Rentestigning?

"Ice age" min røv.
Det der er jeg helt sikker på kan beskrives ved almindelige begreber inden for system dynamik.

Systemet undergår faseskift til nye ligevægtspunkter/cycler. Under faseskiftet befinder systemet sig i en kvasi stabil fase, der giver anledning til voldsomme transistenter (kriser), før systemet svinger ind på det nye ligevægtspunkt/cycle.

Det er selvfølgelig interessant at betragte ligevægtspunkterne/cyclerne:
Man kan se at ligevægtspunkterne(cyclerne) aftager i magnitude - det går altså dårligere og dårligere. Trikset er derfor at flytte ligevægtspunkterne i gavnlig retning, hvilket jeg med begrænset indsigt i økonomi går ud fra har at gøre med strukturelle reformer og andre makroøkonomiske tiltag. Resten er bare "vejr og vind" og "spark til bolden" (der selvfølgelig falder ned igen - til ligevægtspunktet).

Med en meget bred pensel, så får man den ide at QE kan gøre gavn i transistent fasen ved at påvirke transistenten, så man undgår de dybe "huller", men QE vil ikke påvirke ligevægtspunktet, som økonomien, ustoppeligt, søger hen i mod.

[quote="Jomsviking"]"Ice age" min røv.

Ja, fint nok:D, men hvis jeg forstår dig korrekt (altid vanskeligt med ingeniører:D), så er der vel ikke noget modstridende i det du siger og som Edwards fremfører.

All QE is doing here is kicking the can down the road and in the process inflating asset bubbles to reduce the need for deleveraging. I can see both sides of the argument and wouldn't categorize myself as either an Austrian or a Krugmanite, but I do strongly believe that QE will ultimately make things worse in the long run rather than better.

Edwards concludes:
I tend to agree with that view. The economic reality in the West will force further rounds of QE. And in addition do not forget one over-riding structural trend towards fiscal insolvency and unlimited money printing.

[Governments] will take the path of least resistance, which is to print their way out of this looming fiscal catastrophe. Marc Faber is right. QE99 here we come.

Han er vel sådant set enig i:
"Resten er bare "vejr og vind" og "spark til bolden" (der selvfølgelig falder ned igen - til ligevægtspunktet)."

Jeg er sådan set ikke uenig i hans konklusioner. Men jeg ved så lidt om økonomi...

Men jeg føler at mange økonomers konstante og usunde fokus på cycler og deres amplituder og perioder får dem til at miste en kerneindsigt i det dynamiske system, som økonomien ser ud til at være.

Det er selvfølgelig ren gætværk fra min side, men det afgørende må være hvor, om noget sted, er økonomiens ligevægtspunkter/cykler.

Antager vi at
"meget er godt"
- Hvis en BMW er godt, må to BMW'ere være bedre.

"Store udsving er dårligt"
- Der tabes mange værdier når f.eks. kaffebonden går på røven og skal starte forfra.

"En stabil udvikling er bedre end en ustabil"
Hvis vi føler os sikre på fremtiden, tør vi investere i denne.


Så bliver udfordringen at
Ad 1) Hæve magnituden af ligevægtspunkt(erne)/cycler (hæve niveauet).
Og det er sandsynligvis noget med at øge produktivitet, flere mennesker m.m.
Sådan at økonomien kommer til at svinge omkring et højere niveau.

Ad 2) Amplituden af svingningerne omkrig ligevægtspunktet skal formindskes. F.eks. ved at bruge financielle instrumenter i en kontra cyclisk facon. Man kan kalde dette for en pertubation af løsningen, vi sparker eller bremser for at holde udsvingende nede. MEN, man skal passe på med at sparke for hårdt eller bremse for meget, for får vi kastet økonomien ("løsningen" til systemet) langt nok væk fra sit ligevægtspunkt, risikerer vi at at økonomien (løsningen) forlader attraktionsbassinet omkring sit nuværende ligevægtspunkt og bevæger sig hen til et andet (stabilt) ligevægtspunkt (det kan i princippet både være godt som dårligt)

Stabiliteten er jo den svære - vi vil gerne have en jævn udvikling, men fordi vi gerne vil være rigere og fordi vi gerne vil minimere de lokale udsving så tvinges vi til at påvirke systemet via dets parametrer , og vi ved ikke rigtigt hvad der sker når vi gør det.
Når den sidste rigtige neger, Robert Mugabe, besluttede sig for at hælde de hvide farmere ud, så pertuberede han egentlig ikke økonomien (det var jo blot et spørgsmål om ejerskab), der skete bare det at det stabile ligevægtspunkt som Zimbawes økonomi svingede omkring blev ustabilt og økonomien fandt et nyt ligevægtspunkt, der hed sult.
Det gamle ligevægtspunkt var stabilt bl.a. fordi der var nogen der stod op om morgenen og fik tingene gjort og kornet høstet, da de forsvandt, ja så ændrede forholdene sig.
Et andet, som jeg mener er ganske realistsk, scenario er at på et tidspunkt bliver "vi" tilstrækkeligt rige/ressource forbrugende til at vores på det tidspunkt stabile ligevægtspunkt bliver ustabilt (f.eks. ved at temperaturen stiger dramatisk som følge af forurening) og økonomien søger mod et nyt stabilt ligevægtspunkt, der f.eks. kunne være "uden mennesker".

AFR, under inspiration for det anglophone udland, pertuberede økonomien ved den massive låntagning i bl.a. boliger. Men fjolset gjorde det så voldsomt at den fine udvikling landet havde haft op gennem slut firserne og halvfemserne (den "sti" ligevægtspunktet fulgte) ikke blev ustabilt, men økonomien blev kastet bort fra den - og igennem en krise (transistenten) ser det ud til at økonomien har svinget sig ind på et nyt ligevægtspunkt - som er på et lavere niveau. Det interessante er hvilken "sti" dette ligevægtspunkt vil følge - kigger man på udviklingen i boligpriser kunne det godt se ud til at stien indtil videre fører ned ad - men svinger omkring denne faldende "tendens". Måske endnu mere interessant: Kan vi gøre noget så vi kommer tilbage på den gode gamle sti - hvad er det vi skal ændre, hvilket spark skal vi give økonomien for at komme tilbage til de gode tider - muligheden må jo være der?? - lige som muligheden for at det gik dårligt var der tilbage i 2006-2008. eller er det en umulighed? Er det ireversibelt, har systemet skiftet karakter for evigt?

Jeg tror det sidste, og derfor tror jeg også at økonomi i et historisk perspektivt er en tåbelig forteelse.

Cirb skrev:

Thomas skrev:Det kan da godt være; men den lukker hurtigt igen, fordi den går vildt over pari.

Enten misser du hvor voldsomt det der er sket idag er eller også overvurderer jeg det i min manglende erfaring med obligationer.
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/35pct-nordea-sdro-2044/6896444
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/3pct-nordea-ann-sdro-2044/10160874
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/4pct-nordea-ann-sdro-2044/4205263

Hvis du går tilbage og sammenligner med balladen i 2008 kan du finde noget der ligner (du skal sætte grafen på maks tid), men det er det niveau, vi taler om
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/5pct-nordea-oa-2038/485371

Mvh
Cirb

Nu er 3.5 % 2044 SDRO på vej mod at lukke igen. For en uge siden var det 4 % der var på til at åbne. Det er gået næsten lige så hurtigt op, som det gik ned.
Hvis i prøver at kigge tilbage i graferne så er den her størrelse udsving altså ikke normale.
Ser iøvrigt ud til at Nordea i løber af også har oprettet en 2044 SDRO 5 % - de vil vist være forberedte på hvad som helst....

Mvh
Cirb

Det går saftsusende mig hurtigt - flexerne når ikke at kommer over i fast under 5%

Plyds skrev:Det går saftsusende mig hurtigt - flexerne når ikke at kommer over i fast under 5%

Jeg har udtrykt mig uklart - obligationerne stiger og renten falder....
Men ja, det går hurtigt. Frem og tilbage.

Mvh
Cirb

Jomsviking skrev:
AFR, under inspiration for det anglophone udland, pertuberede økonomien ved den massive låntagning i bl.a. boliger. Men fjolset gjorde det så voldsomt at den fine udvikling landet havde haft op gennem slut firserne og halvfemserne (den "sti" ligevægtspunktet fulgte) ikke blev ustabilt, men økonomien blev kastet bort fra den -  og igennem en krise (transistenten) ser det ud til at økonomien har svinget sig ind på et nyt ligevægtspunkt - som er på et lavere niveau. Det interessante er hvilken "sti" dette ligevægtspunkt vil følge - kigger man på udviklingen i boligpriser kunne det godt se ud til at stien indtil videre fører ned ad - men svinger omkring denne faldende "tendens". Måske endnu mere interessant: Kan vi gøre noget så vi kommer tilbage på den gode gamle sti - hvad er det vi skal ændre, hvilket spark skal vi give økonomien for at komme tilbage til de gode tider - muligheden må jo være der?? - lige som muligheden for at det gik dårligt var der tilbage i 2006-2008. eller er det en umulighed? Er det ireversibelt, har systemet skiftet karakter for evigt?

Jeg tror det sidste, og derfor tror jeg også at økonomi i et historisk perspektivt er en tåbelig forteelse.  

Her ville det måske have været passende at indføre begreberne "stabil" og "ustabil" ligevægt. I.e. en lod der hænger stille for enden af en lang snor og en blyant der står på ryggen af en galoperende elefant.

Som jeg ser det, så var det gode gamle danske realkreditsystem (sikkerhed skal eksistere 1:1 og nedbetalingen skal være løbende) stabilt i sine ca. første 200 år. Det nyere og langt mere gearede og risikolystne system (pengene skal ud og arbejde) var simpelthen født med tendens til at gå mod stigende ustabilitet.

/BF

BamsesFar skrev:

Her ville det måske have været passende at indføre begreberne "stabil" og "ustabil" ligevægt. I.e. en lod der hænger stille for enden af en lang snor og en blyant der står på ryggen af en galoperende elefant.

Som jeg ser det, så var det gode gamle danske realkreditsystem (sikkerhed skal eksistere 1:1 og nedbetalingen skal være løbende) stabilt i sine ca. første 200 år. Det nyere og langt mere gearede og risikolystne system (pengene skal ud og arbejde) var simpelthen født med tendens til at gå mod stigende ustabilitet.

/BF

Det har Du mere end almindelig ret i.

Som jeg ser det er hovedproblemet lige nu, at Nordea skulle tæves på plads af svenskerne. Nationalbanken garanterer altså IKKE for en svensk bank.

Det er nok gået nogenlunde på plads nu. De valutabevægelser, der er koster formentlig Nordea penge.
Derfor skulle flexlortet fra Nordea låses inde til en kurs ingen vil købe til.

Nu skal der så en rentestigning til, så bankerne vil tabe penge på at sælge lortet.

Det skulle betyde, at de serier, der åbnes er lavt forrentede fast annuiteter. Men det sker ikke, fordi så vil bankerne tabe penge på det høje administrationsbidrag.
Det bankerne så gør er at forlænge løbetiderne.
Nu klemmer man så bankerne på likviditeten, så de bliver nød til - på et tidspunkt - at åbne lavt forrentede annuiteter, så debitorerne med fordel kan skifte til annuiteterne - fast forrentede.

Det går godt nok trægt.

Flexlort

Danske pensionsselskaber har i maj købt danske realkreditobligationer for 4 mia. kr. Købet kommer efter fire måneder, hvor selskaberne samlet nedbragte deres beholdning med 38 mia. kr.

Reduktionen siden årsskiftet kan bl.a. tilskrives, at pensionsselskaberne har valgt ikke at genplacere udløbne rentetilpasningsobligationer. Deres beholdning af korte realkreditobligationer med restløbetid på højst 3 år er således reduceret med 50 mia. kr. i år. Til gengæld har selskaberne vist pæn interesse for fastforrentede obligationer med en restløbetid over 20 år, som de har øget beholdningen af med 6 mia. kr.

Så lukkede SDRO 3.5 % 2044 og OA versionen er over 99 igen....
Tivoli.

Mvh
Cirb

Fredag 2 minutter i lukketid

Det kan godt ske at blive sjovt.....

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Fredag 2 minutter i lukketid

Det kan godt ske at blive sjovt.....

Mvh
Cirb

Der sker meget sjovt  

klogeaage 35 skrev:

Cirb skrev:Fredag 2 minutter i lukketid

Det kan godt ske at blive sjovt.....

Mvh
Cirb

Guld er nede i 1215 $/oz og sølv i 18,80 $/oz lige nu.

Det interessante er at det er $, der stiger - eller rettere €, der falder.

Nogen burde lære de barnagtige bankidioter det fundamentale i arbitrage regning.

Altså, at sælge i den valuta, der er gået ned og købe i den, der er gået op - det er opskriften på ruin.

Men hva' - hvem var det, der sagde at kinøjserne vil overtage verden?

Der sker godt nok ikke alverden med obligationerne.....

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Der sker godt nok ikke alverden med obligationerne.....

Mvh
Cirb

Nej, selvfølgelig gør der ikke det!

De fast forrentede annuiteter er for længst købt af pensionskasserne, og dem vil de IKKE af med.

Flexlortet er boltet inde i bankernes opkøb af egen afføring.

Thomas skrev:

Cirb skrev:Der sker godt nok ikke alverden med obligationerne.....

Mvh
Cirb

De fast forrentede annuiteter er for længst købt af pensionskasserne, og dem vil de IKKE af med.

Det var ikke billedet i sidste uge...

Mvh
Cirb

Ja ja - det hopper lidt op og ned, men der har været pæne kursfald på obligationerne - og der stigende renter - i en længere periode nu. Det har vi set før, og når det blev for "realistisk" kom der en ny omgang QE - gratis penge til bankerne til opkøb.
Slutter det - så får vi seriøse rentestigninger. P.t. ligger vi vel i 3,5% + o,5% bidrag, på boliglånene.
http://www.euroinvestor.dk/markeder/obligationer/europa/danmark

(PS kurser på flexlort er ikke noget "man" beskæftiger sig med)

Cirb skrev:

Thomas skrev:

Cirb skrev:Der sker godt nok ikke alverden med obligationerne.....

Mvh
Cirb

De fast forrentede annuiteter er for længst købt af pensionskasserne, og dem vil de IKKE af med.

Det var ikke billedet i sidste uge...

Mvh
Cirb

Hvis jeg skal være ærlig, så har man opgivet børsen. Jörg Asmussen troede jo heller ikke Vestager over dørtærsklen.
Det man vil gøre er at konvertere nogle af de større udlejningsbyggerier, der har flex med afdrag - ligeledes formentlig landbrug i samme situation.

Dem vil man så tilbyde en udvalgt kreds af investorer udenom børsen.

Boligejerne har man opgivet.

Problemet er, at det ikke vil være muligt at redde boligejerne ved at købe flexlort og udstede statobligationer. 100 mia. EUR i udstedelse af statsobligationer - det kan ikke lade sig gøre - ikke uden at vælte kronen helt. Så det sker ikke.

Cirb skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:Det kan da godt være; men den lukker hurtigt igen, fordi den går vildt over pari.

Enten misser du hvor voldsomt det der er sket idag er eller også overvurderer jeg det i min manglende erfaring med obligationer.
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/35pct-nordea-sdro-2044/6896444
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/3pct-nordea-ann-sdro-2044/10160874
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/4pct-nordea-ann-sdro-2044/4205263

Hvis du går tilbage og sammenligner med balladen i 2008 kan du finde noget der ligner (du skal sætte grafen på maks tid), men det er det niveau, vi taler om
http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen-fixed-income/5pct-nordea-oa-2038/485371

Mvh
Cirb

Nu er 3.5 % 2044 SDRO på vej mod at lukke igen. For en uge siden var det 4 % der var på til at åbne. Det er gået næsten lige så hurtigt op, som det gik ned.
Hvis i prøver at kigge tilbage i graferne så er den her størrelse udsving altså ikke normale.
Ser iøvrigt ud til at Nordea i løber af også har oprettet en 2044 SDRO 5 % - de vil vist være forberedte på hvad som helst....

Mvh
Cirb

Efter den voldsomme uge 26 har RK renterne bevæget sig sidelæns med pil nedad efterfølgende - her til weekenden er 3.5 % SDRO 2044 lukket ved børsens lukning og det åbne fastforrentede er igen 3 %.
Jeg forstår det ikke - men hvis jeg (for alvor) gjorde skrev jeg nok ikke her.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:
Efter den voldsomme uge 26 har RK renterne bevæget sig sidelæns med pil nedad efterfølgende - her til weekenden er 3.5 % SDRO 2044 lukket ved børsens lukning og det åbne fastforrentede er igen 3 %.
Jeg forstår det ikke - men hvis jeg (for alvor) gjorde skrev jeg nok ikke her.

Mvh
Cirb

Det mest fair er vel nok at sige, at alle kan miste orienteringen på et tidspunkt som dette.

Jeg tror Du skal lægge mærke til at SEK falder. Den er faldet fra 87 DKK/100 SEK til 85 DKK; men hvis jeg ikke tager fejl, så er den dækket af mellem Riksbanken og Nationalbanken, således, at en valuta gevinst vil komme omgående tilbage i hovedet som et tab på et tilsvarende lån. som Riksbanken har ydet Nordea.

Det har sådan set været Nordea, der har hængt i bremsen mht. at få nedsat den lange rente, så mest muligt af flexlortet kan komme over på fastforrentede annuiteter.
Det er formentlig baggrunden for det pengepolitiske lån på 3,4 mia. som jeg tror er ydet til BRF med ½ års løbetid - og de hysteriske meldinger om stigende priser på ejerligheder - et skrigeri, der er så skingert, at selv Danske Bank finder det smagløst.

Det er så meget mere uheldigt, som at det kommer her samtidig med at der er en virkelig stor valutakrise, hvor alle metalråstof eksporterende lande reelt har foretaget devalueringer, så det hiver og slider i USD.
Læg mærke til at USD og SEK bevæger sig tildels modsat. Ingen tvivl om, at SEK har ligget mere end højt, hvilket ifht. USD har skadet svensk erhvervsliv.

Men det er et helvedes tidspunkt, fordi med stigende fødevarepriser, så skal kineserne ud at bruge penge - og det bliver nok i et omfang, så det vil trykke USD. Der må være arbejdsløshedskonsekvenser i Kina af den opbremsning - og når så fødevarepriserne også stiger, så har vi opskriften på alvorlige uroligheder.

Et tilbagesalg af amerikanske statsobligationer for at betale købmanden, vil give et kurstab/rentestigning.

De sidste dages faldende renter skal ses i lyset af de seneste offentliggjorte inflationstal. Investorerne til de rentebærende papirer er tilfredse med et mindre direkte afkast (er nødt til at være det). Der er ingen kreditrisiko ved danske stats- og realkreditobligationer, hvorfor der også vil være udsigt til fortsat rentefald i de kommende måneder.

Stigningen i renterne de sidste par uger synes en afledt effekt af de meget voldsomme rentebevægelser i USA, som der findes flere forklaringer på. Udsigten for de europæiske landes økonomier er tydeligvis negativ. Der er udsigt til at Grækenland og Portugal vil misligholde deres låneforplgtelser. I anden række står Spanien og Italien. Desuden falder tysk eksport og industriproduktion.

Inflation hvid graf
10-årig rente gul graf
2-årig rente grøn graf

http://www.demetra.dk/finansblog/den-danske-inflation-tangerer-de-tidligere-bunde/

Matthew skrev:De sidste dages faldende renter skal ses i lyset af de seneste offentliggjorte inflationstal. Investorerne til de rentebærende papirer er tilfredse med et mindre direkte afkast (er nødt til at være det). Der er ingen kreditrisiko ved danske stats- og realkreditobligationer, hvorfor der også vil være udsigt til fortsat rentefald i de kommende måneder.

Hmmm.... ja og nej: Danske Stat: Nej! Mht. til realkreditterne, så er problemstillingen mere kompleks! De lange fast forrentede annuiteter er risikofrie; men flexlortet er livsfarligt!
Alene den omstændighed at afdragsfrit flexlort er 2/3 af BNP betyder, at det er tvivlsomt om det overhovedet kan dækkes af staten, selvom det skulle være politisk opportunt.

Stigningen i renterne de sidste par uger synes en afledt effekt af de meget voldsomme rentebevægelser i USA, som der findes flere forklaringer på.

Nu er problemet med renteniveauet i USA formentlig reelt forbundet med, at Kina skal til at realisere en del af formuen for at købe fødevarer. Hverken jeg eller det kinesiske styre kan overskue konsekvenserne af en sultende hob arbejdsløse kinesere.
Nu er der tale om så enorme mængder af statsobligationer, at selv en mindre veksling nødvendigvis må give store bølger.

Udsigten for de europæiske landes økonomier er tydeligvis negativ. Der er udsigt til at Grækenland og Portugal vil misligholde deres låneforplgtelser. I anden række står Spanien og Italien. Desuden falder tysk eksport og industriproduktion.

Inflation hvid graf
10-årig rente gul graf
2-årig rente grøn graf

http://www.demetra.dk/finansblog/den-danske-inflation-tangerer-de-tidligere-bunde/

Nu er Sydeuropa et problem, som man er ved at have overblik over. Sagen er jo, at man kan i de lande dække forpligtigelserne gennem beskatning - dels af skatteunddragelse, dels af beskatning af pensionerne. Specielt pensionsbeskatningen vil man gøre hvad det skal være for at undgå - men det går nu nok bare ikke.

Den tyske eksporttilbagegang er nok ret beset heller ikke så væsentlig: Der er et stort investeringsefterslæb i Tyskland, hvor de gode eksportpriser har afholdt fra seriøs investeringsindsats.
På lidt længere sigt er der masser af muligheder i Rusland; men som altid bliver det en svær fødsel.
Transport er jo altid dyr i Rusland, fordi man skal forbi en helvedes masse ingenting.