hvis sælger demonstrerer at bankens direkte dræn på sælgers konto kan skæres af "over night" kunne en ny forhandlingsvilje opstå.

Jeg tror man skal passe på med at se det her som en overordnet politik fra bankernes side. Det kan IMHO lige så godt være resultatet af meget pressede kunderådgivere, der desperat prøver ikke at stå alt for lysende i sigtekornet ved næste fyringsrunde. Det er hverken i banken eller sælgers interesse at smide gode penge efter dårlige, men det kan måske (for en tid..) redde en bankmand fra selv at ende på gaden.

Derfor tror jeg heller ikke hverken Plyds eller donkstars råd er dårlige - men det bedste kunne måske være " få en advokat og forlang at få et møde med chefen".

Mvh
Cirb

NB. Jeg tror den virkelige "komplikation" her er at konen har fast arbejde og udsigt til at beholde det. Hun hæfter også for gælden.

[/quote]Kan ikke lade sig gøre, for banken har pant i huset, hvorfor det kun kan sælges med bankens samtykke.[/quote]

Netop - og så længe de sidder der i huset så bestemmer banken.
Men efter en høflig henvendelse til banken: "Vi stopper betalingen på lånet og flytter i leje bolig", så bliver banken pludselig "motiveret" til et slag til en anden og mere realistisk pris. (For nu handler det om at begrænse tabet, i stedet for at undgå det)
Ligger begge lån (udbetaling og realkredit) i sammen institut, så har man naturligvis et problem. En større eller mindre gæld ender familien naturligvis op med uanset hvad, men hovedfokus må ligge på at familien holdes samlet, og ikke på bankens behov for at undgå endnu en nedskrivning. Hvis banken vil forsvare sit pant til det yderste, er det jo bare at køre ned og aflevere nøglen, og ønske dem god fornøjelse med hus, pant osv.

Så må slagsmålet om den gæld det ender med vente til senere. Det nytter jo ikke, at man ikke kan købe mad til familien og tøj til ungerne, fordi der er en bank der vil have penge. Det er også ude i hampen at brække familien op, fordi banken ikke vil tillade et salg til dagens pris.

Man dør sku ikke af at være fallit, men man dør sku af ikke at få noget at spise, så i den sammenhæng, så må banke være bank, og man må se på muligheden for at overleve på fornuftigt niveau i en lejebolig til billige penge. Og så vil jeg nok tilføje, at jo længere de venter, jo større bliver problemet.

Plyds skrev:

Kan ikke lade sig gøre, for banken har pant i huset, hvorfor det kun kan sælges med bankens samtykke.

Netop - og så længe de sidder der i huset så bestemmer banken.
Men efter en høflig henvendelse til banken: "Vi stopper betalingen på lånet og flytter i leje bolig", så bliver banken pludselig "motiveret" til et salg til en anden og mere realistisk pris. (For nu handler det om at begrænse tabet, i stedet for at undgå det).

I det tilfælde vil banken være ligeglad, for den realistiske pris vil gøre hele bankens fordring til konstateret tab plus den garanti man har stillet. Så derfor vil de nægte salg. - banken vil under ingen omstændigheder være til at tale med før deres garanti overfor kridte er udløbet.

Ligger begge lån (udbetaling og realkredit) i sammen institut, så har man naturligvis et problem. En større eller mindre gæld ender familien naturligvis op med uanset hvad, men hovedfokus må ligge på at familien holdes samlet, og ikke på bankens behov for at undgå endnu en nedskrivning. Hvis banken vil forsvare sit pant til det yderste, er det jo bare at køre ned og aflevere nøglen, og ønske dem god fornøjelse med hus, pant osv.

Så må slagsmålet om den gæld det ender med vente til senere. Det nytter jo ikke, at man ikke kan købe mad til familien og tøj til ungerne, fordi der er en bank der vil have penge. Det er også ude i hampen at brække familien op, fordi banken ikke vil tillade et salg til dagens pris.

Man dør sku ikke af at være fallit, men man dør sku af ikke at få noget at spise, så i den sammenhæng, så må banke være bank, og man må se på muligheden for at overleve på fornuftigt niveau i en lejebolig til billige penge. Og så vil jeg nok tilføje, at jo længere de venter, jo større bliver problemet.
[/quote]

Det interessante tidspunkt er hvornår bankens garanti overfor kridte udløber.

@Thomas læs dog hvad jeg skriver, din tumbe!! (for at blive i dit bedrevidende sprogbrug)

@cirb Tak! Kunne ikke skrive det mere præcist selv

donkstar skrev:@Thomas læs dog hvad jeg skriver, din tumbe!! (for at blive i dit bedrevidende sprogbrug)

@cirb Tak! Kunne ikke skrive det mere præcist selv

Han har med statsgaranti fået fært og vejrer lugt af noget stort,Vi bør bære over med en grøn mand i dyb koncentrations udfald

Forstår ikke helt formuleringen "i dyb koncentrations udfald", men det er måske rigtigt...

[b]Plyds[/b] skrev:

Kan ikke lade sig gøre, for banken har pant i huset, hvorfor det kun kan sælges med bankens samtykke.[/quote]

Netop - og så længe de sidder der i huset så bestemmer banken.
Men efter en høflig henvendelse til banken: "Vi stopper betalingen på lånet og flytter i leje bolig", så bliver banken pludselig "motiveret" til et slag til en anden og mere realistisk pris. (For nu handler det om at begrænse tabet, i stedet for at undgå det)
Ligger begge lån (udbetaling og realkredit) i sammen institut, så har man naturligvis et problem. En større eller mindre gæld ender familien naturligvis op med uanset hvad, men hovedfokus må ligge på at familien holdes samlet, og ikke på bankens behov for at undgå endnu en nedskrivning. Hvis banken vil forsvare sit pant til det yderste, er det jo bare at køre ned og aflevere nøglen, og ønske dem god fornøjelse med hus, pant osv.

Så må slagsmålet om den gæld det ender med vente til senere. Det nytter jo ikke, at man ikke kan købe mad til familien og tøj til ungerne, fordi der er en bank der vil have penge. Det er også ude i hampen at brække familien op, fordi banken ikke vil tillade et salg til dagens pris.


Man dør sku ikke af at være fallit, men man dør sku af ikke at få noget at spise, så i den sammenhæng, så må banke være bank, og man må se på muligheden for at overleve på fornuftigt niveau i en lejebolig til billige penge. Og så vil jeg nok tilføje, at jo længere de venter, jo større bliver problemet.
[/quote]

Thomas:
I det tilfælde vil banken være ligeglad, for den realistiske pris vil gøre hele bankens fordring til konstateret tab plus den garanti man har stillet. Så derfor vil de nægte salg. - banken vil under ingen omstændigheder være til at tale med før deres garanti overfor kridte er udløbet.




Jeg har gode kilders info med to familier,her i reviret, der desperat vil sælge og tage tabet,de får sgu ikke lov af deres bank.
Trusler fra den ene familie (begge uden arbejde men alligevel godkendt for boligkøb i 00erne med løst arbejde) om at forlade huset i nattens mulm og mørke , preller af som vand på gåsen af deres flinke kunde råd,,,giver (banken ved sikkert at de ikke kan få hjælp ,da de er "formuende boligejere")

donkstar skrev:Forstår ikke helt formuleringen "i dyb koncentrations udfald", men det er måske rigtigt...

Du ved når hovedet er et andet sted .
Distræt,måske


Betydning:

så optaget af egne tanker at man ofte er uopmærksom over for sine omgivelser

Spørgsmålet er hvem der er distræt. Hvis man læste tråden fra ende til anden, synes jeg ikke der er nogen grund til at kalde mig et fjols, som en anden DumbAss gjorde. Jeg sagde jo ikke at man skule sætte huset på DBD.DK og sælge udenom banker eller kridter, eller lignende, hvilket jo er nonsens.

Jeg kender selv til en der har givet op. Flyttede lønnen over i et andet pengeinstitut og flyttede i lejebolig.

Boligen blev solgt til en pris der lige nøjagtigt gav kridten det de havde tilgode.

Nu venter der så et opgør med banken/gældssanering.

Min pointe er at rigtig mange var bedst tjent med den samme løsning. Jo hurtigere de kommer igang jo hurtigere er de igennem helvedet.

Og udover det er svært for alle, så er der en pointe hun vist bare ikke har lyst til at forstå....

Den er ellers blevet serveret ganske tydeligt....

»Jo, jeg har mine nedture, det må jeg erkende. Jeg har også søgt arbejde i nogle lokale tøjbutikker. En af dem skrev tilbage, at stillingen endnu ikke var besat, men at jeg ikke var kommet i betragtning - jamen, så siger jeg da tak for kaffe ...«.

Som nævnt ovenfor tror jeg en del af forklaringen på den først nævnte families kvaler kan findes i Charlottes skæbne og muligheder.

Der er sket et diskurs skifte i befolkningen. De holdninger og ytringer, der første gang førte til skabelsen af dette board, er nu ved at være gængse hen over kaffebordene og ligusterhækkene.

Mvh
Cirb

Cirb

Åh så sandt.

Bare se på debatten om kontanthjælp. Eller debatten om nedskæringer på alle former for overførselsindkomst, der er blevet HELT legitimt. Samtidig med de selvsamme personager råber på flere penge i skattelettelser for høje indkomster, skattefradrag til vedligehold af Rungstedboligen, man gav 10 mio kr for. Og balladn om efterlønnen, så man ikke kunne trække sig tilbage til skattebetalt frihed med en mega pensionsformue.

Og for at få mere selv benytter man alle perfide triks, så som at bruge Carina sagen, uden lige at fortælle at hun får en god klat pga hun har barn/ børn og uden dem, måtte nøjes med brt. 10.300 pr mdr.
Pensionister der har unddraget sig skat i 30 år op til 72% i skattefinanciering ved pensionsindbetaling, OG DE VIL DA NATURLIGVIS STADIG HAVE FOLKEPENSION på 68.000 oveni de 400-500.000 de rager til sig i skattebetalt pension.

Og en regering, der burde være rød, men som straks kaster sig over de svageste frem for at stramme op i det offentlige overforbrug, bla med betalt frokost, og en overflod af unødvendig personale pga rigide love og regler.

Så ja, du har helt ret. I dag er det legitimt, at opføre sig som i USA, hvor man i jagten på egen succes ikke skyer noget middel til at slagte dem, der i forvejen har det ringst.

klogeaage 35 skrev:
Jeg har gode kilders info med to familier,her i reviret, der desperat vil sælge og tage tabet,de får sgu ikke lov af deres bank.
Trusler fra den ene familie (begge uden arbejde men alligevel godkendt for boligkøb i 00erne med løst arbejde) om at forlade huset i nattens mulm og mørke , preller af som vand på gåsen af deres flinke kunde råd,,,giver (banken ved sikkert at de ikke kan få hjælp ,da de er "formuende boligejere")

Sagen er, at det ikke nytter med at true. Nej - man finder en anden bank, får lønnen ind i den, og stopper med betalingerne til den gamle bank.
Efterfølgende, så er det til forhandlingsbordet eller også må man lade tingene gå sin skæve gang. Når / hvis huset bliver solgt - på den ene eller den anden måde, så flytter man i leje bolig, og kan så evt. forhandle omkring afvikling af den tilbageværende gæld. Måske er det endda bedre for familien at flytte i lejebolig med det samme.

Pointen er stadig, at man selv skal tage styringen, for bankens interesse er at fastholde den nuværende situation, for ikke at skulle bogføre et tab - stort eller lille. Derfor er den nødvendigt at tvinge dem i en situations hvor de må forholde sig til den nye virkelighed, hvor kunden har stoppet betalingerne.

Det er jo en ærlig sag, at man er kommet i en situation hvor der mangler betalingsevne trods vilje til betaling.

donkstar skrev:Spørgsmålet er hvem der er distræt. Hvis man læste tråden fra ende til anden, synes jeg ikke der er nogen grund til at kalde mig et fjols, som en anden DumbAss gjorde. Jeg sagde jo ikke at man skule sætte huset på DBD.DK og sælge udenom banker eller kridter, eller lignende, hvilket jo er nonsens.

Jeg kender selv til en der har givet op. Flyttede lønnen over i et andet pengeinstitut og flyttede i lejebolig.

Boligen blev solgt til en pris der lige nøjagtigt gav kridten det de havde tilgode.

Nu venter der så et opgør med banken/gældssanering.

Min pointe er at rigtig mange var bedst tjent med den samme løsning. Jo hurtigere de kommer igang jo hurtigere er de igennem helvedet.

Problemet ligger et andet sted!

De fleste ejendomshandler er finansieret af banker, hvor banken finansierer de yderste 20%; men garanterer yderligere 20%. Denne garanti får banken så administrationsbidraget på skiven 60-80% for - læg mærke til at det bidrag svulmer. Problemet er at den garanti er tidsbegrænset! Jeg mener konsulenten engang nævnte, at de garantier udløber efter 7 år.

Det betyder, at bankerne er interesserede i at holde debitor flydende INDTIL garantien udløber. Indtil da vil banken evt. betale renterne til kreditforeningen og "renterulle" gælden op.
Den "forståelse" holder op i samme sekund garantien udløber.

Sagen er for banken (og bankerne internt i koncernen er ikke mere forstående end overfor 3. mand), at INDTIL garantien udløber, står de til at miste 40% af købssummen. Dagen efter udløb mister de kun 20% plus hvilken renteoprulning de nu har lavet.
Kreditforeningen vil INDTIL garantien udløber byde de 60% på tvang - bagefter 80%.

Derfor VIL bankerne IKKE tolerere at ejendommen bliver sat til solgt under gammel pris.

Problemet er nu, at 2005 plus 7 er 2012 - evt. 2013 -og fra nu af vil bankerne smide flextumperne i lokumstønden.