Danske Bank venter rentestigning.

Danske Bank

Hvis man skal bevare et overblik skal man holde flere tråde ude fra hinanden:

1) Hvad svindlere som Danske Bank siger.

2) Hvad de Danske Bank rent faktisk mener.

3) Hvad Nationalbanken mener.

4) Hvad Nationalbank gør.

5) Hvad Nationalbanken burde gøre.

Hvis Nationalbankens hensigt er at redde den fast forrentede annuitet så er det nok anbefalelsesværdigt at gøre to ting:

a) Hæve udlånsrenten - meget gerne til 1%.

b) Sænke indskudsbevisrenten - meget gerne til -½ % - for også her at tage et arbitrært tal.

Hensigten er at vride rentestrukturen og gøre den seriøst invers.
Det er sandsynligt at - og her venter jeg på realkreditternes udlånsstatistik - der IKKE kommer en låneomlægning til fast forrentede annuiteter af sig selv! Bankerne kan nemlig ikke tåle en forhøjelse af flexrenten, fordi så ryger deres flextumper på røven. En flextumpe hverken kan eller vil betale rente - endsige afdrag.

Bankerne vil derfor hele tiden byde deres egne obligationer op og tage indtægten, hvad den så måtte være på administrationsbidragene efterhånden som bankgarantierne på 60-80% skiven udløber. Man er nød til at holde flexrenten lav, fordi det med det samme vil betyde at de betalinger, der foretages på banklånet - trods alt - forsvinder - lynhurtigt.

Altså flexrenten kommer IKKE op og administrationsbidraget gør.
Dvs. at bestræbelserne på at "skubbe" debitorerne op ad rentekurven kun i meget begrænset omfang vil have effekt. Det skyldes bl.a. at de debitorer, man kan flytte hurtigt, så som boligforeninger i forvejen har individuelt fastsatte administrationsbidrag, hvorfor den asen og masen for at skubbe op ad bakke ikke har noget resultat, fordi en fast forrentet afdragsfri debitor vil få glæden af den lave rente uden at lide nævneværdigt under administrationsbidraget.
Disse udlejningsdebitorer er nogenlunde ligeglade om de betaler rente eller afdrag, for de er ikke indkomstbeskattet - skat er nok også en mindre overvejelse i fastsættelsen af huslejen frem for tomgangsomkostninger.

Vi kan altså konstatere, at af frivillighedens vej kommer vi IKKE videre.

Øger vi imidlertid udlånsrenten så vil bankerne blive klemt på den i forvejen sørgelige indtjening. Man vil være nød til at sætte flexrenten op.
Den rentestigning vil få udlejningsbyggeriet til at søge over i fast forrentede annuiteter. Her skal man ikke være bange for en voldsom stigning i de lange renter, fordi pensionskassernes penge er fængslet på indskudsbeviser med negativ rente, som de meget gerne vil ud af.
Derfor siger jeg -½ %, fordi det er den rente som en investor vil sammenligne med. P.t. ligger rentespændet til den 30 årige realkredit på vel 3% (20 årig 2½%) - et rentespænd er så set fra investors side - sammenlignet med indskudbevisrenten 3½ % hhv. 3% - hvorved renten på papiret kan komme ned på 2½ % hhv. 2% uden at investor er stillet ringere:

Dvs. der er masser af købere til fast forrentede annuiteter - der ligger vel 250 mia. i kontant i Nationalbanken, hvor HØJST 50 mia. er transaktionsbehovet (nok nærmere 40 mia. målt på svingningerne over måneden.). Dvs. 200 mia. langtidsledige penge.

Vi er samtidig nød til at holde en høj udlånsrente, for at undgå tilbagesalg fra Sverrig (Nordea), der vil indkassere et kursfald på SEK - dette skal opvejes af et kurstab på flexlortet. Derfor er jeg loren ved hvor højt renten skal op.

Man skal nok heller ikke være så frygtelig bange for et pres mod kronen - udover det, der naturligt er ved et konstant overskud på betalingsbalancen.
Det bliver så nok noget mindre med de oliepriser vi må forvente falder efterhånden som Kina går i stå - og Japan skal hjælpes ud af ruinen som devalueringen bringer dem i.
At sælge ind i et surt marked gør den mængdemæssige forøgelse tvivlsom i eksporten; men priserne falder MED garanti. Dernæst er det HELT sikkert at importvarerne bliver dyrere.

Set fra udlandets side så er det IKKE interessant at anbringe penge i Danmark, for de penge vil lynhurtigt glide ind på en indskudsbevis konto, hvor de rimelig effektivt vil blive spist op.
Noget er vi nød til at gøre, for råvarepriserne vil falde - det kan ikke være rigtigt, at de stadig er 5-10 gange højere end for 10 år siden. Det vil betyde faldende importpriser og generelt en deflation. Allerede nu er realrenten ved at nærme sig 0%, hvor den ellers har - som følge af inflationen - være solidt på -2%.

Altså faldet i inflation bør opvejes af en tilsvarende faldende indskudsbevisrente.

Og der kommer ikke noget nævneværdigt pres opad på kronen af den årsag! Det kan så komme af anden panik; men her er kronen nok for lille til at betyde noget.

Endelig skal vi have erhvervsudlånet væk fra bankerne (her tænker jeg ikke på driftskreditterne, som dels klares med længere momsfrister, dels via leverandørkreditter, der bliver interessante med den elendige indlånsrente).

Hvis det er sådan at udlånsrenten kommer op, så vil bankerne af indtjeningshensyn være tvunget til at hæve renten hos deres gode kunder. Det er de kunder nok ikke specielt indstillet på, hvis der til deres mellemlange investeringsbehov er virksomhedsobligationer til en lavere rente. Her kan man så forvente sabotage fra bankernes side, hvorfor en offentlig investeringsbank er hensigtsmæssig, så disse lån kan formidles uden om bankerne direkte til investor.

Men bruger jeg nu ikke de samme penge to gange. Egentlig ikke!

Sagen er jo den, at i det omfang, det lykkes, vil de fast forrentede annuiteter blive indlåst hos investorerne. Tidligere blev realkreditterne likvide gennem låneomlægninger på 7-8 år. Frem over må vi påregne at låneomlægningerne ikke vil være så hyppige, fordi indlåsningen skal bruge det længere tid før restgælden er skubbet så langt ned ad rentekurven at en 3% går i pari. Renten kommer nok nærmere til at stige langsigtet, hvilket igen øger indlåsningen. Vi kommer nok snildt op på 15 år inden lånet omlægges.
Det medfører et anbringelsesbehov af kortere varighed på de nævnte 7-8 år, som kan imødekommes af erhvervsobligationer, der i øvrigt bliver likvide hurtigere end en 30 årig annuitet.