Far: Vi må nok trække på bedsteforældrene. Skoleelever kan sandsynligvis se frem til en lang påskeferie.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/23/114629.htm

Tja, om få år kan det ikke lade sig gøre, for hvis bare lidt af det som politikerne har planer om bliver til noget, så er selv oldefar og oldemor stadig på arbejdsmarkedet. (hvis de i det hele taget har haft tid og råd til at få børn)

Jeg kan overhovedet ikke se nogen forskel på skolen idag og så den her:

https://www.youtube.com/watch?v=BlvuCpRONBc

Så selvfølgelig kan skoleeleverne da passe sig selv. Det gør de jo hver dag, eller også er de med skolen på vej til drømmeland efter ovenstående forbillede.

Kort sagt: Ikke en papand forståelse for Bondos mangeårige destruktion af folkeskolen.
Det er bare synd for børnene, at de ikke kan LÆRE de 6 timer de går i skole og så få FRI til deres eget drømmeland.

doctor skrev:Jeg kan overhovedet ikke se nogen forskel på skolen idag og så den her:

https://www.youtube.com/watch?v=BlvuCpRONBc

Så selvfølgelig kan skoleeleverne da passe sig selv. Det gør de jo hver dag, eller også er de med skolen på vej til drømmeland efter ovenstående forbillede.

Kort sagt: Ikke en papand forståelse for Bondos mangeårige destruktion af folkeskolen.
Det er bare synd for børnene, at de ikke kan LÆRE de 6 timer de går i skole og så få FRI til deres eget drømmeland.

Nu skal der normalt 2 til en aftale. Og for 5 år siden gik KL selv ud og roste den aftale man havde indgået. Så at laste lærerne ensidigt er for dumt, doctor.

Og havde jeg været tillidsmand, eller fagboss som Bondo, havde jeg godt nok også fået mit pis i kog over den fremgangsmåde som KL og regeringen har benyttet sig af.

Tænk på hvor meget tid der kunne bruges på undervisning og læring, hvis forældrene gad opdrage sine unger selv, lære dem pli, god opførsel og at lytte til læren. Så var der enorme mængder af læringsmuligheder.

Men det må godt nok ikke være let at stå overfor en klasse med 25 elever, hvor måske 20% - og på visse skoler helt op til 100%, knap nok kan tale dansk, endsige skrive det. Hvor de tidligere specialklasse unger skal integreres, og hvor man samtidig hele tiden skal integrerer nye læringsmetoder, som de gamle 68'ere fra pædagoguniversiteterne nu synes kunne være spændende at anbefale.

Det mest paradoksale er jo at de fleste af politikerne på Chr.borg og i kommunerne, selv gik i " den gamle" skole, fra 80'erne og tilbage til 50'erne. Og dem er det jo åbenbart ikke skadet med den skolegang dengang.

Nej, der er kun 1 gruppe der har ødelagt folkeskolen. Og det er politikerne og alle deres konstante ændringer af folkeskolen, som om den var et eller andet socialt projekt, man skal have afprøvet. Udvikling, ja, men ikke konstante opbrud.

doctor skrev:Jeg kan overhovedet ikke se nogen forskel på skolen idag og så den her:

https://www.youtube.com/watch?v=BlvuCpRONBc

Så selvfølgelig kan skoleeleverne da passe sig selv. Det gør de jo hver dag, eller også er de med skolen på vej til drømmeland efter ovenstående forbillede.

Kort sagt: Ikke en papand forståelse for Bondos mangeårige destruktion af folkeskolen.
Det er bare synd for børnene, at de ikke kan LÆRE de 6 timer de går i skole og så få FRI til deres eget drømmeland.

Fint nummer.

Mvh
Cirb

Thomas skrev:Så tog han godt nok fejl.

Han kan jo bare udtage special-lærerne til strejke hvis han mener at handicappede er fair game? Nej? Så skal han la' være med at pive. Det skaber ingen sympati.

Jeg oplevede jo CSC-konflikten for nylig på ganske tæt hold - og det virker som om at KL har læst i den samme drejebog som CSC brugte. Resultatet på den konflikt var at fagforeningen Prosa blev smidt ud på røv og albuer uden helt at vide hva' der havde ramt dem, og uden på noget tidspunkt at være tæt på at sejre i konflikten.

Drejebogen går sådan her:

- Karaktermord på arbejdstagerne (på CSC lykkes det at få budskabet ud om at konflikten drejede sig om groft overbetalte IT-folk med en årsløn på en million, i folkeskolen handler det om at slå fast at folkeskolelærere faktisk får fuld løn, men nærmest kun har en halv arbejdsdag - det handler om at skabe antipati mod lærerne, ikke om at skabe sympati for KL)

- Varsl lockout på den overvejende del af arbejderne (det giver points i medierne at KL agerer og tager initiativet - tvinger Bondo til at indtage en reagerende rolle. En ekstra gevinst er panikken i arbejdstager-lejren - jeg tør vædde med at Danmarks Lærerforening har travlt med at svare på spørgmål fra lærere, som enten ikke helt forstår hvad der sker, de praktiske forhold og om de får løn osv. og så er der dem, der er sure over at fagforeningen fremstår som initiativløs. Usikkerhed og splittelse i Danmarks Lærerforening er guf for KL)

- Opbakning ovenfra til at køre linjen helt ud (i det her tilfælde en S-regering som først og fremmest ikke bekymrer sig om meningsmålinger og som kan gentage mantraet om styrken ved den Danske model helt til bladene falder af træerne igen - lærerne står vel heller ikke ligefrem med de store kampmidler? blokade af tomme skoler?).

Der er masser af forudsigelser om at konflikten vil blive kort og ende i et indgreb (på CSC handlede det om at man troede at statslige, kritiske IT-systemerne ville crashe med alvorlige samfundsmæssige konsekvenser - i den konflikt, som kommer, handler det om eksamen og om forældre-pres. Men hvor vigtig er den eksamen reelt? En årgang, som ikke kommer til afsluttende eksamen? No big deal. Jeg tror også at man fra lærer-side undervurderer forældres fleksibilitet og evne til at selv-organisere pasning - f.eks. via facebook - plus fra 1. maj har alle forældre 6 friske ferieuger at tære på)

Der er selvfølgeligt også forskelle. Ingen forventer vel at KL laver overenskomst med HK/Krifa/... og totalt løser sig fra aftalerne med Danmarks Lærerforening.

CSC lavede en overenskomst med HK, og behøvede således ikke at skulle tilbage til forhandlingsbordet med Prosa. Men KL skal på en eller anden måde ha' det til at fungere med Bondo (med eller uden et regeringsindgreb). Det er lidt sølle hvis KL's exit-plan er en aftale om et regeringsindgreb - det ville være at sparke dåsen ned ad vejen til næste overenskomst-forhandling - med en hadsk stemning i mellemtiden.

Nu har jeg så sjovt nok også været på Berlingske for efterhånden en del år siden - og set hvor duknakket og mistroisk en solidt søndertæsket medarbejdergruppe ka' fremstå - selv årevis efter en ødelæggende konflikt. Så jeg håber på et forlig - men jeg tror faktisk det bliver langvarigt.

Henning

Jeg tror at en væsentlig forskel mellem CSC konflikten og Lærer konflikten er, at CSC konflikten var en konflikt der i virkeligheden foregik på et åbent, konkurrence udsat, marked. Her kunne lønmodtagerene skride over til konkurrenten og Arbejdsgiver kunne ansætte andre (nedlægge og udvikle "nye forretningsopråder, tror jeg det ville hedde).

Med skolen er det anderledes. Det er kun lærerne der kan undervise, og de kan kun arbejde på skolerne, vi har at gøre med et tvangsægteskab.

Det der så er en total glidebane, og ganske uartigt, er at KL er i fuld gang med at bruge skattekroner !!!! på enorme annoncekampagner. I en "faglig" kamp.

Undskyld, men det kan ganske enkelt ikke være rigtig at en myndighed som kommunerne - via KL - bruger borgernes skattekroner, til at agitere for et synspunkt imod en faggruppe.

Det burde enten være forbudt, elelr skulle betales af kommunalbestyrelsernes egne lommer, og honorar. ( Gad vide hvor meget de så lige får i kassen til annoncer. )

Jomsviking skrev:Jeg tror at en væsentlig forskel mellem CSC konflikten og Lærer konflikten er, at CSC konflikten var en konflikt der i virkeligheden foregik på et åbent, konkurrence udsat, marked. Her kunne lønmodtagerene skride over til konkurrenten og Arbejdsgiver kunne ansætte andre (nedlægge og udvikle "nye forretningsopråder, tror jeg det ville hedde).

Med skolen er det anderledes. Det er kun lærerne der kan undervise, og de kan kun arbejde på skolerne, vi har at gøre med et tvangsægteskab.

Mange af lønmodtagerne var så på det nærmeste gift med deres IT-systemer og ku' næppe skride ret mange andre steder hen. Og jeg tvivler på at CSC havde lyst til at give slip på alle deres offentlige kunder. CSC havde sådan set "kun" behov for at kunne slippe billigere af med deres udtjente medarbejdere og få en mere fleksibel, billigere arbejdsstyrke.

Fleksibilitet og effektivitet er så også noget af det, som KL gerne vil ha' op for lærer-standen.

Men du har selvfølgeligt en pointe i at det er sværere at out-source lærer-gerningen til Indien end det er at gøre det med IT-jobs ;-)

HenningK skrev:

Jomsviking skrev:Jeg tror at en væsentlig forskel mellem CSC konflikten og Lærer konflikten er, at CSC konflikten var en konflikt der i virkeligheden foregik på et åbent, konkurrence udsat, marked. Her kunne lønmodtagerene skride over til konkurrenten og Arbejdsgiver kunne ansætte andre (nedlægge og udvikle "nye forretningsopråder, tror jeg det ville hedde).

Med skolen er det anderledes. Det er kun lærerne der kan undervise, og de kan kun arbejde på skolerne, vi har at gøre med et tvangsægteskab.

Mange af lønmodtagerne var så på det nærmeste gift med deres IT-systemer og ku' næppe skride ret mange andre steder hen. Og jeg tvivler på at CSC havde lyst til at give slip på alle deres offentlige kunder. CSC havde sådan set "kun" behov for at kunne slippe billigere af med deres udtjente medarbejdere og få en mere fleksibel, billigere arbejdsstyrke.

Fleksibilitet og effektivitet er så også noget af det, som KL gerne vil ha' op for lærer-standen.
Men du har selvfølgeligt en pointe i at det er sværere at out-source lærer-gerningen til Indien end det er at gøre det med IT-jobs ;-)

Der mener jeg så du er helt galt på den.

For hvor ligger lige flexibiliteten i at en lærer skal sidde på skolen fra 8-16, og derefter har fri, og forældrene så har ringere mulighed for at kontakte vedkommende ?
Bare vent, når det en dag går op for forældrene at forældremøder - ja jeg ved godt det har fået et finere udtryk som skole-hjem samtaler - skal afholdes om eftermiddagen - hvis læreren ikke skal have ekstra betaling - og at læreren har træffetid en gang ugentlig mellem 14-16.

Ingen tvivl om at en lærer kan have flere undervisningstimer, end tilfældet er i dag, man kan indføre visse ændringer i arbejdet. Men at tro at en lærer i folkeskolen passer ind i det firkantede system med en arbejdstid fra 8-15.30 er at ønske en total ødelæggelse af folkeskolen, og bevirker blot at forældrene får en enddog voldsom opvågning, den dag de indser at lille Peters lærer på sin tlf. svarer har beskeden " jeg har træffetid mandag mellem 14-16. Så skal jeg lige hilse og sige at lille-Peters forældre får sit pis i kog. og lader det gå ud over lærerne endnu engang.

Men du har selvfølgeligt en pointe i at det er sværere at out-source lærer-gerningen til Indien end det er at gøre det med IT-jobs ;-)

Tjaaaa det er også svært at outsource en kassedame, men det får de jo ikke mere i løn af.

dkguy66 skrev:Der mener jeg så du er helt galt på den.

For hvor ligger lige flexibiliteten i at en lærer skal sidde på skolen fra 8-16 ...

Såvidt jeg har forstået, så er oplægget fra KL at arbejdtid- og vilkår i højere grad fastsættes af den enkelte skoleledelse. Det er jo så ikke lige det samme som at læreren skal sidde på skolen fra 8-16. Det er nærmere det stik modsatte.

Med sådan et system, så kan lærere jo bare finde sig en anden skole med bedre ledelse hvis de er utilfredse. Eller vente på at skolelederen bli'r skiftet ud. For jeg er da udemærket godt klar over at skoleledelsen i endnu højere grad bli'r ørertævernes holdeplads når kommunerne uhæmmet kan presse på for at få flere undervisningstimer ud af lærerne, og lærerne presser den anden vej.

dkguy66 skrev:Tjaaaa det er også svært at outsource en kassedame, men det får de jo ikke mere i løn af.

Hvis man laver ufaglært arbejde, som kræver minimal oplæring - og tilmed er organiseret under en veg HK-overenskomst og med meget begrænset interesse i medarbejder-fastholdelse fra arbejdsgiversiden, så får man ikke meget mere end mindstelønnen.

Sådan er det jo.

I øvrigt: Hvis man kan få en østeuropæer til at jobbe som avisbud, i byggefagene, som landbrugs- og gartneri-medhjælp... Så indhenter fremtiden sgu' nok også kassedamerne.

HenningK skrev:

dkguy66 skrev:Tjaaaa det er også svært at outsource en kassedame, men det får de jo ikke mere i løn af.

Hvis man laver ufaglært arbejde, som kræver minimal oplæring - og tilmed er organiseret under en veg HK-overenskomst og med meget begrænset interesse i medarbejder-fastholdelse fra arbejdsgiversiden, så får man ikke meget mere end mindstelønnen.

Sådan er det jo.

I øvrigt: Hvis man kan få en østeuropæer til at jobbe som avisbud, i byggefagene, som landbrugs- og gartneri-medhjælp... Så indhenter fremtiden sgu' nok også kassedamerne.

HAHA ja er det ikke pragtfuldt !

Så kan alle danskere sidde som vellønnede administratorere, og hygge sig med at skubbe papir fra et bord til det andet, for alle de veluddannede !! akademikere, skal jo udføre "meningsfyldt" arbejde, altså uden at få beskidte hænder.

Sjovt, som det minder lidt om kolonitidens Indien. Gad vide hvor lang tid DK kan klare sig som intern administrator, uden nogen produktion og dermed indkomst?

Iøvrigt er jeg da helt enig med dig mht et veg HK, der lader sine medlemmer gå for lud og koldt vand, og har gjort det i årevis. Og der er altså mange eksempler på at selv ufaglærte har gode lønninger. Og udtrykket ufaglært er vel blot endnu et eksempel på selvforherligende spin. For hvor mange vellønnede danskere sidder ikke i stillinger de oprindelig ikke er uddannet til, med som de har kvalificeret sig til via erfaring, og evt en smule efteruddannelse ?

Men det lyder jo godt at bruge udtrykket ufaglært, som om det er jordens tåber, der sagtens kan skoddes, og straffes mht jobs, lønninger, rettigheder etc.

dkguy66 skrev: Der mener jeg så du er helt galt på den.

For hvor ligger lige flexibiliteten i at en lærer skal sidde på skolen fra 8-16, og derefter har fri, og forældrene så har ringere mulighed for at kontakte vedkommende ?
Bare vent, når det en dag går op for forældrene at forældremøder - ja jeg ved godt det har fået et finere udtryk som skole-hjem samtaler - skal afholdes om eftermiddagen - hvis læreren ikke skal have ekstra betaling - og at læreren har træffetid en gang ugentlig mellem 14-16.

Ingen tvivl om at en lærer kan have flere undervisningstimer, end tilfældet er i dag, man kan indføre visse ændringer i arbejdet. Men at tro at en lærer i folkeskolen passer ind i det firkantede system med en arbejdstid fra 8-15.30 er at ønske en total ødelæggelse af folkeskolen, og bevirker blot at forældrene får en enddog voldsom opvågning, den dag de indser at lille Peters lærer på sin tlf. svarer har beskeden " jeg har træffetid mandag mellem 14-16. Så skal jeg lige hilse og sige at lille-Peters forældre får sit pis i kog. og lader det gå ud over lærerne endnu engang.

Det er en uskik, at forældrene skal kunne ringe hjem til lærerne i deres fritid.
Hvis man har noget VIGTIGT at drøfte, så må man tage fri.
Ellers er det ikke vigtigt nok.
Der er ikke grænser for, hvad folk ikke gerne lige vil drøfte, hvis de har fri adgang.
JEG har aldrig ringet hjem til en lærer,og jeg har overvejende brugt de planlagte skole/hjem samtaler til at komme med min kritik. Andre forældre stod der hver dag kl. 8 og skulle lige høre,, hvordan det gik med deres barn. Det kunne nemt tage det første kvarter af en time at komme af med de forældre.

KL ønsker et grænseløst arbejde. Lærerne skal bare stå til rådighed. De skal aflønnes som HK'ere. Og når Ministeren har en holdning til undervisningsmetode og -indhold, så hedder det: "Javel".
Og når kommunalrådet har en holdning hedder det også: "Javel".

Fagforeninger skal afskaffes og forhandlinger afløses af diktater.


Det skal nok blive godt.

Om friheden:

Mit barn skal åbenbart overdrages til statslig opdragelse 0800-1600, hvor uddannede pædagoger, lærere og psykologer vil sørge for en passende opdragelse.

Ministeren vil personligt sørge for at mit barn undervises i relevante sager og på en måde som er hensigsmæssig i forhold til samfundets overordnede behov.

Dette er en logisk følge af at alle borgere i landet, selvfølgelig, også er på arbejde 0800-1600, og så kan børnene lige så godt være under fornuftig statslig opdragelse, vi kan ikke overlade noget så vigtigt til idrætsorganisationer, bedsteforældre - da slet ikke kirkelige organisationer - og det er også betænkeligt hvis barnet hentes af en forældre før 1600, for så kan det jo tyde på at denne forælder skulker fra arbejdet, eller endnu værre er arbejdsløs. Og sådan nogle nassere kan man ikke overlade samfundets børn til.
I øvrigt er forholdet: "forældre ikke på arbejde" også kun en midlertidig tilstand, ved de næste reformer vil evt. arbejdsløse blive sat i tvangsarbejde. Bedsteforældre vil heller ikke have tid og overskud, da disse også skal arbejde - eller på plejehjem. Hvor de i øvrigt vil nyde deres otium på en af staten forskreven måde.


Det eneste vi mangler er at afskaffe skat, og istedet indfører fælleseje. Så kan man aflevere sin forhenværende løn kl. 1600, og i stedet få tildelt den mængde goder, som Mette fredriksen mener passende for dig. Alt i mens Antorini myndigt tager sig af at skabe en bedre generation til fremtiden. Det er jo betænkeligt at overlade noget sådant til forhenværende borgere.
Men det kan vente til næste "reform bølge".


Velkommen til kolkhosen!

Thomas skrev:

Jomsviking skrev:KL ønsker et grænseløst arbejde. Lærerne skal bare stå til rådighed. De skal aflønnes som HK'ere. Og når Ministeren har en holdning til undervisningsmetode og -indhold, så hedder det: "Javel".
Og når kommunalrådet har en holdning hedder det også: "Javel".

Fagforeninger skal afskaffes og forhandlinger afløses af diktater.


Det skal nok blive godt.

Som jeg kan gennemskue det, så er det et spørgsmål om at bringe ledelsen tilbage til ledelsen. Det er derfor, man har en skoleinspektør, der skal lede og fordele arbejdet: Det skal IKKE være overenskomsten.

Ja, det skal nok gå godt.

Borgmester-> Kommunalråd->Skoleinspektør->afdelingsleder->Souschef->Lærer.

5 ledelses lag for at lære lille brian at læse.

Thomas

Jeg tror bare tingene er lidt mere komplicerede en det.

Det er f.eks. svært at måle effekt af undervisning, fra barn til barn, fra klasse til klasse.

Man kan stille sig selv spørgsmålet om en kommune overhovedet er egnet til at organisere folkeskolen?

Hvem er det Skoleinspektøren (der i dag er en mand der som oftest har flere skoler (afdelinger) under sig) refererer til? Skolebestyrelserne?? Sammensat af amatører. Eller kommunalbestyrelsen?? - der også er sammensat af amatører. Stort set alle i systemet har det tilfælles at de gerne vil have indflydelse, men ingen forstand har på aktiviteten.

Effekten af alt det her, er at beslutningskompetence flyttes fra dem der har indsigt i undervisning til andet steds og andre agendaer.
Der er jo ingen der sikrer at kommunalbestyrelsen overhovedet er interesseret i en god kvalitets skole, det kan jo nemt tænkes at medlemmer der, meget hellere vil have at ressourcerne bruges på ældrepleje eller bedre veje. Og det er jo en speciel ledelse, der ikke nødvendigvis varetager firmaets bedste interesser... Trods alt er det et mindretal af de stemmeberettigede, der er i nærkontakt med skolesystemet.

Det kan kun blive dårligt.